' «■ -^ ^:h%. -y'^- \ i.'«^~ '^ ■^^^^r VSu^ ^ -<-pa^V V ' '^ f ,^-v' >^^ rr ^'^.^.. *^ r T^, .c . ;i^' .^ <:". V V K V •-\-ici, :f Vt.^ :'■ : .V- V. 3c? ,_. y''-' "^^^ \ / -f M ^ S fc- >-' V .A /-^ ; j» rv "?• A f^! ( n ! ; i'-" ^ VlLLE-de i^K\t\& DUPLICATA DE LA BIBLIOTHEQUE DU CClNrSSEVATCIUE EOTAKIQUE DE GEJTliJVlii VENDU EN 1S22 BOTANISK TIDSSKRIFT UDGIVET AF DANSK BOTANISK FORENING REDIGERET AF L. KOLDERUP ROSENVINGE BIND 30 MED 2 TAVLER OG 80 TEXTBILLEDER PEW YOkl- BOTANIC' -, "tj^- B 1' A N i Q U E ^c^--- ^-'^^^^ DUPLICATA DE LA BIBLIOTHEQUB 3U CONSSnVATCir-E BOTAKIQUE DE GE2' ^, ., VEJNDU EN 1922 \liJ,E dO {'Ai\l',\ »t- K0BENHAVN H. HAGERUPS BOGHANDEL BIANCO hUNOS BOGTRYKKERI 1910 1. Hefte, S. 1-80, Tavle I. og II., udkom i December 1909. 2. Hefte, S. 81-176, udkom i Maj 1910. 3. Hefte, S. 177—476, udkom i December 1910. INDHOLDSFORTEGNELSE. Afhandlinger. Side F. Bergesen: Some new or little known West Indian Floride* (With plates I— II.) 1 C, Raunkiaer: Formationsunders0gelse og Formationsstatistik 20 Fr. Heide: Observations on the corrugated rim of Nepenthes. (With a Danish Sunmiary) 133 L. A. Haucli: Om Vaekstens Variation hos vore Skovlraeer mad sserligt Hensyn til den saakaldte ^Spredningsevne" 148 F. Bergesen: Some new or little known West Indian Floridea?. II 177 C. Ferdinandsen and Q. Winge : Fungi from prof. Warmings expedition to Venezuela and the West-Indies 208 Helgi Jonsson: Om Algevegetationen ved Islands Kyster*) 223 Anton Andersen: iXordfyns Flora 329 Mindre Meddelelser. Daiisk Botanisk Foreniiig: Meder i 1909 (Fortsajttelse) 161 « Meder i 1910 162 Generalforsamling i 1910 162 Ekskursioner 1 1910: Sor0, ved-C. H. Ostenfeld 456 Aamosen, ved J a c. H a r t z 457 Mors-Livo-Himmerland, ved J. L i n d 458 Gribskov, ved Henning E. Petersen og 0. Winge 464 Stranden ved K0gebugt, ved G. H, Ostenfeld 467 7de Beretning fra Komiteen for de topograflsk-botaniske Undersogelser i Danmark 165 Andre Meddelelser : Galium mollugo h. var. tyrolense (Willd.) Briq., ved C. H. Ostenfeld 469 Johannes Hack Boysen, ved L. K. R 167, 472 Irene Pedersen, ved Jac. Hartz 168 Botanisk Rejsefond 166 Udvalget for Naturfredning 166 Den Internationale botaniske Kongres i Bryssel Maj 1910 469 Association Internationale des botanistes 471 Forstbotanisk Have ved Viborg 471 Ny Litteratur 169, 472 (Herunder Nogle til Bestemmelsen af de danske Arter af Alchimilla, vulgaris, efter Harald Lindberg) 174 ^) Denne Afhandling er c. d. 1. Sept. 1910 udkommet sajrligt som Doktor- disputats. I Henhold til en gaildende Regel er Satsen bekostet af Forfatteren med Undtagelse af de 3 f0rste Ark. Ogsaa Figurerne er fremstillede uden Udgift for Foreningen. Some new or little known West Indian Floridese. By F. Borgesen. (With plates I— II.) J_Juring the winter 1908 — 09 I have been occupied with the determination of some Floridese collected in the sea around the Danish West Indies. In the following pages I give the description of some new species found here together with remarks on some already known. Chautraiisia crassipes nov. spec. Thallus minutissimus, 50 — 70 p. vel paulo altior. Cellula basalis major, subglobosa-cylindrica, parietiebus crassis instructa, circiter 12^ lata, fila monilifor- raia 1 — 2 (vel plura), erecta aut decumbentia emittens. Fila e basi ramosa, ramulis brevibus uniseriatis, e cellulis paucis (1 — 6) compositis. Cellulse breves, dolii- formes aut subglobosse , 5 — 7 fx latse et 5 — 9 fx longae. Versus apicem ramuli gradatim tenuiores, ultimi 4 — 5 {x lati. Pili hyalini, solum in apicibus ramorum circiter 1 IX lati occurrentes. Monospo- rangia ovata, sessilia, lateralia, uniseriata 5—6// lata, 6—8^ longa. Organa sexualia desunt. Fig. 1. Chantransia crassipes sp. nov. A and B, two sterile plants growing on Centroceras; B, with a hair (300:1). C, piece of a branch with monosporangia (300 : 1). V, plant with monosporangia and emptied ones (150:1). I have found only a few specimens of this small plant growing epiphytic upon Centroceras and Hijpnea. The basal cell is short subcylindric — barrelshaped with very thick walls (Fig. XA); it is fastened to the surface of the host plant by means of a rather thick layer Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. of cementing substance in accordance with what — 2 — Rosenvinge has found in the Danish species belonging to this group of Chantransia ^). The basal cell bears as a rule two filaments, rarely only one, which gradually taper towards their apex, the basal cell being the thickest of all. Hairs occur rather seldom and not on every plant; where they are present they are always to be found at the tips of the filaments (Fig. 1 B). I have never seen hairs pushed aside by a cell developed in continuation of the mother-filament, as is commonly to be found in the Chantratisia-spec'ies. As to the chromatophore I cannot say anything with certainty;. in my material preserved in alcohol the contents of the cell have more often a quite homogeneous appearance of a bluish-green colour. Nevertheless it has happened to me a few times to find specimens where the chromatophore was a little more distinct, just as it is also more conspicuous when prepared in glycerine and from this it seems to me most probable that the chromatophore is stellate with a central pyrenoid. Ch. cnissipes seems to be rather closely related to Ch. minutissima Reinsch (Gontrib. Alg. et Fung., p. 33, Tab. V., Fig. 2 and Tab. XI, Fig. 3, here called Ch. minima) but among other characters Reinsch's plant is different by having thinner and longer cells especially at the end of the filaments. Of the species Rosenvinge mentions as belonging to this group my species seems to come nearest to Ch. moniliformis but is easily distinguished by various characters. This species occurred epiphytic, as mentioned above, on Cen- troceras and Hijpnea in small quantities. It has been found with monosporangia in January and was growing in shallow water in the lagoon at the head of the eastern bay in the harbour of St. Thomas. Chantransia Hypneae nov. spec. Thallus caespitulosus partim e fills erectis partim ex endophyticis constructus. Fila endophytica, intercellularia, ramosa, interdum hori- zontalia inter cellulas superficiei hospitis repentia e quibus rami verticales in contextum cellulosum hospitis emittuntur. Fila erecta e basi ramosa, ramis sparsis, paucis. Gellulae cylin- dricse, 7—10// latse, inferiores binas vel trinas, superiores trinas vel *) Rosenvinge, L. Kolderup, The marine algae of Denmark, Parti (1909), p. 88. — 3 quaternas diametros longse, chromatophorum parietalem, pyrenoide laterali instructum, continentes. Monosporangia sessilia, rarius pedi- cellata, lateralia, seriatim posita, ovata, 7 — 9/^ lata, 10 — 12^ longa. This species was once found growing on Hypnea spec. The endophytic branches (Fig. 2 (7, Z>, E) consist of irregularly shaped, short cells; they creep among the surface cells of the host plant and from there short branchlets penetrate downward in a more vertical direction. The erect filaments (Fig. 2-4) arise in small numbers from the middle of the basal endophytic branches. They are not very richly rami- fied; the side-branches grow at an acute angle from the mother branch; these are more often alternate but have some ten- dency to be secund. The cells are cylindrical, not constricted, usually 2—4 times as long as broad. They contain a well developed parietal chromatophore (Fig. 'HB) with a large pyrenoid lying to the one side of the cell. The sporangia are seriate on the upper side of the branch, sessile or very seldom stalked, i. e. situated terminally on one- celled branchlets; I have always found them solitary. Hairs do not occur. Sexual organs were not observed. My plants seems to be rather like Chantrcmsia Chiloensis Reinsch (Gontrib. ad Algolog. et Fungolog., Vol. 1, 1875, p. 39, pi. XI, fig. 1) which was found at St. Thomas; but my plant differs among other characters by having endophytic branches which are wanting in Reinsch's plant, by the greater thickness of the erect filaments and by not having two monosporangia together, as figured by Reinsch, whose description for the rest is rather poor. Our plant comes perhaps also near to Chantransia barhadensis Vickers judging 1* Fig. 2. Chantransia Hypnece nov. spec. A, plant with monosporangia (100: 1). B, cells with ] chromatophore and pyrenoid (250:1). C, D, E, hasal part (C, 250 : 1, D and E, 200 : 1). _ 4 — from the short description given by Miss Vickers^) and it is also rather nearly related to Chantransia Nemalionis (De Not.) Ard. et Straf. (Rosenvinge 1. c. p. 12G) and to Ch. corymhifera Thur.^). This species has been found in shallow water in the small lagoon at the head of the eastern bay in the harbom- of St. Thomas. It occurred with monosporangia in the month of January. Nemalion Schramnii (Crn.) Borgs. Syn. Hehninthocladia Schrammi Crn. (nomen nudum) in Maze et Schramm , "Algues de la Guadeloupe" S^ Edition. Basse-Terre, 1870—1877, p. 177. On the south side of St. Croix I have found some few but large and well developed specimens of a Nemalion which I think may be identical with Helminthocladia Schrammi Crn. in Maze and Schramm's work on the algse of Guadeloupe. During a visit to Paris I have been able to compare, by the great kindness of Dr. Bornet, my plants with the specimen of Helminthocladia Schrammi Crn. found in Thuret's Herbarium; and further I have had for comparison the specimen of the same species preserved in the Herbarium of Museum d'Histoire Naturelle, Paris. And finally during a visit to Lund I have been permitted to examine the large specimen of Helminthocladia Schrammi be- longing to the Herbarium of J. Agardh. As the result of these examinations I have convinced myself that they all belong to the same species and are identical with my specimens from St. Croix. In "Till Algernes Systematik", 6*^^ Afdelningen , p. 40 J. Agardh mentions this plant and arrives at the conclusion that it seems to him very doubtful if it after all does belong to the Floridese: "multo potius eam ad Chordariaceis pertinere conjicerem; inter quas Genus proprium inter Eudesme et Liehmanniam inserendum, forsan constitueret". Regarding the above mentioned large specimen of his herbarium (No. 31962) J. Agardh had here written: "Evidenter compressa, structura fere Helmintho- cladice aut Nemalionis" ; this shows that J. Agardh had at that time a better apprehension of the relationship of the plant in question. ^) Vickers, A., Liste des algues marines de la Barbade (Ann. sc. nat. Botanique, 9. Ser., t. 1, p. 60. 2) Thuret, G. in Le Jolis, Liste p. 107; Bornet et Thuret, Notes algol., Fasc. I, p. 17, pi. V; Bornet, Deux Chantransia corymbifera Thur. Bull. soc. bot. France, t. LI, p. XX. — 5 Before entering on the description of the plant I may yet add that when Maze and Schramm (1. c. p. 178) write: "II n'existe qu'un seul specimen de cette plante, qui ne s'est plus montree sur les cotes de I'ile depuis 1870", this remark does not quite agree with the real truth as I have had an opportunity of seeing 3 specimens in the above mentioned Herbaria and of the specimens found here at all events the one in Agardh's Herbarium is a large one while that in Herb. T h u r e t is only a fragment. The specimens when living had a very gelatinous and lubricous surface so that they slipped out of one's hand like an eel; on the other hand the consi- stency was rather tough. The colour was a dark red- brown. The thicker main branches which reach a thickness of about IV2 cm. were somewhat compres- sed, the thinner nearly terete. The surface was smooth in places, being somewhat curled or crisp especially in the thicker branches. The plant was fastened to stones and shells on the bottom by means of a small roundish disc at the base. The specimens were irregularly ramified on all sides, often too with numerous proliferations at the apices (cfr. plate 1). On drying they adhere strongly to the paper and gradually take on a dirty yellow-brown colour. A transverse section shows the middle of the thallus to consist of a tissue of colourless, rather poorly ramified, cell-threads which are loosely interwoven (Fig. 3 E) ; the cell-threads are from 2 to 12 u thick and consist of rather long and thick-walled cells. Fig. 3. Nemalion Schrammi (Grn.) B0rgs. A , assimilative filaments with two carpogonic branches (140:1). B and C, groups of carpogonic branches (B, 160:1, C, 140:1). D, cystocarp with decayed trichogyne (140:1). E, colourless cells from the middle of the thallus (140:1). F, Two assimilative cells with chromatophore , pyrenoid and nucleus (250 : 1). _ 6 — Towards the periphery these hyphse-like cell-threads are more richly ramified and here pass evenly into the radially placed assimilation-filaments, which are arranged in small groups (B"ig. 3 A). They are dichotomously divided, moniliform , consisting of oval cells which are about 28^ long and of about half that in breadth. In the upper end of the cell lies the chromatophore but often it also fills up more or less of the whole cell; it is irregularly star-like, consisting of numerous strands which radiate from the centre of the cell in all directions (Fig. 3i'^); when these strands meet each other at the periphery of the cell they grow together and form a clathrate layer with large and numerous openings within the cell- wall. In the central body of the chromatophore a pyrenoid is present which was densely stained by means of haematoxyline. The structure of the chromatophore seems thus to be in good accordance with that of Nemalion muUifidum according to Wolfe's description (''Annals of Botany", vol. XVIII, 1904, p. GIO) with the exception that he has not found a pyrenoid in his material. And further it also seems to agree well with that of Nemalion luhricum according to the statement of L. Kurssanow in '"Flora", 99. Bd, 4tes Heft (1909) p. 311. It is here pointed out in accordance with the opinions of earlier investigators and in contradiction to Wolfe's statement that a pyrenoid is present in the middle of the chro- matophore. Very seldom the vegetative cells terminate in a rather long hair (Fig. 3 A). Most often the main cell-thread in the middle of the above mentioned groups of assimilation-filaments terminate in a carpo- gonium and further also often 2 — 4 or more side-branches like- wise bear terminal carpogonia (Fig. 3 A). Fig. 3 C shows a branch dichotomously divided, which always has the one branch terminating in a carpogonium. The carpogonic branch is composed usually of 4 cells but sometimes only 3 occur, occasionally even 5. This is in agreement with Nemalion muUifidum where the number of cells also is some- what variable. Bo met et Thuret^) give the number to be 3 — 4, Janczewski^) indicates it to be composed of 3 cells and Wolfe ^) Bornet, E. et G. Thuret, Recherches sur la fecondation des Floridees (Ann. sc. nat. Botanique, V. ser., t. 7, 1867 p. 141). -j Janczevvski, E.. Notes sur le developpement du cystocarpe dans les Flori- dees. Mem. de la Soc. Nat. d. Sc. de Cherbourg, vol. XX, p. 109. (I.e., p. 613) writes: "This carpogonic branch is composed usually of three cells; since, however, the number varies from two, in the simplest noted . to as many as five, it cannot be considered as in any way significant". A well developed nucleus was found in each of the cells of the carpogonic branch (Fig. 3 J5); on the other hand the chromatophore was not very conspicuous even if it was not quite absent as Janczewski describes it. The cells of the carpogonic branch are roundish-subquadrangular and usually a little shorter and thicker than the vegetative cells in the lowest part of the cell-thread. By means of this they are also most often easily to be recognized though I must confess that it may sometimes be difficult to decide where the carpogonic branch begins and the vegetative cells end, as Wolfe has also pointed out in this way concerning the carpogonic branch of Nemalion muUifidum (1. c. p. 613): "The lowest cell of the series partakes to some extent of the characters of both , and thus lessens the abruptness of the transition between the two types". The carpogonium bears a rather short and often somewhat bent trichogyne which is swollen towards its apex. In spite of much search I have not succeeded in finding antheridia ; a few times some decayed fragments of what perhaps might be remains of antheridia were found at the tips of the filaments but it seems to me very doubtful what they really were. Most probably the specimens are dioecious in accordance with what Rosenvinge (1. c. p. 146) has stated to be commonly the case with Nemalion muUifidum in the Danish waters. Also I have never seen spermatia in contact with the trichogyne. All the material at hand was found in this stage of development. Only in the youngest tips of the plant no carpogonic branches were yet developed. After much search and by taking samples in different parts of the dried material I have however found a few cystocarps of which fig. 3 D illustrates one. If these are nor- mally constructed the sporogenous filaments seem to be more loosely connected than those in Nemalion muUifidum. The carpo- spores are about 11^ broad. This species was found in shallow water fixed to stones and shells near the shore. The locality was rather sheltered ; but never- theless small waves occur by which the plant was moved to and fro. Only collected once in the month of February on the south coast of St. Croix: at Long Point. — 8 — Neiiialioii loiigicolle nov. spec. Thallus e callo radicali scutato exsurgit, copiose subdichotorne- ramosus, mmis teretibus vel paulum corupressis ad basin non con- strictis. Substantia (in vivo) elastice-gelatinosa, lubrica. Color purpureus, in exsiccatis bene conservatus. Cystocarpia singula in mediis fasciculis filorum assimilationis sita. Rami carpogonii terminales, interdum in prolongatione laterali rami principalis nati (Tab. 2). This species was growing together with the preceding one which it very much resembled in colour and outer habit. For tliis reason I did not observe when collecting the plant that it was different from N. Schrammi and I have therefore unfor- tunately not preserved it in any other form than dried. It was only during the mi- croscopical examination here in Copenhagen that it became clear that my material con- tained two forms and after having arranged them in ac- cordance with the different microscopical characters they also showed quite plainly a difference in the outer habit. Thus the specimens when compared with N. Schrammi were found to be more slender, the thickest branches being 5 — 7 mm. thick. They were richly subdichotomously or laterally ramified and the thallus had not the crisp folded surface to be found in N. Schrammi. The colour of the dried specimens was red-brown in contrast to the more dirty yellow-brown in N. Schrammi. As to the anatomical structure, this species consists even in the interior of nearly colourless, long-celled, hyphae-like, thick-walled cells running mostly in a vertical direction, interwoven and from 3— 14/i thick. Near the periphery they are more richly ramified and bear here the horizontal assimilation-filaments which radiate outwards in small bundles and branch dichotomously (Fig. 4 A). Innermost at the transition from the medullary tissue the cells Fig. 4. Nemalion longicolle nov. spec. A, bundle of assimilative filaments in the middle of which the cystocarp (140:1). B, another cystocarp (140:1). C, ceils with chromatophore and pyrenoid (250 : 1). D, carpogonic branch with trichogyne (140 : 1). — 9 — are rather long and nearly cylindrical but soon they grow shorter and at the same time become swollen in the middle in such a way that the cell-threads become monih'form, reaching a thickness of about 13 — 14^. Compared with N. Schrammi the cells are somewhat slender. The chromatophore (Fig. 4 C) is stellate and resembles very much that of N. Schrammi though as a general rule it only fills up the half part of the cell, namely, the top of the outermost ones nearest to the periphery while it is found in about the middle of the slender and more cylindrical cells further in. In the middle of the chromatophore a pyrenoid is present. Having only dried material for examination I have not succeeded in finding the nucleus. Placed in the middle of each of the peripheral bundles of assimilation-filaments a single cystocarp occurs (Fig. 4^, B); it is very rare that a second one develops on a side-branch. While in N. Schrammi nearly all the material was in this stage of development, viz. the trichogynes still present, in Nemalion longicolle nearly all the material had ripe cystocarps. These are terminally placed on a rather long straight branch, the cells of which are shorter and nearly cylindrical , grading rather evenly over into the cells belonging to the carpogonic branch; sometimes also as shown in fig. 4 A the growth of the branch has stopped and a side-branch has then grown out as a prolongation of the mother-branch bearing the cystocarp. The carpogonic branch is composed of 4—6 cells; these are shorter than the vegetative ones and contain only a slightly developed inconspicuous chromatophore or only remains of it. The cell-walls of the carpogonic branch are distinctly stained by hsematoxyline. The cells in the carpogonic branch are about 9^ thick. In the youngest tips of the plant some younger carpogonic branches occurred and a few with trichogynes yet preserved were also found in the older part of the thallus perhaps because they had not been fertilized; the trichogyne had nearly the same form as in iV. Schrammi, growing thicker towards the tip (Fig. 4 D). The carpospores were about 14// long and i\ fx broad. As to the outer habit, I may add to the description given above that near the base the thallus grows at first thinner but then it broadens out again to a small disc, by means of which the plant is fastened to stones and shells on the bottom. The plant was growing in shallow water quite near the shore — 10 in rather sheltered locahties where it swings to and fro following the feeble motion of the sea. It was collected in the middle of February having at that time ripe or nearly ripe cystocarps. Only found once on the southern coast of St. Croix: at Long Point. decomposito-pinnato , non corticata. Callitlianmioii cordatum nov. spec. Caespites 2— 4 cm. vel paulo ultra alti; fronde erectiuscula alterne Articulis diametros binas vel trinas longis, 200^ eras- sis; ramulis superioribus tenuioribus ca. S/x crassis, incurvis. Tetrasporangiis in interiore latere pin- nularum sitis , oblique obovatis, triangulatini di- visis. Cystocarpia gemi- na, cordata, plana ssepe tantum ex uno strato car- posporarum constructa. E \ )| / ) ^ XT // ^ I Frond 2— 4cm. high; the main stem is below nearly straight with few side branches, becoming more flexuous and richly ramified higher up; near the top the axis is effaced. The base (Fig. 5 A) consists of very short, thick- walled cells, the wall about 18// thick and the whole cell as much as 200 fji or more thick. From the lowest cells near the base rhizoid-like branches grow downward and contribute to fix the plant. Higher up the cells grow longer becoming at the same time thinner, at first twice as long as broad (long. cell. = 300/^; lat, cell, = 160 /i), until nearer the top they are 5—8 times as long as broad (long. cell. = 400//, lat. 50/^). The uttermost branches are often arch-shaped, bent inwardly (Fig. 5 C, Fig. 6); they are Fig. 5. Callithamnion cordatum nov. spec. A, base of the plant (25:1). B, end of branch ^vith hair (100:1). C, branch with tetraspores (50: 1). O, tetraspore (150:1). E, branch with antheridia (00:1). F, cell witli antheridia (150:1). (?, cystocarps (60: 1). //, young procarp (150:1). /, older procarp with fully developed trichogyne (150:1). K. transverse section of a cystocarp (60:1). 11 only 8/^ thick. The ramification is alternate, in the upper part subdichotomous. Hairs as a rule are absent; only a few times have I found the apices of the branches provided with hairs (Fig. 5 5); these were 3u broad. The chroniatophore consists of thread-like, sinuate plates (Fig, 5D, F). In each cell one nucleus is present (Fig. 5£', F). The plant is not corticated. The sporangia are obovate-oblong, tetrahedrally divided (Fig. 5 C, D); they are sessile and occur on the uppermost and inward side of the mother-cell. They are found in special individuals, but a few scattered tetrasporangia can also occur in the female plants (Fig. 6). The tetrasporangia are about 40// long and 27;^ broad. The antheridia (Fig. 5£', F) are found at the same places as the tetrasporangia; they consist of a system of closely placed, short branches, of which each bears 2—4 spermatia mother- cells. The cystocarps (Fig. 5 G and Fig. 6) are binate and trilo- bed heart-shaped, sometimes also more irregularly formed. The younger and smaller ones only consist of a single layer of carpo- spores (Fig. 57:C), but in the bigger cystocarps and especially in the more irregularly shaped several layers are also present. The carpogonic branch is four- celled and possesses a very long trichogyne (Fig. 5/). The plant occurred as a common epiphyte on Gracilaria Blodgetti in deeper water (ca. 15 fathoms) in the sound between St. Thomas and St. Jan: off Cruzbay. It was found with tetraspores, antheridia and cystocarps in the month of March. Callithamniou byssoides Arn. Arnott in Hooker's Brit. Flora, Vol. II, p. 342. The specimens I have referred to this species were distinguished by having irregularly lobed cystocarps. They were very like a Fig. 6. Callithamnion cordatum nov. sp. Branch with cystocarps and a single tetra- sporangium (50 : 1). 12 specimen of C. hyssoides km. collected by Dr. Kolderup Rosen- vinge at Cherbourg and most probably a twin-specimen of the one mentioned by Schmitz^) and also collected by Rosen v Inge at the same locality. My plant also agreed well with a specimen gathered by Mile. Vickers at Barbados and determined by her as C. hyssoides. With regard to the shape of the cystocai'ps my plants also much resembled Areschoug's figure of C. hyssoides^). This form J. Agardh^) has established as a new species, Callithamnion Fur- cellarice and Kylin^) follows J. Agardh. As to the cystocarps I would also point out that while A r n o 1 1 ' s description (1. c.) is very poor, not at all mentioning the cysto- carps, Harvey^) in his "Manual" writes: "Favellae sessile on the stems, fre- quently three-lobed", and in ''Phyc. Brit." they are described as "roundish or lobed, berry-like receptacles (favellse)". My specimens had a rather vigorous main stem, whose cells are about 3 — 4 times as long as broad (lat. Fig. 7. Callithamnion hyssoides Arn. q^ gg|| __ \J^.j\. higher UP 4, 5, branch with tetrasporangia (-4, 75:1) (B, 150:1). C, /"^ ' O V carpogonic branch with trichogyne (160:1). D, young the Cells grOW thinner and cystocarp (160 : 1). £;, older cystocarp (75 : 1). /; cell with l^j^ii^j^gi. W^q VOUno'CSt tipS chromatophores (75 : 1). i J o F of the branches being only 9 — 10^ thick. The branches emerge spirally from the main stem; below, the side-branches grow out to long shoots like the main stem, higher up they are shorter; in the uppermost part the rami- fication was subdichotomous. The plant was not corticated. Hairs did not occur. 1) Berichte der deutschen bot. Gesellschaft, Bd. XI, 1893, p. 280, the note 3. -) Areschoug, I. E., Phyceae Scand. mar., p. 107, pi. V, B. =>) Agardh, J., Spec, Gen., Ord. Alg., Vol. 2, pars 1, p. 37. *) Kylin, H., Studien tiber die Algenfl. d. schwedischen We.stkuste, p. 167. ^) Harvey, V. H., Manual of the Brit. mar. Algae, London 1849, p. 178. — 13 — The tetrasporangia (Fig. 7, A and B) were for the most part tetrahedrally divided though cruciately divided also occurred. They were sessile, oblique-obovate or nearly roundish when ripe and 35—40;/ broad. The cystocarps (Fig. 7, D, E) were, when fully developed, irregularly lobed, binate. I have only succeeded in finding a few procarps; from these it seems to be evident that the carpogonic branch was four-celled; the carpogonium had a rather long trichogyne (Fig. 7 C). Antheridia were not present in the material brought home. The tetrasporangia and the cystocarps occurred in separate plants. The chromatophores were parietal and consisted of shorter or longer, in the young cells rather broad (Fig. 7 B), in the older cells narrower, irregularly sinuate ribbons (Fig. 7 F). Each cell con- tained only one nucleus (Fig. 7 B) but I may remark that I have not succeeded in seeing the nucleus in the very old and thick cells. Schmitz has pointed out (1. c. p. 279) that the genus Seiro- spora always has one nucleus in each cell while in Callithamnion there are said to be several nuclei in each cell and this is also mentioned as a difference between the two genera in Engler and Prantl, "Nat. Pflanzenfamilien". Nevertheless this statement does not always hold good; even if we as a rule find more than one nucleus in the cells of Calli- thamyiion yet there are several species with one nucleus only. In the C. cordatiim nov. spec, mentioned above only one nucleus occurs and Kyi in figures (1. c. p. 151, fig. 30) a single nucleus in each cell of Callithamnion Hookeri; Dr. Rosenvinge has also most kindly told me that in material of C. hyssoides from the Danish Seas he also has found one nucleus only in each cell quite in accordance with what I have found in my West Indian material. In an earher paper Schmitz^) has also mentioned this variation in the number of nuclei in the cells of Callithamnion. Upon the whole it cannot be denied that my plant possesses a rather striking likeness to Seirospora (cfr. S. occidentalis men- tioned below) and in this connection 1 also want to emphasize that Schmitz (I.e. p. 283) was of the opinion that Callithamnion Furcellarice most probably belonged to the genus Seirospora. ^) Schmitz, Fr., Unlersuchungen iiber die Zellkerne der Thallophyten, pars 2, p. 4 (Sitzungsber. der niederrheinischen Gesellsch. fiir Natur- und Heilkunde zu Bonn, 1880). — 14 - This plant was collected twice: in the month of January (1896) and in February (1892) in the lagoon at Christianssted, St. Croix, and had at that time cystocarps and tetrasporangia. It was grow- ing on the roots of mangrove in rather shallow and quiet water. Seirospora occideiitalis nov. spec, Fronde non corticata erectiuscula, alterne-decomposita-ramosa, ramis ramulisque quoque versum egredientibus; articulis in inferiore parte crassioribus, medio tenuioribus diametros quaternas vel quinas longis ultimis breviori- bus et tenuioribus, saepe piliferis. Tetrasporangiis ju- venilibus ovoideis, adul- tis fere sphseroideis, sessilibus, triangule aut rarius cruciatim di- visis, Antheridiis eodem modo ac tetrasporangiis dispositis. Gystocarpiisgeminis, in ramulis superioribus natis, ramosis, ramulis raoniliformibus , carpo- sporis sphaericis in se- ries dispositis. Fig. 8. Seirospora occidentalis nov. spec. A, base of a plant (25:1). B and C, branches with tetra- spores (60:1). D, branch with antheridia (60:1). i*, anthe- ridia (150:1). F, cells with chromatophore and nucleus (1.50:1) This interesting alga I have found growing among the above-men- tioned CalUtJiamnion cordatum epiphytic on Gracilaria Blodgettii, but not in great number. The plant reaches a height of about 1 — 2 cm. The main stem, which is fastened to the host plant by means of short thick-walled rhizoids emerging from the lowermost cells, consists in the basal part of short, almost as long as broad, thick- walled (the wall ca. AO/u thick) cells, about 200/^ thick or more (Fig. 8 ^4). Higher up the cells grow thinner^ in the middle of the plant about 8b ju thick, becoming at the same time more thin-walled and longer (4 — 5 times as long as broad), decreasing in thickness evenly towards the apex, the ultimate cells being only 8 — 11;/ thick. These often, but not always, end in a thin hair (Fig. 8 Z>, 9.4). Breadth of the hair about 3^. — 15 — The plant is not corticated. It is riclily ramified on all sides^ in the uppermost part subdichotomously. Both the younger and older cells have only a single nucleus (Fig. 8 J5, F), in accordance with the description of Schmitz^). The parietal chromatophores are thread-like, shorter or longer, and irregularly sinuated (Fig. 8 B, E, F). I have found plants with tetraspores, antheridia and cysto- carps, which all occur on separate individuals. The tetraspores are sessile on the uppermost and inward-turned side of the mother-cells (Fig. 8 B, C), when young they are oval or obovate, when quite developed nearly spherical; they are commonly tetrahedrally divided more seldom cruciately (Fig. 8 C). Fig. 9. Seirospora occidentalis nov. spec, A, branch with nearly ripe cystocarp (40:1). B, young cystocarp (150:1). C, U, procarps (150:1). The cystocarps are composed of two oppositely-placed gonimo- blasts, which when ripe consist of the ramified moniliform threads of the uniseriated, nearly spherical carpospores (Fig. 0^); the latter are about 40— 42;^ broad. These peculiar seirosporic cystocarps agree very well, apart from the form and size, with those found in Seirospora Griffithsiana Harv. and which Bornet was the first (Notes algologiques, I (1876) p. XIV) to explain as cystocarps in contra- diction to the paraspores (seirospores) also occurring in this plant. ^) Schmitz, Fr. , Die Gattung Microthamnion J. Ag. = Ber. d. deutschen Ijot. Gesellscli., Bd. XI, 1893, p. 273. {Seirospora Harv.) — 16 — Figures 9 C and D show two young procarps. I have only succeeded in finding remains of the trichogyne, it seems to be very perishable in accordance with what Schmitz (1. c. p. 280) also mentions as being the case in Seirospora interrupta (Engl. Bot.) Schmitz, which most probably was the reason why Buffham^) has not detected the trichogynes in plants examined by him, I have also not been able to find out with certainty in the rather scanty material, whether the carpogonic cell-thread consists of 3 or 4 cells. Schmitz (1. c.) in his diagnosis of the genus Seirospora describes the carpogonic cell-thread as most often 4-celled but in Seirospora interrupta he has found (1. c. p. 280, note 3) that the carpogonic branch consists of 3 cells only. After the fertilization both auxiliary cells begin to divide and produce the ramified sporogenous cell-threads of which the cystocarps consist. The antheridia are distributed in the same way as the tetra- spores, placed on the uppermost and inward turned side of the mother-cell (Fig. 8 D). They consist of quite short branches which bear the spermatangia on their surface. Most often they grow quite closely in dense tufts, sometimes as Fig. 8 E shows also more scattered. Paraspores were not present in my plant. As already mentioned by Schmitz (I.e.) it is very probable that several species which have been referred to the genus Calli- thamnion belong to the genus Seirospora and De-Toni has also in his "Sylloge" referred a number of species, earlier considered as belonging to Callithamnion, to the genus in question. But several of these species have hitherto been so incompletely described and badly or not at all figured that we can scarcely have any fixed opinion regarding them. It cannot be denied therefore that my species may perhaps turn out to be identical with one of these incompletely described forms, even if at present I have not succeeded in referring my species to any of them. Compared with the two at present best known species of Seirospora^ viz. S. Griffithsiana and S. interrupta, my species is easily distinguished. ^) Buffham, T. H., On the reproductive organs especially the Antheridia, of some of the Florideae. (Journal of the Queckett Microscopical Club, Vol. IV, Ser. II (1891) p. 252). BOTANISK TlDSSKRIFT. Bd. 30. [F. BoRGESEn] Tavle I Nemalion Scbrammi (Crn.) B0rgs. Va natural size. BoTANiSK TiDSSKUiFT. Bu. 30. [F. Borgesen] Tavle II Nemalion longicoUe nov. spec. Va natural size. - 17 — From S. Griffithsiana, of which species I have had specimens collected by Bornet at Saint-Vaast la Hougue for comparison (cfr. Bornet et Thuret, "Etudes phycologiques", pp. 70— 71, the note), my plant differs, among other things e.g. the whole habit, by having roundish carpospores while they are oval in S. Griffith- siana, and the ripe tetraspores are nearly spherical in my plant but oval in S. Griffithsiana. My plant seems to have more likeness with Seirospora interrupta. Compared with a tetrasporic specimen in Crouan's "Algues ma- rines du Finistere", No. 137, nevertheless a rather great difference is present in the form of the tetraspores, these being oval and only divided into two cells while in my plant they are nearly spherical and most often tetrahedrally divided. Specimens of Seirospora interrupta bearing cystocarps I have not seen. Buffham (1. c.) mentions seirosporic cystocarps but does not describe the form of the carpospores and Schmitz (1. c. p. 280) who examined a specimen of Buff ham's plant also fails to describe it. The plant as mentioned above was found growing epiphytic on Gracilaria Blodgetti at a depth of about 15 fathoms and occurred with tetraspores, antheridia and carpospores in the month of March. It is found only in the Sound between St. Thomas and St. Jan: off Ghristiansfort. Sperniothaiiinion investieiis (Grouan) Vickers. A. Vickers, "Liste des Algues de la Barbade" (Ann. sc. nat., Bot., IX. ser., t. 1, 1905, p. 64); CaUithamnioji investietis Grouan in Schramm et Maze, "Alg. Guadel." ed. 1, 1865, p. 7, ed. 2, 1870— 77, p. 141. Var. cidaricola nov. var. Var. cidaricola a forma tijpica prsecipue differt omnibus partibus plantai majoribus, csespitibus usque V2 cm. et ultra altis spinas Eucidaris trihuloidis densissime incolentibus. Gellulae 16—25;/ crassse, diametros quaternas vel senas longoe. Tetrasporangia pedunculata, solitaria, ovata, triangulatim divisa, 46—57/^ longa, 44— 47^^ lata. This nice purple-rose Spermothamnion was found covering the pikes of Eucidaris trihuloides quite densely, the tufts being about ^1-2 cm. high. The horizontally creeping filaments (fig. 10 A) are irregularly branched; they are about 30 /i broad and have a very thick outer wall (thickness of the wall 8—10;/). The creeping filaments Botanisk Tidsskiift. 30. Bind. 2 — 18 were fastened downwards to the substratum by means of rhizoids. These were shorter or longer without any transverse wall and with very thick walls, in this way the lumen of the cell is reduced to very little. At the bottom they broaden out to a flat, roundish, somewhat lobed disc. The erect shoots were sometimes a little ramified, most often unbranched. They were ca. 16 — 25/^ broad and the cells 3 — 5 times as long. They have numerous, small, oblong, short, parietal chroma- tophores and several nuclei (fig. 10 C) especially in the top cell, where often more than ten are present. Only tetrasporangia occurred. These were situated terminally on a short one-celled branchlet growing out singly (very rarely two) from the upper end of the mother-cell. Only rarely the branchlet may have two cells; some- times also it has a lateral stalk-cell with a sporangium. The sporangia, being divided tetrahedrally, are ovate- roundish, 46—52^ long and 44—46^ broad; the wall of the sporangia is very thick, 6 — 8^ or more. As mentioned above my specimens had only tetrasporangia and this was also the case with all the plants to be found on specimens of Eucidaris Fig. 10. SpermothamnioninvesHens tribuloides collected bv Dr. Th. Mor- (Lrouan) Vickers, var. cidaricola ,'. , QQY Yar. tens en, who most kmdly placed his .4, piece of a plant with creeping and erect material at my dispOSal. filaments (25:1). B and C, pieces of erect rxii • • n i i. i n filaments with tetraspores {B, 50:1, C, 70: 1). ^hlS SpeCieS WaS foUUd at a depth of about 15 fathoms in the sea to the north of St. Jan. It occurred with ripe tetrasporangia in the month of March. Gracilaria Blodgetti Harv. Harvey, Nereis Bor.-Americana Part II, p. 111. The most characteristic point about this species is as Harvey- has pointed out that "all the branches and their minor divisions — 19 — and the ramuli, which are few and scattered, taper very much to the base and are attenuated to an acute point". From this thin base the branches grow quickly thicker, cyhndrical, keeping about the same thickness upwards and end in a broadly rounded apex. The diameter of the branches is about 4 mm. The plant has a nice, clear-rose colour; it is diaphanous, of a some- what fleshy, succulent consistency. On a transverse section (Fig. 1 1 A) we find that most part of the tissue consists of large , clear and thin- walled cells; outside the latter follow some few smaller cells and outer- most towards the surface a bark-like tissue consisting of 1—2 layers of very small, more thick-walled cells; seen from the surface the latter are irregularly polygonal (fig. 11 B). The tetrasporic plants are quite like the sterile. The tetrasporangia occur scattered or in small irregular groups in the bark-like layer. They are cells here transformed to tetrasporangia and which by their growth gradually squeeze the nearest bark-cells together. The tetrasporangia are cruciately divided (Fig. 11 B, C). They are about 40^ long and 40^ broad. The female plants bear the warty, dark-red cystocarps scat- tered over the surface. The cystocarp itself is built quite in accordance with the figure of Gracilaria confervoides given by T buret in "Etudes phycologiques", PI. XL, fig. 4. This species was found commonly in the sea round St. Jan in deeper water, about 15 fathoms. It was found with tetraspores and cystocarps in the month of March. Fig. II. Gracilaria Blodgefti Harv. A, transverse section of the thallus (8:1). B, surface of the thalUis with tetraspores (80:1). C, transverse section of the thallus with tetraspores (80 : 1). 23.-10.— 1909. Formationsunders0gelse og Formations- statislik. Af C. Raunkiaer. Tal er Videnskabens Versefedder. E, in af de forste Bestrsebelser i den biologiske Plantegeografi niaa gaa iid paa at overvinde den Vanskelighed, der opstaar ved, at Plantevsekstens floristiske Sammenssetning kan vsere h0jst for- skellig paa forskellige Steder selv om Kaarene er ganske ens og Planteverdenens Tilpasning til Kaarene derfor maa antages at voere vsesentlig den samme som Helhed betragtet; det gaelder her om at finde et Middel til at vise Plantevsekstens biologiske Ensartet- hed til Trods for dens floristiske Forskellighed. Hvad angaar de store biologiske Hovedtraek, der kan Isegges til Grand for Bestemmelsen og Begraensningen af de planteklimatiske Riger,' saa mener jeg, at vi i de af mig opstillede, paa Planternes Tilpasning til at overleve de ugunstige Aarstider baserede Livsformer har et brngeligt Middel, der kan anvendes, indtil det lykkes at finde noget bedre. Jeg har vist, at vi i det paa de nsevnte Livsformer grundede bio- logiske Spektrum har et Middel til at afgore, hvorvidt forskellige Omraader med floristisk set ganske forskellig Planteverden h0rer til samme eller til forskellige Planteklimater; jeg har nemlig vist, at de Omraader, hvor de for Planteverdenen afgerende klimatiske Forhold er vaesentlig ens, viser vsesentlig samme biologiske Spektrum, og det saavel hvad Zoner som Piegioner angaar; og, paa den anden Side, at de Omraader, hvor de for Planteverdenen afgerende klima- tiske Forhold er vsesentlig forskellige, viser vsesentlig forskelligt biologisk Spektrum. Og endelig, at det biologiske Spektrum har vist sig at vsere saa f0lsomt, at selv ganske smaa, artsfattige Floraers biologiske Spektrum folger prsecist den almindelige Regel. — 21 — I hvilken Grad disse Livsformer kan benyttes i Formations- laeren, skal Fremtiden vise. Det forekommer mig dog paa Forhaand naturligt at benytte dem ved Karakteriseringen af Forrnations- rsekkerne, saaledes at disse benaevnes efter den Livsform, til hvilke den eller de dominerende Artei- h0rer, f. Eks. Fanerofyternes, Ghameefyternes, Hemikryptofyternes, Helofyternes og Hydrofyternes Formationsrsekke. Bogeskoven liorer saaledes til de lovfaeldende Mega- & Mesofanerofyters Formationsroekke, Heden til Ghamsefyternes og vore Enge til Hemikryptofyternes Formationsroekke. Lseren om Planteklimaterne, som jeg bar forsogt at begrunde dem ved Hjselp af det paa Livsformernes Statistik baserede bio- logiske Spektrum, maa ikke sammenblandes med Lseren om Plante- formationerne. Planteklimatologien , hvis jeg for Kortheds Skyld maa bruge dette Udtryk, soger at begrsense og karakt erisere de store Omraader, de biologisk-plan tegeografiske, af klimatiske Forhold betingede Riger, idet den S0ger at finde et af den floristiske Sammenssetning uafhsengigt biologisk Udtryk, som er faelles for alle de Omraader, hvis for Planteverdenen afgorende klimatiske Forhold er vaesentlig ens, men forskelligt for Omraader, hvor disse Forhold er vsesentlig forskellige, Porinationslseren, derimod, undersoger, hvorledes de enkelte Floraers Ar- ter grupperer sig paa den givne Bund, det givne Sub- strat, og Okologieu, endelig, S0ger at efterspore Aarsagerne til denne Gruppering, idet den undersoger og bestemmer de paa de enkelte Lokaliteter givne Kaar og de enkelte Plantearters af samtlige Bygningsforhold betingede Krav, og soger derigennem at paavise Forholdet mellem Krav og Kaar. Det endelige Maal er vel at naa til at afgrsense og karakterisere Formationerne okologisk; men paa den anden Side maa i hvert Tilfselde en forelobig Formationsbegrsensning og Formationskarak- terisering gaa forud for og tjene som Udgangspimkt for den ind- gaaende okologiske Undersogelse ; og ved denne forelobige Forma- tionsbegrainsning kan man da enten gaa ud fra Kaarene, Lokaliteten, eller fra et fysiognomisk-floristisk Udgangspimkt. Fra et plantegeografisk Synspunkt maa det vsere Maalet at blive i Stand til at foretage en sammenlignende Undersogelse, at _ 22 paavise Samh0righeden af Formationer med forskellig floristisk Sammensastning men med samme 0kologi. Da det saaledes her netop gaelder om at undgaa den f0r omtalte Vanskelighed, der ligger i, at Omraader med hejst forskellig Formationsfloristik meget vel kan vaere kaarfaslles og deres Vegetation derfor kan have samme Formations- 0kologi, vil det vaere urigtigt at Isegge netop Floristiken til Grund for den forelobige Formationsbegraensning og Formationskarak- terisering; og da dot paa Grund af de fysiologisk-okologiske Under- S0gelsers Natur vil vare meget IfEnge, for det bliver muligt at skabe en sammenlignende, eksakt Formationsokologi af mere omfattende Natur, bliver der saaledes ikke andet tilbage end at benytte Kaa- rene, Voksestedets Beskaffenhed , som Grundlag for en forelobig Fremstilling af Formationerne, idet man maa gaa ud fra, at paa Grund af Konkurrencen vil samme Kaar betinge vsesentlig samme Formationsokologi, samme Storrelse af Tilpasningernes Sum. Dette hindrer naturligvis ikke, at man iidnytter den floristiske Under- sogelse saa langt det lader sig g0re; indenfor samme Flora-Om- raade vil der jo altid vaere stor floristisk Overensstemmelse mellem Lokaliteter med samme Kaar, og da det floristisk-fysiognomiske er det, der er lettest tilgaengeligt, vil her det tloristisk-fysiognomiske vel vsere det, som i allerforreste Linie bliver det vejledende; ikke just vejledende til Paavisning af Ensartethed i Formation, men vejledende i Fors0get paa at paavise Enshed i Kaar, hvorfra man saa slutter til en sandsynlig Enshed i 0kologi, altsaa Enshed i Formation. Naar Formationerne saaledes er forelobig slaaede fast, kommer den mere indgaaende floristiske Analyse og den paa denne base- rede floristiske Karakteristik, som jeg senere skal komme tilbage til; og derpaa, endelig, kan den 0kologiske Unders0gelse tage fat. Endskont der allerede foreligger en meget omfattende 0kologisk Litteratur, saa er en eksakt, for sammenlignende Plantegeografi anvendelig 0kologi dog kun i sin allerforste Vorden; det er jo nemlig ikke nok her at n0jes med at unders0ge Bladbygning, Transpirationens St0rrelse og lignende enkelte Forhold; men det gselder om at bestemme den sande, den absolute Livsform, o: at undersoge og maale alle de Forhold, som har Betydning 1 Plantens Liv under de givne Kaar. Deraf, at to Arter, den ene med xero- fil, den anden med mesofil Bladbygning, vokser Side om Side paa samme ensartede Bund, kan man ikke slutte, at de ikke i samme Grad er tilpassede til Kaarene; Bladbygningen er kun et enkelt af - 23 — de Forhoid , der maa tages i Betragtning; Undei'S0gelsen af Blad- bygningen er selvfolgelig meget vigtig, men f. Eks. Unders0gelsen af Rodens Morfologi og fysiologiske Kapacitet er af ganske til- svarende Vigtighed for Forstaaelsen af Plantens 0kologi, Festuca rubra med udpraeget xerofil Bkidbygning vokser Side om Side med Ononis repens^ hvis Bladbygning og hele Udseende er ganske mesofil ; og dog klarer den sidste sig faldt saa godt som den forste selv i Torkeperioder; dens Rodder er som bekendt meget dybt gaaende, og den kan derfor i Torkeperioder udnytte dybere og vandrigere Lag end Festuca rubra er i Stand til. Hvis 0kologien derfor ikke ska! vsere blot en Reekke overfladiske Illustrationer til visse almindelige Ssetninger, men skal kunne afgive Grundlaget for en sammenlignende, eksakt Formationslsere, vil det krseve saa om- fattende og saa dybtgaaende Undersogelser, at jeg maa formode, at der vil gaa meget lange Tider, f0r et forsvarligt Grundlag for Formationslseren er tilvejebragt ad denne Vej. Indtil da maa vi i Plantegeografien, indenfor de enkelte Plante- klimater, nojes med ved Hjoelp af Voksestedsimdersogelser i For- bindelse med floristisk Analyse at sammenfore hvad der sandsynligvis horer sammen og tillige, navnlig ved Sammenforingen af de enkelte Formationer til Formationsrfjekker, saa vidt det lader sig gore, ud- nytte de ved Planteklimaternes Begraensning benyttede Livsformer. Det gaelder nu her om at fmde en Metode, hvorved man kan komme ud over det usikre subjektive Skons Standpunkt, saa at det kan blive muligt at behandle Formationsfloristiken saaledes, at man ikke alene selv kan genkende den samme Formation, men at ogsaa andre kan blive i Stand dertil, kort sagt, at man faar Sikker- hed for, at forskellige Undersogelser af samme Forma- tion giver samme Resultat. I Planteklimatologien, ved Begrasnsningen og Karakteriseringen af de store Omraader, Planteklimaterne, tseller de enkelte Arter lige meget, de sjeldne altsaa lige saa meget som de almindelige; Individets Tilpasning til at overleve ugunstige Aarstider er jo nemlig uafhsengig af Artens storre eller mindre Formerings- og Vandringsevne. 1 Formationslaeren, hvor, om ikke af andre saa af praktiske Grunde, det floristisk-fysiognomiske traeder i Forgrunden, tillsegges der som bekendt Arterne forskellig Betydning efter deres storre eller mindre Andel i Vegetationens Sammensaetning; i Al- mindelighed karakteriseres Formationerne ved de dominerende Arter, og den eller de mest fremtraedende af disse benyttes jo — 24 — endog ofte til Dannelsen af den enkelte Formations Navn. Det, som jeg derfor f0rst og fremmest her har tilstraebt, er at finde en af subjektivt Sk0n uafhsengig Metode til Bestemmelsen af de enkelte Arters Betydning i Vegetationens Sammenssetning, de enkelte Arters Valens. Fysiognomisk set dominerer en Art ved Masse, o: ved Individernes Tal eller St0rrelse, eller ved begge i Forening; det gaelder derfor cm at finde en praktisk anvendelig Metode til Bestemmelsen af Massen; dog mener jeg, at det er AMgtigere, at Metoden er eksakt, at den er saaledes, at forskellige Unders0gelser af samme Formation giver samme talmaessigt udtrykte Resultat, fremfor at den f0rer til et ganske korrekt Udtryk for Arternes Masseforhold , hvilket vel ogsaa, praktisk set, er uopnaaeligt, Paa Forhaand kunde det synes forholdsvis let at bestemme Arternes Masseforhold eksakt, nemlig ved Vejning, en Metode, der jo ogsaa benyttes i Landbruget, f. Eks. ved Gr9esmarksQnders0gelser, ved Bestemmelsen af de enkelte Arters Andel i H0studbyttet. Man vil imidlertid snart se, at Sagen ikke er saa let, og at denne Me- tode er, praktisk set, uigennemf0rlig ved Formationsunders0gelserne. En vaesentlig Vanskelighed ligger i Sp0rgsmaalet om, paa hvilket Tids- punkt i Vsekstperioden Vejningen skal fmde Sted; denne Vanskelig- hed foreligger ikke for Metodens Anvendelse i Landbruget; her er Tidspunktet bestemt ved det Maal, der tilstrsebes: f. Eks. Be- stemmelsen af de enkelte Arters Andel i H0studbyttet. Anderledes i Formationskeren. Her maa man enten bestemme Massen paa den enkelte Arts Kulminationstid eller som den af den enkelte Art i hele Vaekstperioden producerede Masse. Det sidste er paa Forhaand praktisk uigennemf0rligt og det f0rste i Virkeligheden ogsaa; thi da de forskellige Arter har deres Knlmination paa forskellige Tider af Aaret, vil denne Metode krseve, om ikke just lige saa mange Under- s0gelser som Formationen indeholder Arter, saa dog en lang Pisekke Unders0gelser fordelt over hele Vsekstperioden; og da Vegetationens Sammensaetning ikke er ens allevegne indenfor samme Formation, maa hver Unders0gelse omfatte en Rsekke paa Maa og Faa udtagne Pr0ver. Jeg mener derfor, at naar det ved Formationsunders0gelsen guelder om at faa et sandt og anvendeligt Udtryk for Massen er Vejningsmetoden uigennemf0rlig. Ikke stort bedre stiller Forholdet sig for en anden Metode til Bestemmelse af Massen, nemlig ved Tselling. Anvender man Individ- Tselling, st0der man paa den Vanskelighed, at det for mange af de — 25 — Arter, som har Udlobere, ofte vil vsere forbundet med stort Besveer at bestemme, hvad der i et givet Tilfselde horer til et Individ; og- i de fleste Tilfaelde vil man indenfor de Fladeenheder, der skal tjene som Basis for Bestemmelsen af de enkelte Arters Masse, faa Individ-Brokdele, hvis Storrelse ikke kan eksakt bestemmes. Desuden kan der med st0rste F0Je gores den Indvending mod denne Metode, at den slet ikke giver et Udtryk for det, der tilstrsebes, nemlig- Masseforholdet , idet Individerne ikke alene er af ganske forskellig St0rrelse hos forskellige Arter men ogsaa indenfor samme Art. At erstatte Individ-Tselling med Skud-Tailling g0r ikke Sagen stort bedre; thi enhver Botaniker vil vide, at det der her taelles ofte er saa forskelligt i Masse som toenkes kan; hvortil saa kommer den samme Vanskelighed som ved Vejemetoden, at enten maa den aarlige Skudproduktion taelles, hvilket vil vsere praktisk uudforligt, eller ogsaa maa for de forskellige Arters Vedkommende Skudtallet bestemmes paa forskellige Tider i Vgekstperioden efter Arternes for- skellige Kulminationstid hvad Skuddannelse angaar, hvilket i hvert Tilfaelde vil vsere forbundet med et saa stort Arbejde, at det vundne Resultats Vaerdi ikke staar i noget fornuftigt Forhold til Arbejdet. Sk0nt baade Veje- og Taelle-Metoden paa Forhaand maa synes at kimne give bestemte, sammenlignelige Tal, som jo er det, der tilstraebes, saa viser det sig saaledes dog ved en naermere Betragtning, at selv om der er Mulighed for at skaffe bestemte Tal tilveje ved disse Metoder, saa er Forholdet dog dette, at for Vejemetodens Vedkommende er Fremgangsmaaden praktisk uigennemforlig, hvis Resultatet skal vsere eksakt, medens Tsellemetoden, bortset fra at dens Gennemf0relse vil vsere forbunden med den allerstorste Vanskelig- hed, giver enten aldeles ikke eller idetmindste kun undtagelsesvis det 0nskede Maal for Massen. I Sammenligning hermed vil et paa Basis af en indgaaende floristisk Analyse dannet Skon over Masse-Graden vsere at fore- trsekke; og det er jo ogsaa denne Metode, som i Almindelighed anvendes, idet man benytter sig af en lignende Fremgangsmaade som den Floristiken Isenge har anvendt ved Bestemmelsen af de enkelte Arters Hyppighedsgrad. Her er imidlertid den store Ulempe, at denne Metode ikke giver eksakte Tal; vel giver den Tal, idet Masse-Graden udtrykkes ved Tal i en Talskala, men disse Tal er kmi baserede paa subjektivt Skon, som er et altfor usikkert Grund- lag, idet ikke alene forskellige Personer meget let kommer til at _- 26 — skonne forskelligt, men endog samnie Person sk0nner ofte forskelligt om samme Ting. Det jeg derfor, som alt beiwt, bar tilstrsebt, er at finde en Metode, hvorved man skulde kunne komme ud over det subjektive Skens altfor usikre Standpunkt; en Metode, som ved Formations- unders0gelserne giver de enkelte Arter en til deres Hyppighedsgrad i Tal udtrykt Karakter, uafhaengig af subjektivt Skon og saaledes, at denne Karakter bliver vaesentlig den samme, hvem der end fore- tager Unders0gelsen, og som derfor kan bruges dels ved sammen- lignende Formationsundersogelser indenfor samme Flora, samme sneevrere Omraade, og tillige kan bruges som Middel til, at man ved Omssetningen af Systeniatikens Enheder, Arterne, til de bio- logiske Enheder, Livsformerne, kan tage det Hensyn til Hyppigheds- graden, som Formationsundersogelserne fordrer; ved dette sidste aabnes Vejen for en sammenlignende Undersogelse af Formationer, som svarer til hinanden, sk0nt de tilhorer forskellige Flora-Omraader og bar en ganske forskellig floristisk Sammenseetning. Som Eksempel vil jeg vaelge B0geskovens Bund flora paa Bogemuld; i Jonstrup Vang, hvor jeg isaer bar foretaget disse Undersogelser , er denne Bundflora, hvis man benaevner den efter den dominerende Art, en Anemone nemorosa-Facies, idet jeg ganske ser bort fra Overgangsomraaderne til de tilgrsensende Formationer af anden Art. En floristisk Unders0gelse af denne Anemone nemorosa-Facies giver en Raskke Arter, af hvilke imid- lertid Anemone nemorosa er i overvseldende Grad hyppigere end nogensomhelst af de 0vrige. Ved Bestemmelsen af de enkelte Arters Hyppighedsgrad, de enkelte Arters Valens, er jeg nu gaaet frem paa den Maade, at jeg bar foretaget en floristisk Analyse af et Antal , f. Eks. 50, Fladeenbeder af en bestemt St0rrelse tagne paa Maa og Faa i den Formation, som skal unders0ges; og i lige saa mange af de unders0gte Fladeenbeder den enkelte Art findes, lige saa mange Points faar denne ved Bestemmelsen af Hyp- pig hedsgraden. Har man saaledes unders0gt 50 Fladeenbeder og i disse fundet 5 Arter henboldsvis 50, 18, 14, 8 og 3 Gauge, og vi anvender en kort Hyppigbedsskala, hvilket jeg af praktiske Grunde foretraekker, f. Eks. fra 1 til 5 (5 = sterste Hyppigbed), saa faar altsaa de fundne 5 Arter benboldsvis Valensen 5, 1,8 1,4, 0,8 og 0,3 eller, idet Tallene afrundes til bele og balve Tal, 5, 2, 1,5, 1 og 0,5. Ved mine senere Formationsundersogelser benytter — 27 jeg dog direkte Pointstallene 1 — 50 som Hyppighedstal. Ved Unders0gelsen anvendes en kvadratisk Ramme, der kastes paa Maa og Faa paa forskellige Steder i den Formation, som man vil unders0ge. Sp0rgsmaalet bliver nu, hvor stor Fladeenheden ber vaere og hvor mange Fladeenheder der bor undersoges. Disse Spergs- maal maa afg0res ved Fors0g, der skal vise, hvilken Fladeenhed og hvilket Tal af Fladeenheder der samtidig med at VEere praktisk anvendellgt giver det til del virkelige For- hold bedst svarende Resultat. Det gselder ved en saadan Unders0gelse ikke om at faa alle Arter, ogsaa de allersjeldneste, med; heller ikke ved en almindelig floristisk, selv meget indgaaende Analyse er man sikker paa at faa alle Arter med. Hvis man ikke unders0ger altfor faa og smaa En- heder, vil de Arter, man ikke faar med, alle hore til de sjeldne og sjeldneste. I Tilfaelde, hvor man bar Grmid til at formode, at det bar saerlig Interesse at faa Floralisten saa fuldstaendig som rauligt, kan man bagefter vedf0je de Arter, som man bar set, men som ikke er trufne i de undersogte Kvadrater. Selvfolgelig maa Metoden va^re saaledes, at alle ikke sa^rlig sjeldent forekommende Arter kommer med. Jo st0rre den valgte Fladeenhed er, des fterre be- h0ver man at unders0ge, naar det gselder om at faa alle de vig- tigste Arter med; jo mindre Fladeenheden er, des flere maa der unders0ges. Men da det ikke f0rst og fremmest kommer an paa Floralistens Fuldstsendighed men paa, at Arterne faar et til deres Hyppighedsgrad saa vidt muligt svarende Pointstal, gaelder det om at faeste Opmaerksombeden sserligt paa dette Punkt. I en Formation, i hvilken der ikke er nogen synderlig Forskel paa Arternes Hyppighedsgrad, vil det kun vsere nodvendigt at unders0ge forholdsvis faa Fladeenheder for at faa et nogenlunde sandt Udtryk for Arternes Valens. Men ved Unders0gelsen af en Formation med en eller faa meget dominerende Arter og et Antal kun spredt forekommende Arter, f. Eks. B0geskovens Anemone nemorosa-Facies, vil den eller de dominerende Arter faa et forholds- vis altfor ringe Pointstal, hvis man ikke unders0ger et betydeligt Antal Fladeenheder. Holder vi os nu forel0big til den nsevnte Anemone nemorosa- Facies i Jonstrup Vang, saa begyndte jeg med at benytte en Ar (100 n Meter) som Fladeenhed; men det viste sig snart, hvad jeg ogsaa paa Forhaand ventede, at det af flere Grunde var en altfor stor Enhed, hvorfor jeg heller ikke fortsatte Forsoget paa denne Maade og derfor heller ikke her vil give noget Eksempel paa Resultatet af en saadan Fremgangsmaade. De Fladeenheder jeg derefter benyttede var Vio, ^/loo, Viooo og i/ioooo Ar eller 10 n M., 1 n M., Vio □ M. og Vioo n M. Resultatet af Unders0gelsen af Bogeskovens Anemone nemorosa-Facies i Jon- strup Vang ses i Tabel 1, hvor den Hyppighedsgrad , de enkelte Arter fik ved Brugen af de forskellige Fladeenheder, er angivet efter Skalaen 1—5 (5 = storste Hyppighed). Som tidligere ber0rt forekommer det mig lettest at anvende en kort Skala, f. Eks. 1 — 5 ; viser det sig 0nskeligt at anvende flere end 5 Hyppighedsgrader, kan man jo benytte halve Grader eller 10-delte Grader. Naar jeg saa alligevel ikke straks benytter en leengere Skala, f. Eks. 1—10, ligger det i, at for mig idetmindste falder det meget lettere for Anskuelsen at bestemme Hyppigheden efter Skalaen 1—5 med Benyttelsen af halve Grader eller 10-delte Grader, hvor det er 0nskeligt, end at bruge Skalaen 1 — 10; hvis imidlertid denne sidste Skala falder naturligere for andre, er det ganske let at omssette den ene til den anden. Det som det nu i foreliggende Unders0gelse koramer an paa, er ikke Forskellen eller Overensstemmelsen mellem de ved An- vendelsen af de forskellige Fladeenheder fundne Arter, men f. Eks. Forholdet mellem den ved Unders0gelsen fundne Hyppighedsgrad af den i dette Tilfaelde eneste dominerende Art, Anemone nemorosa, og de 0vrige paatrufne Arter tilsammen; nederst i Tab. 1, har jeg angivet dette sidste Forhold i Procent. I Tab. 1 , Kolonne 1 , har jeg angivet Forholdet, naar hver Art kun taelles en Gang, hvor de enkelte Arter altsaa gaelder lige meget hvad enten de er alminde- lige eller sjeldne ; og jeg har her kun medtaget de Arter, som blev fundne ved Unders0gelsen med de forskellige Fladeenheder; For- holdet mellem den dominerende Art og alle de 0vrige, ganske underordnede Arter tilsammen bliver paa denne Maade som 6 : 94, og Forholdet vilde naturligvis vsere bievet endnu mere misvisende, hvis ogsaa alle de udenfor de unders0gte Kvadrater iagttagne Arter toges med. Anvendes nu den til Bestemmelsen af Arternes Valens fore- slaaede Metode, bliver Forholdet naturligvis et belt andet, men forskelligt efter St0rrelsen af den anvendte Fladeenhed. Tab. 1 Kolonne 2—5 viser Resultatet, naar Fladeenheden er henholdvis 10, 1, ^10 og Vioo D M. og de for Bestemmelsen af Valensen under- Tab. 1. 10-10 20-1 100 • Vio 400- >l 100 Skudtal □ m. n m. n m. D ra. (1 n m.) Livs- 2 3 4 5 6 form Anemone nemorosa G... 5 5 5 5 5 Gagea lutea G. . . 3 1,5 0,85 0,26 0,03 Ficaria verna H . . 2 0,25 0,05 0,0G 0,09 Oxalis acetosella H . . 1,5 0,75 0,8 0,25 0,2 Melica unitlora H . . 1,5 0,25 0,25 0,01 0,008 Milium effusum H . . 1,5 — — — — Anemone ranunculoides G. . . 0,5 0,25 0,15 0,11 Dactylis glomerata H . . 0,5 0,25 — — — Anemone hepatica H . . 0,5 0,25 0,05 — Mercurialis perennis . H . . 0,5 — — — Corydalis intermedia G... 0,5 1 0,2 0,05 0,03 Ranunculus auricomus H . . — — — — — Poa nemoralis H . . — — 0,1 — — €onvallaria majalis G . . . — 0,25 — — — Urtica dioeca H . . — — 0,05 — — Asperula odorata G . . . — — 0,05 0,01 — Stellaria holostea Gh. . — — 0,05 — — Polygonatum multiflorum G. . . — — — 0,01 — Procent-Forholdet mellem An( mone nemorosa og alle d 0vrige Arter tilsammen •1 6 94 29 71 51 49 66 34 85 15 94 G S0gte Fladeenheders Tal henholdsvis 10, 20, 100 og 400; ud for hver Art er den for Arten ved Anvendelsen af de forskellige Flade- enheder fundne Valens angivet efter Skalaen 1 — 5. Ved Under- S0gelsen af 10 • 10 n M. blev Forholdet mellem Anemo?ie nemorosa og de 0vrige Arter som 29:71, hvilket selvfolgelig er altfor lavt et Tal for Anemonens Vedkommende. Jo mind re den anvendte Fladeenhed bliver, des storre bliver den dominerende Arts Tal i Forhold til de 0vrige: des mere nsermer Tallet — 30 — sig til det sande For hold. Ved Anvendelsen af henholdsvis 1, Vio og Vioo n M, blev Forholdet som man ser henholdsvis 51 : 49, 66 : 34 og 85 : 15. Det sidste Tal er neppe langt fra det sande Forhold; dog er Anemonens Tal sikkert dog endnu for lille; i saa- danne Formationer, hvor en enkelt eller nogle Arter er i over- vseldende Grad dominerende , niaa man derfor maaske benytte en endnu mindre Fladeenhed end ^/loo n M. , hvis man 0nsker at konstatere det sande Forhold, saa vidt det med denne Metode lader sig gore. I de fleste Tilfselde er Forholdet jo imidlertid dette, at der er jevne Overgange mellem Arterne med Hensyn til Hyppigheds- graden, saa at det ikke er saaledes, at en eller faa Arter er i over- vseldende Grad dominerende i Sammenligning med alle de ovrige. Og da det efter min Mening desuden ikke just kommer an paa for enhver Pris at faa Hyppighedsgraden bestemt saa n0Jagtig som muligt, men i forreste Linie kommer an paa at faa faste, sanmien- lignelige Tal , der naturligvis gives saa nojagtige som en praktisk anvendelig Metode tillader, har jeg ved mine senere Undersogelser saa vel af Skovens Bundflora som af andre Formationer stadig be- nyttet ikke den mindste af de nsevnte Fladeenheder men den naest- mindste, nemlig Vio d M., fordi denne af flere Grunde forekommer mig mest praktisk. Man maa jo nemlig ogsaa tage Hensyn til, hvad der er praktisk gennemforligt, saa at der biiver et fornuftigt Forhold mellem det anvendte Arbejde og det opnaaede Resultat. Bruger man store Fladeenheder, udkrseves der ganske vist ikke saa stort et Tal, f0r det endelige Resultat naaes, nemlig det Resultat, at Under- sogelsen af endnu flere Fladeenheder ikke vaesentlig forandrer det ved Undersogelsen af de foregaaende Fladeenheder konstaterede Forhold; men en nejagtig Under- sogelse af selv kun et mindre Antal storre Fladeenheder er i de fleste Formationer et stort Arbejde , samtidlg med at Overens- stemmelsen mellem Resultatet af Bestemmelsen af Hyppigheds- graden sammenlignet med det virkelige Forhold i Almindelighed er meget utilfredsstillende. Tager vi derimod en meget lille Fladeenhed som Udgangspunkt, f. Eks. ^/loo G M., udkrseves der Undersogelse af et stort Antal Flade- enheder, for det endelige, stabile Resultat naaes; og vel er i nogle Tilfselde, nemlig i artsfattige Formationer, Undersogelsen af den enkelte Fladeenhed, den enkelte Kvadrat, let, men i de fleste Til- fselde, i alle artsrige Foi'mationer, er Undersogelsen af den enkelte — 31 — Kvadrat slet ikke saa let, som man maaske paa Forhaand er til- bojelig til at antage; blandt andet kraever det Tid at se efter, hvor- vidt de Individer, hvis Skud trseffes indenfor den brugte Ramme, er rodfaestede indenfor Rammens Omraade eller ikke; i sidste Til- fselde bor de jo nemlig, for urteagtige Arters Vedkommende, ikke taelles med; og da der, som sagt, ved Anvendelsen af en lille Fladeenhed udkrgeves Undersogeise af langt flere Fladeenheder end ved An- vendelsen af en noget storre Fladeenhed, far man opnaar et stabilt Resultat, saa bar jeg valgt at arbejde med Vio n M. (omtrent en D Fod) som den Fladeenhed, der har forekommet mig bedst, idet den som sagt synes at give en med det virkelige Forhold ret godt overensstemmende Resultat samtidig med, at den floristiske Analyse af den enkelte Fladeenhed ikke er sserlig vanskelig og Antallet af under- Tab. 2. Resultatet af Unders0gelsen af Bogeskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang med 10 nM. som Fladeenhed. Det Antal Gange de enkelte Arter forekom i de 5 f0rste de 10 f0rste Livs- form G.. Fladeenheder Fladeenheder Anemone nemorosa 6 10 Ficaria vei'na H . 2 4 Gagea lutea G.. 4 6 Milium effusum H . 2 3 Oxalis acetosella H . 2 3 Milica uniflora H . 1 3 Anemone ranunculoides G. . 1 Dactylis glomerata H . — Anemone hepatica H . — Mercurialis perennis H . — Gorydalis intermedia G.. — Procent-Forholdet mellem An "1 29 71 29 71 mone nemorosa og alle c 0vrige Arter tilsammen . . . 'i — 32 — S0gte Fladeenheder ikke behover at vsere saa overmaade stort for at give et stabilt Resultat. Der er her Lejlighed til naermere at dr0fte Sp0rgsmaalet om, hvilket Antal Fladeenheder det i de enkelte Tilfailde er n0dvendigt at unders0ge. Jo flere Fladeenheder, der Lmders0ges, des flere af Formationens Arter vil man faa med; des mere fuldstaendig vil altsaa Flora-Listen blive; men da det er ret ligegyldigt, om man faar at vide, hvorvidt de enkelte sjeldne Arter har Hyppighedsgraden 0,2 eller f. Eks. 0,5 , og Flora-Listens Fuld- stsendighed meget lettere kan skaffes tilveje ved en almindelig floristisk Unders0gelse, hvis det synes onskeligt, saa kommer Flade- enhedernes Tal til alene at veere afhpengigt af, hvornaar et stabilt Resultat opnaas , f. Eks. ved hvilket Fladeenhedstal det stabile Hyppighedstal for de enkelte mere almindelige Arter opnaaes eller, hvor en eneste Art dominerer i sserlig Grad , ved hvilket Flade- enhedstal det stabile Procent-Forhold* mellem denne Arts Pointstal og samtlige ovrige Arters Pointstal indtraeder. Dette sidste kan belyses ved mine Unders0gelser af B0geskovens Anemone nemorosa- Faeies i Jonstrup Vang. Af Tab. 2 ses, at naar der anvendes en Fladeenhed paa 10 n M., synes 10 Fladeenheder at vsere tilstraskkeligt ; de 5 forst undersegte Fladeenheder viser nemlig samme Resultat som de 10 f0rste til- sammen, hvad det omtalte Forhold angaar, og de naeste 5 Flade- enheder vilde neppe have forandret Resultatet stort; at jeg ikke har fors0gt dette, ligger i, at den Gang jeg havde unders0gt 10-10 dM., havde jeg allerede opgivet at benytte 10 d M. som Fladeenhed. Tab. 3 viser, at naar man benytter 1 D M. som Fladeenhed, er, idetmindste i foreliggende Tilfselde, 20 Fladeenheder tilstraekkeligt ; Procent-Forholdet mellem Anemone nemorosa og de ovrige Arter tilsammen er i de 10 f0rste Fladeenheder som 50:50, og disse Tal forandredes ikke stort, selv om der undersogtes flere Fladeenheder; 15 Fladeenheder gav nemlig 48 : 52, og 20 Fladeenheder gav 51 : 49. Tages Vio n M. som Fladeenhed, er, som det ses af Tabel 4, 50 Fladeenheder tilstrsekkeligt; de forste 50 Fladeenheder gav For- holdet 68 : 32, hvad angik Hyppighedsgraden af Anemone nemorosa paa den ene Side og samtlige ovrige Arter paa den anden; og for 60, 70, 80, 90 og 100 Fladeenheder var Forholdet henholdsvis 64 : 36, 61 : 39, 62 : 38, 64 : 36 og 65 : 35. Jeg har derfor ved mine senere Undersogelser, ved hvilke jeg har benyttet ^/lo D M. som — 33 Tab. 3. Resultatet af Undersogelsen af Bogeskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang med 1 a M. som Fladeenhed. Det Antal Gange de enkelte Arter forekom i de 10 f0rste de 15 forste de 20 f0rste Fladeenheder Fladeenheder Fladeenheder Anemone nemorosa 10 2 15 3 20 Gagea lutea 6 Corydalis intermedia 2 4 4 Oxalis acetosella 2 3 3 Anemone ranunculoides 1 — hepatica 1 Dactylis glomerata 1 Ficaria verna 1 Melica uniflora Convallaria majalis Procent-Forholdet mellem Ane-"* mone nemorosa og alle de> 0vrige Arter tilsammen j 50 50 48 52 61 49 Fladeenhed, i Regelen kiin unders0gt 50 Fladeenheder. I nogle Tilfaelde kan man niaaske nojes med faerre, i andre maa man maaske have flere; selve Undersogelsen vil i de enkelte Tilfaelde belaere derom. For Bestemmelsen af Arternes Valens er Antallet af Fladeenheder ligegyldigt, naar man blot anvender saa stort et Tal, at Resultatet bliver stabilt; men da det jo er en Ejendommelighed ved vedkommende Forma- tions Artsblanding, hvorvidt det er n0dvendigt at undersoge faa eller mange Fladeenheder, f0r det stabile Resultat naaes, saa b0r man i de enkelte Tilfaelde angive, hvilket Antal Fladeenheder man har undersogt, og som det har vaeret nodvendigt at undersoge for at opnaa et stabilt Resultat. Vselges Vioo n M. som Fladeenhed, maa, som f0r sagt, de unders0gte Fladeenheders Tal vaere st0rre. Af Tab. 5 ses, at jeg ved Unders0gelsen af Bogeskovens Anemone nemorosa-Facies i Botanisk Tidsskrift. 30. Bd. 3 — 34 Tab. 4. Resultatet af Unders0gelsen af B0geskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang med Mio □ M. som Fladeenhed. De Antal Gange de er ikelte Arter forekom i 50 60 70 80 90 100 Flade- Flade- Flade- Flade- Flade- Flade- enheder eniieder eniieder enheder enheder enheder Anemone nemorosa 50 60 70 80 90 100 Gagea lutea 8 10 12 15 16 17 Oxalis acetosella 7 11 15 15 16 16 Melica uniflora 3 4 5 5 5 5 Gorydalis intermedia 1 3 4 4 4 4 Anemone ranunculoides . . . 3 3 3 3 3 a Poa nemoralis — — — 2 2 2. Aspei'ula odorata 1 1 Anemone hepatica — — Ficaria verna — — Stellaria holostea — — Urtica dioica 1 1 Procent-Forholdet mell. Ane-^ mone nemorosa og alle de> ovrige Arter tilsammen . J 68 32 64 36 61 39 62 38 64 36 65 35 Jonstrup Vang har maattet unders0ge 200 Fladeenheder f0r det stabile Forhold mellem Anemone nemorosa og de ovrige Arter naaedes. Det 1. Hundrede gav Forholdet 93:7, det 2. Hundrede gav For- holdet 79:21, begge tilsammen altsaa 86:14; dette Resultat for- andredes ikke kendeligt ved Undersogelsen af yderligere 200 Flade- enheder; for 2, 3 og 4 Hundrede Fladeenheder blev Resultatet henholdsvis 86 : 14, 87 : 13 og 85 : 15. Tab. 1 og 6 giver Oversigt over Resultatet af Anvendelsen af de forskellige Fladeenheder. I Tab. 1 af hele det undersogte Antal Fladeenheder; i Tab. 6 er der derimod kun taget Hensyn til det Fladeenheds-Tal, som synes at vaere nedvendigt ved Under- — 35 Tab. 6. Resultatet af Undersogelsen af B0geskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang med ^hoo D M. som Fladeenhed. Det Antal Gange de enkelte Arter forekom i 100 Flade- enhed er 200 Flade- enheder 300 Flade- enheder 400 Flade- enheder Anemone nemorosa ^ . Gagea lutea Oxalis acetosella Anemone ranunculoides Melica uniflora Ficaria verna 100 4 3 200 8 13 3 3 2 4 300 13 14 4 7 2 4 1 1 400 21 20 9 8 5 Gorvdalis intermedia 4 Asperula odorata Polygonatum multiflorum 1 1 Procent-Forholdet mellem Ane-^j mone nemorosa og alle de> 0vrige Arter tilsammen J 93 7 86 li 87 13 85 15 Tab. 6. St0rrelsen af det n0d- vendige Antal Kvad rater Det procentiske For- hold mellem Fladeenhedens St0rrelse Anemone nemorosa og alle de 0vrige Arter tilsammen 10 D Meter (1 Deciar) 10 20 50 200 29 51 68 86 94 71 1 - — (1 Centiar) i/io - - (1 Milliar) >/ioo - — ('/lo Milliar) Forholdet bestemt ved Skudtaelling paa 1 D M. 49 32 14 6 3* — 36 — segelsen med de forskellige St0rielser af Fladeenheder. I alle Til- fgelde er de iinders0gte Kvadrater tagne paa Maa og Faa og paa forskellige Steder spredte over hele Jonstrup Vang. Efterhaanden soni Fladeenheden formindskes og St0rrelsen af del nedvendige Antal Kvadrater samtidig for0ges, stiger det talmsessige Udtryk for den domi- nerende Arts Hyppighedsgrad, medens det talmsessige Ud- tryk for de underordnede Arters Hyppighedsgrad tilsvarende for- mindskes, Med Vioo D M. som Fladeenhed faaes, som man ser, det Resultat , at Anemone nemorosa udg0r 86 *^/o af Vegetationen. Dette Tal er, naar det kommer an paa den st0rst mulige Nojagtig- hed paa dette Punkt, dog sikkert nok endnu for lille. For at prove dette Sporgsmaal ved en anden Metode, som kan give bestemte Tal, der kan bruges til Sammenligning med de ved min Fremgangsmaade vundne Tal, bar man jo ikke anden Udvej end at benytte Vejnings- eller Taellemetoden. Da de Planter, som vi her har med at gore, ikke er seerligt forskellige med Hensyn til Skuddenes Storrelse, har.jeg benyltet Skiidtaellingsmetoden. For hver enkelt Arts Vedkommende har jeg i Begyndelsen af Juni bestemt Skudtallet, o: Tallet af grundstillede Skud, paa 1 n M. valgt paa et paa Afstand typisk udseende Sted i Bogeskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang. En Ramme, hvis Sider var 1 Meter og som ved Traade after var inddelt i 100 3 Decimeter, anbragtes i Anemone nemorosa-Bevoksningen , og i hver D Dcm. bestemtes de enkelte forekommende Arters Skudtal. I Fig. 1 har jeg kortlagt alle de i den unders0gte Kvadratmeter forekommende Skud, som var l0vbladb8erende paa det Tidspunkt, da Qndersogelsen fandt Sted. Der fandtes ialt 6 Arter, nemlig foruden Anemone nemorosa tillige Gagea lutea, Ficaria verna^ Oxalis acetosella, Melica uniflora og Corydalis intermedia', altsaa et forholdsvis stort Tal, thi i de 20 n M., som jeg undersogte efter min egen Metode (se Tab. 3), var 5 Arter det hojeste Artstal, som fandtes paa en enkelt D Meter; dette beh0ver imidlertid ikke at betyde, at Skudtallet hos de sammen med Anemone nemorosa forekommende Arter maa an- tages at vsere hojere i den undersogte n Meter end Forholdet i Almindelighed er i Anemone nemorosa-Bevoksningen i Jonstrup Vang. Naturligvis kan dette Sporgsmaal preves nojere ved en Unders0gelse af flere Pr0ver. Naar jeg ikke har gjort dette, hid- rorer det fra, at dels har jeg, blandt andet ogsaa i Betragtning af Metodens Mangier i sig selv, ikke nogen Grund til at antage som — 37 — sikkert, at Undersegelsen af flere Kvadratmeter vilde give et sandere Resultat, dels er en saadan Unders0gelse af de enkelte Arters Skudtal indenfor en n M. et baade tidsrovende og traettende Arbejde, saa at man ikke fristes til at unders0ge et st0iTe Areal end hejst n0dvendigt. O o O ' " o' oVo' o O'oo'o„0'o0o0'o°o0' q o o ° ^ o o "o" ° ® QOo o o o o Ao o o o °.oo:/°o; o,.;,°^o„. o-^ o. o„o o\ ° o o o .>ro°o° °oo:o -^,o o°oO.O°„°oro°: OoO °0 o o°o°B^°°°o°o S°r " ' %o o? %X°o°° o oo „oO OoO °„ ° o ° oo Ooo_'3 0°0 o^®Xo Sx-'o ° O o o o o zi o o= o°o°o o o o°®® ° SsP °ooO o Oo°°. °0° ° ° o °|%®®c-o°0 Di^:§°f'^ O ° ° O o O O ©OOOQ ® "oO °°o° 0?^° o o o ooo°o'2\ ''°o°oo°oO,^o o ^Oo®o °„o„ o ° ° o^Oo o o o o o OOOOo°„Oo °o O OoQ o " •^'^ °oO^ Q o 0° 0° "O^O^ °OoV 0° o S'=S°° „ 0»° oo o " o°°0°°°S" o ° o ^0 "O o«OQ O°oo 000 ° °oO Co 00 0° o o °o Oo O o o o° " °o Oo°-° o°o O o-o°° 00°o:°o °A °§0 o o o° oO o Oo o o :o?o° Vp? o„ °o ° o o ° Oo»^ o ^ o „ ^ oA^„ ^ ^ .^ o^ ^^ O 0o°0 0„ 0°°^ ° " ° 0,''o^O 0„ o°°ooo„° S O°°o Ooo O 0-^00^0° O o oo o o "o" 0° o o V„?0 o>0 oo^Ooo o„o„ ^ ^o „ qOQx^o n°po°;^c / , .°°o oO O0O°o o'^o °A°o o° „°^o °° 0° OoOoOo oo° OoQ o° Oo o Oo°„ °o °o OoO„ n ooO „ "aoQa.oa .a" 0„° ^„°0 O-oO „" 0_0 OOO o, f-)A, A ^ >- , Oq °°0 o°o o o O o oO o o'^ Ac® A o°o nOo o _ nO A ° O'LOO" o o o O o°oO O 0„° O Oo° o Oo O o °0 0°oo°0 O o o ^OoA^ o Qo.lO o o o° ^ ^^■or «§°o^°.?i^?°°° °°^°/o° .-: o •:-::o: :.l •: o : i°;o":°o;?8o .s.°o° « , ,o-.g ;a oA s-; o O A ® ^Ck a a a * Anemone Oxalis Ficaria Gagea Corydalis Melica nemorosa acetosella verna lutea intermedia nutans Fig. 1. B0geskovens Anemone nemorosa- Facies i Jonstrup Vang: 1 □ M. (formindsket til VmnDM.) med samtlige paa dette Areal tiistedevserende grundstillede Skud. Ved Anemone nemorosa og Corydalis intermedia er Skuddenes Sterrelse betegnct ved en forskellig Sterrelse af de fur disse to Arter valgte Tegn; for begge disse Arters Vedkommende er de blomstrende Skud fremhaevede ved et + i disse Arters Tegn. Tab. 7 giver en Oversigt over Skudtallet hos de 6 Arter og den af Skudtallet beregnede Hyppighedsgrad , naar Anemonens Hyppighedsgrad ssettes lig 5. Af Anemonens 1281 Skud var kun 5 blomstrende; Rammen var tilfgeldigvis bleven anbragt paa et Sted, hvor der vel var en rig Anemone- Vegetation men kun faa blomstrende Individer, hvilket jeg ikke saa f0r Undersogelsen , der fandt Sted paa et Tidspunkt, da Anemone nemorosa lige havde afblomstret. 38 Tab. 7. Resultatet af en efter Skudta^llingsmetoclen foretagen Unders0gelse af 1 D M. i Bogeskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang. Anemone nemorosa . Oxalis acetosella . . . . Ficaria verna Gagea lutea Corydalis intermedia Melica uniflora Hyppigheds- grad 1281 44 23 8 8 2 93,8 3,2 1,7 0,6 0,6 0,1 5 0,3 0,09 0,03 0,03 0,008 Beregnes nu efter Skudtallet Forholdet mellem Anemone nemorosa og de 0vrige spredt forekommende Arter, faas det Resultat, at Ane- mone nemorosa udgor c. 94 "^/o , de 0vrige Arter c. 6 ^/o af Vegeta- tionen, hvilket i foreliggende Tilfaelde vistnok vil vaere nser det sande Masse-Forhold, Man ser heraf, at ved Anvendelsen af min Metode giver 200 • Vioo n M. et noget for lavt Tal for den domi- nerende Arts Vedkommende , nemlig 86 *'/o i Stedet for 94 "/o , og at ved Anvendelsen af 50- Vio D M. bliver Forholdet endnu ugunstigere, nemlig 68 ^/o i Stedet for 94 ^/o. Af praktiske Grunde , som jeg tidligere har omtalt, vil det iniidlertid vsere bedst at anvende en ikke altfor lille Fladeenhed; og i Betragtning af Metodens Art og det Maal, som tilstraebes, tror jeg, at Resultatets N0jagtighed bliver tilstraekkelig stor selv med Vio n M. som Fladeenhed. Af Tab. 1 kan man nemlig se, at ikke blot ved Anvendelsen af Vioo n M. som Fladeenhed men ogsaa ved Anvendelsen af ^/lo n M. som Flade- enhed faar samtlige forekommende Arter samme Hyppighedsgrad, som den Skudtaellingsmetoden giver, naar Hyppighedsgraden ud- trykkes i hele Tal fra 1 til 5; benytter man halve Grader eller en 10-Graders Skala ved Hyppighedsbestemmelsen faar Gagea lutea og Oxalis acetosella ganske vist V2 Grad for stort Hyppighedstal ved Anvendelsen af Vio n M. som Fladeenhed; men i Betragtning af Sagens Natur kan og bor man ikke bygge noget paa en Forskel mellem to Formationer, som kun bestaar i, at en eller flere Arter i den ene bestemmes at have Hyppighedsgraden f. Eks. 2, medens de i den anden har Hyppighedsgraden 2,5 eller 1,5. 39 Forend jeg gaar over til at give Resultaterne af mine Under- S0gelser af forskellige Formationer ved Hjaelp af den foran skildrede Metode, vil jeg kort omtale, hvorledes man kan benytte denne og Livsformerne til Bestemmelsen af, til hvilken Formationsrsekke de enkelte Formationer h0rer, for saa vidt man vil udtrykke dette ved Hjaelp af de Livsformer, jeg bar benyttet ved Karakteriseringen og Begrsensningen af Planteklimaterne. Hvis man vil karakterisere en Formation paa anden Maade end ved dens floristiske Sammensaetning, f. Eks. ved Livsformen bos de optraedende Arter, er det en Selvf0lge,. at i samme Grad som man benytter en Hyppigbedsskala ved den floristiske Under- sogelse kan og bor man ogsaa benytte en saadan ved en biologisk Undersogelse. Vil man undersoge Forholdet mellem de forskellige Livsformer i en Formation og benytter samme Metode som ved de planteklimatiske Unders0gelser , saa at de enkelte Arter taeller lige meget, nemlig en, vil Resultatet kunne blive ret forskelligt, eftersom Artslisten er mere eller mindre fuldstsendig; dels er den Flora, som vi her bar med at gore, meget begrsenset og artsfattig i Sammen- ligning med de store planteklimatiske Omraader; dels er Forma- tionerne ikke skarpt begraensede, hvorfor der i et Tilfaelde kan komme flere og andre Arter med end i et andet. Tab. 8. De biologiske Spektra som faas af B0geskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang, naar man ved Dannelsen af det biologiske Spektrum be- nytter den samme Metode og de samme Fladeenheder, som foran er bleven benyttede til Bestemmelsen af Arternes Valens. 1. Naar alle Arter tseller hver lige meget 2. Naar Arternes Valens bestemm. ved Hjaelp af IOdM. som Fladeenhed 1 4. 1 100 Skudtaellingsmetoden . Biologiske Spektra Ch H G 5,5 0,5 55,5 50 18 17 7 5 39 50 82 82,5 93 95 — 40 — Holder vi os soiii i det foregaaende til B0geskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang og gaar ud fra den i Tab. 1, Side 29 givne Flora-Liste, som fremkorn ved Fors0gene med de forskellige Fladeenheder, og lader vi alle Arter gaelde hver lige meget, faas det i Tab. 8, N. 1 givne biologiske Spektrum. Allerede dette viser, at Anemone nemorosa-Bevoksningen maa betegnes sora en Geofyt-Formation, hvis man vil betegne den efter den Livs- form, som med Hensyn til Artstal er i Overvaegt i Sammenligning med vedkommende Livsforms Procenttal i Landets Flora som Helhed, der kun viser llProcent Geofyter, medens den paaggeldende Ane- mone nemorosa-Vegetation har 39 Procent Geofyter, Men Anemone nemorosa-Vegetationens Karakter som Geofyt- Formation trseder langt stserkere frem, naar man her benytter den samme Metode som ved Bestemmelsen af Arternes Hyppighedsgrad, Arternes Valens. Man kan da bercgne Forholdet mellem de for- skellige Livsformer enten ved Hjselp af de i Tab. 1 givne Hyppigheds- tal, som er vundne ved Fors0gene med de forskellige Fladeenheder, eller, hvad der er det samme, direkte benytte de ved Undersogelsen med de forskellige Fladeenheder fundne Tal, hvorefter Hyppigheds- graden er bestemt. I Tab. 8 har jeg givet en Oversigt over de forskellige biologiske Spektra, som paa denne Maade faas ved Be- nyttelsen af de forskellige Storrelser af Fladeenheder ved Under- s0gelsen af B0geskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang. Tager man saaledes 10 D M. som Fladeenhed , ses det af sidste Kolonne i Tab. 2, at Anemone nemorosa giver 10 Geofyter, Ficaria verna 4 Hemikryptofyter, o. s. v.; og omssetter man paa denne Maade Arternes Valens i Livsform-Valens, faar Geofyterne og Hemi- kryptofyterne , de eneste Livsformer der findes her, hver 16 Point, altsaa 50 Procent af hver Slags. Beregnes paa samme Maade Livs- form-Valensen og det derpaa byggede biologiske Spektrum ved An- vendelsen af Fladeenhederne 1, Vio og Vioo n M. som Fladeenhed, faas , som det ses af Tab. 8 , henholdsvis 82 , 82,5 og 93 Procent Geofyter; det ses tillige, at det sidste Tal er ganske user ved det, som faas ved SkudtEellingsmetoden , nemlig 95; efterhaanden som man anvender en Metode, ved hvilken Hyppighedsgraden bliver mere og mere i Overensstemmelse med det sande Forhold, stiger Valensen af den Livsform, som karakteriserer Formationen. Ved Anvendelsen af den mindste Fladeenhed , i foreliggende Tilfgelde Vioo n M., kommer man saaledes vel det sande Forhold nsermest; men, som tidligere fremhsevet, lader det sande Forhold — 41 - sig ikke eksakt bestemme; man kan kim faa en skensmsessig Be- stemmelse deraf; og da det heller ikke forst og fremmest kommer an paa at konstatere det sande Masse-Forhold men paa at fmde en praktisk Metode, der kan give stabile, sammenlignelige Tal, der nogenlunde svarer til og kan traede i Stedet for det virkelige Masse-Forhold, har jeg ved mine senere Undersogelser, som flere Gange nsevnt, ikke benyttet den mindste men den nsest- mindste af de i det foregaaende provede Fladeenheder, nemlig ^'iodM.; andre Fladeenheder, f. Eks. V25 n M., kan maaske vsere lige saa praktiske; kun maa man for Sammenligningens Skyld blive enige om at vaelge samme Fladeenhed ved disse Unders0gelser. Jeg gaar nu over til at give Resultatet af nogle af de Under- S0gelser, som jeg i Sommeren 1909 har foretaget af danske Flante- samfund ved Hjgelp af den foran skildrede Metode og med ^lio o M. som Fladeenhed. Selv om Eksemplerne er faa og spredte — Tid og Lejlighed har ikke tilladt flere — og paa ingen Maade kan betragtes som en selv kortfattet Behandling af Danmarks Plante- samfund i det hele taget, har jeg dog S0gt saa vidt muligt at faa Eksempler fra de forskellige Samfundsklasser; og jeg vil derfor tage dem i den Rsekkefolge, hvori jeg vilde tage dem, hvis jeg nu skulde give en samlet Fremstilling af Danmarks Plantesamfund; jeg vil derfor begynde med en Oversigt over disse, Jeg har foran gjort Rede for Grunden til, at jeg mener, at man idetmindste forelobig maa benytte Voksestedet, Kaarene, som Udgangspunkt ved Undersogelsen af Formationerne; og det, der her i forreste Linie bestemmer Arternes Fordeling paa Terrfenet, er jo uimodsagt Jordbundens Fugtighedsgrad. Hvis vi allevegne havde samme ensartede Jordbund, og Vandets Beskaffenhed var den samme overalt, vilde Arternes Fordeling vsere bestemt alene eller dog nsesten alene af Jordbundens Fugtighedsgrad, som kunde bestemmes ved Analyse paa forskellige Tider af Veekstperioden eller ved Bundens Hejde over Grundvandet paa forskellige Tider; saaledes i Klitterrsenet, f. Eks. paa Fan0, hvor de tilstedevserende Samfund f0lger efter hinanden paa samme Maade i de forskellige Dale og Lavninger og med vsesentlig samme Hojde over Grundvandet. Men tager vi Landet som Helhed, er jo baade Vandet og Bunden forskellige paa forskellige Stcder; og da jeg her benytter Bunden som fore- lobigt Udgangspunkt ved Behandlingen af Samfundene, bliver jeg — 42 — n0dt til at behandle disse i lige saa mange Afsnit, som der nied Hensyn til Vandets og Jordbundens Art er forskeliige Kombinationer. F0rst vii jeg skelne mellem Saltbund og Ferskbund. Indenfor den sidste kan der vel va^re stor Forskel paa Vandets Beskaffenhed ; men dette kraever en sserlig [Jnders0gelse, som jeg ikke bar gjort, hvorfor jeg ikke yderligere kan inddele efter Vandets Beskaffenhed. Med Hensyn til Jordbundens Art vil jeg skelne mellem Lerbund, Sandbmid og Humusbund. Vort Lands Beskaffenhed er jo imidlertid en saadan, at der ofte er jevne Overgange mellem disse Bund- former, hvilket medforer tilsvarende Overgange mellem forskeliige Plantesamfund. Idet jeg kun holder mig til Hovedtyperne, faar vi altsaa : I. Ferskbundsformationer A. Vandformationer B. Landformationer a. Lerbundsformationer b. Sandbundsformationer 1. Diluvialbundsformationer 2. AUuvialbundsformationer c. Humusbundsformationer II. Saltbundsformationer A. Vandformationer B. Landformationer a. Lerbundsformationer b. Sandbundsformationer c. Humusbundsformationer. I det f0lgende vil jeg dog ikke behandle Formationerne ganske i denne Orden , men bl. a. tage Humusbundens Formationer i Til- slutning til de Ler- og Sandbundsformationer, som de graenser op til. Desuden ser jeg ganske bort fra Vandets Formationer, der dels vanskeligt lader sig behandle efter min Metode dels ikke frem- byder saa store Vanskeligheder som Landformationerne for en sk0ns- msessig Bedommelse paa den ssedvanlige Maade. Nsesten overalt i vort Land er Formationerne mere eller mindre paavirkede af Kulturen, og den allerst0rste Del af Landet er daekket af rene Kulturformationer ; dog er der jo endnu Straekninger, som kun er lidt forandrede og hvor Formationerne maa antages at vaere kun lidt forskeliige fra det de var, f0r Menneskets Virksomhed begyndte at forandre Landets Flora ; og der er dog vist saa meget - 43 — oprindeligt tilbage, at det endnu vil vaere muligt at danne sig en Forestilling om idetmindste Hovedtraekkene af Landets Flora f0r Agerdyrkningen begyndte. Det undrer mig, at et saadant Arbejde ikke for laenge siden er taget op for de enkelte Landsdeles Ved- kommende ; niaaske det ligger i, at det har forekommet Botanikerne, at der endnu var saa meget oprindeligt tilbage, at enhver kunde se, hvorledes det engang havde vseret. Sagen er dog neppe saa lige til ; og naar man ser paa, hvorledes de udyrkede Straekninger — Moser, Heder, Overdrev, osv. — i stigende Grad drages ind under Dyrkning og de oprindelige Samfund forsvinder, vil man let forstaa, at den Tid ikke er fjern, da det bliver meget vanskeligt at danne sig en Forestilling om , hvorledes Landets Plantedsekke oprindelig har vaeret i de forskellige Egne og paa de forskellige Jord- bundsformer. Naar f. Eks. den Tid kommer, da Nordsjasllands Moser er omdannede til Marker og Enge, vil det saaledes neppe vaere muligt ved Hjaelp af de i almindelige Vendinger holdte Skildringer, som nu foreligger, at danne sig en Forestilling om , hvorledes de engang har set ud, og hvorledes Vegetationens Sammensaetning i det enkelte har vseret. Her er derfor en Opgave, som det er paa h0je Tid at soge at faa l0st. Hvis vi ikke tager denne Opgave op og l0ser den, tror jeg, at vore Efterkommere i hoj Grad, og med Foje, vil bebrejde os, at vi ikke gjorde dette Arbejde, medens det endnu var Tid ; medens der endnu var saadanne Levninger tilbage af de oprindelige Vegetationsformationer, at det nogenlunde kunde lade sig gore at give en begrundet Fremstilling af, hvorledes de forskellige Strsekningers oprindelige Plantedaekke har vaeret sammen- sat. Vore Efterkommere vil fole det som et Savn ikke at have Midler til at danne sig en Forestilling om, hvorledes en Mark, en Eng, osv., saa ud, den Gang deres Forfsedre gik over til som Ager- dyrkere at udnytte Jorden. Ved de faa Unders0gelser, som jeg hidtil har gjort ved Hjaelp af den i det foregaaende skildrede Metode, har jeg derfor ogsaa haft min Opmserksomhed henvendt paa denne Sag. — 44 — I. Glaciallerets Omraade. A. Formationer paa Lerbund. Den mere eller mindre sandblandede Lerbund er fortrinsvis optaget til Agerdyrkning; kun en ringe Del er dcekket af Skov, der fortrinsvis er B0geskov, Der er ingen Grund til at tvivle om, at den nuvasrende lerede Agerinark oprindelig bar vseret dsekket af Skov, selv om denne ikke bar vaeret saa tsetsluttet soni den nuvserende, forstmsessig bebandlede Skov; der var sikkert hist og ber st0rre eller mindre aabne Pletter, bvor vor rige Hemikryptofytflora herskede. Skovens overste og ovre Lag er jo en ren Fanerofyt-Vegetation, kun dannet af Fanerofyter; denne Vegetation bar jeg ikke unders0gt ved Hjeelp af min Metode; for Bogeskovens og Naaleskovens Ved- kommende er der heller ingen Grund dertil , da Skoven ber i de enkelte Tilfselde i Regelen er dannet af en eneste Art: og Egeskoven bar jeg ikke baft Lejligbed til at unders0ge. Andre Steder, navnlig indenfor Fanerofytklimaet, vil der vsere god Grund til at bestemme Hyppighedsgraden ogsaa for Fanerofyt-Formationernes Arter; paa Grund af Individernes Storrelse maa man ber benytte en st0rre Fladeenhed, f. Eks. en Ar. Det er for Skovens Vedkommende de forskellige Bundflora-Facies, som jeg i det folgende bar undersogt: 1. Egeskovens, 2. Bogeskovens og 3. Naaleskovens Bundflora. 1. Egeskovens Bundflora. Jonstrup Vang, som ligger ved min Dor og som derfor bar dannet Udgangspunktet for mine Undersogelser, er nu en Bogeskov, men var umiddelbart forud for den nuvserende B0gebestand en Egeskov, om bvilken H. Mortensen^) allerede i 1872 skrev, at den „vil dog om en balv Snes Aar vsere forvandlet til Bogeskov, da de gamle Ege stadigt afdrives, og Plantning af Bog under dem fortsaettes". Nu er som sagt Jonstrup Vang en Bogeskov bortset fra Ellemoser og en Del mindre Pletter med Naaleskov. Som Rester af den gamle Egeskov staar dog endnu, spredt over bele Skoven, nogle faa Hundrede Ege tilbage; men de faeldes efterhaanden ; kun paa enkelte, ganske smaa Pletter er der endnu lidt af den oprindelige Egeskovs Bundflora tilbage ; og disse Rester fortraenges mere og mere af Boge- og Granskoven og vil vel snart belt forsvinde som ^) H. Mortensen, Nordostsjaellands Flora. (Stertryk af „Bot. Tidsskr." 2. Reekke 1. Bind). 1872. Pag. 32. — 45 — Formation, medens hisl og her forekommende Reprsesentanter for de enkelte Arter bliver tilbage endnu i nogen Tid; enkelte, som Anthericum ramosum, Thesium ebracteatum og Pulmonaria angusti- folia findes hver kun paa et enkelt Sted, den sidste endog kun som et eneste Individ. Mange andre staar paa Undergangens Rand, isser naar de Skovenge, paa hvilke og navnlig i hvis Rand de har fundet et sidste Tilflugtssted, bliver skovbevoksede , hvad der i en Aarrsekke er gjort Bestrsebelser for. Tilsidst vil Egeskovens Arter forsvinde paa nser de faa, som kan vokse under den stserkt skyggende B0g, og som ogsaa nu borer med til Bogeskovens Bundflora. „Maalov Krat". For c. 150 Aar siden var de Marker, som jigger Syd for Jonstrup Vang, mellem denneSkov og Ballerup-Maal0v, dsekkede med Skov elier i hvert Tilfaeldeikke Agermark^); formodent- lig har Terrsenet vgeret deekket med Kratpartier med st0rre og mindre aabne Pletter imellem; Egnen kaldes endnu „Maal0v Krat" eller „Krattet", og bortset fra enkelte Ejendomme ligger Jorden som Udmarker, der tilhorer forskellige Gaarde i Ballerup og Maalov. Paa Grund af disse Jorders afsides Beliggenhed for Ejerne, er de i en maadelig Kultur; i Markskellene, der ligger hen enten som delvis nedfaldne Stendiger eller som flade, paa sine Steder forholdsvis brede Jordstrimler, er der en Plantevsekst tilbage, der er mere eller mindre forandrede Rester af den relativt oprindelige Vegetation, den der fandtes her, da Landet toges ind til Agerdyrkning. Naturligvis var allerede den Gang Msengdeforholdet mellem Arterne forandret ved Skovens Benyttelse til Rovhugst og Grgesning; men ogsaa de nu i de nsevnte Markskel vserende Arter horer dog sikkert den oprindelige Flora til , bortset fra de faa Kulturplanter, som er indkomne fra Marken. Nogle Steder dannes Skellene af forholdsvis brede Strimler af Krat af Eg, Hassel, Slaaen, osv. Nedenfor giver jeg en Liste over denne, relativt oprindelige Floras Arter. De Arter, som hist og her er indkomne fra Marken ved Siden af, er udeladte, og Listen omfatter desuden kun de Arter, der fmdes paa den mineralske Bund; Terrsenet er oversaaet med smaa Moser, dels i temmelig oprindelig Skikkelse med Sphagnum, Kgeruld, etc., dels mere eller mindre omdannede til Eng, dels belt eller delvis tomte for Torv, saa at der nu er en S0, hvor der for var en Torvemose; det ret betydelige Antal Arter, som kun vokser her, paa Humusbund, er ikke medtaget i Listen. 2) Liitken, Ch., Den Langenske Skovordning. Kj0benhavn. 1899. Se Pag. 48. — 46 — Liste over de i Markskellene i „Maal0v Krat" paa mineralsk Bund fundne Blomsterplanter, tiloversblevne Rester af Egeskovsfloraen. Fortrinsvis i og ved a. Fanerofyter. Salix capraea. Gorylus avellana. Quercus pedunculata. Rosa canina. — tomentosa. Pyrus malus. Crataegus oxyacantha. Prunus spinosa. Sambucus nigra. Sorbus aucuparia. Viburnum opulus. Lonicera periclymenum. — xylosteum. b. Giiamsefyler. Stellaria holostea. c. Hemikryptofyter. Avena elatior. Poa nemoralis. Urtica dioeca. Arenaria trinervia. Ficaria verna. Viola hirta. Geum urbanum. de kratbevoksede Partier. Spiraea filipendula. Rubus idaeus. — plicatus. Astragalus glycyphyllos. Epilobium montanum. Anthriscus silvestris. Chaerophyllum temulum. Heracleum sphondylium. Torilis anthriscus. Primula officinalis. Scrophularia nodosa. Nepeta glechoma. Campanula trachelium. Tanacetum vulgare. Lappa tomentosa. Carduus crispus. Taraxacum Gelertii. d. Geofyter. Allium oleraceum. Gagea lutea. Anemone nemorosa. e. Therofyter. Poa annua. Galium aparine. Paa de ikke a. Chamsefyter. Cerastium vulgatum. Helianthemum chamaecistus. Calluna vulgaris. Veronica chamaedrys. — officinalis. Thymus serpyllum. b. Hemikryptofyter. Luzula campestris. Agrostis alba. — vulgaris. B. kratbevoksede Partier. Aira caespitosa. — flexuosa. Anthoxanthum odoratum. Avena pubescens. Dactylis glomerata. Festuca ovina. — pratensis. — rubra. Holcus lanatus. Molinia caerulea. Phleum pratense. Polygonum amphibium. — 47 — Rumex acetosa. — acetosella. — auriculatus. — crispus. Silene inflata. Stellai'ia graminea. Viscaria viscosa. Ranunculus acer. — bulbosus. — repens. Viola canina. Hypericum perforatum. Polygala vulgare. Saxifraga granulata. Alchemilla vestita. Agrimonia eupatoria. Fragaria vesca. Potentilla anserina. — argentea. — erecta. Anthyllis vulneraria. Lathyrus pratensis. Lotus corniculatus. Ononis repens. Orobus tuberosus. Trifoliura medium. — pratense. — repens. Viccia cracca. Daucus carota. Pastinaca sativa. Pimpinella saxifraga. Lysimachia vulgaris. Plantago lanceolata. — major. — media. Brunella vulgaris. Origanum vulgare. Galium verum. Campanula rapunculoides. — rotundifolia. Jasione montana. Knautia arvensis. Succisa praemorsa. Achillea millefolium. — ptarmica. Artemisia campestris. — vulgaris. Centaurea jacea. — scabiosa. Chrysanthemum leucanthemum. Hieracium auricula. — pilosella. — umbellatum. Hypochaeris radicata. Lappa minor. Leontodon autumnalis. — hispidus. Scorzonera humilis. Senecio Jacobaea. Solidago virga-aurea. Taraxacum intermedium. — Ostenfeldii. — planum. — purpureum. — speciosum. Tragopogon pratensis. c. Geofyter. Carex arenaria. — hirta. — verna. Agropyrum repens. Holcus mollis. Poa pratensis. Linaria vulgaris. Girsium arvense. d. Therofyter. Medicago lupulina. Trifolium minus. — procumbens. Myoootis arenaria. — hispida. Alectorolophus rnajus. — minor. Galeopsis tetrahit. Selv om en Del af den oprindelige Egeskovfloras Arter er forsvimdne, og selv om Listen er ufuldstaendig, hvad de endnu eksisterende Arter angaar, indeholder den dog sikkert den vEesentligste Del af den oprindelige Egeskovflora paa det paagaeldende Terrsen 48 — og i den tilsvarende Del af Jonstrup Vang. Det fremgaar af Tab. 9, at det er en udpr«get Hemikryptofyt-Flora, der, endog naar der alene tages Hensyn til de kratbevoksede Partier, bar over 50 Procent Hemikryptofyter. Tab. 9. ,Maal0v Krat": det almiudelige biologiske Spektrum (o: Arterne tseller hver lige meget) af Floraen paa Arts- tal F Ch H G Th 1. De kratbevoksede Partier 43 30 2 56 7 5 2. De ikke kratbevoksede Partier . . . 104 — 6 79 7,5 7,5 3. Hele Omraadet 147 9 5 72 7 7 For at faa en Forestilling om Arternes Hyppighedsgrad og det paa denne baserede biologiske Spektrum bar jeg undersogt 50 • Vio D M. , tagne paa forskellige Steder indenfor det ikke krat- bevoksede Omraade. Samtidig bar jeg paa samme Maade og i det samme Terraen unders0gt to Marker, den ene Iste Aar efter at den var bleven overladt til sig selv (Fig. 2), den anden efter at den i 8 Aar havde benligget uden Spor af Kulturindgreb , og hverken var bleven benyttet til Hoslet eller Graesning. Paa den sidste Mark var allerede forlaengst Eg og El begyndt at indvandre fra den nsere Skov. I Tab. 10 findes Resultatet af disse Unders0gelser. I Plantelisten bar jeg f0rst opfort de Arter, som i de givne Tilfselde fandtes i over ^k af de unders0gte 50 Pr0ver, og som altsaa havde Hyppighedsgraden 4 og 5; de 0vrige Arter opf0res i systematisk Orden, dog alfabetisk indenfor de enkelte Familier. Her saa vel som i de f0lgende Tabeller af samme Slags gives Arternes Hyppighedsgrad direkte ved de Tal, som [Jnders0gelsen af 50 Pr0ver bar givet ; vil man have disse Tal f0rt ned til Skalaen 1 — 5, kan dette jo ske ved en simpel Decimering. I alle tre Tilfaglde fmdes der gennemsnitlig 10 — 12 Arter paa ^/lo D M., og i alle tre Tilfselde er det 5— 6 Arter, som forekommer i over 66 "/o af Proverne. For den enaarige Grsesmarks Vedkommende (Fig. 2) er det 6 Arter — Rumex acetosella, Anthemis arvensis, Lolium pet'enne (saaet) , Foa annua , Alchemilla arvensis og Scleranthus annuus — hvoraf de 5 overhovedet ikke fandtes i Pr0verne hverken — 49 Tab. 10. „Maalov Krat." Runiex acetosella Anthemis arvensis Lolium perenne Poa annua Alchemilla arvensis Scleranthus annuus Ranunculus repens Poa pratensis Leontodon autumnalis Festuca rubra Agrostis vulgaris Achillea millefolium Galium veruni Campanula rotundifolia Luzula campestris Carex hirta — verna. Agropyrum repens Agrostis alba Aira flexuosa Airopsis caryophyllea Anthoxanthum odoratum . . . Avena elatior ^ pratensis — pubescens Bromus mollis Cynosurus cristatus Botaiiisk Tidsskrift. 30. Bind. Livsform Arternes Hyppighedsgrad v. Under- s0gelsen af 50 • '/lo D M. henholdsv. paa aaarii Graesmark 1 paa 8-aarig Graesmark 2 H Th H Th Th Th H G H H H H H H 47 41 44 40 40 39 9 8 1 46 41 33 45 39 48 i Mark- skellene 3 17 10 50 38 37 37 30 H G G G H H Th H H H H Th H 18 18 1 28 10 3 1 4 7 3 3 11 12 1 18 11 6 4 1 5 50 Livsform Arternes Hyppighedsgr S0gelsen af 50 • Mio a M ad V. Under- . henholdsv. paa enaarig Graesmark paa 8-aarig Graesmark i Mark- skellene 1 2 3 Daclylis glomerata H 6 7 12 Festuca ovina H H — — 6 1 — pratensis Holcus lanatus H G — 25 R — mollis 4 Phleum pratense H 4 22 16 Poa nemoralis H — 2 — Secale cereale Th G 2 — Allium oleraceum 1 Rumex acetosa H — 6 16 Polygonum aviculare Th 6 — — Arenaria trinervia H Gh 21 — 1 Gerastium vulgatum 1 Sagina procumbens Ch 1 9 — Spergula arvensis Th 2 Speraularia rubra Th 6 Stellaria graminea H Gh 3 11 holostea 5 Viscaria viscosa H H H — 1 1 Ranunculus acer 1 — bulbosus 1 Draba verna Th H H 1 — Viola canina 8 — hirta 4 — tricolor Th 16 — — Helianthemum chamaecistus Ch — — 2 Hypericum humifusum H 1 — — — perforatum H — — 17 Geranium molle Th 1 — — Alchemilla vestita H — — 1 Fragaria vesca H H 7 — rr Potentilla argentea 1 — erecta H — — 4 Lathyrus pratensis H — — 1 51 — Lotus corniculalus Ononis repens Orobus tuherosus Trifolium medium — minus — pratense — repens Viccia cracca Anthriscus silvester Pimpinella saxifraga Epilobium montanum . . . . Calluna vulgaris Anagallis arvensis Primula officinalis Echium vulgare Myosotis versicolor Alectorolophus minor . . . . Linaria vulgaris Veronica chamaedrys — officinalis — serpyllifolia — verna Plantago lanceolata — major — media Brunella vulgaris Campanula rapunculoides. Knautia arvensis Succisa praemorsa Achillea ptarmica Artemisia vulgaris Bellis perennis Centaurea jacea — scabiosa ^ Livsform H H H H Th H H H H H H Ch Th H H Th Th G Ch Ch H Th H H II H H H H H H H H H Arternes Hyppighedsgrad v. Under- s0gelsen af 50 I D M. henholdsv. paa I paa enaarig 8-aarig Graasmark j Graesmark I 2 1 26 4 1 13 29 9 3 1 1 2 2 1 1 1 1 2 1 12 5 8 20 i Mark- skellene 3 o 2 26 1 6 6 7 1 1 3 2 20 3 26 1 2 17 4 1 1 1 2 4* 52 — Chrysanthemum leucanthemum — segetum Cirsium arvense Filago minima Gnaphalium silvaticum Hieracium auricula — pilosella — umbellatum Hypochaeris radicata Lampsana communis Senecio jacobaea Taraxacum intermedium — planum — purpureum Tussilago farfarus Livsform H Th G Th H H H H H Th H H H H G Arternes Hyppighedsgrad v. Under- S0gelsen af 50 • 'lio D M. henholdsv. paa enaarig Graemark 1 28 13 1 3 1 1 2 paa 8-aarig Graesmark 2 1 1 18 1 1 1 9 2 i Mark- skellene 1 22 3 1 5 1 fra den 8-aarige Grsesmark eller Markskellene ; af de 6 Arter er de fire Therofyter. Den 8-aarige Grsesinark har ligeledes 6 dominerende Arter — 1 Geofyt {Poa pratensis^)) og 5 Hemikryptofyter [Ranunculus repens, Leontodon autumnalis, Festuca rubra ^), Agrostis vulgaris og Achillea millefolium), hvoraf tre er fselles med Markskellene ; disse sidste har 5 dominerende Arter {Festuca rubra, Agrostis vulgaris, Achillea millefolium, Galium verum og Campanula rotundifolia) , som alle er Hemikryptofyter. AUerede de dominerende Arter viser, at den enaarige Graes- mark er karakteriseret ved Therofyternes, den 8-aarige Grsesmark og Markskellene ved Hemikryptofyternes Livsform. Del samme fremgaar af de biologiske Spektra, som faas, naar Arternes Hyppighedsgrad Isegges til Grund for Bestemmelsen af de enkelte Arters Valens ved Dannelsen af Spektrene. Af Tab. 11 ses, at for den enaarige ^) I Modsaetning til hvad jeg tidligere har gjort maa Poa prafensis vistnok rettest regnes som Geofyt og Festuca rubra som Hemikryptofyt. 53 — Graesmarks Vedkonnnende er Hemikryptofyterne 42 Procent og Therofyterne 48 Procenl, inedens de tilsvarende Tal for den 8-aarige Graesniarks Vedkommende er henholdsvis 82 og 1 , og for Mark- skellene 87 og 1. Tab. 11. ,Maa]ov Krat"; det paa Basis af Arternes Hyppighedsgrad dannede biologiske Spektrum af Floraen paa Enaarig Grsesmark Otteaaiig — Markskellene Arts- tal Points i 50-i|io DM. Antal Arter pr. i/ioDM. Livsform Ch H G Th 41 523 10,5 4 42 6 48 47 489 10 2 82 15 1 78 613 12 5 87 7 1 Om de forskellige Fades desuden folgende BenifBrkninger: Den enaarige Greesmark (Fig. 2). Fysiognomisk set er den karakteriseret ved Rodknse og Gaaseurt [Rumex acetosella og Anthemis arvensis), og saaledes er det ogsaa mange andre Steder indenfor det unders0gte Omraade, — og i0vrigt jo ogsaa udenfor sanime, — hvor der enten ikke er saaet Kiilturgrsesser, eller hvor Marken er i en saa slet Kultur, at Kulturplanterne ikke har kunnet g0re sig gaeldende. Foruden de allerede naevnte dominerende Arter fandtes endvidere i 25—30 af de unders0gte Prover f0lgende tre Arter: Trifolium repens (saaet), Brunella vulgaris og Chrysanthemum segetum. Om den sidste gselder det jo , at dens Kulmination er som Ukrud i Saeden, og den var da ogsaa dominerende i den Havremark, som gik forud for den enaarige Graesmark; i denne sidste var den vel meget almindelig, fandtes i over 50 "/o af de undersogte Prover, men den forte en kummerlig Tilvaerelse; de fleste Individer var ganske smaa, med en ofte ugrenet, spinkel Stsengel med en eneste lille Km-v; nogle havde smaa Randkroner men i det ssedvanlige Tal; hos de fleste var Randkronetallet trykket ned til et lavere Tal i den for Astersgruppens Randkronetal bekendte Raekke. I nogle af disse Tilfaelde var Randkronerne ret store; hos andre, de mest reducerede, var Randkronerne reducerede baade i Tal og Storrelse. Jeg har ifjor bestemt Randkronetallet hos Chrys- anthemum segetum i den Havremark, som stod hvor den omtalte — 54 — enaarige Graesmark nu er; og Maksimum var som ssedvanligt ved 13 og 21, saaledes som det ogsaa er iaar hos Nabomarkernes Chrysanthemum segetum; jeg kan imidlertid ikke give de bestemte Tal, da jeg ikke kan finde mine Optegnelser vedr0rende denne Sag; til Sammenligning med Forholdet hos Chrysanthemum segettim i den enaarige Graesmark maa jeg derfor benytte Resultatet af en tid- ligere Unders0gelse af Pvandkronetallet hos denne Art, nemhg fra Fig. 2. ,Maal0v Krat\ Enaarig Graesmark (Juni-Aspekt), fysiognomisk set, karakteriseret ved Rodknae {Rumex acetosetla) og Gaaseiirt (Anihemis arvensis), af hvilke den sidstnaevnte traeder staerkt frem paa Billedet. I Baggriiiiden tilhejre ses et af Markskellenes smaa Kratpartier. en Ryddeplads ved Gharlottenlund (se Tab. 12, A); i samme Tabel (i B) ses Resultatet af Undersegelsen af de spinkle Individer i den enaarige Graesmark. Der er ingen Tvivl om, at disse Individer med Randkrone-Maksimnm ved 8 er Efterkommere af Individer med Randkrone-Maksimum ved 13 og 21, og vi har saaledes her et Eksempel paa en Forskydning af en Hyppighedskurves Toppmikt paa Grund af forringede Kaar, et Forhold, som man" ogsaa ofte har Lejlighed til at iagttage hos andre Kurvblomstrede , f. Eks. Anthemis arvensis. 55 — Tab. 12. Randkronetallet hos Chrysantlicmnm segetum paa en Ryddeplads ved C.harlottenlund (A) og paa en enaarig GrtBsniaik i „Maal0v Krat" (B). Antal Kurve Rand- kronetal 10 11 200 300 A B 0,3 1,3 0,6 11,3 13,6 20,3 43,3 4,6 0,5 2,6 0,5 0,6 Antal Kurve Rand- kronetal 12 13 M 15 16 17 18 19 20 21 200 A 1 16,5 16 12 8,5 9 10,5 3,5 7,5 14,5 300 B 0,6 0,3 — — — — — — Den 8-aarige Grsesmark. Fysiognomisk er det, bortset fra Graestseppet , nsermest Ranunculus repens og Achillea millefolium, som karakteriserer denne Graesmark ; den sidste Art er dog oftest gold; Ranunculus repens er vel overall blomstrende men dog sikkert paa Retur. Trifolium medium, Campanula rotundifolia , C. rapun- cidoides og Stellaria graminea bar begyndt at brede sig i tsette Kolonier ud fra enkelte Gentrer. Markskellene. Grsestseppet dannes fortrinsvis af Festuca rubra og Agrostis vulgaris; bortset fra disse er det i Forsommeren nsermest Hieracium pilosella og Veronica chamaedrys , som karak- teriserer Vegetationen ; Hojsommerens Aspekt er karakteriseret ved Achillea millefolium, Campanula rotundifolia og Galium verum, et Forhold, som jo er meget udbredt i Danmark; pletvis kan andre Arter dominere i hojere Grad, men som Helhed betragtet er det den hvide Rollike, den blaa Klokke og den gule Snerre, som i Hojsommeren karakteriserer den ukultiverede h0jere Bund ikke blot i Maalov Krat men i store Dele af Danmark bortset fra Heden og den tsette Skov. Jonstrup Vang. I Jonstrup Vang er der paa den hojere Bund, den der svarer til den Del af „Maal0v Krat", som foran er behandlet, intet tiibage af Egeskovens Bundflora som Formation betragtet; B0geskovens artsfattige, men i April-Maj saa vidunderlig skonne Bundflora, Anemone nemorosa-Facies, er her overalt traadt i Stedet. Derimod er der paa Grsensen melleni den h0jere, mineralske, af — 56 — Bogeskov daekkede Bund og den lavere, af andre Formationer dgekkede Humusbund endnu smaa Rester af Egeskovens Bundflora- Facies tilbage; dels paa smalle Strimler af Haardbund paa Graensen mellem Bogeskoven og Skovengene, dels paa tilsvarende Bund paa Graensen af Begeskoven og enkelte af Ellemoserne, dels endelig paa et enkelt Sted, hvor der mellem Bogeskoven paa den hojere Bund og Granskov paa en lavere, staerkt humusblandet Bund findes en ganske kort og smal Strimmel uden Traeer, og her traeffer man en ret artrig Rest af Egeskovens Bundflora. Denne sidste Lokalitets Flora (A), og F'loraen paa en anden, noget lignende Lokalitet (B) bar jeg naermere undersogt og i Tab. 13 givet Resultatet. A. Denne Lokalitet ligger umiddelbart nord for den saakaldte Maal0vmose, som er daekket af EUeskov og tildels omgivet af Granskov. Den hojere, sandblandede Bund skraaner jaevnt mod Sydvest og gaar tilsidst over i Humusbund. Der findes her fra Nord til Syd folgende Formationer: 1. Paa den hejere, mineralske Bund: Begeskov med den saedvanlige Bundflora: Anemone nemorosa-Faeies, hvorom senere. 2. I Randen af B0geskoven en c. 5 M. bred Braemme af Ege, dels c. 12 M. h0je, dels ganske smaa. Under disse Ege findes i den ene Halvdel af Straekningen en Bundflora, som isaer er karakteriseret ved Cat-ex montana og Anfhericum ramosum , der dog er staerkt vigende paa Grund af Skyggen, isaer af den fremtraengende Bog. Paa den anden Halvdel af Straekningen findes under Egene en Convallaria majalis-Facies, som jeg liar unders0gt; Resultatet heraf ses i Tab. 13 Nr. 1. 3. En 5—8 M. bred , for Traevaekst fri Strimmel. Det er et af de faa Steder, hvor nogle af Jonstrup Vangs sjeldne Planter endnu er tilbage, og jeg formoder, men det er ogsaa kun en ren Formodning, at det maaske er paa Initiativ af afdode Seminarie- laerer H. Mortensen , at denne Strimmel bar faaet Lov til at ligge ubeplantet. Foruden de foran naevnte to Arter, Anthericum ramosum og Carex montana , vokser her af sjeldnere Planter isaer Thesium ebracteatum og Trifolium alpestre; tidligere fandtes ogsaa Fulmonaria angnstifolia, som nu er forsvunden; de lyselskende Planters Kaar forringes mere og mere ved de omgivende Traeers Vaekst. Jeg bar undersogt denne Vegetation dels langs Egebevoksningen, dels langs den Granbevoksning, som begraenser Stedet mod Syd og Sydvest. Resultatet af Undersogelsen af Vegetationen af en c. 2 M. bred — 57 Tab. 13. Resultatet af Unders0geIsen af et Par smaa Rester af Egeskovens Bundflora paa lav Bund i Jonstrup Vang. Angaaende Nr. 1— 4 se Teksten. I 1—3 er der paa Grund af Lokalitetens ringe Omfang kun unders0gt 25 Prover og det vundne Hyppighedstal multipliceret med 2 — for at lette Sammenligningen. Convallaria majalis ...... Polentilla erecta Orobus tuberosu.s Aiia flexuosa Molinia coerulea Luzula campestris — pilosa Carex flacca — hirta — montana — pallescens — pilulifera — silvatica Agropyrum caninum Agrostis alba — vulgaris Aira caespitosa Anthoxanthum odoratum Avena pratensis — pubescens Briza media Calamagrostis epigejo.s . . . — lanceolata . Dactylis glomerata Festuca ovina — pratensis — rubra Holcus lanatus — mollis Melica nutans uniflora Livsform G H H H H H H G G H H H H H H H H H H H H G H H H H H H G H H 1 50 4 4 6 24 12 2 42 42 14 2 20 4 48 44 48 16 13 39 4 10 2 4 — 2 — 14 2 4 — 2 2 IS 2 2 — 2 — 22 4 6 2 4 2 2 — 22 — 6 2 8 8 8 — 8 — 4 — — 2 1 2 2 4 10 14 12 7 3 11 1 3 2 58 Livsform ■ j 1 2 3 4 Nardus strictus H H 2 2 2 Poa nemoralis 5 — pratensis G G — 4 2 _ 1 Allium oleraceum Anthericum ramosum H — — — Majanthemum bifolium .... G — — — 25 Rumex acetosa H — 4 — — Anemone hepatica H 2 ~ — — nemorosa G 24 16 8 27 Viola canina H H 8 24 8 — silvatica 23 Hypericum perforatum H — 2 ~ 5 Oxalis acetosella H — — — 5 Alchemilla veslita H — 4 — — Fragaria vesca H H 8 12 — 2 Rubus idaeus 1 Spiraea filipendula H — 4 — — Lotus corniculatus H — 2 — — Trifolium alpestre H — 8 — — Calluna vulsjfaris Gh H — — 12 Lysimachia vulgaris 1 Melampyrum vulgatum .... Th — 2 — Veronica chamaedrys Ch — 26 — 2 — officinalis Ch — — 2 — Plantago lanceolata H — 6 __ — Clinopodium vulgare H — 2 — — Stachys silvatica H H — 2 8 8 _ Campanula rotundifolia .... 5 Galium boreale H H H H H — 10 6 10 4 22 8 _ — verum Knautia arvensis Succisa praemorsa. . Achillea millefolium Hieracium pilosella H — 8 4 1 Leontodon autumnalis H — 4 — — Scorzonera humilis H 6 8 3 Artstal... 12 51 21 34 — 59 — Strimmel (a) naermest Egene er fremstillet i Tab. 13 Nr. 2, og Resultatet af en tilsvarende Undersogelse af en c. 2 M. bred Strimmel (b) naermest Granerne er givet i Tab. 13 Nr. 3. Vegetationen mellem a og b danner en Overgang mellem de to undersogte Facies. B. Den anden Lokalitet er langs 0stsiden af en Mose, som ligger nmiddelbart vest for den under A naevnte Maa]0vmose; bin Mose, som er meget ujevn paa Grand af gamle T0rvegrave, er bevokset med Pil, El, Hseg, osv. og har en rig Urteflora. Mellem denne Mose og Bogeskoven mod 0st ligger en smal, aaben Strimmel gammel Morbund med enkelte Ege og en ret rig Bundvegetation af Egeskovens Planter paa en saadan Bmid. Paa den mest over- skyggede Bund findes her ligesom i A en Gonvallaria majalis-Facies, som dog her gaar mere jevnt over i Vegetationen paa den mere lysaabne Bund, hvorfor jeg har undersogt Vegetationen under et og i Tab. 13 Nr. 4 givet Resultatet. Det ses heraf, at der her paa Egeskovens laveste Terrsen kan skelnes mellem tre Facies: en mere skyggeelskende , artsfattig Gonvallaria majalis-Facies og en mere lyselskende, artsrig Potentilla-Orobus-Facies {Fotentilla erecta, Orobiis tiiberosus), begge paa en mere eller mindre humusblandet Bund; endvidere en Aira-Molinia-Facies {Aira flexuosa, Molinia coerulea), der staar paa Grsensen af Humusbunden og vel snarest maa henregnes til denne Bunds Formationer. De paa Basis af den ved Stikpr0ve- Metoden beslemte Arts-Valens grundede biologiske Spektra (Tab. 14) viser, at Gonvallaria majalis-Facies er en Geofyt-Facies, n^iSdens Potentilla-Orobus-Facies og Aira-Molinia-Facies er udprsegede Hemikryptofy t-Facies. Den under B omtalte Vegetation (Tab. 13, Nr. 4) svarer naermest til Potentilla-Orobus- Facies og Aira-Molinia-Facies tilsammen, og Tab. 14, Nr. 4 og 5, viser, at de to Lokaliteters biologiske Spektra er ganske ens. De her behandlede Formationer tilligemed Vegetationen i Mark- skellene i „Maal0v Krat" udgor, som foran omtalt, Resterne af Ege- skovens Bundflora i denne Egn. Men naturligvis omfatter de ikke alle Egeskovens Bundflora-Facies; blandt andet har vi jo nemlig ogsaa i Egeskoven ligesom i B0geskoven en Anemone nemorosa- Facies, selv om Egeskovens er artsrigere end Bogeskovens og ikke saa staerkt praeget af Geofyternes Livsform. Hvis der endnu er nogenlunde oprindelig Egeskov tilbage i Danmark, vil det vaere meget 0nskeligt saa snart som muligt at faa en Skildring af en saadan Egeskovs Flora og alle dens forskellige Facies. 60 Tab. 14. De biologiske Spektra af forskellige Facies i Egeskovens Bundflora, paa Basis af de i Tab. 13 givne Unders0gelsesresultater. Tallene 1 — 4 svarer til Kolonne-Tallene i Tab. 13. 1. Gonvallaria majalis-Facies 2. Potentilla erecta— Orobus tuberosus-F. . 3. Aira flexuosa — Molinia coerulea-F 4. Convallai'ia majalis— Aira flexuosa-F.. . . 5. 1 02 2 tilsammen Points Arter pr. 'ho am. Livsform 143 452 200 302 Ch H G Th 3 — 41 59 9 6 82 11,5 4 7 89 4 6 0,5 62,5 37 6 3 62 35 0,5 2. Bogeskovens Bundflora. De af B0geskovens Bundflora-Facies, som jeg har haft Lejlighed til at unders0ge ved Hjselp af den statistiske Stikpr0ve-Metode, kan, hvad Kaarene og den af disse betingede Vegetation angaar, deles i tre Grupper: A. B0geskovens Bundflora paa den stserkt l0vd8ekkede og stserkt skyggede Miildbuud; B. Begeskovens Bundflora paa den mere eller mindre forblseste, ikke l0vd8ekkede eller dog kun svagt levdsekkede, fastere, men lysere Bund, isser i Skovens Udkant; G. Begeskovens Bundflora paa den vindaabne, lovfattige, forholdsvis lyse Bund nied mere eller mindre udprseget Mordannelse. A. Bogeskovens Bundflora paa den staerkt l0v- dsekkede og stserkt skyggede Muldbund har jeg undersogt i Jonstrup Vang, Lille Hareskov, N0rreskov, Farum Lille- vang, Vall0Skoveneog paa Bognses. Resultatet er givet i Tab. 15 og 16. De undersogte Skovpartiers Alder kan jeg kun angive efter et l0st Skon; jeg antager, den ligger mellem 70 og 100 Aar — naar undtages den unders0gte Del af Farum Lillevang, som vistnok er betydelig seldre, og visse Partier af Jonstrup Vang, som er yngre. Desvserre har jeg ikke haft Tid og Lejlighed til at bestemme Lysforholdene i de undersogte Skove, men jeg har faaet det Indtryk, at Jonstrup Vang og maaske Bognses er de morkeste; vi har ogsaa her den fattigste Flora, hvad de dominerende Arters Tal angaar, nemlig kun en dominerende Art, henholdsvis Anemone nemorosa og Allium ursinum\ i Jonstrup Vang, hvor der er taget 100 61 Tab. 15. Resultatet af Unders0gelsen af Bogeskovens Bundflora-Facies paa lovdfekket Muld- bund i: 1. Jonstrup Vang, 2. N0rreskov, 3. Lille Hareskov. 4. Vallo Skovl, 5. Vall0 Skovll, 6. Farum Lillevang, 7. Bognaes. Se i0vrigt Teksten. Livsform 1 2 3 4 5 6 7 Anemone nemorosa G 60 50 50 46') 461) 50 1 Oxalis acetosella H H 8 3 46 3 32 40 60 60 3 49 29 Melica uniflora — Asperula odorata G 1 — 24 46 49 41 — Stellaria holostea Ch 1 — 4 — 46 13 — Milium effusum H — 16 — 2 2 60 — Viola silvatica H — 4 2 15 12 30 Allium ursinum 60 Juncus effusus H 3 _ Luzula pilosa H — — — — 2 1 — <^arex muricata H — 1 — — — — — Agrostis alba H — 13 — — — — — ■ — vulgaris H H H — 3 9 — 3 ] 3 Aira caespitosa — flexuosa — Dactylis glomerata H — — — — — 8 — Holcus lanatus H H 1 1 4 — — 2 Poa nemoralis — — pratensis G — 1 — — — — — Schedonorus sp H — — 1 — — — Oagea lutea G 9 — 1 ^ — 8 — Majanthemum bifolium .... G — — — — — 9 — Urtica dioeca H 1 — — — — — 1 Stellaria nemorum H — — — 21 — — — Anemone hepatica H 1 — — — — 4 — — ranunculoides . . . G 2 — — — — 4 — Ficaria verna H 1 — — 2 — — 2 €orydalis intermedia G 2 — — 3 — 1 7 Mercurialis perennis H — — — — — 1 — Rubus idaeus H G — 12 1 — — — €ircaea lutetiana — ^) + An. ranunculoides. 62 — Livsform 1 1 2 3 4 5 6 7 Sanicula euiopaea Veronica officinalis Hieracium vulgatum Lactuca muralis H Ch H H — 3 — 1 1 3 — Artstal . . . 12 15 8 9 11 20 5 v-v5!!'»*i# Fig. 3. B0geskovens Anemone nemorosa-Facies i Jonstrup Vang. Stikpr0ver, er Bundfloraen en udprseget Anemone nemorosa- Facies (Fig. 3), og den undersogte Del af Bognaes Skov, hvor der er taget 200 Stikprover, har en endnu mere udprseget Allium ursinum-Facies (Fig. 4). Det vilde vsere meget interessant at faa det okologiske Sp0rgsmaal opklaret, livilke Aarsagerne er til denne udpraegede Forskel raellem de to Skoves Bundflora. Den lyseste af de undersogte Skove var Farum Lillevang; det undersogte Parti ligger syd for Farum-Slangerup-Vejen og bestaar af maegtige, hojstammede Boge med 9 — 12 M. Afstand mellem 63 Stammerne. Pr0verne (50) toges i Mldten af Bevoksningen, paa stserkt levdsekket Bund, og Floraen var her, hvad de dominerende Arters Tal angaar rigere end i andre Skove, og der fandtes gennem- snitlig 6 Arter pr. Vio D M. Fire Arter forekom i over 66 "/o af Pr0verne, nenilig Anemone nemorosa (i alle 50 Prover), Oxalis acetosella (49), Asperula odorata (41) og Milium effusum (50); derefter Viola silvatica (30) og Melica uniflora (29). I Norreskov, Lille Hareskov og de to undersogte Partier af Skovene ved Vallo var der, som det ses af Tab. 15, hen- .•^ :.g^i •' s<». L. . :"> ^j-T:'^ '^^ ,€^. ■ ■ ^k. •a^'- r i' •/■ ^^i Fig. 4. B0geskovens Allium ursinum-Facies i Bognses Skov. holdsvis 2, 3, 3 og 4 dominerende Arter. Anemone nemorosa og Oxalis acetosella var dominerende i dem alle; endvidere Melica uniflora (Lille Hareskov), Asperula odorata (Vallo) og sammen med denne tillige Stellaria holostea (et andet Parti af Vall0 Skov). I dem alle fandtes 3 — 4 Arter pr. ^/lo n M. Det er jo vanskeligt paa en kort Maade at benaevne de Facies, hvor flere Arter er dominerende; men jeg antager, at hvad de her undersogte Facies angaar, kan de bedst betegnes saaledes: Anemone nemorosa-Facies (Tab. 15, Nr. 1) Allium ursinum-Facies (Tab. 15, Nr. 7). — 64 — Tab. 16. Biologiske Spektra af forskellige Afskygninger af Bogeskovens Bundflora paa Basis af de i Tab. 15 givne Unders0gelses- resultater. Tallene 1—7 svarer til Kolonne-Tallene i Tab. 15. Artstal Points Arter pr. Livsform Gh H G 1 12 80 1,3 1 19 80 2 15 170 3,2 2 68 30 3 8 154 3 3 48 49 4 9 185 4 — 49 51 5 11 215 4 21 85 44 6 20 311 6 4 60 36 7 5 61 1 — 5 95 Anemone nemorosa — Oxalisacetosella-Facies (Tab. 15, Nr. 2 — 6) ; herunder saa tre Underfacies , karakteriserede ved , at foruden Anemone nemorosa og Oxalis acetosella er henholdsvis enten Melica uniflora eller Asperula odorata, eller Asperula odorata og Stellaria holostea dominerende. De biologiske Formationsspektra, som dannes paa Basis af den ved Stikproverne fundne Valens for de enkelte Arter, er fremstillede i Tab. 16; de viser alle Geofyt-Karakter men i meget forskellig Grad. Overordentlig stserkt er Geofyt-Karakteren udtrykt i de m0rke Skove med fattig Flora, idet Jonstrup Vang og Bognses viser henholdsvis 80 og 95 ^/o Geofyter; i de andre Tilfselde svinger Geofyt-Procenten mellem 30og51. Bundfloraen paa stserkt lovdsekketMuld- bund er en arts fattig Geofyt-Flora. B. Bogeskovens Bund flora paa den mere eller mind re forblseste, ikke l0vd8ekkede eller kun svagt l0vd8ekkede, fastere, lysere Bund, isaer i Skovens Udkant. Hvor jeg har haft Lejlighed til at studere denne Flora, bar den, fysiognomisk set, vseret en Poa nemoralis-Facies. Men dels paa Grund af Skovbrynets forskellig tsette Karakter og de deraf betingede forskellige Lysforhold i Skovranden, og dels paa Grund af Vindens af Ekspositionen og Skovbrynets Karakter betingede Indflydelse, er denne Poa nemoralis-Facies udviklet i meget forskellig — 65 — Grad paa de forskellige Steder. Jeg har unders0gt den i Vest- siden af Jonstrup Vang, paa et temnielig hojtliggende Parti, der mod Vest bcgrsenses af et Skovdige og mod Nord af Granskov. Jeg har her tillige ved Hjoelp af Stikprove-Metoden s0gt at faa et talmsessigt Udtryk for denne Vegetations Karakter efterhaanden som man kommer Isengere ind i Skoven, hvor Poa nemoralis-Facies gaar jevnt over i den ssedvanlige Anemone nemorosa-Facies paa den mere og mere levdaekkede, muldrige Bund. Unders0ge]sen foretoges paa den Maade, at der langs Linier parallele med Skov- diget toges 50 Prover, som sEedvanlig ^/lo D M. store, henlioldsvis 20, 30, 40, 50 og 60 M. fra Skovdiget. Angaaende Forholdene langs de enkelte Linier kan bemaerkes: 20 M, fra Skovdiget: Bunden temmelig fast, dels uden, dels med tyndt Lovlag; Vegetationen forholdsvis taet, isser kraftig Poa nemoralis og forkroblet Anemone nemorosa ; desuden en Del Milium effustim og Oxalis acetosella. (Se Tab. 17). 30 M. fra Skovdiget : Morkere ; Bunden veesentlig som paa fore- gaaende Sted; Poa nemoralis mindre kraftig; mere Milium og Oxalis. (Se i0vrigt Tab. 17). 40 M. fra Skovdiget: L0sere, mere muldet Bund; temmelig godt Lovlag, dog hist og her bare Pletter. Poa vigende; pletvis taette Bevoksninger af kraftig Anemone nemorosa og a^ Oxalis acetosella. (Se iovrigt Tab. 17). 50 M. fra Skovdiget: Muldbund; tykt L0vlag, dog enkelte bare, afblseste Pletter. Poa stserkere vigende ; Vegetationen pletvis, vgesent- lig dannet af Anemone nemorosa; Oxalis pletvis dominerende. (Se i0vrigt Tab. 17). 60 M. fra Skovdiget: Muldbund; meget tykt Lovdaekke ned paa 0stsiden af den jevnt skraanende Bakke; store Pletter ganske uden Vegetation paa Grund af det tykke L0vlag. (Se iovrigt Tab. 17). Resultatet af Undersogelsen ses af Tab. 17 og 18, der er lette at overskue. Det er en artsfattig, aaben Vegetation ; i de 250 under- S0gte Prover — 5 • 50 • ^/lo n M. — fandtes kun ISArter; langs de enkelte Linier, regnede fra Skovdiget indefter i Skoven, henholdsvis kun 3, 3, 2, 2 og 1 Art pr. ^/lo n M. (Tab. 18); Tab. 18 viser tillige, at i samme Retning stiger Geofyt-Procenten fra c. 30 til 96. C. Bogeskovens Bundflora paa den vindaabne, lov- fattige, forholdsvis lyse Bund med mere eller mindre udprteget Mordannelse har jeg kun undersogt paa et enkelt Sted i Vestsiden af N0rreskov og med det i Tab. 19 fremstillede Botaiiisk Tidsskrift. 30. Bind. 5 — 66 - Tab. 17. Resultatet af UndersDgelsen af Skovrandens Vegetation i Vestsiden af JonstrupVang henholdsvis 20, 30, 40, 50 og 60 Meter fra Skovdiget. Poa nemoralis Milium effusum Anemone nemorosa . . . . Oxalis acetosella Garex pilulifera Aira caespitosa Dactylis glomerata Melica uniflora Convallaria majalis Gagea lutea Stellaria holostea Ficaria verna Ranunculus auricomus . Viola silvatica Epilobium montanum . . Aegopodium podagraria. Anthriscus silvestris . . . . Lactuca muralis Livs- form H H G H H H H H G G Ch H H H H H H H Artstal . Antal Meter fra Skovdiget 20 30 40 50 GO 50 9 38 10 36 24 7 30 9 2 41 38 47 37 23 21 49 3 — 1 2 3 18 — 1 1 — 7 4 1 3 1 2 — — 1 9 9 3 i - — — 1 i 4 2 2 — 10 10 Resultat. Bunden er delvis daekket af Mosser (Hypniim , Poly- trichum, o. a.); Anemone nemorosa fandtes vel i de 37 af de 50 unders0gte Pr0ver, men den er stgerkt vigende, svag, i Regelen uden Blomst. Vegetationen kan betegnes som en Aira flexuosa — Majanthemum-Facies, i foreliggende Tilfselde dannet af 6Arter; SArter pr. ViodM.; 48 Procent Hemikryptofyter, 52 Procent Geo- fyter, de sidste vigende. Den afdrevne Bogeskovs Flora. For vi forlader B0ge- skoven, vil jeg omtale et enkelt Eksempel paa den Flora, som ind- — 67 Tab. 18. Vestsiden afJonstrup Vang; biologiske Formationsspektra paa Basis af de i Tab. 17 givne Hyppighedstal. Antal Meter fra Skovdiget Artstal Points Arter pr. i/ioDM. Ch H G 20 9 134 c. 3 69,5 30,5 30 10 168 c. 3 0,5 71 28,5 40 10 118 c. 2 — 63 37 50 8 85 c. 1 — 41 59 60 4 54 1 — 4 96 finder sig paa den afdrevne Begeskovs Bund. Den store Forandring, der foregaar med Floraen, saa snart Skoven fseldes, er vel kendt, men ikke derfor mindre interessant at f0lge. I Lebet af faa Aar forandres den oprindelige Bogeskovs artsfattige Flora til en artsrig Flora, hvis Samnienseetning kan vsere meget forskellig, dels paa Grund af Bundens forskellige Beskafi'enhed ~ der i Sammenligning med Lysforholdene kim spillede en underordnet Rolle i den skyggefulde B0geskov — dels paa Grund af Lokalitetens Beliggenhed i Forhold til de Formationer, isaer udenfor Skoven, hvorfra Indvandringen af ny Arter finder Sted. Tab. 19. Vestsiden afNorreskov: Resultatet af Unders0ge]sen af B0geskovens Bundflora paa den vindaabne, l0vfattige, forholdsvis iyse, mere eller mindre udprsegede Morbund. Aira flexuosa Maianthemum bifolium Anemone nemorosa . . . Luzula pilosa Milium effusum Hieracium vulgatum . . . Livsform Points H 49 G 49 G 37 H 19 H 10 H 2 5* 68 — Som Eksempel har jeg valgt et mindre Areal Bogeskov, som ligger midt i Jonstrup Vang, og som er bleven afdrevet i de sidste c. 15Aar; Afdrivningen er nu sluttet saa vidt, at der kun staar enkelte Overstandere tilbage, og Arealet er i de sidste Aar tilsaaet med B0g, der paa det undersogte Areal er c. 25 ctm. hoj. Arealet er paa alle Sider omgivet af tset Skov og grsenser saaledes ikke paa noget Punkt umiddelbart op til Formationer, som ikke tilhorer Skoven. Det er derfor saa meget mere ejendommeligt, at det store Antal Arter, der, paa Grund af de forandrede Lysforhold, er ind- vandrede, isaer kommer fra Formationer udenfor Skoven. Paa et knapt V2 Hektar stort Areal imders0gte jeg Floraen paa 50- Vio D M. mellem de Killer, hvori B0gen var saaet; disse 50 Prover indeholdt 41 Arter, der tilligemed deres paa saedvanlig Maade be- stemte Hyppighedstal er opforte i Tab. 20; men foruden de i Pr0verne fundne Arter iagttoges paa det samme Areal — Rillerne dog med- regnede desuden folgende: Garex pallescens H Brachypodium silvaticum H Poa trivialis H Gonvallaria majalis G Polygonatum multiflorum G Urtica dioeca H Ficaria verna H Ranunculus acer H — auricomus H — repens H Geum rivale H Orobus tuberosus H Trifolium medium H Vicia sepium H Ghamaeneiium angustifolium ... Gh Pulmonaria officinalis H Scrophularia nodosa H Veronica officinalis Gh Glinopodium vulgare H Campanula rotundifolia H — trachelium H Achillea millefolium H Girsium arvense G — heterophyllum H — lanceolatum H — oleraceum H — palustre H Hieracium auricula H — vulgatum H Hypochaeris ladicata H Lappa tomentosa H Sonchus asper Th Tussilago farfarus G Sammen med de i Tab. 20 opforte 41 Arter bliver det ialt 74 Arter. Det er en artsrig, men samtidig uensartet, artsspredt Vegetation. De indvandrede Arter er for storste Parten Hemikryptofyter; og sk0nt Artstsetheden er ringe, og sk0nt Bogeskovens oprindelige, geofyte Bundflora er til Stede, Anemone nemorosa endog i alle Pr0ver, saa viser det paa Provernes Hyppighedstal grundede bio- logiske Spektrum dog, at Vegetationen vsesentlig er en Hemikryptofyt- Vegetation med 72 ^'/o Hemikryptofyter og kmi 23 °/o Geofyter; det — 69 — Tab. 20. Jonstrup Vang: [)e i afdreven B0geskov i 50 Praver — 50*>/iodM. — fundne Arter og disses Hyppighedstal og Livsform. Anemone nemorosa G 50 Oxalis acetosella H 35 Rubus idaeus H 33 Juncus effusus H Luzula pilosa H Garex muricata H Agrostis alba H — vulgaris H Aira caespitosa H Anthoxanthum odoratum . . . H Dactylis glomerata H Festuca rubra H Melica uniflora H Milium effusum H Poa nemoralis H — pratensis G Schedonorus sp H Gagea lutea G Majanthemum bifolium G Stellaria holostea Ch 3 2 11 10 3 9 1 11 21 17 2 2 5 2 7 Anemone hepatica H 1 — ranunculoides G 1 Viola silvatica H 13 Hypericum perforatum H 1 Mercurialis perennis H 2 F'ragaria vesca H 2 Epilobium montanum H 5 Veronica chamaedrys Ch 5 Stachys silvatica H 5 Asperula odorata G 12 Gnaphalium silvaticum H 3 Lactuca muralis H 1 Lampsana communis Th 1 Leontodon autuinnalis H 1 Senecio silvatica Th 3 Sonchus arvensis G 1 Taraxacum Gelertii H 17 — hamatum H 2 — intermedium . . . . H 2 — planum H 3 — purpureum H 13 almindelige biologiske Spektrum viser omtrent samme Tal (se Tab. 21), Vi bar her det sjeldne Tilfselde, at der kun er ringe Forskel mellem det almindelige biologiske Spektrum og det paa Basis af Hyppigheds- tallene grmidede Formations-Spektrum (se Tab. 21), Tab. 21. Jonstrup Vang: biologiske Spektra af Floraen paa afdreven B0geskovs Bund, Ch H G Th 1. Biologisk Formations-Spektrum 2. Almindeligt biologisk Spektrum (o: hver Art = 1) paa Basis de i Pr0verne iagttagne Arter 3. Ligesaa. men alle iagttagne Arter medregnede /41 Arter =\ \322 Points/ 41 Arter 74 Arter 4 5 4 72 73 77 23 17 15 1 5 4 Den Vegetation, som saaledes naesten pludselig dukker op midt i Skoven , naar Treeerne fseldes , forsvinder ligesaa pludselig igen, nemlig naar den unge B0gebevoksning lukker sig over Bunden. — 70 — Forholdene bliver da saa ugunstige for Bundvegetationen, at endog de til B0geskovens oprindelige Bundflora herende Arter kun ferer en meget kummerlig Tilvserelse , isser ogsaa af den Grund, at de unge B0ges Blade bliver siddende hele Aaret, lige til naeste Lovsprings- tid, og skygger over Bunden ogsaa i den Foraarstid, i hvilken ellers Bogeskovens Bundflora lever sit korte Solliv. Forst naar de unge B0ge bliver noget h0jere og naar til den Alder, da de allerede om Efteraaret kaster Bladene, begynder Bundfloraen atter at komme til Krsefter; Overgangstiden er forbi, og en ny Anemone-Facies ud- foldes i al sin Ynde til Fryd for den kommende Slaegt. Og i det hvide Anenione-Tseppe trseffer Botanikeren maaske et lille svagt Individ af Aira caespitosa, af Juncus effusus eller af en anden Art, som ikke h0rer Anemone-Vegetationen til; og maaske ban taenker: hvorfra mon denne Plante er kommen, og hvorledes bar den kunnet faeste Bo her; men Planten er utvivlsomt en Relikt, et Minde om den Skovens Overgangstid , da den solaabne Bunds Planter for en stakket Stund og ved Menneskets ufrivillige Hjselp S0gte at erobre Skovens Bund. 3. Naaleskovens Bundflora. Den unge B0geskov med dens laenge siddende visne L0v er haard mod Bundfloraen; endog dennes mest skyggetaalende Arter sygner; men selv om denne Trsengselstid er tung og varer flere Aar, saa er den dog baade forholdsvis mild og kort i Sammenligning med de Kaar, som den sluttede Granskov byder Skovbundens Planter; thi Granskoven giver ikke alene staerkere Skygge end B0geskoven, men Skyggen er permanent saa laenge Bestanden er sluttet. Saa snart de unge Graner bar sluttet sig sammen og daekker Bunden, saa at knapt en Solstraale naar Jorden hverken paa den ene eller anden Tid af Aaret, forsvinder ethvert Spor af Bundvegetationens Blomsterplanter; og denne Tilstand varer i Aartier, indtil Stormen eller 0ksen lyser op i M0rket. F0rst da begynder en spredt Ind- vandring af enkelte Arter; men endnu er Skoven meget mork, og kun paa Steder, bvor et Lysbundt paa enkelte Dagtider kan naa Jorden, er der Livsbetingelser for de unge Planter, som er spiret frem af hidf0rte Fr0. Planterne staar her enkeltvis og i Begyndelsen langt fra hverandre; her en Lactuca muralis, hist en enlig Taraxacum Gelertii, en Arenaria tritiervia, Veronica officinalis eller en anden af de faa Arter, som kan leve under disse Kaar. F0rst naar Skoven ved Hugst eller Storm bliver lysere, eller — 71 — hvor Lys kan komme ind fra Siden mellem de slanke, grenlose Stammer, begynder en Indvandring ikke alene af enkelte Individer af spredt voksende Arter men tillige en Indvandring af enkelte selskabeligt voksende Arter, som i sluttet Trop troenger leengere og Irengere ind i Skoven, saa langt som tilstrgekkeligt Lys naar. I Egebjergene, en Fortsaettelse af Jonstrup Vang mod 0st, hvor jeg naermere bar fiilgt og med Stikprove-Metoden unders0gt denne Indvandring, er Oxalis acetosella den forste af de selskabeligt voksende Arter, som saaledes vandrer ind i Granskoven; derefter f0lger, naar Bunden bliver lysere, Aira flexuosa, der saa langt den som sammenhsengende Tseppe naar, ganske singer den Oxalis acetosella-Facies , som kom f0rst. Andre Steder kan Forholdet veere et andet; det aihsenger for en stor Del af Arten af den Plantevsekst , der findes paa det Sted , hvortil Granskovens Rand groenser op, og hvorfra Indvandringen lettest foregaar. I Nordsiden af Jonstrup Vang fmdes en Granskov, som mod Syd grsenser op til en Skoveng, hvorfra der nu er begyndt en Indvandring, som jeg senere skal komme nsermere tilbage til. Mod Nord gaar den samme Granskov ud til Skovdiget, og herfra er en Indvandring af andre Planter begyndt, nemlig Planter, som tilherer den Flora, der fra gammel Tid bar vokset langs Skovdigets Inderside: jo Isengere man gaar ind i Skoven, des fattigere og mere spredt er naturligvis denne nyindvandrede Flora. Yderst en Rubus idaeus-Facies med Urtica dioeca, Lampsana communis^ Lactuca muralis, Cirsium oleraceum o. a.; derneest en Urtica dioeca-Facies med Lamp- sana, Lactuca, Galium aparine, Epilohium montanum; langt inde endelig en spredt Bevoksning, navnlig af Lactuca muralis, Arenaria trinervia, Oxalis acetosella og enkelte andre. Egebjergene. Den naermere unders0gte Granskov, der ligger 0stligst i Egebjergene, grsenser her mod Syd og mod Nord til B0ge- skov. I Midten af Bevoksningen kommer der naesten ikke andet Lys til Bunden end det, der kan naa igennem de taette Kroner; paa dette Sted fmdes ingen Bundvegetation eller dog kun ganske enkelte Individer. Mod Nord vedvarer dette Forhold lige til B0ge- skoven. Anderledes i Sydranden af Granskoven; her kommer, isaer f0r B0gen springer ud, Lys ind under Granerne fra Siden, og ogsaa efter at B0gen er sprungen ud, er der her lysere end midt i Gran- skoven. Her er nu begyndt en Indvandring af en idetmindste paa Individer rig Bundflora, der imidlertid er meget forskellig fra den tilgrfensende B0geskovs Bundflora; det er en udprseget Oxalis — 72 — acetosella-Facles (Fig. 5). Sk0nt Granskoven, idetmindste dens Rand, staar paa den samme Bund som Begeskoven, og Lysforholdene ved de yderste Granstammers Fod er vsesentlig som paa den til- grsensende B0ge)Dund, saa er dog Greensen mellem de to Skov- formeis Bundflora aldeles skarp; Aarsagen hertil maa sikkert s0ges i den af de nedfaldne Blades Art betingede Forskel. Bogeskovens Bundflora, Anemone nemorosa-Facies, holder pludselig op der livor det taette Naalelag begynder, nemlig ganske kort udenfor _ -i , ... ^ . . . . . • ^. ^. © 5> , • *• ^^^^^HBS "*'* V* ♦ . '^ « « Fig. 5. Granskovens Oxalis acetosella-Facies i Egebjergene ved Jonstrnp Vang. de yderste Granstammers Fod, og her begynder saa en naesten ren Oxalis acetosella-Facies; i dennes yderste Del ses hist og her ganske enkelte Individer af Anemone, som iovrigt synes at trives normalt; det maa derfor antages, at det ikke er Bundens kemiske, men den af Naalelaget betingede fysiske Beskaffenhed, som hindrer Anemonen i at brede sig her. Fig. 5 og Tab. 22, Nr. 4 giver et Billede af Vegetationen i denne Oxalis acetosella- Facies. Mod Nordvest graenser Granskoven op til en ganske lille, for- nylig med Gran beplantet Sphagnum-Mose; nsermest denne er Gran- — 73 — skoven aaben og lys, men bliver indefter, mod Sydost, m0rkere og m0rkere. Fra denne Mose mod Sydost traeffer man f0lgende Forma- tioner, en Formationsraekke, der ogsaa traeffes mange andre Steder: T. Sphaguum-Mose med Eriophorum vaginatam , E. poly stack i/um, Oxy coccus palustris o. a. II. Grenmose-Formatiou — Molinia coerulea-Facies — langs Sphagnum-Mosens Rand. III. Grauskov. Bundflora: 1. Aira flexuosa-Facies i aaben Granskov (se Tab. 22, Nr. 1). 2. Aira flexuosa — Oxalis acetosella-Facies (se Tab. 22, Nr. 2). 3. Oxalis acetosella-Facies (se Tab. 22, Nr.3). Tsettere og merkere Granskov. 4. Ingen Bundvegetation af Blomsterplanter. Tset og mork Granskov. 5. Oxalis acetosella-Facies i Granskovens til B0geskov graensende sydlige Del (se Tab. 22, Nr. 4). IV. Begeskov. Bundflora: Anemone nemorosa-Facies. Tab. 22 giver en Oversigt over Resultatet af en med Stikpr0ve- Metoden foretagen Unders0gelse af de forskellige Facies i Gran- skovens Bundflora paa det ovenfor skildrede Sted. Af Tab. 23 ses, at Granskovens Bundflora er en meget staerkt udpraeget Hemikryptofyt-Vegetation, idet de biologiske Formations- spektra viser 93 — 99 "/o Hemikryptofyter. Jons tr up Vang. I den nordlige Side af Jonstrup Vang greenser en Skoveng, Nr. 11 kaldet, op til c. 15 — 17 M. hoj Gran- skov, der staar paa temmelig sandet Bund, der ud mod Engen kun er lidt h0jere end den humusblandede Bund langs Engranden; paa denne, den smalle Overgangsskraaning umiddelbart udenfor yderste Granraekkes Fod , Andes en frodig og artrig Urtevegetation, karak- teriseret bl. a. ved Galium boreale, Centaureajacea og Cirsium acaiile. I indtil 2 M. Hojde er selv den yderste Granraekke uden saa vel levende som d0de Grene; paa de naeste c. 6 M. af Stammerne findes der vel talrige d0de Grene men kun faa levende Grenpartier; derkommer derfor her fra Siden, fra Syd, en Del Lys ind under Granerne, saa at nogle af Engrandens Planter har formaaet at vandre ind i Gran- skoven; men langt er denne Indvandring ikke naaet, thi Lyset bliver snart for svagt. 74 — Tab. 22. Egebjergene: Oversigt over Resultatet af Unders0gelsen af for- skellige Facies i Granskovens Bundflora. 50'MionM. 1. Aira flexuosa-Facies; 2. Aira flexuosa — Oxalis acetosella- Facies; 3 og 4. Oxalis acetosella-Facies. Aira flexuosa Oxalis acetosella Aira caespitosa Daclylis glomerata . . . . Milium effusum Poa pratensis Arenaria trinervia Stellaria holostea — media Ranunculus auricomus Mercurialis perennis. . . Rubus idaeus Calluna vulgaris Asperula odorata Galium aparine Lactuca niuralis Taraxacum Gelertii . . . . Livsform H H H H H G H Gh Th H H H Gh G Th H H 60 60 60 60 50 1 1 1 — 2 1 2 — 2 — 1 2 5 1 1 — 1 4 4 6 2 — 2 — 1 1 3 1 1 1 4 2 Tab. 23. Oranskov: 1—4. Egebjergene: biologiske Formalionsspektra paa Basis af de i Tab. 22 givne Hyppighedstal. Numrene de samme som i Tab. 22. 5. Jon- strup Vang: biologisk Formationsspektrum paa Basis af de i Tab. 24, Nr. 1 — 6, givne Hyppighedstal. 1. Aira flexuosa-Facies 2. Aira flexuosa — Oxalis acetosella-Facies . . 3. Oxalis acetosella-Facies 4. — — 5. Festuca ovina — Dactylis-Facies. 300 • 'Iso D M. Arts- tal Points Gh H G 8 63 3 95 2 9 118 1 99 6 59 93 7 10 67 — 96 1 30 293 — 92,5 7,5 Th — 75 — Paa en Straekning at' c. 70 M. Laengde har jeg med Stikpr0ve- Metoden bestemt Karakteren af denne Indvandring paa den Maade, at jeg i hvert af de paa hinanden f0lgende Mellenirum mellem Gran- rsekkerne har unders0gt Vegetationen i 50 Prover, o: 50 ■ ^/lo d M., og med det i Tab, 24 fremstillede Resultat. Mellemrummene mellem Granrsekkerne er c. 1,25 M. brede; de er i Tab. 24 numererede udefra, fra Engen indefter i Skoven. De tre Talraekker i Slutningen af Tab. 24 i Forbindelse med det biologiske Formationsspektrum i Tab. 23, Nr. 5, viser tilstrsekkelig tydelig Vegetationens og Ind- vandringens Karakter. Saa vel i Arts- som Individmaengde aftager Indvandringen gradvis men liurtig; fra 1. til 6, Mellemrum synker Artstallet fra 20 til 2; i 7. Mellemrum saas kun et eneste Individ, en Kimplante af Dactylis glomerata. Som i Egebjergene er det en meget stserkt udpreeget Hemikrypto- fyt-Vegetation, der vandrer ind paa Granskovens Bund. B. Formatiouer paa Hnmusbund. Humusbundens Formationer har jeg sserligt unders0gt i Jonstrup Vang og „Maal0v Krat", som frembyder Eksempler paa de fleste Hovedtyper af de Humusbundsformationer, som vi overhovedet har her i Landet. Overfladeforholdene i Jonstrup Vang er overordentlig vekslende; H0jdedrag skifter idelig med Dalstr0g og Lavninger, og disse har igen en forskellig Dybde og er forskellige med Hensyn til Fugtigheds- forholdene. Nogle af Lavningerne er ret store, de fleste smaa, enkelte kun faa Meter brede; i dem alle er Bunden dannet af et tykkere eller tyndere Humuslag, der i flere Tilfaelde er langt over en Meter tykt. Alle disse Humusdannelser er sikkert nok forhen- vaerende Sphagnummoser, der ved Kulturen er bleven omdannede saaledes, at det vilde veere vanskeligt for ikke at sige umuligt at g0re sig en Forestilling om deres Dannelse og deres oprindelige Flora, hvis der ikke netop endnu paa et Par Steder fandtes enkelte Overgangsstadier tilbage. For i alt Fald de mest omdannede Mosers Vedkommende giver selv en mikroskopisk Undersogelse af Humusbunden ikke Oplysning om Oprindelse og Dannelsesmaade; thi paa Grund af Udgr0ftningens og den ny Vegetations Indflydelse er T0rvmassen bleven omdannet saaledes, at den i den t0rre Sommertid fremtraeder som en ganske l0s Torvesmuld, i hvilken der ingen bestemmelig Plantestruktur er at opdage, bortset fra Grene og Stammer, blandt andet af Eg. 76 Tab. 24. Jonstrup Vang. Indvandringen fra Engranden til Granskoven bestemt ved Hjaelp af Stikpr0ve-Metoden. 1—6: de 6 yderste Mellemrum mellem Granraekkerne, numererede fra Engranden indefter i Shoven. Livsform 1 2 3 4 5 6 Festuca ovina H H 31 18 32 24 14 28 4 17 7 Dactylis glomerata 1 Carex flacca G 2 ^ — hirta G 6 3 1 — ■ — — — acutiformis G H H 1 1 1 — — — Agrostis vulgaris Aira caespitosa — — flexuosa H 7 7 2 1 — — Anthoxanthum odoratum H 3 2 1 1 — — Avena elatior H H 2 6 4 2 1 2 1 — pratensis — Festuca arundinacea H H H 2 4 2 1 1 1 — — — rubra Holcus lanatus — Poa nemoralis H 1 2 — — — — — pratensis G 3 4 — — — — Viola silvatica H H 1 2 — — — — Rubus idaeus — Lathyrus pratensis H 2 — — — — — Trifolium pratense H 1 — — — — Viccia cracca H H H 1 2 3 1 — — Galium boreale Campanula rotundifolia — Achillea millefolium H 1 — — — — — Centaurea jacea H G 1 2 — — — Girsium arvense — Hieracium auricula H H 11 1 1 — — — pilosella — Lacluca muralis H 1 — — — — Taraxacum Gelertii H — 1 3 3 — 1 Points. . . 115 88 52 28 8 2 Artstal... 26 16 9 6 2 2 Arter pr. ^/lo n M. . . . .... C.2,4 C. 1,8 c. 1 C. 0,6 C.0,2 C. 0,04 - 11 — Paa Grund af Udgroftningen kan man ikke af den nuvserende Grundvandstand slutte sig til de enkelte Mosers Fugtighedsgrad paa del Tidspunkt, da Kulturen begyndte at gribe ind. De fleste Moser bar dog formodentlig vasret idetraindste delvis lyngklaedte; det er jo vanskeligt at afg0re, hvorvidt nogle af Moserne den Gang over- bovedet bar vasret saa fugtige, at Lyngen ikke bar kunnet vokse. Ganske vist findes der baade i og udenfor Skoven endnu enkelte Spbagnum-Moser af denne Art, men det er jo et Spergsmaal, cm vi ber bar at gore med et oprindeligt Forbold, eller om det ikke snarere er saaledes, at disse Moser engang bar vseret bojere, mere t0rre, og lyngklaedte, men er bleven belt eller delvis tomte for deres Torvmasse, og saa atter er groede til og derfor nu staar paa Sphagnum- mose-Stadiet. Hvis man foretog et noje Studium af Terraenforholdene og Afvandingsgr0fternes Dybde og sammenlignede disse Forbold med de endnu ikke omdannede Mosers, lod det sig maaske gore at be- stemme med en vis Sikkerbed, bvilket Formations-Stadium de enkelte Moser stod paa, da Mennesket begyndte at gribe ind. En saadan Undersogelse bar jeg imidlertid ikke gjort. Hvad Moserne i Jonstrup Vang angaar da er der et Par, Dommermosen og Skraedermosen, som endnu bar lidt af det oprindelige Praeg tilbage, idet den forste er nsesten belt, den sidste delvis Mosmose, For alle de ovriges Vedkommende ■ — over 30, naar man tager selv de mindste med — er den oprindelige Natur totalt forsvunden. Et Par er tomte for Torvmassen og derved om- dannede til Soer. De fleste er dsekkede af Skov, for storste Delen Elleskov, E lie moser, i bvilke der paa enkelte Steder, de bojere Partier, findes lidt Birk, Ask og Gran. Nogle, isser de storre, er omdannede til maadelige Skovenge, der dog er ved at forsvinde, idet de 1 de senere Aar delvis er tilplantede med El, Birk og Gran. Under disse tre Kategorier: Mosmoser, Ellemoser og Skovenge, giver jeg i det folgende de Formationsundersogelser, som jeg ber bar foretaget til Belysning af Stikprove-Metodens Anvendelse. 1. Mosmoser. A. Maalov Krat, etc. Kaster man et Blik paa den Del af Generalstabens Maalebordsblade , som omfatter Terreenet syd for Jonstrup Vang og Hareskov, kommer man let til at taenke paa „de Tusind Soers Land" , saa oversaaet er denne Egn med blaa Pletter, en Vrimmel af ganske smaa Soer, der formodentlig alle er udgravede Torvmoser; og foruden disse belt udgravede Moser findes — 78 - en Maengde andre, som kun er delvis udgravede og som derfor i st0rre eller mindre Grad atter er voksede til, dels nied en fanerogam Sumpplantevegetation, dels med Sphagnum, i hvert Tilfselde uden blankt Vand og derfor ikke afsatte som S0er paa Kortene. Mange at' disse Seer og Moser er meget interessante ; for det forste fordi de viser en Rsekke forskellige Stadier i Tilgroning, i Soers Omdannelse til Land; for det andet fordi de paa en meget lille Plet paa en meget i 0jne faldende Maade viser de i Bselter ordnede forskellige Formationer, der fremkommer dels paa Grund af den af Terrsenets Hojde forskellige Fugtighedsgrad dels paa Grund af Forskel i Vandets Beskaffenhed i Mosens Midte og inde langs de dyrkede Marker. Paa Grund af deres Lidenhed i Forblndelse med deres typiske Natur, kan man i enkelte Tiifselde ikke undgaa at komme til at tsenke paa det man kalder „et Haandstykke" eller „et Museumsstykke" ; isser vel ogsaa fordi Omgivelserne er saa for- skelligartede , idet nogle af disse Moser ligger som ganske smaa Indsaenkninger i de iovrigt hojt liggende, forholdsvis terre Marker. Naturligvis gaar alle disse Moser deres Undergang imode; kun fordi de findes i langt fra Landsbyerne liggende Udmarker, har de faaet Lov til saa Isenge at ligge hen forholdsvis ubererte af Kultur; men i de senere Aar har Statshusmaend og Gartnere begyndt at ned- ssette sig i Egnen, og dermed er Mosernes Sksebne beseglet; endnu vokser her Rosmarinlyng og Blomstersiv ; og Kseruldens hvide Hoveder skinner i Junisolen over Tranebaer og Soldug; men intet er mere fordaerveligt for den Slags unyttige, romantiske Relikter end smaa intensivt drevne Landbrug. Forst fyldes de lave, fugtige Partier af Mosen med al Slags Affald fra Hus og Have, som Skaar, Potter, Pander, Flasker og Konservesdaaser, ja selv gamle Gykler; derpaa k0res der Jord paa Mosen, og om nogle Aar er den forhen ganske unyttige Mose omdannet til en sserlig frodig Plet i den veldyrkede Mark, og man end ikke aner, at indtil for faa Aar siden fandtes her endnu en Rest af et af vort Lands ejendommeligste og seldste Plantesamfund. Gid Udvalget for Naturfredning vilde tage Initiativet til, at nogle af Nordsjsellands Moser maa blive fredlyste og bevarede for en Efterverden, der maaske vil vserdsaette dem hojere end den nulevende Generation synes at gore. Men det er paa h0je Tid. Et Par af de Moser (Nr. 3 og 4; se nedenfor) der er viede til Undergang, har jeg benyttet ved mine Unders0gelser ; de ligger paa det h0jt liggende Bakkedrag syd for Vestenden af Jonstrup Vang. - 79 Men f0rst nogle Bemaerkninger om et Par andre Moser (Nr. 1 og 2 ; se nedenfor) i samrrie Terraen. Tilsammen giver disse fire Moser et Billede af Forholdene i denne Egn og tillige et Billede af Ud- viklingsgangen. Mose Nr. 1 (Fig. 6) ligger taet ved Vejen mellem Blide (Matr. Nr. 23 b , Maal0v By og Sogn) og Ballerup—Jonstrup- Vejen. Det er en udgravet, vandfyldt, c. 30 M. lang, aegformet Mose, der afgiver et godt Billede af en Form for Tilgroning af Smaasoer, der er belt Fig. 6. En lille, udgravet, vandfyldt Mose i „Maal0v Krat" med: Calamagrostis lanceolata-Facies (0verst), Car ex stricta-Facies (i Vandkanten) og Potamogeton natans-Facies (i Vandet). I Baggrunden ses Markskellenes Kratpartier. omgivne af dyrkede Marker. Der vokser her idetmindste over 30 Arler, som ikke findes paa det omgivende Terrsen. Fra Randen og udefter kan der skelnes mellem tre Facies: 1. Galamagrostis lanceolata-Facies langs Randen. I denne Rand-Facies, navnlig i dens yderste Del, findes de fleste Arter {Iris , Alisma plantago , Sparganiwii simplex , Carex rostrata, C. vesicaria, Baldingera, Lysimachia thyrsiflora, L. vulgaris). Carex stricta-Facies: et bredt Baelte af raaegtige, over meterh0je, brede Tuer, der rager op af Vandet som Sejler C) — 80 — nied en til alle Sider udhaengende Bladkrone i Toppen; i Efter- aar, Vinter og Foraar er hele Planten oftest daekket af Vandet; om Sommeren , da Vandstanden er meget lavere, staar kun S0Jlernes nederste Del i Vand. 3. Potamogeton natans-Facies, hvis Blade gansko da^kker Vandfladen, Mose Nr, 2 ligger c. 130 M. 0st for Nr. 1 og har samme Form som denne, men er en Kende mindre. Denne Mose reprsesenterer H0Jmosen i Haandstykke-Format. Udenfor en Rand-Facies med en forholdsvls artsrig Flora kommer et smalt, selv i Sommertiden vanddsekket Sumpparti med spredte Carex stricta-Tuev og med Carex rostrata; derefter Mosmose. 1. Rand-Facies. 2. Et lavt, selv i Sommertiden delvis vanddajkket Sumpparti med spredte Carex stricta-Tuer og Carex rostrata. 3. Sump med toet Vegetation: Menyanthes -|- Potentilla palustris-Facies med Lysimachia thyrsiflora, L. vulgaris, Calamagrostis lanceolata. 4. Polytrichum-Facies med ganske lidt, i Polytrichum skjult Sphagnum; endvidere spredt Eriophorum polystachyum , Oxy- coccus palustris, Peucedanum palustre, Viola palustris , Cala- magrostis lanceolata og Carex stricta. Den nordvestlige-nordlige Del af Mosen er sumpet Pilekrat. Mose Nr. 3 ligger c. 150 M. sydest for Nr. 2 og er betydelig st0rre end denne. Der kan her paa de Steder, hvor Forholdene er rigest, skelnes mellem folgende Fades, fra Randen udefter: 1. 0vre Rand-Facies med Air a caespitosa, Molinia coerulea, Potentilla erecta, Hypericum perforatum o. m. a. 2. Nedre Rand-Facies, nsermest en Juncus effusus-Facies med Agrostis canina, Hydrocotyle, Potentilla erecta, Peucedanum palustre, Lysimachia thyrsiflora, og Galium palustre. 3. Vand med Menyanthes-Facies med Potentilla palustris, Carex rostrata, og med Carex stricta- Vuev. 4. Sphagnum-Hsengessek , som ikke kan bsere, med Menyanthes. Lysimachia thyrsiflora , Carex canescens, Peucedanum palustre, og Potentilla palustris. 5. Sphagnum-Hsengesaek , fastere end 4, kan bsere, men Vandet kan trsedes frem overalt; som det ses af Tab. 25, Nr. 1, er dette Niveau i Sphagnum-Mosen paa dette Sted karakteriseret — 81 — ved Carex rostrata, C. canescens, Agrostis canina og Oxycoccns palustris, der alle fire fandtes i langt over ^/5 af de unders0gte Pr0ver. I andre Moser kan andre Arter dominere; paa det tilsvarende Niveau i Lyngby Mose spiller f. Eks. Carex lasiocarpa og EriopJwrum alpinum en stor Rolle. 6. Det midterste, lidt hojere Parti med: Eriophorum vagi- natum — Oxycoccus palustris-Facies, hvis Forhold ses af Tab. 25, Nr. 2. Mose Nr. 4 ligger umiddelbart vest for Haven ved det paa Matr. Nr. 8 b , Maalov By og Sogn , liggende Hus ; det er en aeg- formet, knapt 50 M. lang Sphagnum-Mose. I Mosens Rand, langs den dyrkede Mark, findes et smalt Baelte uden Eriophorum og Sphagnum, men med et Tseppe af Hypneer, hvori Equisetum limosum, Carex canescens, C. stricta, Potentilla palustris, Menyanthes trifoliata, Galium palustre og enkelte andre. Den midterste sterre Del er en Sphagnum-Mose i Eriophorum — Oxycoccus-Facies (Tab. 25 , Nr. 3) , med lidt Polytrkhum og Lyng paa de hojeste Partier. Som Supplement til Undersogelsen af de ovenfor omtalte Moser i „Maal0v Krat" vil jeg meddele et Par Undersogelser fra Lyngby Mose og Ssekkedammen i Ruder Hegn. Det vilde vsere en interessant Opgave at give en Monografi af Lyngby Mose paa Basis af en ved Hjaelp af Stikprove-Metoden foretagen Undersogelse, og dernsest at sammenligne Resultatet med Resultatet af en tilsvarende Unders0gelse af en Rsekke andre Moser i Landets forskellige Egne. Jeg har af Lyngby Moses mange Facies paa denne Maade imidlertid kun undersogt tre, hvoraf den ene — Galluna — Oxycoccus- Facies (Fig. 7) — er fremstillet i Tab. 25, Nr. 4; som man ser, er der fire Arter, som dominerer her, nemlig: Calluna, Empetrum, Eriophorum vaginatum (Fig. 7) og Oxycoccus-, for ikke at faa et altfor uoverkommeligt Navn for en saadan Facies ved at optage alle de dominerende Arter i Navnet danner jeg dette af de to dominerende Arter, som reprsesenterer henholdsvis 0verste og nederste Niveau. Paa et lidt lavere Niveau har vi en til Tab. 25, Nr. 2 og 3 svarende Facies, hvor Calluna og Empetrum mangier, men hvor Oxycoccus dominerer i Sphagnum-Laget og hvor, idetmindste paa store Streekninger, Carex lasiocarpa ligeledes dominerer. Bliver Bunden endnu hojere og mere tor end i den i Tab. 25, Nr. 4, fremstillede Facies, dor efterhaanden Spliagnum-EQ\okmm^,er\, Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. — 82 — Oxycoccus og Eriophoncm vigor, og Cladonia vandi'er ind, Saaledes i en Mose, Ssekkedammen kaldet, i Ruder Hegn. En Aarraekke tilbage kendte jeg denne Mose som en lyngklaedt Mose, som jeg derfor nu igen ops0gte for ved Hjaslp af Stikprove-Metoden at faa et Udtryk for delte Stadium i Udviklingen ; jeg fandt Mosen stserkt udgr0ftet og beplantet med Gran. I en Del af den var Granerne dog ganske unge og Mosens oprindelige Flora uforandret melleni Granraekkerne. Den 6. Juli 1909, paa hvilken Dag Undersegelson Fig. 7. Lyngby Mose. Galluna — Oxycoccus-Facies; Forsommer- Aspekt, fysiognomisk karakteriseret ved Eriojjliorum vaginaium. fandt Sted, var Mosens Overflade c. 60 — 70Ctm. hojere end Vand- standen i Grefterne. Resultatet af Unders0gelsen af denne Empe- trum — Galluna-Facies ses i Tab. 25, Nr. 5. Som man kan se, er Eriophorum vaginatuni vel endnu tilstede i 38 af Pr0verne, men den er stserkt vigende, niesten overalt gold, overvokset af Lyng, Revling og Rensdyrlav. Tilsammentagne illustrerer Nr. 1 — 5 i Tab. 25 Vegetationens Sammenssetning i fem af Mosens Facies fra lavere til hojere Niveau, fra fugtigere til mere t0r Bund; og i Tab. 26 ses de tilsvarende biologiske Formationsspektra, der viser, at vi her bar at gore med — 83 — Tab. 25. Resultatet af Stikpr0ve-Metodens Anvendelse ved Undersogelsen af Forma- tioner i nogle Mosmoser. 1—^2, Mose i ^Maalov Krat" ; 3, en anden Mose i „Maal0v Krat"; 4, Lyngby Mose; 5, Sfekkedarnmen, en Mose i Ruder Hegn. (se iovrigt Teksten). Carex rostrata Agrostis canina Eriophorum polystachyum Carex canescens Oxycoccus palustris . . . Eriophorum vaginatum Empetrum nigrum .... Galluna vulgaris Livsform (HH)G H G H Gh H Gh Gh Scheuchzeria palustris . Juncus effusus Carex Goodenoughii . — lasiocarpa — limosa — stricta Molinia coei'ulea Viola palustris Drosera rotundifolia. . , Potentilla ei'ecta — palustris . . . . Epilobium palustre . . . . Peucedanum palustre . Andromeda polifolia . . Vaccinium uliginosum . Lysimachia thyrsiflora . Menyanthes trifoliata . . Galium palustre H H G (HH) G G H H H H H (HH)G H H Gh N-Ch (HH)G? (HH)G? H Points. Artstal . Antal Arler pr. ^/lo □ M.. 50 39 11 36 49 2 1 1 4 2 4 7 11 25 10 2 254 16 c. 5 36 23 7 1 16 — 37 32 — 2.S 16 — 49 41 48 46 48 48 — — 47 4 3 80 280 18 5,6 273 16 5,5 221 10 4,1 21 38 50 27 15 6 2 1 1 - 26 1 1 1 16 2 3 — i 24 1 6 1 18 26 5 — 14 2 4 18 — 10 5 11 ~ 1 — 138 (j* — 84 Tab. 26. Biologiske Formationsspektra af de i Tab. 25 fremstillede Facies af Mosmosens VeEretation. Nurniene de samme som i Tab. 25. Points Artstal Artstal pr, i/ioDM. N Ch H K 1. ... 254 16 C.5 — 19 46 35 2. ... 280 18 5,6 1 24 42 33 3. ... 273 16 5,5 — 23 53 24 4. ... 221 10 4,4 — 57 34 9 5. ... 138 5 2,7 1,5 71 27,5 — Chamaefyt-Formationer, hvis Chanisefyt-Procent stiger med Ni- veauets tiltagende Hojde over Grundvandet, fra 19 Procent Ghamse- fyter i Garex rostrata — Oxycoccus-Facies til 71 Procent i Empetrum — Galluna-Facies; samtidig aftager Kryptofyt-Pro- centen, i foreliggende Tilfselde fra 35 til 0. Det er artsfattige For- mationer, med gennemsnitlig 3—6 Arter pr. Vio n M., og desto fat- tigere jo hejere Ghamaefyt-Procenten stiger. B. Jonstrup Vang: Udenfor Skoven bliver Moserne onidannede til Eng eller hojnede ved tilfort Jord og omdannede til Mark. I Skoven bliver de efter Udgroftningen enten omdannede til Eng eller tilplantede og omdannes til Skov, isaer Elleskov. Af de mange oprindelige Moser i Jonstrup Vang er der som foran berort kun to, eller rettere to Grupper af flere taet ved hver- andre liggende Moser, som endnu bar noget af deres oprindelige Natur tilbage, nemlig Dommermosen og Skraedermosen. Dommermosen ligger i Sydsiden af Skoven og er omgivet af h0j Granskov. Den bestaar egentlig af to Moser, forbundne ved et .smallere men hojere Parti Torvbund. I begge fmdes som Folge af Torvgravning et lavere, vanddsekket Parti med en Sumpplante- vegetation, og omkring disse lavere Partier bar vi saa Sphagnum- Mose. Paa Siderne gaar Sphagnum-Mosen naesten umiddelbart ind til den hejere, med Gran bevoksede Bund; ved Enderne er Over- gangen jevnere og viser en Raekke Udviklingsstadier i Overens- stemmelse med det forskellige Niveau. Den sydlige Dommermose er, bortset fra en hojere liggende og snial Forlaengelse mod Syd, 70—80 M, lang og knapt halvt saa — 85 - bred. Ved Nordenden, hvor Forholdene er rigest udformede, findes fra Sumppartiet i Midten og ind mod den hojere Bund folgende Facies : 1. Menyanthes — Carex rostrata-Sump med Eriophorum polystachi/um. 2. Sphagnum: Carex rostrata- Facies med Menyanthes, Potentilla palustris, Juncus effiisus, Carex canescens og Peuce- danum palustre. Se Tab. 27 No. 1. 3. Sphagnum: Carex rostrata —Oxycoccus-Facies med indvandrende Eriophorum vacflnatum. Se Tab. 27 Nr. 2. 4. Polytrichum: Eriophorum vaginatum -Facies med stserk Indvandring af Molinia coerulea og Aira flexuosa. Se Tab. 27 Nr. 3. 5. Molinia — Aira flexuosa-Facies. Se Tab. 27 Nr. 4. 6. Pteridium -Facies med vigende Molinia og Aira; her lidt Calluna. 7. Granskov. Paa et enkelt Sted i Mosen findes Begyndelsen til et Pilekrat; men bortset herfra vokser der ikke Fanerofyter paa den foran skildrede Del af Mosen. Derimod findes der en Bevoksning af El paa det hojere liggende ganske smalle Parti af T0rvbund, som fra Mosen strsekker sig c. 25 M. mod Syd; da dette Parti kun er 4—7 M. bredt, tset omgivet af h0je Graner og desuden bevokset med nogle Elle, bliver Bunden saa stserkt skygget, at den oprindelige Vegetation maa forsvinde. Paa Bunden findes forskellige Hypneer, med bare Pletter imellem; i0vrigt er Vegetationen meget aaben, vigende Molinia — Aira flexuosa-Facies med ganske enkelte Individer af Juncus effusus, Agrostis alba, Melica uniflora, Succisa praemorsa , Lysimachia vulgaris og Aiiemone nemorosa. Torv- bundens 0verste Lag er allerede omdannet til en l0s, fin T0rv- smuld ; men lidt dybere er det endnu en vel bevaret Sphagnum-T0rv. At Terroenet ikke nu staar paa Sphagnum-Stadiets Niveau men paa det Niveau, der er karakteriseret ved Molinia — Aira flex- uosa-Facies, skyldes formodentlig alene den for lang Tid siden foretagne Udgr0ftning. Vi bar her et interessant og for Forstaaelsen vigtigt Stadium i Mosens Omdannelse til den for Elleskoven karak- teristiske Bund. Et lignende Overgangsstadium ses paa det h0jere liggende, c. 40 M. lange Parti, som forbinder den sydlige Del af Dommer- 86 — mosen med den nordlige Del. Dette Parti er spredt bevokset med El og Birk; men paa Grand af dels st0iTe Bredde er det ikke saa staerkt skygget af den omgivende Granskov som den foran omtalte sydlige Forlaengelse; den tilstedevterende Molinia — Aira flex- uosa-Facies er derfor endnu tset og kraftig. Paa en Del af Tab. 27. Jonstrup Vang. Forskellige Facies i Vegetationen ved Nordenden af den sydlige Dommermose. Paa Grund af, at Arealet er megeL begi-Eenset, liar jeg kun unders0gt 25 • Mio n M. i hver Facies og derpaa for Sammenligningens Skyld multipliceret de for de enkelle Arter vundne Hyppighedstal med 2. Se iovrigt Teksten. Livsform 1 2 3 4 Menyantiies trifoliata HH HH G Gh H H H H 22 48 6 2 8 42 20 50 20 28 34 26 38 40 Carex rostrata Eriophorum polystachyum Oxycoccus palustris — Eriophorum vaginatum Carex stricta 2 2 Molinia coerulea Aira flexuosa 50 48 Lastraea cristata — thelvpteris H H G H H H H H HH H H Ch HH H 8 10 4 14 4 4 2 14 8 2 2 6 2 4 8 9 Pteridium aquilinum 6 Juncus effusus Luzula multiflora Carex canescens Agrostis canina 2 Potentilla erecta — palustris Rubus idaeus. Peucedanum palustre 4 4 2 4 Calluna vulgaris Lysimachia thyrsiflora 2 — vulgaris Girsium palustre 4 — 87 — Omraadet er en tset Bubus idaeus-Bexoksnin^ dog vandret ind, og her er Molinia — Aira flexuosa-Facies staerkt vigende og Bundens Omdannelse allerede langt fremskreden. Den nordlige Dommermose, der er omtrent af sammeForm og Sl0rreIse som den sydlige, er i sin nordlige og storste Del ganske udgravet og her optaget af en So med Sumpplantevegelation i Randen, dannet navnlig af Equisetum limosiim. Syd for denne S0 er Forholdene iovrigt vtesentlig som i den sydlige Mose men mere sammentrgengle: 1) So med Equisetum 11 mosura -Fades; 2) Sphagnum-j- Agrostis canina; 3) Polytrichum med Ind- vandring fra naeste Fades; 4) Molinia — Aira flexuosa-Facies med Potentilla ereda, Jiincus effusus og Cirsium palustre; 5) Ru- bus idaeus-Facies; Molmia og Aira vigende. Lidt anderledes er Vegetationsforholdene ved Nordenden af Soen , hvilket vistnok staar i Forbindelse med , at medens Mosen ellers er tset omgivet af Granskov, grsenser den her op til Lov- skov — El og derefter Bog. Vi traeffer her en Overgang til For- holdet i Skrsedermosen og Lyngby Mose. Her findcs folgende Fades: 1. Equisetum limosum-Facies yderst, i Vandet. 2. Equisetum limosum — Garex rostrata-Facies. Sump. 3. Garex rostrata — Eriophorum polystachyum-Facies. Sump. 4;. Sphagnum: Potentilla palustris-Facies. Bunden kan bsere men er meget vaad. Se Tab. 28 Nr 1. 5. Sphagnum: Potentilla palustris— Galamagrostis lan- ceolata-Facies. Se Tab. 28 Nr 2. 6. Molinia — Aira flexuosa-Facies. Equisetum limosum er ikke blot dominerende i 1 og 2, men findes ogsaa i stor Meengde i 3, 4 og 5 ; Artens Hyppighed i 4 og 5 ses i Tab. 28. Skrsedermosen, der ligger sydost for Vangehuset i Jonstrup Vang, bestaar i Virkeligheden af tre teet ved hverandre liggende Moser; de ligger temmelig hojt, og da de tillige ligger naer ved et lille Dalstrog, som sky der sig ind fra den noere VaBrebroaa-Dal, har det vgeret forholdsvis let at afvande dem ved Udgroftning. Den vestligste er allerede bevokset med Elleskov. I de to andre fmdes derimod endnu Partier uden Trsevaekst. Den oprindelige Vegetation er vel intet Sted blot nogenlunde uforandret, men der er dog endnu — 88 Partier nied Sphagnum-Vegetation, selv om denne er vigende. Disse to Moser er omgivne af Granskov; men i Randen af Moserne Fig. 8. Skraedermosen i Jonstrup Vang: Lysimachia thyrsiflora- Facies med Phragmites. Andes paa de fleste Steder en smallere eller bredere Braemme af El og Pil, hvilket vel er en af Aarsagerne til, at disse Mosers op- - 89 — rindelige Vegetation er mere forandret end Doaimermosens; Gran- skoven som Nabo til Mosen virker vsesentlig kun ved den Skygge, den kaster paa den nrermest Skoven liggende Del af Mosen; de faldne Naale fores ikke ud paa Mosen; L0vskoven virker derimod tillige ved det Lovlag, son: falder paa eller fores ud paa Mosen. I begge Moser findes et storre, lavt og teinmelig fladt Parti med Sphagnani i Bunden, hvor Vandet kan traede frem allevegne; disse lave Partier er sikkert fremkomne ved Tervgravning , hvoraf endnu ses Spor. Det gaar temmelig brat over i de hojere Partiei', paa hvilke der i0vrigt ogsaa ses Spor af Tervgravning. 1. Paa de laveste Strsekninger, et storre Parti i hver Mose, er Bunden endnu dsekket af Sphagnum, der imidlertid om Som- meren er ganske overskygget og daekket af en tast Lysimachia thyrsiflora-Facies med Agrostis canina overalt i Bunden, og med Phragmites og Lysimachia vulgaris. Lysimachia-Arterne er forholdvis sjeldent med Blomst. Se i0vrigt Fig. 8 og Tab. 28 Nr. 3. 2. Paa den h0Jere Bund forsvinder Lysimachia thyrsifiora eller aftager idetmindste meget staerkt, medens Lysimachia vulgaris samtidig bliver dominerende; a. den ikke belt overskyggede Bund, oprindelig med Polytrichum-Facies; Polytrichum endnu til- stede , men vigende ; Aira flexuosa og Lysimachia vulgaris domi- nerende ; Tab. 28 Nr. 6. b. Bunden overskygget af en aaben EUe- Bevoksning, med en aaben, men frodig, forskelligartet Bundvege- tation , i hvilken ofte isser Athyrium filix femina og Lysimachia vulgaris dominerer, idetmindste fysiognomisk set (Fig. 9). 3. ^Idre og taettere Elleskov paa lidt h0jere Bund end i 2 b. Den frodige Bundvegetation i 2 b her vigende ; aabne Pletter, hvor Torvmassen er omdannet til en l0s Torvsmuld. Ellemosens ssed- vanlige Bundflora endnu ikke indvandret; men i en lille Mose ved Siden af, med endnu seldre Elleskov, er Bundfloraen en nsesten ren Mercurialis perennis-Facies. Paa Grund af de smaa Forhold og vel ogsaa paa Grund af den temmelig bratte Overgang mellem de lavere og hojere Partier, mangier der i Skraedermosen nogle Stadier i Mosmosens Overgang til Skov, blandt andet fra Eriophorum vaginatum-Stadiet til Skov; enkelte Individer af E. vaginatum findes ganske vist, men en Eriophorum vaginatum-Facies findes ikke. Dette Mellem- led ses i Lyngby Mose, hvor jeg ved Hjselp af Stikpreve-Metoden har unders0gt Bundfloraen i to med Bensyn til Bundens Hojde forskellige Partier af Skoven: 90 fD o re o S2 s »=3 P o en 91 Tab. 28, Forskellige Facies i Vegetationen i Doinmermosen og Skraedermosen i Jonstrup Vang og i Lyngby Mose. 1 og 2, Nordenden at" den nordlige Dommerniose i Jonstrup Vang; 3 og 6, Skraedermosen i Jonstrup Vang (den mellemste af de 3 Moser); 4 og 5, Lyngby Mose. NB. I 6 er der kun taget 25 Pr0ver. Se i0vrigt Teksten. Equisetum limosum Carex rostrata Potentilla palustris Calamagrostis lanceolata. . Agrostis canina Phragmites communis .... Lysimachia thyrsiflora .... Eriophorum vaginatum . . . Lysimachia vulgaris Aira flexuosa Lastraea cristata — spinulosa — thelypteris Juncus effusus Luzula multiflora Carex canescens — lasiocarpa — muricata — paradoxa — stricta Eriopliorum polystachyum Molinia coerulea Calla palustris Viola palustris Potentilla erecta Hubus idaeus Spiraea ulmaria Epilobium palustre Feucedanum palustre Livsform HH HH HH H H HH HH H H H H H H H H H HH H H H G H HH H H H H H H 44 32 42 2 12 4 16 36 — — 1 6 20 — — 38 25 1 — 50 5 20 — 24 50 28 5 — 38 39 — 4 50 39 7 — — — 40 4 42 28 8 6 18 4 16 4 22 o 14 12 12 17 18 8 1 16 2 1 10 4 2 3 1 2 5 10 4 4 12 14 16 2 48 50 14 10 2 18 10 4 10 — 92 Galluna vulgaris Oxycoccus palustris Trientalis europaeus . . . . Solanuni dulcamara Menyanthes trifoliata . . . . Galium palustre Valeriana sambucifolia . . Cirsium palustre Eupatorium cannabinum Livsform Ch Ch H? N HH H H H H 4 4 12 6 2 25 4 8 5 7 10 1. Elleskov paa fugtig Bund, dog ikke den fugtigste^ men nsermest Elleskov-Bundens naestlaveste Niveau; Skoven isaer dannet at* Alnus glutinosa; desuden Betiila og Rhamnus; Bund- floraens Karakter paa dette Sted ses af Tab. 28 Nr. 4; som man ser, er der stor Lighed med den under Nr. 3 (Tab. 28) fremstillede Lysimachia thyrsiflora-Facies fra Skraedermosen , som endnu ikke er dsekket men kun omkranset af Elleskov. 2. Birkeskov paa betydelig hojere Bund end den foran omtalte Elleskovs; Bundfloraen meget forskelligartet , isaer paa Grund af Bundens Ujevnhed ; denne skyldes isser de store Eriopho- rum vaginatum-Tuer ; thi, som det ogsaa fremgaar af Tab. 28 Nr. 5, er Skoven her vandret ud paa Mosens Eriophorum vaginatum- Facies; Kaerulden er vigende paa Grund af Skovens Skygge; men dens Tuer staar endnu tilbage, selv om nogle af dem er dode eller doende. 2. Ellemoser. Den skovklsedte Humusbund bserer i Jonstrup Vang fortrinsvis Elleskov; dog er enkelte Partier bevoksede med Birk eller Gran, andre med Ask, isaer paa det lidt hojere Terraen paa Overgangen til B0geskovens mineralske Bund. Elleskoven har afl0st Mosmosen og staar paa dennes mere eller mindre omdannede Bund. Hvad Lyskaarene angaar er Forholdene forholdsvis gunstige for EUe- skovens Bundflora, og denne er som Helhed ret artsrig; men paa Grund af Bundens Forskellighed med Hensyn til det Stadium Terv- massens Omdannelse staar paa i de enkelte Moser og navnlig paa Grund af Mosernes forskellige Fugtighedsgrad er Bundfloraens Sam- — 93 — menseetning ofte ret forskellig paa de forskellige Steder; ogsaa Lys- forholdene kan vsere ret forskellige, dels som Felge af Skovens Alder dels betingede af dens sterre eller mindre Teethed. Overfladens H0jde over Grundvandet var midt i April mellem og 60 Ctm. i de imdersogte Moser. I de Moser, hvor Overfladen paa det ngevnte Tidspunkt laa over 40— 50 Ctm. over Grundvandet. og som havde et tykt Torvlag, trivedes saa vel El som Birk meget slet; Gang paa Gang er et Par st0rre Moser af denne Art blevne tilplantede, men de fleste af Traeerne er hidtil dode i en ung Alder eller f0rer en kummerlig Tilvserelse; saaledes paa S ten holms - mosen og „Nr. 11", hvor Beplantningen dog nu synes at lykkes bedre. I den torre Sommertid er disse Mosers Bund i ret betydelig Dybde en tor, los Torvsmuld. Ved Hjaelp af Stikpr0ve-Metoden har jeg unders0gt Bundfloraen paa en Roekke Steder i Jonstrup Vangs Ellemoser. Det almindeligste Forhold er fremstillet i Tab. 29. Fra den hojere Bund i Randen af Elleskoven, grsensende op til Bogeskovens Anemone nemorosa- Facies, har vi enten en saadan Anemone nemorosa-Facies med Indblanding af en Raekke andre Arter, eller, hvis Bunden er tilstroekkelig lys, en Anemone nemorosa— Geum rivale-Facies som i Tab. 29 Nr. 2, og i0vrigt ogsaa Nr. 1 og 3, selv om Hyppig- hedsgraden for Geum rivaWs Vedkommende ikke her naar op til 30. Nr. 3, hvor Geum rivale er vigende og hvor Mercurialis perennis or kommen til som dominerende Art, repraesenterer et Overgangs- stadium til Forholdene paa den noget lavere, l0se Humusbund. Her har vi i Almindelighed en Anemone nemorosa —Mercurialis perennis-Facies (Tab. 29 Nr. 4og5) eller en ren Mercurialis perennis-Facies (Tab. 29 Nr. 6og7), hvor der ofte ikke vokser andet end Mercurialis perennis, der fuldstsendig daekker Bunden (Fig. 10). Nogle Steder er Forholdene lidt anderledes, saaledes i en vestlig Forlaengelse af Stenholmsmose og i R0rengniose. Den vestlige Del af Stenholmsmose baerer c. 8—10 M. h0j Elleskov, som staar paa los Humusbund. Mellem Elleskovens lavere Bund og Bogeskoven mod Syd fmdes en Blandingsskov afLon, Ask, Elm, Bog og El, som staar paa en mork, staerkt humusblandet Bund; paa denne Overgangsbund mellem Boge- og Elleskoven er Bund- floraen en Anemone nemorosa— Aegopodium podagraria- Facies (Tab. 30 Nr. 1). Herfra gaar Aegopodium ud i den til- graensende Elleskov, hvor Anemone nemorosa er vigende, medens 94 Tab, 29. Jonstrup Vang. Forskellige Fades i Ellemosens Bundflora. Se i0vrigt Teksten. Livsform 1 2 3 4 5 1 6 7 Anemone nemorosa G H 32 26 45 31 44 20 41 2 49 3 15 2 Geum rivale — Mercurialis perennis H 16 4 43 44 50 50 50 Athyrium filix femina H — — — — — 1 — Garex acutiformis G — 9 — — — 3 — — stricta H H 3 2 1 3 — __„ Agropyrum caninum — Agrostis alba H 3 1 5 — — — — Aira caespitosa H 4 11 25 • — — — — Anthoxanthum odoratum H 3 — — — — — Baldingera arundinacea (HH)H 4 — — 2 — 1 3 Brachypodium silvaticum H — — 1 — 3 1 — Calamagrostis lanceolata H 12 — 5 4 3 1 — Dactvlis srlomerata H 1 3 6 — 1 — — Melica nutans H 2 — — — ~ — — Milium effusum H — 2 — — — — — Poa nemoralis H G 3 2 1 4 — 1 — — Allium oleraceum — Convallaria majalis G — — — — 2 — — Paris quadrifolia G — — — — — 1 — Polygonatum multiflorum « 1 — — — — — — Urtica dioeca H — — 1 2 — — — Ficaria verna H — — — 1 1 — — Ranunculus auricomus H 8 6 — — — — — — repens H — 1 — — — — 1 Arenaria trinervia H Gh 26 17 1 — Stellaria holostea — Alliaria officinalis Th — 1 1 — — — — Viola silvatica H Th 15 2 2 , . 1 — Geranium Robertianum — Rubus idaeus H H 8 2 4 5 8 13 1 1 — saxatilis — Spiraea ulmaria H G 3 1 2 4 — 6 4 Gircaea lutetiana — 95 Anthriscus silvestris. . . Lysimachia vulgaris . . . Primula officinalis . . . . Galeopsis tetrahiL Stachys silvatica Asperula odorata Galium aparine Campanula trachelium Aracium paludosum . . . Cirsium oleraceum . . . . Lampsana communis . . Lappa sp Taraxacum Gelerlii . . . — purpureum Points . Arlstal. Arter pr. 'Ik, aM. . Livsform H H H Th H G Th H H H Th H H H 12 1 6 1 ami 13 1 8 169 159 218 110 152 80 23 22 23 11 18 11 3,4 3,2 4,4 2,2 3 1,6 57 5 1,T Mercurialis perennis koinnier til som dominerende Art: Aego po- dium podagraria — Mei'curialis perennis-Facies (Tab. 30 Ni-. 2). Et lignende Overgangsterrsen mellem Bogeskovens Bund og Mosebunden fmdes i Rerengmose, som er dtekket af 10—15 M. h0j EUeskov, I den hejere liggende Del er Bunden en steerkt humusblandet, sandet Bund ; paa en lille Sti^ekning, naermest B0ge- skoven, dommevev Equisetum sllvaticuni'. Equisetum silvaticum- Facies, hvorefter felger en Geum rivale-Facies (Tab. 30 Nr. 3); omkringFoden af enkeJte Eile {diu&ies en Kiaxi's ^{ Mercurialis, og paa et andet Sted i Mosen, men med lignende Bund, voksede Mercurialis i stor Mfengde sammen med de i Tab. 30 Nr. 3 opforte Arter. Paa lidt lavere Terrsen med temmelig ]0s, stserkt sandblandet Humusbund Andes en endnu frodigere og mere artsrig Vegetation, hvori isaer Urtica dioeca, Raminciiliis repens og Poa trivialis domi- nerer; fysiognomisk set en Urtica dioeca-Facies (Tab. 30 Nr. 4). Paa Basis af de i Tab. 39 og 30 givne Hyppighedstal har jeg i Tab. 31 givet en Rsaekke biologiske Formationsspektra; af disse fremgaar, at Ellemosens Bundflora er sammensat vsesentlig af Hemi- 96 - Tab. 30. Jonstrup Vang. ForskelliRe Facies i Ellemosens Bundflora. Se iovrigt Teksten. Anemone nemorosa . . . . Aegopodium podagraria Mercurialis perennis . . . . Geum rivale Ranunculus repens Poa ti'ivialis Urtica dioeca Carex acutifoimis — stricta Aiia caespitosa Baldingera arundinacea , Oalamagrostis lanceolata . Paris quadrifolia Caltha palustris Ficaria verna Ranunculus acer — auricomus . Trollius europaeus Melandrium rubrum .... Stellaria holostea Geranium Robertianum . Rubus idaeus Spiraea ulmaria Vicia sepium Anthriscus ?ilvestris .... Veronica chamaedrys . . . Scrophularia nodosa. . . . Galeopsis tetrahit Stachys silvatica Galium aparine — palustre Aracium paludosum . . . . Cirsium oleraceum Livsforra G H H H H H H Points. Artstal . Artstal pr. ^IioDM.. G H H (HH)H H G H H H H H H Ch Th H H H H Ch H Th H Th H H H 50 50 5 2 14 124 7 23 1 16 1 23 11 44 — 31 6 50 — 5 — 7 — 1 3 11 1 1 2 1 1 4 11 1 2 10 2 1 5 32 30 29 1 1 1 1 2 1 5 2 1 2 1 1 1 2 2 139 11 124 18 2,8 2,5 135 23 2,7 97 Botanisk Tidsskrift. 30. Bd. — 98 — Tab. 31. Jons t nip Vang. Biologiske Forinationsspeklra paa Basis af de i Tab. 29 og 30 givne Hyppighedstal. Se ievrigt Teksten. Points Artstal Antal After pr. ^IioDM. Livstbrm . Gh H G Th Tab. 29 Nr. 1 — — 2 169 159 218 110 152 80 57 23 23 11 18 11 5 3,4 3,2 4,4 2,2 8 1,6 1,1 16 \ 1 80 44 63 62 62 71 100 19,5 0,5 36 i 4 — - 3 — — 4 — — 5 22 7 37 1 35 1 3 — - 6 29 — — 7 — — Tab. 30 Nr. 1 _ 2 124 139 124 135 7 1] 18 23 2,3 2,8 2,5 . 2,7 ! ^ \ 3 47 76 86 89,5 1 40 19 6 13 5 - — 3 — — 4 1,5 ' II kryptofyter og Geofyter. Bortset fra Overgangsomraadet mellem Elleskoven og Begeskoven er Hemikryptofyt-Procenten overall h0j ; og saa langt Anemone nemorosa i sluttet Trop er naaet ud i Elle- mosen, er Geofyt-Procenten ligeledes h0j, isaer ogsaa fordi Vegela- tionen genneragaaende er artsspredt, idet der kun findes 1—4,4 Arter pr. Vio n M. , sk0nt det samlede Artstal er ret stort. Hvor Anemone nemorosa ikke vokser, kan Hemikryptofyt-Procenten stige til 100. EUemosens Bundvegetation er for en vsesentlig Del sammensat af ret store og rigtlovede Arter. Dette i Forbindelse med ejen- dommelige Lysforhold giver Ellemosen et saerligt Prseg, hvad enten man fajrdes i den en skyet Dag med graat, taageagtigt Halvlys mellem Stammerne, eller paa en klar Dag, naar SoUyset i utallige Smaapletter kommer ned paa Bundvegetationen og frembringer en underlig usikker og flakkende Belysning; dels fordi Lyspletterne idelig og iltert skifter Plads paa Grund af Trsetoppenes Bevsegelser, dels fordi Bundfloraens hoje, lovrigo Urter let bevseges af Vinden, 99 — saa at man glinitvis og ligesom i Bevaegelse ser den sorte Terv- bund eller de morke Skygger under og melleni Planterne; og idet man tillige selv blsendes af Lyspletterne, kan man momentvis tro at se: ikke en Rgekke m0rke, idelig skiftende Skyggepletter men et stort slangeagtigt Dyr, som bevseger sig i den frodige Vegetation. under .loitloveifl. Fig. 11. Jonstrup Vang: Grundvaudstandens vekslende Hejde fra 16. April til 1. Oktober 1905 i tre forskellige Partier af Skovengene : A, Gyperace-Eng med h0j Grundvandstand, B og G, Gramine-Eng med lavere Grundvandstand. Det er sikkert her i Ellemosen og under saadanne Forhold at Lind- ormen er bleven set af dem, der mener at have set dette Vgesen. 3. Skovenge. I Jonstrup Vang findes G Skovenge, hvoraf de to dog nu er naesten belt tilplantede med El, Birk og Gran; paa de tidhgst be- plantede Partier er Engfloraens Omdannelse i fuld Gang, idet de 100 af Engens Planter, sorn ikke kaii laale den unge Elle- eller Birke- skovs Skygge, forsvinder, medens de 0vrige, som ogsaa tilhorer EUemosens Bundflora, bliver lilbage og deler Pladsen imellem sig og ined nyindvandiede, skyggetaalende Arter. Fig. 12. Snogeengen i Jonstrup Vang (set mod Nordve.st). Gyperace- Eng: Juni-Aspekt, her navnlig karakteriseret ved Valeriana dioeca; Cir- siiini imlustre er ved at vokse frem. 1 Baggrunden Bogeskov; laengst tilbage en enkelt af Jonstrup Vangs ganile Ege. Skovengenes Tilblivelse ligger langt tilbage i Tiden, og jeg bar ikke noget Middel til at afgore, om de er fremgaaede direkte af Mo.sniosen , som ved Udgroftning, Heslet, o. s. v., efterhaanden er bleven omdannet til den nuvserende Eng; eller om de er fremgaaede af EUemoser som Gennemgangsled. Vegetationens Sammenssetning dg Karakter er en Del forskellig — 101 — som F0lge af den tbrskellige Fugtighedsgrad, betinget af Ovcrfladens forskellige Hojde over Grundvandet. Paa 12 forskelligo Stedcr, soni reprnesenterer de forskellige H0Jder af Bundeii i Forliold til Grund- vandstanden, bestemte jeg i 1905 fra IG. April til 1. Oktober, 2 Gange om Maaneden, Overtladens Hejde over Grundvandet. Paa Fig. 13. Snogeengen 1 JonsLrup Vang (sarnine Sted som Fig. 15. men set mod Syd0st). (lyperace-Eng: Juli-Aspekt, her, fysigonomisk set, navnlig karakteriseret ved Oirsium j^alnstre. Midt i Baggiunden en af de gamle Ege; Fanerofyterne foran og til Siden foi' denne er: Rosa, Crufacfins, Fmnns spinosa, Cerasus padus, Rhamnus catliarticus, R. frangnla, Lonicera xylosteum, L. periclymermm, Sanihucus nigra, Viburnum opuliis. CoryluH avellana og Populua tremula — o: Skovbrynets Fanerofyter. alle 12 Steder foregik Grundvandstandens Synken og Stigen i Vege- tationsperiodens Forlob vaesentlig paa sanime Maade. 1 Fig. 11 bar jeg givet en grafisk Fremstilling af Grundvandstandens Bevgegelse i Sommerens L0b paa tre Steder, der reprsesenterer Forholdet paa — 102 — de i Henseende til Grundvandstanden laveste, mellemhoje og hojeste Partier af Engene; fra den fugtigste til den mast torre Bund. Paa de Omraader, hvor Grundvandstanden den 16. April laa mindre end 30Gtm. under Overfladen (Fig 11, A), bar vi artsrig Gyperace- Eng, hvor Grundvandstanden er lavere (Fig. 11, BogC): Gramine- Eng. Ved Hjselp af Stikpr0ve-Metoden bar jeg unders0gt en Prove paa hver at disse to Engformers Vegetation. Cyperace-Engen bar jeg undersogt i den i Sydsiden af Vest- enden af Jonstrup Vang liggende Eng, Snogeengen eller Staerengen kaldet (Navnet vistiiok af nyere Oprindelse. De oeldre Navne for Engene indebolder ligesom Ellemosernes Navne Ordet Mose, saaledes Krudtmose, Stenbolmsmose, Bogebakkemose og Dyssemose, som alle er Enge). Grundvandstandens Forbold i Sommerens L0b er fremstillet i Fig. 11, Kurve A. Vegetationens Udseende er nieget forskelligt paa de forskellige Tider af Vegetationsperioden; dens Maj- Juni- og Juli- Aspekt kan, fysiognomisk set, nserniest betegnes som henboldsvis Carex panicea-, Valeriana dioeca- og Girsium palustre- Aspekt. (Se Fig. 12 og 13). Resultatet af Undersogelsen af 50 . ^'lo D M. ses i Tab. 32, Nr. 1. Det er, som man ser, en meget artsrig Flora; den artsrigeste som jeg overbovedet bar baft med at gore; i de undersogte Prover, tilsammen kun 5 n M., fandtes ialt 78 Arter; 10 af disse forekom i mellem 60 og 100 Procent af Preverne; og det er en artstset Vegetation, med gennemsnitlig 17—18 Arter pr. Vio n M (se Tab. 33); endelig er det en udprseget Hemikryptofyt-Vegetation, hvis Formationsspektrum viser 89 Procent Hemikryptofyter (Tab. 33), kun lidet mindre end det paa Artslisten i Tab. 32, Nr. 1, baserede almindelige biologiske Spektrum, der viser 87 Procent. Gramine-Engen bar jeg unders0gt paa den store Eng i Nordsiden af Jonstrup Vang, Nr. 11 kaldet; denne Eng er vel nu for storste Parten tilplantet, paa nger det sydostlige Hjorne, og det er denne Del, som jeg bar unders0gt. Grundvandstandens Forbold i Vegetationsperiodens Lob er fremstillet i Fig. 11, Kurve C. Om Foraaret er Bundens overste Lag endnu ret fugtigt; men det ud- torres snart, og i Sommertiden er Bunden i en betydelig Dybde en tor, los Torvsmuld. Vi traeffer ber en ret ejendommelig Blanding af mesofile og xerofile Arter. Resultatet af Undersegelsen ses i Tab. 32, Nr. 2, og Tab. 33. Floraen er knapt saa artsrig som i den undersogte Cyperace-Eng, 103 — Tab. 32. Jonstiup Vang. Forskellige Facies i Skovengenes Vegetation; 1. (lypeiace- Eng: 2. G ram i n e-Kng. Se i0vrigt Teksten. Valeriana dioeca Galium uliginosum Molinia coerulea Garex panicea Mentha aquatica Girsium palustre Briza media Ranunculus acer Geum rivale Festuca rubra Anthoxanthum odoratum Hieracium pilosella Gampanula rotundifolia. Avena pubescens Leontodon autumnalis . . Avena elatior Taraxacum intermedium Equisetum arvense — palustre. ... Triglochin palustre .... Juncus conglomeratus . . — lamprocarpus . . . Luzula multiflora Garex acutiformis — flacca — flava — Goodenoughii .... — pallescens Livs- form 1 2 I H 45 — H 45 5 H 38 3 G 37 3 H 37 3 H 33 5 H 33 5 H 41 37 H 35 43 H 35 50 H 26 49 H 1 41 H — 40 H 17 39 H 4 38 H 1 35 H 4 32 G 1 G 7 7 H 1 — H 3 — H 3 — H 11 23 G 11 13 G 1 1 H 24 — G 16 — H 3 — Garex pulicaris — stricta. . . Agrostis alba canma . vulsrarin Aira caespitosa Galamagrostis lanceolata Dactylis glomerata Festuca ovina — pratensis Holcus lanatus Fhragmites communis . . Poa pratensis — trivialis Sieglingia decumbens. . . Majanthemum bifolium . Rumex acetosa Gerastium vulgatum .... Lychnis flos cuculi Stellaria uliginosum .... Anemone nemorosa .... Galtha palustris Ranunculus auricomus . — flammula . . — repens .... Arabis hir.suta Gardamine pratensis. . . . Viola canina — palustris Linum catharticum Mercurialis perennis .... Polygala vulgaris Potentilla erecta Spiraea ulmaria Livs- form H H H H H H H H H H H (HH)G G H H G H Gh H H G H H H H H H H H Th H H H H 1 1 9 23 1 9 1 3 15 11 17 3 2 1 1 24 12 3 1 3 . 3 7 1 1 1 1 20 1 18 20 5 17 15 2 27 28 21 5 2 9 — 104 — Livs- form Lathyrus pratensis H Trifolium pratense H — repens H Vicia cracca | H Epilobium palustre ' H Selinum carvifoliuin .... H Lysimachia vulgaris .... H Myosotis palustris . . . Veronica chamasdrys — officinalis . . Planlago lanceolata . Brunella vulgaris. . . . Lycopus europaeus . . . . Scutellaria galericulata. Galium boreale 5 1 17 2 2 6 4 H 1 Gh 4 Ch — H 13 H 8 (HH)H 6 H 2 H 14 11 Galium palustre Succisa praemorsa . . . . Valeriana sambuci folia. Achillea millefolium . . Aracium paludcsum . . . Centaurea jacea Cirsium acaule — oleraceum . . . . Crepis praemorsa Hieracium auricula. . . Sonchus arvensis Taraxacum Gelertii. . . . — hamatum . — planum . . . . — purpureum Livs- form 1 H ] H 2 H 4 H 4 H 23 H — H ^ H 15 H — H 5 G — H 1 H — H — H I 3 2 3 1 13 3 26 1 4 2 men der fandtes dog 54 Arter Karplanter paa de unders0gte 50'VionM., nied gennemsnitlig 14 Arter pr. Vio n M. Soiii i den unders0gte Cyperace-Eng forekommer ogsaa her 10 a f Arterne i over 60 Proeent af Pr0verne; af disse 10 Arter horer kiin 3 til de i Gyperace-Engen ligeledes dominerende Arter neinlig: Festuca rubra, Ranunculus acer og Geum rivale. Ligesom Gyperace-Engen liar Gramine-Engen en udpraeget Hemikryptofyt-Vegetation , idet Formationsspektret viser 91 Proeent Hemikryptotyter (Tab. 33). Begge h0rer til de artsrigeste og mest artstsette Formationer i Dan mark. Tab. 33. De paa Basis af de i Tab. 32 givne Hyppighedstal grundede biologiske Formationsspektra af Cyperace- og Gramine-Eng. Points Artstal Antal Arter pr. ^IioDM. Livsform Gh H G Th 1 Cyperace-Eng 2. Gramine-Eng 883 702 78 54 17,6 14 2 1 89 91 9 7 1 — 105 — 11. Glacialsandets Omraade. Paa den iiiineralske Bund liar vi her som relalivt oprindelii; Formation He den, og som Kulturformation Agermark. Paa Humusbund har vi som oprindelig Formation Mo sens forskcllige Facies, og som Kulturformationer lave Marker og Eng. Kun i Vestjylland, paa Aadum-Varde Bakkeo, har jeg haft Lejiighed til at prove min Metode ved Undersogelsen af de herhen- horende Formationer. Den knappe Tid, nogle faa Dage, tillod ikke noget indgaaende Studium af de rige Eng-Facies; og den frem- rykkede Aarstid, Begyndelsen af August, vilde heller ikke have vseret gunstig for en saadan Undersogelse, der heist bor ske i Juli, nogen Tid for Hobjcrgningen begynder. Jeg har derfor ganske undladt at undersoge de vestjydske Enge ved Hjselp af Stikprove- Metoden og udelukkende anvendt den disponible Tid til Studiet af Hedens og Mosens Facies. Da disse Undersogelser saaledes er meget begrrensede, og da Mosen og Heden filmed gaar saa ganske jevnt over i hinanden, vil jeg behandle de herhenhorende Forma- tioner under et og tillige her medtage et Par Undersogelser af Hede i Klitterra^net, nemlig ved Nymindegab og paa Fano. A. Moseu og Heden pau Aadum-Varde Bakkeo. Fra Vestgrfciensen af 01god og Strellev Sognes Marker strsekker sig mod Vest meget store Heder og Moser nsesten lige til Ring- kjobing Fjord ; mod Nord begrsensede af Egvad og L0nborg Sognes, mod Syd af Lyhne, Sonder Vium og Hemmet Sognes Marker. Hist og her, isser i Udkanterne af Heden, findes enkelte dyrkede Pletter; men der findes dog endnu meget store sammenhsengende Hede- arealer, isaer vest for Hovedlandevejen Varde — Ringkjobing, navnlig Tinghede og 0sterhede. Overfladen er blodt bolgeformet, med Lavninger og Dalstrog, der er flade, med jevnt skraanende Sider, undtagen de dybere og skarpere nedskaarne Dale, hvori de storre Baekke lober, saaledes navnlig Dalstroget mellem 0stergaard, Brosbol og Varisbol, Alle disse Lavninger og Dalstrog er dsekkede af et tyndere eller tykkere, ofte meget tykt Torvlag; og det er jo for en vsesentlig Del dette Torvlag, der bidrager til ligesom at afrunde og glatte Terraenet ved at udfylde alle storre Fordybninger. — lOG — Naturligvjs har Jordbundens forskellige Beskaffenhed paa Terv- bunden og den mineralske Bund Indflydelse paa Vegetationens Sammenssetning; men det er dog isaer Bundens forskellige Fugtigheds- forhold, der bestemmer Formationerne. Gaar man fra de laveste, fugligc Partier af Mosen op mod de h0jeste og mest torre Str0g i Heden , kommer man efterhaanden gennem en Rsekke forskellige Facies, der for en Dels Vedkommende giver sig til Kende paa Afstand ved den forskellige Farvetone, som Vegetationens dominerende Arter har. I Modssetning til den m0rke, brune Hade har Vegetationen paa de lavere og fugtigere Partier af Mosen en stserkere eller svagere udtalt gron Farve som Folge af, at der her foruden Hedelyng og Klokkelyng vokser en Del Greesser og iscer Halvgraesser i betydelig Individma^ngde; endvidere Moseb0lle og navnlig Pors. der paa Grund af sin Hojde ofte domi- nerer i denne Vegetation, idetmindste set i Afstand; det ligger derfor nser at betegne denne Porsmose som en Pors-Formation (Fig. 14). Det er saadanne Moser, som forlsengst og i stor Ud- strsekning er bleven omdannede til de artsrige og blomsterrige Enge, paa hvilke de i visse andre Henseender saa fattige Hedeegnes Pugdom og i en veesentlig Grad ogsaa deres Skonhed beror. Her ruger Ryle og Sneppe; Porsmosen, Gronmosen, er ganske vist ikke saa gron som Engene, men dog gr0n, og Piyle og Sneppe er flyttede med over i Engen, hvor de deler Pladsen med Viben. Gaar man lidt h0jere op, forsvinder Porsen, og Plantedsekket bliver m0rkere, graagronligt, gr0nligbrunt eller graabrnnt efter Arten og Maengden af de Urter, som er indblandede mellem Mosens Ghamaefyter. Detto er Klokkelyngens Niveau: Klokkelyng- Formation (Fig. 14 og 15). Dennes nederste, fugtigste Del er lysest paa Grund af st0rre eller mindre Msengde af Kseruld, Star og Blaatop: opefter bliver Farven m0rkere, dog endnu ofte op- livet af Tue-Kogleaksens kalkkostformede, gronne Tuer (Fig. 15). Endnu hojere oppe er Revling ofte en vsesentlig Bestanddel af Plantedaikket. Paa Bunden findes forskellige Mosser, og paa mange Steder, isser de mere torre Partier, ogsaa Rensdyrlav. Denne Klokkelyng-Facies er Hjejlens Rugeplads; men Hjejlen forsvinder; Klokkelyngmosens Bund er rig og er i Tidernes Lob i stor Udstraekning bleven omdannet til frugtbare Marker, Hedegaards- folkets Tr0st og Haab i den torre Sommerlid, naar Solen svider den h0jere Bunds sandede Agre; her ruger nu Laerken, men Hjejlen er forsvunden. 107 C o 5 3j ^ % OJ i« 7; 6h r- •/■| &c ^ >-i Oh OJ 'O (— t OJ a> m ' - *, s 0) a ^n a> OB H^ G H c ho !1) TJ ,n^ C! 3 n OB n CM 'n bD u .—5 cti s F Jd bD a [X, • 1— 1 H -0 a> s OJ TJ 43 x: bfj 2P — 108 — Hojere op — og Klokkelyngen forsvinder. Hedelyngen hersker alene, idetmindste set paa Afstand; Mosserne aftager og kun Rens- dyrlav dominerer nielleni Lyngtuernc. Set nferved, finder man dog, at Revlingen cndnu i nogen Tid f0]ger med Lyngen soni dominerende Art; dog ogsaa den sakker bagud; men imidlertid er Melbaerriset (Fig. 16) kommet til og deler Pladsen med Lyng og Rensdyilav, Her traeffer man hist og her Grupper af ahnindelig Ulvefod og Kattefod, og enkelte Individer af Scorsonere, Gyldenris og navnlig den guldgule Guldblommme, Hedens Pryd. Tilsidst, paa de goldeste og mast torre Partier, er Lyngen, bortset fra Rensdyrlav og nogle andre Laver, alene tilbage som et ganske lavt PJantedaekke, der ikke engang skjuler Bunden; dog ikke ganske alene; thi ser man nojere efter, vil man naesten overalt trasffe enkelte af Hirse-Starens smaa, staerkt blaagronne Skiid. Luften er varm og krydret, som den bliver ved i lang Tid at passere over Mose og Hede; jevnt og bl0dt stryger den hen over de store Flader, hvor den ingen Modstand moder; Stilhed og Fred; en enkclt Hjejles Toner nede fra Klokkelyngmosen forhojer kun Stilheden. Og for rigtig at nyde Synet af den elskede Hede og fuldt at fole dens vide Ro stiger man op paa en af de gamle Ksempeheje. Langt ude i Kimmingen ses et hvidt Kirketaarn eller Straatagene paa den naermesto Bys Huse; og man lader Blikket glide rundt langs den vide Horisont, hvor ,,Lokes Havresoed" b0lger; men pladselig standser Blikket, og man Mev sig ilde tilmode som naar man ublidt vrekkes; det er en af de uundgaaelige Plantager, som med deres skarpe Linicr ligesom flsenger Hedens Harmoni. Plantagerne er nsesten dot samme i Heden som de sjailsforladte smaa Stationsbyer er i det dyrkedc Land. Men Nytten og det praktiske Livs Behov gaar frem for alt, siger man. Ja, man plante saa meget man vil omkring Hjemmene,. omkring Markcrne, og som Skel mellcm de enkelte Skifter; ja, man plante, om det skal v?ere, Heden til, hvor man er sikker paa, at det vil betale sig godt. Men man lade endelig vaere med at for- gribe sig ogsaa paa den Hede, der er saa mager, at det kun er i en eller anden sestetisk Betragtningsmaade, at dens Beplantning S0ges begrundet. I livert Tilfaelde kan on anden og modsat sestetisk Betragtningsmaade her vsere ligo saa, ja mere berettiget. Og ud fra en saadan vil jog sige, gid disso Heders Forvandling til Gran- skov maa ske sent. Thi selv om Heden botanisk set er fattig, saa er den dog et Paradis mod Granskovens 0rken, belt bortset — 109 - 110 — fra den Folelsesvaerdi som Heden liar for den, hvis Vugge stod dor, hvor de milevide brune Flader strsekker sig mellem By og By. De i den foregaaende almindelige Skildring nsevnte Fades skal jeg nu naermere belyse gennem en Rsekke ved Stikprove-Metoden vundne Tal, der skal tjene til at vise Metodens Anvendelighed ved Unders0gelsen ogsaa af Ghamaefyt-Formationer. Det maa her be- maerkes, at jeg ved Optaellingen af Chamsefyterne er gaaet frem og niener at man maa gaa frem paa en lidt anden Maade end ved Optaellingen af de til belt urteagtige Livsformer h0rende Arter. Medens disse sldste kun medtages for saa vidt de bar Skud, der kommer frem af Jorden eller er rodftestede indenfor Maaleapparatets Ramnie, saa medtages derimod Ghamaefyterne (og Fanerofyterne) for saa vidt de overhovedet bar overvintrende Skud indenfor Ram men, altsaa selv om Skuddene ikke er rodfaestede indenfor Rammen. Det samme Princip er selvfelgelig ogsaa fulgt i alle de foregaaende Unders0ge]ser. Regelen for, bvilke Arter der skal med- tages, kan i Korthed bestemmes saaledes: Alle Arter medtages, som bar en ten grundstillede Skud eller som bar peren- nerende Skud eller Skuddele indenfor Rammen, i bvilken Hojde over Jorden disse Skud eller Skuddele end befmder sig. Ved denne Bestemmelse bliver man i Stand til at tage Hensyn til samt- lige Livsformer paa en Gang; noget andet er, at man i Fanerofyt- formationer i Regelen vel nok vil foretraekke at bebandle det 0vre Lag, Fanerofyterne, for sig: i saa Tilfaelde kan man jo benytte en storre Fladeenhed, f. Eks. en Ar, og saa blot medtage de fanerofyte Arter, som er rodfaestede indenfor den enkelte Fladeenbeds Graenser; i artsrige Fanerofytformationer vil denne Fremgangsmaade formodentlig vise sig at vaere den eneste overkommelige. Unders0gelserne er foretagne paa f0lgende Steder paa Aadum- Varde Bakke0: Knude Hede mellem Knude og Lybne; 0ster- gaard-Forsom Hede mellem Byerne af samme Navn; Tinghede og 0sterbede mellem Lybne og L0nborg; en Hede mellem Malle og Hallum, syd for Starbaek Molle; Fr0strup Hede syd for Kvong og en Hede sydvest for Lunde. Tab. 34—36 giver en Oversigt over Forboldene paa alle de undersogte Steder, ordnede i Raekkef0lge fra de laveste, fugtigste Moser til de b0jeste, mest t0rre og golde Heder, og nummererede med fortl0bende Tal, som svarende til de i Teksten benyttede Numre. Tab. 34 omfatter Mosen og den lavere, fugtigere Del af Heden nemlig saa langt op som Erica tetralix optraeder som meddomi- — Ill — o en r2 o fa a OB a — 112 — nerende Art; fra denne lavere Bund med ofte meegtigt Torvlag (Nr. 1—3) til h0jere Bund nied tykkere eller tyndere Morlag (Nr. 4—6) eller tilsidst endog uden egentligt Morlag (Nr. 7). Nr. ]. Fugtig Mose i Dalstr0get nordvest for Tinghojene paa Tinghede; dybt T0rvlag; den gr0nne Farve stserkt fremtrsedende paa Grund af dels Myrica gale (Hyppighedsgrad, Hg, 29), dels Halvgraesser (isoer Scirpus caespitosus, Hg 27) og desuden Molinia coerulea, der her optrseder som doniinerende Art (Hg 43). Calluna vulgaris fandtes vel kun i 30 af Pr0verne, men horer altsaa dog lige med til de talmaessigt dominerende Arter, sammen med Erica og Molinia. Myrica gale staar lige ved Overgangen til de talmais- sigt dominerende Arter, og da den fysiognomisk er meget fremtrse- dende, lader jeg denne Lokalitet gaa sammen med de to efter- f0lgende, som ren Myrica-Formation, Porsmosen. Nr. 2. Porsmose ost for Klangsh0j paa 0stergaard-Forsom Hede; mindre fugtig end Nr, 1. I Stedet for Molinia er Eriophorum vaginatum kommen til som dominerende Art: My rica-Eriopho- rum -Fades. Oxy coccus palnstris, Vaccinium uliginosiim og Em- petruin nigrum almindelige (alle tre med H 26); paa andre Steder baade i og udenfor Porsmosen optraeder baade Vaccinium uliginosuni og Oxycoccus -palustris pletvis som dominerende Arter, men paa forskelligt Niveau; dog maa jeg tiifoje, at jeg ikke bar undersogt saadanne Lokaliteter ved Hjaelp af Stikprove-Metoden. Nr. 3. Porsmose syd0st for Tinghojene paa Tinghede. Lidt mindre fugtig end Nr. 2. I Stedet for Eriophorum vaginatum er Scirpus caespitosus kommen til som dominerende Art: Myrica- Scirpus caespitosus-Facies. Nr. 4—7 : Myrica forsvinder ; Erica tetralix (og i Reglen ogsaa Calhma vulgaris) endnu dominerende: Erica tetralix-Forma- tion. Pletvis kan sikkert ogsaa Empetrum nigrum dominere, men saadanne Steder bar jeg ikke unders0gt. Paa lavere og fugtigere Bund med tykt Morlag fmdes en Del Eriophorum polystachyum og E. vaginatum, den sidste dog ikke i de unders0gte Pr0ver; paa fugtig Bund tillige Scirpus caespitosus i Maengde (Fig. 15): her endvidere Car ex Goodenoughii; C. panicea spredt baade paa lavere og b0Jere Bund med eller uden tykt Morlag. Nr. 4. Knude Hede, nordvest for Stabelh0j. Temmelig tykt Morlag; ingen Rensdyrlav. Hist og her maegtige Leucobryiim- Tuer (Fig. 15), hvoraf de seldste i Regelen kun er levende i Nord- 113 — Tab. 34. Aaduni- Varde Bakke0. Myrica-Formationen (Nr. 1—3) og Erica- Form at ionen (Nr. 4 — 7). Se ioviigt Teksten. Molinia coerulea Myrica gale . Eriophorum polystachyum — vaginatum . . . Scirpus caespitosus Erica tetralix Empetrum nigrum Arctostaphylos uva ursi . . Calluna vulgaris Narthecium ossifragum . . . Juncus squarrosus Garex Goodenoughii — panicea Salix repens Potentilla erecta Andromeda polifolia Vaccinium uliginosum .... — vitis idaea . . . Oxycoccus palu.stris Succisa praemorsa Points . . Artstal . . Antal Arter pr. Mio Q M. . . Livsform H N G H H Ch Ch Ch Ch H H G G N H Ch N Ch Ch H 43 29 14 2 27 49 30 13 19 35 36 17 8 35 — 2 39 41 50 26 2 33 35 — — 10 31 — — 29 21 7 48 45 46 — 2 15 ' — — 2 40 43 44 1 40 11 50 19 — 1 14 3 8 — — 1 5 10 5 — 12 13 14 10 13 2 — 5 — — 2 — 2 2 26 — 1 3 — 1 6 26 — 1 "^ : — 224 267 220 174 135 139 115 13 13 11 9 6 9 5 4,5 5,3 4,4 3,5 2. 2,8 2,i siden , medens den mod Syd vendende Side er ded og allerede bevokset ined andre Planter, isser Calluna og Erica. Nr. 5. SYd0st for Tingh0Jene paa Tinghede. Mindre fugtig end Nr. 4; Rensdyrlav i Bunden. Nr. 6. Frostriip Hede syd for Kvong. Temmelig tor; tyndt Morlag. Botaiiisk Tidsskrift. "30. Bind. 8 — 114 — Nr, 7. Temmelig lav, -flad Hede sydvest for Lunde. Naesten intet Morlag eller rettere: Morlaget som paa den magre Lynghede. Nr. 8 — 17 (Tab. 35 og 36) omfatter Lyngheden, Galluna vulgaris-Formationen, hvor Erica er ganske forsvunden eller i hvert Tilfselde ikke optrseder som dorninerende Art, altsaa med Hg < 30. Graensen mellem Hedelyng- og Klokkelyng-For- mationen er ofte meget skarp og falder navnlig i Begyndelsen af August stfErkt i 0jnene ved Farveforskellen mellem Klokke- lyngens rige Blomsterflor og den morke Lynghede, som forst senere kommer i Blomst. Paa den ikke altfor torre og vel sserlig paa den ikke altfor golde Bund er Calluna vulgaris ofte ikke den eneste dorninerende Blomsterplante i Lyngheden, men deler Pladsen enten med Empetrum nigrum eller med Arctostaphylos uva ursi eller med begge i Forening; det forste i Regelen paa et lavere, det andet paa et hojere Niveau, det sidste paa Overgangsterrsenet. Rens- dyrlav nsesten overall. Nr. 8 og 9: Foruden Calluna vulgaris tillige Empetrum nigrum dorninerende : Galluna — Empetrum -Facie s. Nr. 8. Hojt Terrsen 0st for Klangshoj paa 0stergaard — For som Hede; tynd Lyngskjold, lav Lyng, tset Tseppe af Rens- dyrlav; foruden de i Proverne fundne Arter tillige enkelte Caress panicea, Scirpus caespitosus og Erica tetralix. Nr. 9. Lav, vistnok ved Sandflugt dannet Aas nordvest for Klangsh0J; tynd, sandet Lyngskjold; Rensdyrlav overall. Nr. 10 og 11 : Foruden Calluna vulgaris baade Empetrum nigrum og Arctostaphylos uva ursi dominerende: Galluna — Em- petrum— A rctostaphylos-Facies. Nr. 10. H0j Hede syd for Starbsek Molle, mellem Malle og Hallum. Foruden do i Proverne fundne Arter fandtes tillige Solidago virga aurea og Arnica montana. Nr. 11. Hojt Terrsen nord-nordost for Tinghojene paa Ting- hede. Her ogsaa Solidago virga aurea og Arnica montana. Nr. 12, Hojt Terraen vest for Tinghojene paa Tinghede. Foruden Lyng og Rensdyrlav kun Arctostaphylos uva ursi domi- nerende : Galluna — Arctostaphylos-Facies. Nr. 13 — 17 (Tab. 36): Foruden Rensdyrlav alene Calluna vul- garis dominerende: Galluna-Facies. Nr. 13. Hede sydvest for Lunde. Meget lav og aaben Lyngvegetation. — 115 Tab. 35. Aadum-Vai-de Bakkeo. Galluna-Formati onens net! re Facies. Se ievrigt Teksten. Molinia coerulea '. Scirpus caespitosus Erica tetralix Empetrum nigrum Arctostaphylos uva ursi Galluna vulgaris Garex Goodenoughii — panicea Agrostis canina Genista anglica — pilosa Vaccinium uliginosum — vitis idaea Antennaria dioeca Arnica montana Scorzonera humilis Solidago virga aurea Points, Artstal . Antal Arter pr. ^/iodM. , Livsforni H H Gh Gh Gh Gh G G H Gh Gh N Gh Gh H H H 10 11 il 4 48 49 7 50 3 2 38 39 48 31 41 50 12 3 - 22 43 49 17 2 _ _ 4 1 — - - 3 — - 1 — 1 1 1 2 1 2 1 1 97 5 108 5 141 8 131 6 2,2 2,8 2,6 1 124 11 2,5 Nr. 14, H0j, flad Hede sydvest for Klangsh0j mellem 0ster- gaard og Forsom. Lav og aaben Lyngvegetation. Nr. 15. H0jt Terrsen paa Frost r up Flede syd for Kvong. Nr. 16. H0j, mager Hede vest for Stabelh0J mellem Lyhne og Knude. Nr. 17. H0jt, meget magert, fladt Terrsen paa 0sterhede mellem Lonborg og Lyhne. Meget lav og mager Lyngvegetation. I Tab. 34 — 30 er nederst i hver Kolonne angivet, hvor mange Arter der er truffet i samtlige unders0gte Pr0ver paa den givne Lokalitet og tillige hvor mange Arter der gennemsnitlig er fundet 8* IIG Tab. 36. Aadum-Vadum Bakke0. Galluna-Formationens 0vie Facie s. Se i0viii?t Teksten. Livsforni 13 14 15 16 17 Molinia coerulea. . . H 6 7 — — Scirpus caespitosus H 2 — — — — Ei'ica tetralix . . . Gil Gh 1 20 23 21 28 Enipetrum nigrum . Arctostaphylos uva 6 ursi Gh 7 17 28 Calluna vulgaris . . . Gh 50 48 49 50 50 Carex panicea .... . G 3 5 9 18 Agrostis canina . . . H — 1 Orchis maculata. . . G — 1 — — .— Genista anglica .... Gh — 1 — — — Arnica montana . . . H 1 1 — — Points. . . 78 92 95 109 74 Artstal . . . .... 6 8 5 5 3 Antal Arter pr, i|iodM .... 1,6 1,8 1,9 2,2 1,5 i hver Pr0ve; det fremgaar af disse Tal, at Mosens og Hedens Formationer baade er artsfattige og artsspredte; og tillige ses meget tydelig den Forskel, som der i denne Henseende er mellem den fugtige, rigere Mose og den h0je, torre, magre Hede. Dette traeder mere oversigtlig frem i Tab. 37 ; i de to sidste Linier ses her Arts- tallet og Artstaetheden for de enkelte Facies paa Basis af samtlige [Jnders0ge]ser. Fra den fugtige Mose med dybt T0rvlag til den hojeste og magreste Hede gaar det gennemsnitlige Artstal pr. 50. i/io D M. ned fra 17 til 5, og Artstaetheden fra 4,7 til 1,7. I Tab. 38 ses de paa samtlige Undersogelser grundede forskellige Forma- tionsspektra, hvoraf fremgaar, at Porsmosen er en Nanofanerofyt A: Ghamsefyt-Formation, i foreliggende Tilfaelde med 19 ^/o Nanofanero- fyter og 41,5 ^/o Ghamaefyter, I Erica-Formationen stiger Ghamaefyt- Procenten i forehggende Tilfaelde til 67,5, og denne Formation dan- ner saaledes ogrsaa i denne Henseende en Overgang til Lvngheden. 117 Tab. 37. Aadum-Varde Bakkeo. Gennemsnitstallene for de enkelte Fades paa Basis ar" de i Tab. 34— SO givne Enkeltundersogelser. 1. My rica-Fo rmati on; '2. Erica-Formation; 3. Calluna— Empetrum Facies; 4. Calluna — Arctostaphylos — Empetrum-Facies; 5. Calluna — Arc tostaphylos- Facies; 6. Calluna-Facies. Livsform 1 2 3 4 5 6 Myrica gale N 33 — — — — — Erica tetralix Ch Ch Ch 43 33 9 45 44 7 49 46 49 30 49 22 Calluna vulgaris 49 Empetrum nigrum 20 Arctostaphylos uva ursi . . . Ch — 1 6 40 43 10 Narthecium ossifragum .... H 6 Juncus squarrosus H — 1 — — — — Carex Goodenoughii G 7 1 — — — — panicea G 6 13 1 5 1 6 Eriophorum polystachyum . G 13 8 — — — — — vaginatum .... H 12 — — — — — Scirpus caespitosus H 23 15 — 1 — — Agrostis canina H H 25 3 2 3 1 Molinia coerulea 3 Salix repens N 1 — — — — Potentilla erecta H 1 — — — — — Genista anglica Ch — — — — 1 — — pilosa Ch Ch 1 — — -"" 2 Andromeda polifolia — Vaccinium uliginosum N 9 1 1 — — — — vitis idaea Ch — 2 2 — — Oxycoccus palustris Ch 9 — — — — Antennaria dioeca Ch — — — — 1 — Arnica montana H — — — — 2 — Scorzonera humilis H — — — 1 1 — Solidago virga aurea H — — — — 1 — Points . . . 234 144 105 133 124 88 Artstal . . . .... 17 12 7 9 11 5 Antal After pr. ^/m D M .... 4,7 2,9 2,1 2,7 2,5 1,7 118 - Tab. 38. Aadum-Varde Bakkeo. Mosens og Hedens biologiske Formationsspektra paa Basis af de i Tab. 34 — 36 givne Tal. 1. Myiica-Formationen 2. Erica-Formationen 3. Calluna-F. : Galluna-Empetrum-Facies 4. — Calluna-Empetrum-Arctostaphylos-F. 5. — Galluna— Arctostaphylos-Facies . . . 6. — Galluna-Facies Points 105 133 124 88 Antal Arter Arter pr. ^/lo dM. Livsform N Gh H G 17 4,7 19 41,5 1 28,5 12 2,9 1,5 67,5 13 7 2,1 1 97 — 9 2,7 — 91 5 11 2,5 — 95 4 5 1,7 90 3 11 18 2 4 1 7 der er en i saerlig Grad udprseget Chamfefyt-Forination, hvis for- skellige Facies har 90—97 "/o Ghamaefyter. Fane. Vestjyllands og da navnlig Fanos Klitterraen er som en lang Rgekke store Sandkultiirforsog, som Naturen liar anstillet for OS; og paa den smukkeste Maade viser de den Betydning, som Jordbundens forskellige Fugtighedsgrad har ved de forskellige Plante- arters Fordeling i Formationer. Bortset fra Lavninger. hvor der har samlet sig en Del Humus, er Bunden overalt vsesentlig den samme: Sand. Men dens Fugtighedsgrad er forskellig, og navnlig paa Fan0, hvor Sand danner Qndergrunden i stor Dybde, kan de enkelte Steders R8ekkef0lge med Hensyn til Fugtighedsmsengden til en vis Grad relativt bestemmes ved Overfladens Hojde over Grund- vandet, der i Betragtning af Undergrundens ensartede Beskaffenhed maa antages at vajre temmelig ens overalt paa 0en. Paa Lav- ningernes og Klitdalenes jevnt skraanende Sider, fra de laveste. idetmindste om Vinteren af Vand dsekkede Steder, til Klitkammene, trseffer man her en lang Raekke af smallere eller bredere, under- tiden kun en Meter brede Plantebselter , Facies, hvert isEer karak- teriseret ved en eller flere dominerende Arter. I Betragtning af Konkurrencen maa disse Arter antages at vsere dem, der ifolge deres hele Bygning er bedst skikkede til at vokse under de givne Fugtig- hedsforhold; man ser derfor ogsaa, at de forskellige Facies ikke — 119 — alene altid f0lger efter hverandre i samme Orden paa forskellige Stedor men tillige begynder vaesentlig i samme H0Jde over Grund- vandet. Hvad det sidste Punkt angaar, foretog jeg i Sommeren 1896 en Kaekke Bestemmelser af forskellige Formationsgra^nsers Hejde over Grundvandet bestemt ved Nivellement med Udgangs- punkt fra Vandoverfladen i Huller gravedo paa de laveste Steder i de Lavninger og Klitdale, livor Maalingerne fandt Sted. I Tab. 39 bar jeg som Eksempel givet Resultatet af Bestemmelsen af Erica- Formationens nederste og overste Grsense. Man vil maaske synes, at den fundne Hojde dog er ret forskelllg paa de forskellige Steder, idet Erica-Formationens nederste Grsense i de 10 unders0gte Til- faelde svingede mellem 30 og 85 Ctm. over Grundvandet eller, ret- tere, over Vandfladen i gravede Huller i den naermeste Lavning; men dels er, som naevnt, Grundvandstandens Hojde ikke direkte bestemt, dels var det anvendte Nivellerapparat meget enkelt, nemlig kun en for Tilfseldet af en stedlig Snedker lavet Sigtelineal med Waterpas; for det tredie, endelig, er Formationsgraensens Hojde bestemt uden Hensyn til Terrsenets Eksposition og Heldningsvinkel, der jo maa have en betydelig Indflydelse paa Bundens Udtorring Tab. 39. Fan0. Erica-Formationens nederste og 0verste Graenses Hojde over Giund- vandstanden Se iovrigt ' feksten. Tidspunktet for Under- s0gelsen Erica-Formationen nedei'ste Graense I overste vertikal Ud- Graense [ straekning 1 3. Bydal «/7 1896 30 Ctra. 74 Ctm. 44 Ctm. 4. — — 40 — 67 - 70 — 71 - 98 - 125 — 31 5. - 31 — 6. — 55 — 7. Ved den nordlige Fuglekoje . . — 40 - 70 - 30 - 8. - - — 53 - 103 - 50 - 9. - - — 59 - 76 - 17 — 10. - — 85 - 120 — 35 - 1. Sandflod Hede % 189G 51 — 53 - 96 - 83 - 45 2. .- 30 120 — Tab. 40. Nr. 1—4. Fan0: 1. Eiica-F'onnation; 'i. Galluna — Empetr um-Facies: 3. Agiostis-Facies; 4. Thymus — Salix — Psamma-Facies. 5. Klitslette s-est for Lonne ved Nymindegab: Erica-Formation. Se iovrigt Teksten. Carex Goodenoughii . . . — panicea Erica tetialix Galluna vulgaris .Salix repens Nardus strictus Empetrum nigrum . . . . Agrostis vulgaris Hieracium umbellatum. Thymus serpyllum Psamma arenaria Livsform G G Gh Gh N H Gh H H Gh G 42 46 50 50 20 48 50 36 40 48 10 48 20 4 32 38 40 34 22 10 44 10 28 42 46 36 14 60 50 48 o 30 Juncus anceps — squarrosus Luzula campestris Garex arenaria Festuca rubra Molinia coerulea Weingartneria canescens Drosera rotundifolia .... Viola canina — tricolor Potentilla erecta Genista anglica Lotus corniculatus Oxy coccus palustris Vaccinium uliginosum . . Pedicularis silvatica .... Veronica officinalis Galium silvestre — verum Jasione montana Hypochaeris radicata . . . G H H G H H H H H Th-H H Gh H Gh N-Gh H Gh H H H H 2 6 4 12 14 18 2 Points . Artstal . Antal Arler pr. VioDM.. 276 15 5,5 2 22 — — 2 18 24 8 4 26 12 2 16 2 — 20 18 2 ■ — 4 2 — 4 2 2 : 14 — 2 20 — 14 12 300 ! 334 I 270 2 3 3 1 2 3 4 6 14 12 6 17 6,7 16 271 16 5,4 — 121 — og derfor bor tages ined i Betragtning. Hvis man ved Bestem- melsen af Bundens Hojde over Grundvandet paa de enkelte Forma- tionsgraenser sammenligner Steder med samme Eksposition og samme Heldningsvinkel , og foretager et nojagtigere Nivellement end jeg bar baft Lejligbed til , vil man sikkert nok faa mere overensstem- mende Tal. Overensstemmelse i Fugtigbedsforholdene paa samme Forma- tionsgraense men paa forskellige Steder kan jo ogsaa bestemmes ved en Unders0gelse afSandets Fugtigbedsgrad i en bestemt Dybde og paa samme Tid; jeg skal Imidlertid ikke ber komme nsermere ind paa de Unders0gelser, som jeg i 1896 foretog i denne Henseonde; jeg baaber en anden Gang og i en anden Afhandling at komme tilbage hertil. Der er intet Sted i Landet, og mon der overbovedet findes noget Sted paa Jorden, bvor de af Fugtigbedsforboldene bestemte Facies-Roekker er saa rigt, saa smukt og saa overskueligt udviklede som netop paa Fan0. Jeg skal ber give et Eksempel paa en saadan Facies-Rsekke fra de laveste Partier i en af Lavningerne paa Sandflod Hede og op til Kammen af en af de lave Klitter, som omgiver Lavningen. 1. Littorella-Facies. 2. Heleocharis multicaiilis-Facies. 3. Aira setacea-Facies. 4. Lav Cyperace-Eng, nsermest: Rbynchospora-Facies. 5. H0jere Cyperace-Eng, nsermest: Carex Goodenougbii^ Facies. G. Erica-Formation. 7. Erica — Empetrum -Facies. 8. Galluna — Agrostis-Facies. 9. Tbymus — Salix — Psam ma-Facies. 10. Psamma-Facies. Af disse Facies bar jeg unders0gt Nr. 6 — 9 ved Hjselp af Stik- pr0ve-Metoden ; Resultatet ses af Tab. 40 Nr. 1—4. Samme Tab. Nr. 5 viser Resultatet af Unders0gelsen af en lyngklasdt Klitslette vest for L0nne ved Nymindegab; Forholdet i denne Klitslette ses at staa nairmest mellem Nr. 1 og Nr. 2 fra Fano. I Sammenligning med Bakke0ernes Heder er de smaa Klitbede- Partier ret artsrige og navnlig mere artstaette, og deres Gbamaefyt- Karakter er ikke naer saa udpraeget. — 125 — III. Saltbundsformationer. Lerbimd. For at pi-0ve Stikprove-Metodens Anvendelighed ogsaa ved Unders0gelsen af Saltbundsformationer har jeg unders0gt en Kaekke Facies i Marsken syd for Nordby paa Fan0 og paa „Gr0nningen" paa denne 0's Nordende. Resultatet heraf har jeg sammenstillet i Tab. 41. Nr. 1—6 er fra Marsken syd for Nordby: Fig. 17. Fan0; Marsken syd foi' Noidby: Den yderste Hand at Saliconiia- Formationen; Floden komraer. Nr. 1 . S a 1 i c o r n i a - F o r m a t i o n e n ; her er Salicornia herbacea eneherskende (Fig. 17 og 18). Nr.2-6. Glyceria-Formationen (Fig. 18), der gaar saa langt som Glyceria maritima er dominerende. 1 denne Formation kan der, idetmindste nogle Steder, adskilles fire Facies nemh'g, udefra Stranden indefter: Nr. 2. Glyceria— Salicornia-Facies (Fig. 18), hvor for- uden Glyceria maritima tillige Salicornia herbacea er dominerende, men denne sidste er her langt mindre kraftig end i Salicornia-Formationen. Desuden i Regelen enkelte Suaeda maritima, Triglochin mari- timiim og Aster tripolium. — 123 — Nr. 3. Glyceria— Suaeda-Facies, hvor foiuden Glyceria og Salicornia tillige Suaeda maritiwa er dominerende. Triglochin og Aster tiltagende. Nr. 4. Glyceria — Triglochin-Facies, hvor foriiden de i Nr. 3 dominerende tillige Triglochin maritimum er komnien til som dominerende Art. Salicornia svagt udviklet. Nr. 5, Glyceria — Aster -Facies: Foruden Glycerin er idetmindste ogsaa Aster triijolium dominerende, Sali- cornia staerkt vigende; Suaeda og Triglochin ofte ogsaa vigende. Plantago maritima og Spergularia media er komne til. Nr. 0. Glyceria — Plantago-Facies: OgsaR Plantago maritima er naaet op til at vasre dominerende Art. Denne Facies staar paa Overgangen til den nseste Formations hojere Bund. Angaaende den i Nr. 5 fremstillede Glyceria — Aster-Facies maa jeg bemserke folgende: Det Terreen, paa hvilket den i 1909 under- s0gte Glyceria — Aster-Facies stod, laa indenfor Glyceria — Triglochin's Terraen, men jeg t0r ikke sige, at det ligger hejere end dette. Da jeg i 1896 undersogte den samme Marsk, adskilte jeg efter Sken de samme Facies, som jeg iagttog nu i 1909; men den Glyceria — Aster-Facies, som jeg den Gang undersogte, laa udenfor og ikke som nu indenfor Glyceria — Triglochin-Facies, og saaledes har jeg ogsaa fremstillet Sagen i „Livsformen hos Planter paa ny Jord" (D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Raskke. Naturvidensk. og mathem. Afd. VIII. 1.); og den Glyceria— Triglochin-Facies, som jeg unders0gte i 1896 (Fig. 19), stod paa samme Terrsen, hvor jeg nu i 1909 fandt den i Nr. 5 fremstillede Glyceria — Aster-Facies; der var her endnu tydelige Rester af en forhen langt rigere Triglochin- Vegetation, idet der fandtes en Msengde Rester af d0de Triglochin- Tuer, I den Glyceria— Triglochin-Facies, som jeg nu i 1909 fandt, og som er fremstillet i Tab. 41, Nr. 4, er Triglochin maritimum ikke i nogen sserlig fremtraedende Grad dominerende, Hyppighedsgraden er jo kun 37, og den har maaske ogsaa allerede vaeret tilstede i 1896 men mindre udpraeget end nu i 1909, og navnlig kun lidet ud- prseget i Sammeniigning med den snerdeles fremtraedende Glyceria— Triglochin-Facies, som den Gang fandtes indenfor den dava^rende Glyceria — Aster-Facies. Hvorledes Uoverensstemmelsen mellem for — 124 — og nil skal forklare.s, skal jeg imidlertid ikke komme ind paa, t0r der er bleven foretaget en n0Jagtig Bestemmelse af Bundens Hojde i de forskellige Fades. Juncus Gerardi-Formationen. Paa Grund af at Engene var slaaede, da jeg i 1909 var paa Fan0, kunde jeg ikke under- S0ge denne Formation i Marsken syd for Nordby. Nr. 7 i Tab. 41 giver derimod en Fremstilling af denne Formation saaledes som den er udviklet paa den til Graesning anvendte „Gr0nningen" paa Nordenden af Fano. Foruden Juncus Gerardi var paa dette Sted Tab. 41. Fan0. 1. Salicornia-Formation; ll. Glyceria — Salicornia-Facies; 3. Glyceria — Suaeda-Facies; 4. Glyceria — Triglochin-Facies; 5. Gly- ceria — Aster-Facies; 6. Glyceria — Plantago-Faci es; 7. Juncus Ge- rardi-Formati on; S. Artemisia-Formation. Se iovrigt Teksten. Livsform 1 2 3 4 5 6 7 8 Salicornia herhacea .... Glyceria maritima Suaeda maritima Triglochin maritimum . . Aster tripolium Plantago maritima Glaux maritima Juncus Gerardi Festuca rubra Th H Th H H H H G H Gh . H 50 50 50 9 2 4 50 50 37 12 20 49 50 43 37 9 22 50 30 24 50 23 1 27 50 50 5 48 50 1 5 50 50 50 50 27 1 50 32 18 10 Artemisia maritima .... Statice armeria 50 Agrostis alba Lepturus filiformis Spergularia media Trifohum repens Erythraea pulchella .... H Th H H Th — 1 13 19 5 2 1 14 2- Points . . . ArLstal... AntalArterpr. 'IiodM.. . . 50 1 1 115 5 2,3 169 5 .3,4 188 5 3,8 214 9 4,3 250 8 5,2 254 10 5,1 163 7 3,3 m Fig. 18. Fa no; Marsken syd for Nordby; Ebbe; i Baygiuiuleii: den i Ebbe- tiden t0i'lagte SUkvade nied Landvindingsgr0fter; i Midten: h0jere Bund med t^t Salicornia-Formati on (m0rk); i Forgrunden: Glyceria-Forma- tionens ydeuste Rand (lys). Fig. 19. Fano: Marsken syd for Nordby: Glyceria-Formationens Glyceria — Triglochin-Facies. (18%). — 126 — tillige Glaux maritima, Plantago maritima og Festuca rubra domi- nerende; desuden var Statice armeria tilstede i betydelig Maengde. Artemisia-Formationen paa Fane's Nordkyst. (Tab. 41, Nr. 8). Artemisia maritima tilstede som dominerende Art. Paa den hojere Bund, som man kommer til, naar man fra Glyceria-Formationens inderste Facies kommer til Juncus Gerardi- Formationen, trseffer man ofte en Del Artemisia maritima^ uden at denne dog kommer til at dominere, statistlsk set, selv om den paa Grund af sin Sterrelse dominerer fysiognomisk. Hvor derimod Havet bar skyllet bort af Kysten ind til Juncus Gerardi-Formationens h0jere Terrsen, eller bvor Vandet bar brudt sig et Lob gennem et saadant Terraen nner Havet, trseffer man ofte en ogsaa statistisk set udprseget Artemisia maritima-Formation. Naar jeg ikke opferer den som en Facies indenfor Juncus Gerardi-Formationen, ligger det blandt andet deri, at Juncus Gerardi ikke altid ber er tilstede som dominerende Art, saaledes som det fremgaar af Tab, 41, Nr, 8. I foreliggende Tilfselde var foruden Artemisia tillige Glaux maritima og Plantago maritima dominerende. Hvad Livsform angaar er Salicornia-Formationen jo en ren Therofyt-Formation (Tab. 42, Nr. 1); men ogsaa i Glyceria- Formationens 2 — 3 yderste Facies (Tab. 42) er Therofyterne ikke blot statistisk men ogsaa fysiognomisk strerkt fremtraedende ; i Glyceria- Formationens 2—3 inderste Facies er foruden Hemikryptofyterne tillige Therofyterne vel statistisk set dominerende, men de er her smaa og fortrykte, tildels belt skjulte i Hemikryptofyt-Vegetationen ; praktisk set har de dog ogsaa her stor Betydning; Glyceria-Forma- tionen er som et Gsellegitter, der holder Lerpartikler og andre Smaa- dele tilbage til Bundens Vsekst, naar Flodbolgen i Ebbetiden alter gaar tilbage til Havet; og de smaa Therofyter, som i utallig Maengde fylder op mellem og under Glyceria-Planternes Skud, tjener i frem- traedende Grad til at 0ge dette Gaellegitters Taethed. Jo laengere man konmier ind, og jo hojere Bunden bliver, desto mei-e viger Therofyterne, og i Juncus Gerardi-Formationen forsvinder de naesten ganske (Tab. 42, Nr, 7); der er ingen Plads for dem her paa den med Hemikryptofyter og Geofyter taet bevoksede Bund. Saudbnud. Af Saltbundsformationer paa Sandbund har jeg kun foretaget en enkelt Analyse ved Hjaelp af Stikpreve-Metoden, nemlig langs en i 0jeblikket ved en Sandrevle afdaemmet Vig paa Vestsiden af det gamle Udlob ved Nymindegab, Den jevne, fugtige Sand- bund, der skraanede svagt fra Vandet op mod det hejere Terrsen, 127 - Tab. 42. Nr. 1— S. Fano: Nr. 9. Nymindegah. De paa Tallene i Tab. 41 og 43 grundede l)iologiske Formationsspektra. Se iovrigt Teksten. 1. Salicornia-Formation 2. Glyceria-F. : GlyceiJa— Salicornia-F. . . 3. — Glyceria- Suaeda-Facies . 4. — Glyceria — Triglocliin-F. . . 5. — Glyceria— Aster-Facies . . 6. — Glyceria — Plantago-Facies 7. Juncus Gerardi-F S. Artemisia niaritima-F 9. Beskyttet Sandstrand ved Nymindegab Points Arts- tal 50 115 169 188 214 250 254 163 115 1 5 5 5 9 8 10 7 8 Antal Arter pr. MioDM. 1 2,s 3,4 3,8 4,3 5,2 3,3 2,3 Livsform Ch H G Th 49 48,5 51 76 - 69 74,5 31 58 41 100 51 51,5- 49 24 31 19,5 6 11 — 5& Tab. 43. N y m i n d e g a b. Et Eksempel paa beskyttet Sand- bunds yderste Facies. Se i0vrigt Teksten. Livsform Juncus bufonius .... Th Th 41 Spergularia salina 23 Glyceria niaritima. . . H 18 Agrostis alba H 17 Glaux maritima .... H 5 Salicornia herbacea . Th 4 Sagina nodosa H ! 4 Triglochin palustre. . H 3 Points. . . 115 Artstal. . . .... ! 8 Antal Arter pr. '/].,aM.... ^,3 — 12i: var spredt bevokset nied isaer Juncus hufonius og Spergularia salina ; desuden isaer spredte Puder af Glyceria maritima og Agrostis alba. Som det ses af Tab, 43 og Tab. 42 , Nr. 9, er Therofyterne endnu dominerende; men hvis de ydre Forhold ikke forandres, vil Glijceria- og Agrostis-Puderne sikkert efterhaanden lukke sig over Bunden, og den nuvaerende Therofyt-Vegetation vil afl0ses af en Hemikryptofyt- Vegetation. Det er interessant at laegge Maerke til den Overens- stenimelse der er mellem Formationsspektret af denne Sandmaisks Fig. 20. Nymindegab: fugtig, saltholdig Sandbund ifaerd med at gro til; de smaa Tuer er Juncus hufonius og Sperfiularia salina; de brede Puder er Glyceria maritima og Agrostis alha. (Se i0vrigt Telcsten). yderste Facies (Tab. 42, Nr. 9) og Formationsspektret af Glyceria-For- mationens yderste Facies paa den rene Lerniarskbund (Tab. 42, Nr. 2). Rsekkefolgen af de i det foregaaende undersogte Formationer er i det vaesentlige besterat af Bundens Art. Benytter man nu de vundne biologiske Formationsspektra som Udgangspunkt , kan Danmarks Plantesamfund ordnes i f0lgende Formationsraekker: Stedsegronne Meso-Megafanerofyt- Formationer. — Naaleskov. L0vfgeldende Meso-Megafanerofyt-Formationer. — Begeskov, Ege- skov, etc. L0vf8eldende Mikrofanerofyt-F. — Krat. 1. 0) 3. — 129 — 4. Nanofanerofyt-F. — F, Eks. Porsmose. 5. Ghamsefyt-F. — Lynghede, Klokkelynghede, etc. 6. Hemikryptofyt-F. — Enge, vedvarende Grajsmarker, den lys- aabne Skovs Bundflora, etc. 7. Geofyt-F. — B0geskovens Bundflora. 8. Helofyt-F. 9. Hydrofyt-F. 10. Therofyt-F. — F. Eks. Salicornia-F. , den aarligt bearbejdede Marks Flora, etc. Af disse er Hemikryptofyt-Formationerne baade de artrigeste og tillige de mest artstoette af Danmarks Plantesamfund. Slutning. Hermed er det Slut med det til Belysning af de foreliggende Sp0rgsmaal indsamlede Materiale. Jeg bar i det foregaaende udviklet en Metode til Brug ved Formationsundersogelser; en Metode, ved hvis Hjaelp det er blevet muligt paa dette Omraade at komme ud over det subjektive Sk0ns usikre Standpunkt, idet Formationerne ved Hjselp af denne Metode kan talmsessigt begrgenses og karakteriseres uaf- hgengigt af subjektivt Sken. Og ved Unders0gelser af en Rsekke af vort Lands Plantesamfund bar jeg vist Metodens An- vendelse i Praksis. Endelig bar jeg vist, bvorledes de ved denne Metode fundne Hy ppigbedstal for de enkelte Plantearter kan benyttes ved formationsbiologiske Unders0gelser, naar det gselder om, under Hensyntagen til Formationslserens Fordring om Massens, Valensens Betydning, at omssette floristisk- systematiske Enbeder i biologiske Enheder eller i det Hele taget Enheder af anden Art end de floristisk-syste- matiske; som Eksempel bar jeg vist dette ved, med de ved Metoden vundne Hyppighedstal som Mellemled, at omssette de floristisk- systematiske Enheder til Livsform-Enheder og derigennem tillige vist, bvorledes Danmarks Plantesamfund lader sig gruppere i Formations- rsekker talmsessigt karakteriserede ved de dominerende Livsformer. Jeg mener, at det berigennem er lykkedes at tilvejebringe et eksakt Grundlag for en sammenlignende Formations- Isere, hvorved man kommer ud over den Vanskelighed, der ligger Botanisk Tidsskrift. HO. Bind. 9 — 130 — i, at de forskellige Omraaders Flora har forskellig floristisk-syste- matisk Sammenssetning, en Vanskelighed, der hidtil har uinuliggjort en eksakt Sammenligning, saa laenge man ikke havde et Middel til at omssette de floristisk-systematiske Enheder i Enheder af anden Art, f. Eks. biologiske. Jeg har i tidligere Arbejder udviklet, hvorledes de store plante- klimatiske Omraader kan begraenses og karakteriseres ved det paa Livsformernes Statistik grundede almindelige biologiske Plant e- klima-Spektrum; jeg har nu her vist, at indenfor disse store Omraader kan , i Formationslseren , de enkelte Formationer be- stemmes og karakteriseres ved biologiske Formationsspektra, og saaledes, at Formationslaerens Fordring om Hensyntagen til Arternes Valens sker Fyldest. Metoden og Undersogelserne er fremkomne som Resultat af Studier, der skal tjene som Forberedelse til en paatsenkt biologisk- plantegeografisk Studierejse i Middelhavslandene i Vinteren 1909 — 1910. En skonsmagssig Vurdering af de enkelte Arters Hyppigheds- grad i de enkelte Formationer er ganske usikker selv i en Flora, med hvis Arter man er fuldt ud fortrolig; men det er langt vanskeligere, for ikke at sige umuligt, ad denne Vej at naa til et brugehgt Resultat i en Flora, til hvis Arter man ikke har dette fortrolige Kendskab. Skal man paa en blot tilnaermelsesvis korrekt Maade sk0nsmagssig bedomme de enkelte Arters Hyppighedsgrad i en Flora, i hvilken mange Arter er en ubekendte, raaa man forst laere disse Arter at kende ; men Folgen er, at man i den forholdsvis korte Tid, som man i Almindelighed kan ofre paa de enkelte Steder, ikke naar noget brugeligt Resultat. Ved Hjselp af Stik- pr0ve-Metoden er der idetmindste aabnet Mulighed for en Under- sogelse ogsaa af en Flora, hvis Arter man ikke i Forvejen kender, selv om en saadan Undersogelse naturligvis her er langt mere tids- r0vende end i en Flora, man kender. Muligheden for Metodens Anvendelighed i en Flora, man ikke fuldt ud kender, beror paa, at man ikke behever forst at Isere de forekommende Arter at kende, for man kan gaa til Bestemmelsen af Hyppighedsgraden; man behover jo nemlig kun at be- stemme de i det nodvendige Antal udtagne Pr0ver fore- kommende Arter; man beh0ver ikke engang at bestemme disse Arter straks paa Stedet, hvilket jo ogsaa i mange Tilfaelde, f. Eks. i Mangel af Blomst, Frugt, osv., vil vsere ug0rligt; man kan meget godt vente med Bestemmelsen, indtil man er vendt tilbage fra — 131 — Rejsen og kan benytte et Museums og et Biblioteks HJEelpemidler. Men der fordres, at man er i Stand til at adskille de Arter, som findes i de enkelte Prever, selv om man ikke kan give dem Navn; og denne Fordring b0r man vel ogsaa kunne stille til enhver videnskabelig skolet og erfaren Botaniker, som vil give sig af med Formationsunders0gelser udover den turistmaessige Buket- Metode. Vel vil man ofte komme til at tage Fejl paa samme Maade som Botanikerne hidtil bar gjort, selv naar de havde Ad- gang til de Ibrskellige Hjaelpemidler ; men hvis man g0r sig til Kegel at adskille saa mange systematiske Enheder, som et botanisk 0vet 0je er i Stand til, vil Fejlene i saa godt som alle Tilfaelde — ja man kan vist godt sige i alle, hvis det er en skolet Botaniker, der foretager Unders0gelsen — gaa i den Retning, at der adskilles flere Arter end man saedvanlig plejer at adskille i den foreliggende Flora, idet man ogsaa kommer til at opf0re Varieteter og Former som Arter; men disse Fejl rettes let ved Materialets Bearbejdelse i et Museum efter Rejsens Slutning. I den f0rste Prove, man tager, adskiller man paa denne Maade saa mange Enheder, som et botanisk 0vet 0je kan se; de man kender eller kan bestemme paa Stedet, kan straks indfores under Navn i Listen og behover saaledes ikke at rnedtages; de, man ikke kan bestemme paa Stedet, faar i Listen hver sit Nummer i Stedet for Navn, og det samme Nummer fastbindes til et Individ af hver ^Art", som medtages til den nseste Prove, der undersoges; og saa- ledes fortseetler man fra Prove til Prove, indtil man bar undersogt det nodvendige Antal Prover: de ubestemte men nummererede Planter opbevares torrede eller paa anden Maade , f. Eks. i Schwein- furth-Kasse, og kan saa bestemmes efter Rejsens Slutning ved Hjaelp af alle nodvendige Hjsepemidler, hvorefter Numrene i Listen erstattes med Navne. Ved Bestemmelsen fremgaar, hvor man bar adskllt Former, som ellers henfores til samme Art, hvorved altsaa denne Fejl rettes og Rettelsen indfores i Listerne, i hvilke hvert Kast, o: hver Prove, bar sin bestemte Plads, Den modsatte Fejl, at slaa flere Arter sammen til en, kan ikke senere rettes, og derfor maa man adskille saa meget som muligt for at undgaa denne Fejl. Det er en Selvfolge, at hvis man kun opholder sig en kortere Tid paa de enkelte Steder, hvor man foretager saadanne Under- sogelser, saa vil det Forhold let indtrsede, at man ikke faar alle de Arter med, som vilde findes i de enkelte Prover, hvis alle de 9* — 132 — Planter kom med , der paa de forskellige Tider af Vegetations- perioden voksede paa det unders0gte Areal indenfor Pr0vernes Piammer; selv om der af nogle endnu er visiie, bestemmelige Rester tilbage, kan andre, f. Eks. L0gv8ekster, vsere totalt forsvundne fra Jordens Overflade. Det Billede, som Unders0gelsen giver af vedkommende Formation, er derfor ikke et Billede af Formationen som Helhed, men en bestemt Ssesons Aspekt. I Lande eller i Formationer, hvor der er stor Forskel paa det levende overjordiske Plantedaekkes Udseende og Artssammenssetning paa de forskellige Tider af Vegetationsperioden, maa Formationsfremstillingen jo netop forme sig som en Rsekke Sseson-Aspekter, selv hvor man bar Lejlighed til at folge Vegetationen gennem hele Vegetationsperioden. Det er ikke engang i alle Tilfaelde at man beh0ver at med- tage de paa Stedet ubestemmelige Arter; saaledes hvis Opgaven ikke tilllge er den at bestemme Formationens floristiske Sammen- ssetning og de enkelte Arters Valens, men kun f. Eks. den, at faa en Fremstilling af det biologiske Formationsspektrum; i Stedet for at opf0re et Point for hver Art, man trseffer i den enkelte Prove, opforer man et Point ved den Livsform, hvor til Arten ses at h0re. Denne Fremgangsmaade kan i hvert Tilfselde anvendes i artsfattige Formationer og i Formationer af vel adskilte Arter. Selv om en i0vrigt skolet Botaniker ikke kendte en eneste af de Arter, der sammenssetter de forskellige Facies paa Jyllands Heder, vilde han alligevel paa denne Maade med Lethed og Sikkerhed kunne bestemme disse Plantesamfunds biologiske Formationsspektra. Tal er Videnskabens Versefodder; Vers kan halt.e, Videnskabs Tal ligesaa; jeg haaber, at de i denne Afhandling givne Tal ikke skal befmdes at halte mere end menneskeligt. Blide, den 6te September 1909. 17—11—1909. Observations on the corrugated rim of Nepenthes. (With 16 Figures in the Text and a Danish Summary). By Fr. Heide. 1 he leaf of Nepenthes has always attracted the attention of morphologists and in the course of time the most various morphological explanations have been tried on this organ; nevertheless we must confess that the results have always been more or less problematical, and the opinions on this difficult subject differ very much. In some of these efforts to find new morphological explanations a few of the pitcher-organs, as the lid and the lateral wings, have been assumed to be able to yield a sort of foundation, and the anatomy as well as the mode of development of these organs have therefore been studied more in details. This has never been the case with the corrugated rim. The interesting pitcher-margin has always been treated most superficially, and what we find about it in literature is imperfect or erroneous. I have felt inclined to publish my results so much the more as former deficiencies and errors on this point have not been altered in a modern work: "Nepen- thaceae", by Dr. Macfarlane, Octob. 1908, a book which other- wise will be reckoned among our best compendia in the study of Nepenthes. The materials for my investigations are fetched, partly from the species and hybrids growing in the Botanic Gardens of the . University {N. Allardi, N. Dormanniana, N. gracilis, N. Mastersiana, N. mixta, N. Paradisiae) partly from the collections in the Copen- hagen Botanic Museum {N. melamphora and N. ampullaria). I beg to express my most respectful thanks to Professor Eug. Warming for the great interest, which he has always shown to my work. Likewise I wish to thank Professor V. A. Poulsen for his many valuable hints. — 134 - 1. Development and Morphology of the Collar. The development of the collar has formerly been mentioned by Faivre and Mac far lane. Faivre's(3) description is very unclear, and contains no explanation at all of the question, as to where in the adult pitcher-rim the primary margin is to be found. He says: "De chaque cote de la saillie mediane (of the lid), un arceau se prononce et isole, en formant voiite, I'opercule d'avec la parol urnaire; celle-ci se dejette en dedans, formant de chaque cote de I'opercule comme une saillie en corne d'abondance; telle est I'origine du bourrelet qui borde I'ouverture operculaire et dont, au debut, la constitution histologique semble la meme que celles des autres parties de la parol" (pag. 196). The stage of develop- ment shown in Faivre' s paper is the same as that in my Fig. 1. Macfarlane (11) says more peremptorily, in 1889: "The mode of formation of the corrugated margin is easily explained. It results from flattening out the orifice rim externally and internally and curving over of each upon itself" (pag. 259). Macfarlane here evidently takes all the corrugated rim to be the primary margin, but there is also, besides this, the possibility of the latter existing either in the outer or in the inner border of the collar. This question is so much the more interesting, as Macfarlane (13), in 1908, explains the mode of formation of the collar in a manner, quite different from that of 1889. He says: "The typical peristome (or corrugated rim) is formed in part from incurving of the margin, which up to the period of opening of the young pitcher is a uniform rim that projects upward under the closely fitting lid. In part also it results from growth and recurving of a circular area below the rim, that appears as a circular swelling, below and outside of the lid in the young pitcher" (pag. 9). On investigating but a few stages of the development of the young rim, it will be absolutely clear that the two said explanations are not only quite erroneous, but that they are arrived at without any preceding investigation. As the figures 1 — 7 show, the primary pitcher-margin is to be found at the outer margin of the adult collar, while the inner margin of this organ, which later on is furnished with marginal glands, arises as a circular swelling on the inner side of the young pitcher. The corrugated surface of the rim must, consequently, be considered as part of the inner wall, which thus appears in three modifications: 1. corrugated surface of the rim, 2. conducting, and 3. detentive surface of the pitcher cavity. On investigating the margin of the young pitchers, yet in- — 135 — eluded in the bud, one will never find any trace of a collar. As shown in Bower's (1) and Hooker's (7) figures, the margin is here of a smooth, chubby shape all around the pitcher orifice. In young stages it is erect, in older a little more inclined towards the middle-keel of the lid. Fig. 1 {N. Mastersiana) shows a, section through the lid and margin of a young pitcher, which has recently left the bud. From this it will be seen that the development of the col- lar, as well as that of the glands, from the pitcher cavity etc., takes place en- tirely outside the bud. At c is seen a sharp furrow, in which the border of the lid is pressed. The swelling beneath this point is, as mentioned above, supposed to be the first stage of the outer part of the collar (Macfarlane(13), 1908). The other characters of this stage are: The outer sur- face of the pitcher and lid is covered with long, bran- ched hairs; peltate hairs do not exist heje. On the Fig. 1. N. Mastersiana. This section, as well as the following (Fig. 2 — 7), are vertical through the lid and parallel with the corrugations of the collar. The young pitcher has recently left the hud. The letters of the figures 1 — 7 have the same meaning throughout: ha = hadrome; pi = plerome; sp = spiral cells; a = the outer border of the collar ; b = the inner border of the same, later on furnished with marginal glands; c = the furrow, in which the border of the lid is pressed; a — b = other hand, they are abund- the corrugated surface; st = stomata: mg == ant on the part a — c, where marginal glands, they are mingled with the long, branched ones. The same is the case on the part of the inner side of the lid turning towards a — c. On the other part of the inner lid-surface peltate hairs are seen here and there, and somewhat dispersed also stomata, lifted by little swellings above the surrounding level (Fig. 15—16). As far as I know, it has not been mentioned before that stomata exist here^); on the contrary ^) Se the note on page 147. 136 Wunschmann (14) (1872) maintains that they are absent from all the inner side of the pitcher. (On the "lid" of Sarracenia they are found on both sides). (Hooker (8) 1874. Zipperer 1885). Their absence from the inner surface of the pitcher — and the inner surface of the cavity and that of the lid must evidently be regarded as morphologically identical — was, in the opinion of Wunschmann, a confirmation of the explanation that the inner pitcher-surface was corresponding to the upper surface of the "phyllodium", and the outer surface of the former to the lower of the latter. He says : "Diese Ver- muthung findet in der Entwickelungsge- schichte des Blattes ihre Stiitze und stimmt auch iiberein mit einer anatomi- schen Thatsache. Ich fand namlich, dass die aussereFlache der Becher stets Spaltoff- nungen besass, wah- rend solche auf der inneren Flache nie vorhanden waren; ein Verbal tniss, wie es bekanntlich fiir die Unter- und Oberseite der Blatter die Kegel ist" (pag. 7). On this stage of N. Mastersiana they are only found on that swelling of the lid, which is placed in the pitcher cavity. Attractive lid-glands are not yet developed. In the parenchyma, as well in the pitcher as in the lid, especially near the outer walls of both, some edged empty cells are found; it is undoubtedly these which are given by Fenner(4) in his Fig. 13, Tab. X, and are mentioned there as "Intercellularraume". They are, however, cells which later on are developed as spiral cells, and are studied in details by Kny and Zimrnermann (10). Already on this stage there is a beginning spiral-shaped thickening of their walls. Fig. 2 shows a stage, a Fig. 2. N. Allardi. The stage a little older than that in Fig. 1. 137 little older, of N. Allardi. By growth in the sub-epidermal layers a swelling, at b, has risen. This is the first beginning of the inner part of the rim. The surface a — h, later on developed as the corrugated surface, is here a little concave. As in Fig. 1, the outer surface is covered with long, branched hairs. Here and there are also seen peltate hairs, which are like- wise in majority on the face a — c, and on the adjacent part of the lid. On the swelling of this, which is here greatly developed, they are of a considerable size. Stomata on the inner side of the lid are not seen here. Spiral- cells, not yet fully developed, exist as in Fig. 1. It was re- markable, that all the sections, treated with Potassium hy- drate at once showed a deep brown hue, especially in the hairs; even with a weak solution of the said liquor the phenome- non appeared. The supposition that the contents might be Tan- nin, was to be confirmed by treatment of the objects with 1. Sulphate of Iron, 2. Bi- chromate of Potassium, 3. Ghlorzink of [odine, 4. The Reagent of Gardiner-Rose. In young stages the Tannin occurs both in the hairs, and in the outer and inner undifferentiated epidermis of the pitcher. As to what biological part the Tannin- plays in these organs of Nepenthes, it has hitherto been quite im- possible to say the decisive word. Fig. 3, a section through the rim of N. Mastersiana, shows plainly the two parts of the collar, a the outer, h the inner; the level a — h is more concave. The outer surface of the pitcher and its lid is furnished with comparatively few of the long, branched hairs; peltate hairs, on the other hand, appear abundantly. It seems, also with regard to other species, that the peltate hairs develop, when the long, branched ones begin to fall, peltate hairs being seen in various young stages of development. The face Fig. 3. N. Mastersiana. s = sheath, filled with Amylum. — 138 a—c and the inner side of the hd are covered as in the younger pitchers. Numerous spiral cells with a fully developed spiral fibre are found. The fibre gives here, as in the adult plants, reaction of Cellu- lose with Ghlorzink of Iodine, a fact already stated by Kny and Zimmermann (10). The vascular bundles, studied in details byZacharias(15), are surrounded by a sheath, filled with Amylum, which probably yields material to the later developed sclerenchyma- cortex around the bundles. Young stages of lid glands, with their flaps, are seen here, and stomata occur dispersed all over the inner side of the lid. The surface a~b is yet uncorrugated, whereas the first trace of marginal glands has appeared. The swelling, bearing them, is of the largest extension between Fig. 4. N. mixta. The pitcher was but half open. Section through the incurved part of the collar. them, on the spots where the teeth are formed later on. In the stage shown i Fig. 4 (iV. mixta) all the organs of the adult pitcher are developed and nearly qualified to func- tion. The time chosen, was when the pitcher was but half open, and the section was laid through the part of the collar, which was yet incurved. When the lid rises and uncovers the pitcher orifice, the outer border of the collar a Fig. 5. N. ampullaria. Young stage, d = scleren- chyma; Ig = attractive gland of the outer lid- surface. 139 — Fig. 6. N. amimllaria. Nearly adult stage. jf»,9 = peptic glands ; cs = conducting surface. bends outward and takes its place near the outer wall of the pitcher. In this part of my investigations the development is studied on species, where the outer and inner part of the collar were of almost equal size. As to N. gracilis and N. ampullaria the question will be treated in Part II: The epidermal for- mations on the corrugated rim. To what degree the collar is de- veloped in seedling-leaves, t have not been able to investigate, and likewise my materials have not allowed a close examination of the develop- ment of the marginal glands. Litera- ture contains but very little about this matter, though the glands have been investigated by authors like Gib- bons-Hunt, Faivre, Al. Dickson andMacfarlane. Gibbons-Hunt(9) discovered them in 1874; Faivre (3) mentioned them in greater length, certainly without knowing anything of Hunt's paper. Alexander Dickson (2) has reached the same result as Faivre, but speaks nowhere of the two preceding in- vestigations. Macfar- lane seems likewise not to take notice of Faivre; in 1893 he has a short remark on the development of these glands (13), about the exactness of which one cannot help feeling alittle doubt. The marginal glands are supposed to secrete honey (Hooker (8), Goebel(5). Hein- richer(6), Macfarlane (13) etc.); but in one case on\Y {N. gracilis) I have succeeded in indicating it by Feh ling's liquor. Fig. 7. N. gracilis. Recently incurved collar, cs = conducting surface. — 140 — A few further peculiarities in Macfar lane's new book must be mentioned. In N. hicalcarata the collar, as it is well known, bears, near the place where it is connected with the lid, two long spines, turning their points against the cavity of the pitcher. The utility of these has been explained in several odd fashions, one of which in a renovated form appears in (13): "Burbidge's ex- planation of their significance seems good. He observed in North Borneo that the pitchers of many species are visited by the small rodent Tarsius spectrum. Perched on the pitcher margin, it bends in its head and neck, scoops out the caught insects and devours them. But if it attempts such action with N. hicalcarata the two sharp spines often transfix it by the nape of the neck, and tumble it into the pitcher, or frighten it from attempting such action on other pitchers of the species. Another suggested explanation of the spines has recently been made, by supposing that they exude honey drops by their tips from a few marginal glands that are so placed as to cause an insect that attempts to sip, to drop off into the pitcher cavity. Such may be a partial reason for their gradual evolutionary selection and development, but Burbidge's view seems more natural" (pag. 10). Dr. Macfarlane does not seem very particular in choosing his explanations. Also in the following remark the author shows a more than ordinary confidence in the power of the natural selection: "That these alluring nectar glands should wholly or mainly be confined to the lower laminar surface is appropriate and explicable on principles of natural selection, when one remem- bers that insects in the tropics usually run along that area, and so shelter themselves from the observation of enemies" (pag. 17). Such explanations do not, in the slightest degree, contribute to clear up the causes of the said phenomena, and this tendency to regard "Natural Selection" as an explanation of all difficult problems was, as far as 1 know, foreign to Darwin's train of ideas. n. Epidermal Formations ou the Corrugated Rim. The corrugated surface of the collar is of a special interest. Besides the great corrugations, which as well on the outer as on the inner border of the collar are pointed, and of which Faivre says that they are "places comme a cheval sur la parol de I'urne", there runs over each row of epidermal cells, along the large ones, a 141 smaller corrugation, shaped in a peculiar manner. All this exceed- ingly combinated surface reflects the light looking, as if it were covered with honey. In connexion with the colours of the rim this circumstance perhaps may serve to allure the prey. The great corruga- tions have been explained by Wunschmann (14) in a more sur- prising than correct fashion. He says: "Gharakteristisch fiir den Habitus der Becher sind auch noch die Rander ihrer Miindungen. Hier namlich treten die Gefassbiindel aus dem Parenchym des Bechers hervor und bilden den geringelten Saum der Bechermiindung, Fig. 8. N. mixta. Section parallel with the corrugations of a young collar, a = the outer border of the collar. The stage of development is corresponding to that in Fig. 4. Fig. 9. 1 N. mixta. Section parallel with the corrugations in the middle of the collar. Cuticle removed. Stage of development: Fig. 4. Fig. 10. N. mixta. Vertical section through the small corrugations. Cuticle pointed, a, b = prolongations; stage of development: Fig. 4. ^-c Fig. 11. N. mixta. Vertical section through the large corrugations. Cuticle pointed, a, b, c = prolon- gations of the three adjacent cells. Stage of development: Fig. 4. der bei den verschiedenen Arten in verschiedenen Modificationen auf- tritt" (pag. 7). Macfarlane has already in 1893 given a figure of the large corrugations, and later on, in 1908, he has made a further short remark on the epidermal cells of the corrugated part: "The corrugated surface of the peristome consists of highly cuticularized epider- mal cells arranged in radial rows, and neatly fitting into each other by oblique walls. The surface of each cell is delicately striated 142 radially, while the end of the cell that is towards the mouth of the pitcher may slightly overlap the adjacent end of the next cell within" (pag. 18), To this view I shall make a few additions. Fig. 12. N. Allardi. Section through the small corrugations. Lignification pointed; a = prolongation of the adjacent epidermal cell. Adult pitcher. Fig. 8 shows a section parallel with the corrugations of a young pitcher of N. mixta (stage of development corresponding to Fig, 4). The pitcher was not quite open: The foremost part of the lid was free, and the collar was here partly incurved to its final position, a is corresponding to the outer border of the collar. Here is plainly seen the change from the ordinary epidermal formation of the outer wall to the corrugated surface. The cells on this border are prolonged, without having for- med, however, any connecting face ; the cuticle is here extremely feeble. The nearer the cells are placed to the inner border, the more pronounced is the bending towards the cavity of the pitcher and overlapping of the adjoining cells; a thick cuticle is here formed on their upper part (Fig, 9), The prolongations overlapping the adjacent cells are awl-shaped, and quite imbedded in the cuticle. They form long continuous lines, which are seen as the low corrugations. On the large corrugations they are much longer than in the valleys Fig. 13. N. Allardi. Section through one of the large corrugations. Lignifica- tion pointed a, h, c = prolongations. Adult pitcher. 143 — Fig. the 14. N. gracilis. Section parallel with corrugations. Lignification pointed. Stage of development: Fig. 7. between these , as shown in Fig. 10 and 1 1 , two sections across the corrugations, a is the epidermal cell, b the prolongation from the adjacent one, etc. Later on the cells, and especially their prolongations, are thick- ened and lignified, a phe- nomenon otherwise somewhat rare in epidermal cells. In Fig. 12 (a section across the corrugated rim of iV. Allardi), the lignified parts are shown by punctions. The lignification indicated by Phloroglucin- muriatic-acid, occurs in the epidermis and the middle lamellae of the subepidermal layer; in the large corrugations, however, the lignification also stretches through all the parenchyma (Fig. 13). No doubt as well the shape of the collar and its surface as the lignification may augment the inflexibility of the rim. On the surface of the rim below the marginal glands, the prolongations from the epidermal cells are directed towards these, away from the cavity of the pitcher. Here the corrugated forma- tions turn into the typical conducting sur- face, extending in the various species over more or less consider- able part of the inner pitcher- wall. In N. gracilis^ where the inner part of the collar is very short, the con- ducting surface is large (Fig. 7) ; in N. ampullaria quite the reverse takes place (Fig. 6). Here, as Macfarlane (12) states, most of the inner part of the collar evidently functions as a conducting surface, af- fording a very insecure foothold for insects, but his description of Fig. 15. N. Mastersiana. Stomata of the inner side of the lid. Stage of development: Fig. 1. — 144 — the real conducting surface in this species seems to me a little erron- eous. He says: "The conducting surface, represented by a narrow glabrous band internally at the top of the tube, is functionless, and small digestive glands thickly cover the whole inner cavity", (pag. 421). No doubt small digestive glands cover almost all the inner pitcher-wall, beginning close at the spot where the collar rises, and the conducting surface Uke- wise is functionless, but, stretching however over the lower surface of the inner part of the collar, it isnotlimited to a narrow band at the top of the tube (6 — c, Fig. 6). There seems to exist a sort of correlation between the extension in depth of the conducting Fiff. 16. N. Mastersiana. Siomata „ i .i • x- j.i • i f\, . ., f.v, ,1 ct surface and the size of the mner part of the inner side of the hd. Stage ^ of development: Fig. 3. of the rim, a correlation of which N. gracilis and N. am2Jullaria are here taken as types. In the former the growth at h (Fig. 7) is greatly limited, and the conducting surface stretches along the inner pitcher- wall, whereas in the latter an important growth at h forces the conducting surface out on the lower side of the incurved rim. Unquestionably the constitution and development of the collar in the various species must be taken into account, when the genealo- gical connection of the Nepenthes-s^ec\es shall be traced, as Mac- far lane has done; but I do not think that he is quite right in regarding the collar of N. ampuUaria as a more primitive form than that of N. gracilis. Copenhagen, 17. April 1909. Resume. I. Kravens Udvikling eg Morphologi. A. To fejlagtige Meninger om Kravens Udvikling er tidligere anfert: a. Hele den rillede Overflade skulde svare til Kandens oprindelige Rand, som under Vaeksten blev fladet ud. (Macfarlane (11) 1889). b. Den oprindelige Rand skulde findes, forsynet med Randkirtler, i Kravens indadbojede Del, og den udadbejede Del fremkom da ved — 145 — Vaekst af Partiet under Laagets Tilhseftningssted (c. Fig. 1) (Mac- farlane(13) 1908). Fejlen skyldes i begge Tilfelde, at Forf. overhovedet ikke bar under- S0gt Udviklingsgangen. B. Kandens oprindelige Rand maa paa den voksne Kande S0ges i den udadb0jede Del (a. Fig. 1 — 7); den indadbajede fremkommer ved Vaekst af en ringformet Haevning paa den unge Kandes Inderside {b. Fig. 1-7). G. Kravens rillede Overflade ska! saaledes betragtes som en ny Modifika- tion af Kandens Inderflade. D. Spalteaabninger findes paa Laagets Inderside, saavel i unge som voksne Stadier. Medens de tidligere var kendt fra Indersiden af Sarracenia- kandens Dffikke (Hooker (8) 1874, Zipperer(16) 1885), bar dette ikke vgeret Tilfaeldet med Nepenthes ^). For Wunschmann spillede deres Fra- vaerelse en Rolle ved Tydningen af Kandens morphologiske Vaerd. (Wunschmann (14) 1772). E. Skjoldhaar uddannes forst paa Ydersiden af det unge Kandeanlteg, naar de lange, grenede Haar begynder at falde af. F. De endnu ikke fjerdigdannede Tracheideceller, som findes i unge Kandeanlaeg, er tidligere opfattede som Intercellulaerrum. (Fenner (4) 1904). G. Garvesyre forekommer i de unge Kanders Haar, samt i deres indre og ydre Epidermis; dens biologiske Betydning er endnu ukendt. II. Kravens Overhudsdannelser. A. Paa Kraven findes tre Former for Overhudsceller: a. Celler af samme Beskaffenhed som paa Kandens Ydervgeg beklaeder Undersiden af Kravens udadbojede Del (morphologisk lig med Kandens ydre Overflade); Overgangen gennem uregelmaessigt for- laengede Celler ved den ydre Kant (Kandens oprindelige Rand) ses i Fig. 8. b. Tykva^ggede, forveddede Celler med sylformede Forlsngelser rettede mod Randkirtlerne findes paa hele Kravens Overflade og en Del af den indadbojede Parts Underside. Disse dgekkes af en tyk Cuticula (Fig. 9—14). c. Flade, voksklaedte Celler som Glidefladens, med hvilke de staar i ja3vn Forbindelse^ beklaeder Resten af Kravens Underside. De to sidste Celleformer tilharer morphologisk Kandens Inderside. B. Rillerne paa Kravens Overflade er to Slags: a. Lave Riller, dannede udelukkende af Overhudscellerne med deres Forlaengelser. 1) Se JS'oten Side 147. Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. lU — 146 — b. H0je Riller, tillige dannede af de underliggende Parenchymlag ; (af Wunschmann fejlagtig opfattede som Karstrengdannelser). Begge Slags er forveddede gennem hele deres Udstraekning, hvorved de aabenbart tjener Afstivningen af Kandens Munding. G. N. gracilis og N. ampullaria viser to Typer af Kraven: a. Stor udadbajet Del, kort indadbajet; Glidefladen strsekker sig langt ned paa Kandens Inderside (Fig. 7). b. Lille udadbejet Del, stor indadbojet, med funktionslas Glideflade paa sin Inderside (Fig. 6). D. Kravens morphologiske Forhold faar Betydning for Forstaaelsen af Nepenthesarternes Systematik. Macfarlane's Tydninger i denne Hen- seende maa anses for delvis upaalidelige, da de ikke hviler paa noget Kendskab til Kravens Udviklingshistorie. Literature. 1. F. OrpenBower:On the Pitcher of Nepenthes: A study in the Morpliology of the leaf (Annals of Botany, vol. Ill, 1SS9, pag. 239). 2. Alexander Dickson: On the Structure of the Pitcher in the Seedling of Nepenthes, as compared with that in the Adult Plant. Preliminary Note, (Proceedings of the Royal Society of Edinburgh. Session 1883 — 84, vol. XII. pag. 133. See also: Gardiner's Chronicle XX, 1883, pag. 812). 3. M. E. Faivre: Recherches sur la structure, le mode de formation et sur quelques points relatifs aux fonctions des urnes chez le Nepenthes destilla- toriaL. (Memoires de TAcademie des Sciences, Belles lettres et Arts de Lyon. Classe des Sciences, vol. XXII, 1876—77, pag. 175). 4. C. A. Fenner: Beitrage zur Kenntnis der Anatomie, Entvvickelungsgeschichte und Biologie der Laubblatter und Driisen einiger Insektivoren. Inaugural- Dissertation. Miinchen 1904. (Flora vol. XCIII, 1904, pag. 358). 5. K. Goebel: Pflanzenbiologische Schilderungen. 2. V. Insektivoren. Marburg 1891—93, pag. 93). 6. E. Heinricher: Zur Biologie von Nepenthes, speciell der javanischen N. melamphora Reinw. (Annates du jardin botanique de Buitenzorg, Leiden 1906, vol. XX, pag. 277). 7. J. D. Hooker: On the Origin and Development of the Pitcher of Nepenthes, with an Account of some new Bornean Plants of that Genus (Transactions of the Linnean society of London, vol. XXII, 1859, pag. 137). 8. J. D. Hooker: Address to the Department of Zoology and Botany (Report of the British Association. Belfast 1874, pag. HI). 9. J. Gibbons Hunt: in Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia 1874, (pag. 144). 10. L. Kny & A. Zimmermann: Die Bedeutung der Spiralzellen von Nepenthes. (Berichte der deulschen botanischen Gesellschaft, vol. Ill, 188.5, pag. 123). — 147 — 11. J. M. Mac far lane: Observations on Pitchered Insectivorous Plants. I. (Annals of Botany, vol. 1889, pag. 254). 12. J. M. Mac far lane: Observations on Pitchered Insectivorous Plants. II. (Annals of Botany, vol. Vll, 1893, pag. 420). 13. J. M. Macfarlane: Nepenthaceae. (A. Engler: Das Pflanzenreich. Leipzig 1908). 14. E. Wunschmann: Ueber die Gattung Nepenthes. Inaugural-Dissertation. Berlin 1872. 15. E. Zacharias: Ueber die Anatomie des Stammes der Gattung Nepenthes. Inaugural-Dissertation. Strassburg 1877. 16. Paul Zipperer: Beitrag zur Kenntnis der Sarraceniaceen. Inaugural- Dissertation. Miinchen 1885. Note to page 135. In his 4th edition of „Physiologische Pflanzenanatomie", Dec. 1909, Haberlandt mentions some new investigations on tlie conducting surface of the Nepenthes-pitchev. He maintains, partially after Bobisut. that the small cells, here found dispersed over all the wax-covered conducting surface of the pitcher, are deformed stomata. The case is very interesting, and without doubt he is quite right. But Haberlandt says, that these small cells already were seen by Go eb el — already De Bary (1877) and Wunsch- mann (1872) mentioned them. p, -u 28—2—1910. 10* Om Vsekstens Variation hos vore Skovtraeer med sserligt Hensyn til den saakaldte „Spredningsevne". Af L. A. Hauch. I Botanisk Tidsskrift Bd. 26 (S. 275—282) Andes en Afhand- ling betitlet: Om den saakaldte „Spredningsevne" hos vore Trae- arter, hvor jeg har S0gt at oplyse den Indflydelse, som Kulturens st0rre eller mindre Taethed udover paa den frembragte Bevoksning, og der er derved henpeget paa, at vel gaelder det for alle Trse- arter, at en Del af Bevoksningens Individer udvikler sig staerkere end andre, men at der i saa Henseende bestaar en Forskel mellem de forskellige Arter. Hos nogle — B0g, Eg, Fyr o. fl. — vil kun et forholdsvis mindre Antal af Individer udvikle sig staerkt paa den 0vrige Bevoksnings Bekostning, medens hos andre — R0dgran, Ask o. fl. — en langt st0rre Del af Bevoksningens hidivider formaar at tage Del i og vinde frem i Kampen, og denne varer leengere, udksem- pes vanskeligere; og jeg har da benyttet det Udtryk, at Trsearten besidder en st0rre eller mindre Spredningsevne, alt eftersom der hos den findes en iboende Evne til at lade et mindre eller storre Antal Individer naa frem i Kampen, Jeg har saa dernsest gjort mig til Talsmand for, at man, hvor Talen er om Treearter med stor Spredningsevne, sserlig B0g og Eg, vanskelig kan begynde med for stor Teethed i Kulturen, at vi som Kegel vil opnaa at frembringe den bedste Bevoksning, naar Kul- turarealet er deekket af et tget Plantetseppe, et Filt af Planter — at dette vil krseve sserlig Aarvaagenhed med Hensyn til Udhugning, skal vi senere komme til at omtale. Siden denne Afhandling publiceredes, er der imidlertid i Lite- raturen fremkommet Arbejder, der synes at stadfaeste Rigtigheden — 149 — af de fremsatte Udtalelser, ligesom Udviklingen af de paa Bregen- tved anlagte B0ge- og Egeknltur stotter dem. Den nsesten uforklarlige Indflydelse det har for B0g og Eg — i hvei't Fald paa den fugtige lerede Jordbund — i de forste Leve- aar at opvokse i fuldstsendig Taethed kunde maaske hidr0re fra, at vi her staar overfor et af de Faenomener, hvor Bakterielivet i Jord- bunden g0r sig gseldende; nied de senere Aars lagttagelser paa dette Omraade for 0je kunde man tsenke sig, at den gunstige Ind- virkning paa Vseksten, som den st0rre Plantetaethed fremkalder, kunde stamme fra, at Bakterielivet bliver rigere under det tsette Plantedaekke. I hvert Fald er der ingen anden Foranstattning, som kan erstatte dets Virkning; en Sammenligning mellem Vaeksten i en Kultur af B0g eller Eg, der opvokser i fuld Tsethed, saaledes at Plantedaekket fuldstsendig kvseler Grsesvseksten, og en saadan, hvor Planterne staar i sterre indbyrdes Afstand, og hvor Graesvaekst iovrigt dsekker Arealet, vil vise en iojnefaldende Forskel, saaledes at den f0rste vil prseges af en ganske anden frodig og kraftig Vsekst end den sidste; og selv hvor man ved Rensning fjerner Grsesset, vil dette ikke kunne erstatte Planteteetheden ; den fuldkomne Ren- holdelse er overordentlig befordrende for Vaeksten, hvor de unge Planter staar i toette Keekker og med deres Sidegrene hurtig naar hinanden. Den virker derimod mindre, hvor Afstanden mellem Planterne er saa stor, at Jorden kommer til at ligge blottet. Men er der saaledes noget, som kunde tale for, at lagttagelser af Bakterielivet i Jordbunden muligvis vilde kaste Lys over Kultur- teethedens Indflydelse, saa fmdes der paa et andet Omraade frem- f0rt Ting, der yderligere synes at belyse Sporgsmaalet ; jeg teenker paa Laeren om Arvelighedens Indflydelse og da sserlig paa W. Jo- hannsens „Elemente der exakten Erbliehkeitslehre". Herved maa paa den anden Side naevnes, at W. Johannsen advarer imod at betragte Spredningsevnen som Maal for den paa- gaeldende Udsaeds anlsegstypiske Forskelligheder^), og siger videre, at Studiet af Spredningsevnen ikke er St0tte for Sk0nnet over Rig- dommen paa anleegstypiske Forskelligheder i det paagaeldende Ma- teriale, baade fordi Kaarenes Medvirkning ved Spredningen ikke kendes og fordi der vaesentlig kun er Tale om Hastigheden af H0jde- eller Tykkelsetilvaeksten. Tillige omtaler imidlertid Forfat- teren som Tegn paa Raceforskellighed det ejendommelige Forhold, 1) Tidsskrift for Skovvtesen 51. Bind. S. 195. 1909. — 150 — som kan iagttages flere Steder paa Bregentved — og sora bl. a. bar vakt Prof. Englers Opinseiksombed, da ban i Efteraaret 1909 unders0gte disse Ting — at der Side om Side i samme Kulturflade er udsaat fremmede Agern og Agern af dansk Avl, som bar givet b0jst forskellige Bevoksninger. I alle Tilfselde tror jeg af W. Jo- hannsens „Erblicbkeilslebre" at kunne uddrage Slutninger som klarer Forstaaelsen af Plantetaetbedens Virkning, saaledes af bvad S. 18 siges om Variationsvidden. Forfatteren benytter et Udtryk, som i nogen Maade betegner noget af det samme som Spredningsevne, idet ban bruger Ordet Variationsvidde; ban bar foretaget lange Pisekker af Maalinger af de enkelte Fr0s Sterrelse, ban bar saaledes udf0rt Maabnger af store Masser af Bonner, og ban betegner Spillerummet mellem den storste og mindste ved Udtrykket Variationsvidde. Paa bg- nende Maade kunde man tale om Variationsvidden mellem det storste og mindste Trae i Bevoksningen. Vilde vi saaledes maale Storrelsen af Planterne i et Planteskolebed med 4-aarige Rodgran og i et tilsvarende Bed af 4-aarige Bogeplanter, vilde Variations- vidden vaere mindre i det forste end i det sidste. I Anledning af dette og flere i det folgende ber0rte Punkter i Jobannsens „Erblichkeitslebre" maa jeg kort resumere, bvad der b0r forstaas ved Spredningsevne, Hvad der skal forstaas ved Spredningsevne, dsekkes kun tildels af Udtrykket „ Variationsvidde", derimod nsermere af Udtrykket „Mid- delafvigelse", tbi ved Variationsvidde angives kun Forskellen mellem de storste og mindste Individer, men ved Spredningsevne betegnes Fordelingen over Storrelsesklasser. Man kunde maaske definere Spredningsevne som den Evne en given Trseart besidder til — under samme ydre Kaar og med samme Bebandling — af et givet Plantetal at udvikle et storre eller mindre Antal Individer, ben- horende til de 0verste og meliemste Storrelsesklasser, saaledes at en Traeart bar storre Spredningsevne i samme Grad som disses Antal er mindre. Det kan vsere, at Afstanden mellem de storste og mindste Individer i en taet Bevoksning af en Trseart med svag Spredningsevne kan vaere naesten lige saa stor som bos en Trse- art, bvor Spredningsevnen ^) er steerk, men de undertrykte Stammers ') Det fra Begyndelsen af i Haandbog i Skovbiug benyttede Udtryk „Spred- ningsevne" saavelsom det af mig anvendte ^Ausbreitungsvermogen" er — 151 — Antal er rnindre, inedens Mellemklasserne og de storste Trseer er staerkere reprsssenterede. Og hvad der gselder for de forskeliige Traearter, gaelder vist ogsaa forskeliige Racer af samme Trseart; saaledes ses del hos de omtaltc Ege paa Bregentved af forskellig Proveniens, at sk0nt Kulturen er anlagt med samme Plantetaethed, indeholder de nu 14 — 15-aarige Ege af fremmed Afstamning bety- delig flere Slammer henhorende til de overste Hojdeklasser end Tilfaeldet er med Egene af dansk Herkomst. Forholdet kan vist sk0nnes som 3:1. Dertil maa fojes, at jeg ikke kan komme bort fra den Betragt- ning, at der bestaar en Slags Korrelation mellem Spredningsevnen og Trseartens Tilbojelighed til at udvikle Stammer med rank, regel- maessig Vsekst — Johannsen siger vel, at der ikke behover at bestaa nogen Korrelation mellem Spredningsevnen og andre Egenskaber, men ban siger paa den anden Side ikke, at Muligheden af noget saadant er udelukket — . I min omtalte Afhandling i Bot. Tidsskr. bar jeg allerede udtalt, at der synes at bestaa en Slags Forbindelse mellem Spredningsevnen og Ptodens Form, saaledes at Traearter med staerk Spredningsevne skulde hos dei\ ungc Plante udvikle en Rod — Paeleroden hos Eg og Fyr, den lidet buskede og med fine Sugerodder forsynede Rod hos Bogen — som g0r Plantning vanskelig, medens Traearter med svag Spredningsevne — Rodgran, Ask, El — bos den mige Plante udvikler en kraftig basket Rod, der gor Plantning let og sikker. Noget af det samme mener jeg gaelder Stammens Form, og jeg mener, at vi vil se det, naar vi anstiller en Sammenligning mellem Traearter med staerk Spred- ningsevne og Traearter med svag. Hos El, Ahorn, Ask, der ud- maerker sig ved svag Spredningsevne, er den ranke Vaekst langt mere Regel end hos B0g og Eg med den staerke Spredningsevne; hos R0dgran er den regelmaessige Bygning langt mere almindelig end hos Fyr. Men ogsaa naar vi undersoger Bevoksninger af samme Traeart men af forskellig Proveniens, da gentager Faenomenet sig: de ofte omtalte Ege paa Bregentved af fremmed Proveniens indeholder ikke alene flere Stammer, der udmaerker sig i Retning af H0jde, men ogsaa med Hensyn til Stammens ranke og regel- maessige Bygning. Paa lignende Maade synes der hos B0g at bestaa en Art Forbindelse mellem Spredningsevnen og vrang Vaekst; omtalt som mindre hetegnende; men da det nu en Gang er kommet i Anvendelse, har jeg ikke villet forsoge paa at erstatte det med et bedre. — 152 — det synes at B0gebevoksninger med et stort Indhold af vrange B0ge bar stserkere Spredningsevne end Bevoksninger, hvor den rette og ranke Form er overvejende. Tillige mener jeg, at Spredningsevnen er en Egenskab, som f0lger Trsearten gennem hele Livet; der foregaar det samme ogsaa i de oeldre Bevoksninger som i de unge, at hvor Spredningsevnen er svag, vil et stort Antal tilnsermelsesvis lige store og lige kraftige Stammer staa Side om Side, men hvor Spredningsevnen er staerk, vil der vsere faerre herskende Stammer og st0rre Ulighed mellem Bevoksningens Individer. Ved Udhugningen udsletter man imidlertid tildels dette Spor. Ved den Proces, som Skovbrugeren kalder Ud- hugning, fjerner man lidt efter lidt saavel undertrykte Treeer som en Del af de herskende til Fordel for de bedste og kraftigste Indi- vider, og derved udslettes for en Del det Prseg, som vilde frem- komme, hvis Bevoksningen henstod uden Indgreb fra Skovbruge- rens Side. Efter dette Tilbageblik over min Opfattelse af Spredningsevnen gaar jeg over til at onltale det omhandlede Afsnit i Arveligheds- leeren. Forfatteren kommer her ved Omtalen af sine Maalinger af Bonner ind paa et Forhold, der formentlig kan finde en ikke ringe Anvendelse til at belyse Plantetaethedens Betydning. Han viser ved disse Maalinger, at Variationsvidden stiger i samme Grad, som man for0ger Undersogelsesmaterialets Maengde. Han angiver saa- ledes en Rgekke Maalinger af en Slags brune Bonner (Prinsesse- bonner) udf0rt i Aar 1900, hvorved ialt 12000 Bonner blev maalt, og Variationsvidden var 'o 15.50 - ^ 10.75 — 4.75 mm 16.25 - 8.25 = 8 17 H 8.25 — 8.75 17.25 - 8.25 — 9 17.25 - : 8.25 — 9 med 120 uden Udvalg maalte Fro _ 2500 — — — _ _ 5000 — — — — — 10000 — - - — — 12000 - — _ _ altsaa stiger Variationsvidden nsesten til det dobbelte, og Johannsen fojer til, at der slet ingen Grund er til at tro, at vi her er naaet til et Maximum. Forfatteren udtaler videre (S. 169), at ved Massekultur vil altid en langt storre Variationsvidde opnaas end ved Kultur i ringere Maal, han siger i denne Forbindelse: „daram kann bei Selektion — 153 — aus einer Massenkultur immer die „beste Auswahl", sehr weit vom Mittel abweichende Sortimente, erhalten werden. Erst im Gross- betrieb kann man mit einer gewissen Wahrscheinlichkeit die grosse Lose der Variationslotterie d. h, sehr stark vom Mittelmass abwei- chende ausgezeichnete Individuen erwarten". Det er disse Udtalelser af W. Johannsen, som i nogen Maade kan finde A^nvendelse overfor Sp0rgsmaalet om Plantetaethed ; og med Henvisning til Resultaterne af de foretagne Maalinger af B0n- ner skulde der uden Hensyn til Trsearten egentlig ikke viEre nogen Graense for den 0nskelige Ttethed i Kulturen; men her ger den forskellige Spredningsevne hos vore Traearter sig goeldende, og hvor Spredningsevnen er svag, kan vi snart naa et Maksimum af Plante- tsethed, som vi ikke tor overskride, fordi Kampen mellem Indivi- derne i modsat Fald vilde blive for haard, men hos Traearter med staerk Spredningsevne er det — i hvert Tilfaelde paa mange Loka- liteter — tvivlsomt, om der overhovedet eksisterer anden Graense for den 0nskelige Taethed end den, som Hensyn til at undgaa en- hver unodvendig Kulturudgift saetter ; thi for os gaelder det jo netop om, at vore Bevoksninger kan komme til at indeholde i storre Antal Individer, som med Johannsens Udtryk har vundet det store Lod i Variationslolteriet, og vi b0r taenke paa, hvad ban siger, at det kun er i den store Drift, at et saadant Lod kan ventes; det vil sige, vor Bestraebelse b0r vsere rettet imod at frembringe Be- voksninger indeholdende et tilstraekkeligt Udvalg af Individer, som forener de Ting, hvorpaa det for os saerlig kommer an: saa stor Hojde og Tykkelse, som de ydre Kaar tillader, med den Form, vi attraar: rene rette Stammer. Og om det nu end er saaledes, at Vsekstenergien overvejende er afhaengig af Kaarene og paavirkes af Plantens Vilkaar i de saa- kaldte folsomme Perioder, medens den ranke Vaekst maaske snarere skyldes anlaegstypiske Tilb0Jeliglieder, og at, som der af Johannsen S. 299 siges, — „man sich hiiten muss voreilig von Korrelation zu sprechen", saa gaelder dog ogsaa Bemagrkningen samme Sted: „fur die Praxis gelten andere Ziele und Mittel als fiir die Forschmig; und fiir die Praxis mag es vielleicht ganz gleichgiiltig sein, ob ein gesetzlicher Zusammenhang Korrelation genannt wird oder nicht" ; og derfor kan endnu et Sted i Arvelighedslaeren tjene til at begrunde Plantetaethedens Fortrin ; jeg taenker derved paa hvad der S. 296 Andes udtalt: ,,Selbst wo Eigenschaften absolut unabhangig von einander variieren, miissen sich Verhaltnisse zeigen. die oberflach- - 154 — lich gesehen an Unvereinbarkeit erinnern. Wiinschen wir z. B. die hochsten Intensitaten dreier Eigenschaften bei eineni Individuum vereinigt zu finden, und sagen wir etwa, nur ein Individuum auf hundert babe, fiir die einzehie Eigenschaft, den gewiinschen Grad, dann wiirde man, indem -^ ~ ■ 4)6 = TooUooo ' ""' ^^ ^'"^"^ Falle auf eine Million das erwiinschste fmden konnen. Dieses ist aber nicht identisch mit Unvereinbarkeit. Es gilt eben fiir die Praxis solche seltene Kombinationen zu finden". Overforer vi disse Betragtninger af W. Johannsens Arveliglieds- iaere paa det Sporgsmaal, jeg her ger til Genstand for Overvejelse: Plantetsetheden i vore Boge- og Egekulturer, da synes de at pege paa, at den storst mulige Plantetaethed maa vsere os et af de vig- tigste Midler til at skabe saa gode Bevoksninger som Lokaliteten tiisteder. De fortraeffelige Anvisninger i Oppermanns „Vrange B0ge" til at hente sit Fr0 fra gode Modertrgeer kan vanskelig vurderes tilstrsekkeligt, men jeg mener dog, at man skal vgere varsom med at tilleegge Proveniensen en alt for stor Betydning, thi selv, hvor man henter sit Fr0 fra udsogte Bevoksninger, er det kun relativt, naar man for Bog og Eg vil tale om svagere Spredningsevne, tiii denne Evne er selv i gunstigste Tilfselde altid stasrk hos de to Trsearter. Dertil kommer, at den Indflydelse, dej- i Begyndelsen af denne Afhandling er omtalt, som Plantetsetheden bar paa Udvik- lingen i de forste Leveaar, jo er uafhsengig af Froets Proveniens. Og det gselder derfor her, at det er tvivlsonit, hvorvidt det er rig- tigt, bestandig at beskseftige sig med — hvad der er Saedvane — hvor stor en Fromaengde, hvor mange Planter man kan nojes med, det kan ofte vaere en ilde anvendt Nojsomhed, som kan komme til at gaa ud over Bevoksningens Godhed, og ikke sjaelden vil en saadan Sparsomhed kunne have til Folge, at Kulturanlsegget mis- lykkes; vi maa betsenke, at de fleste af de af forstlige Forfattere angivne Tal for Fro og Plantemsengder tangerer de yderste Greenser af det fornodne; hvor meget der i Virkelighed er fornodent, ved vi som oftest ikke, og vil vi vsere paa den sikre Side, bor vi vist i de fleste Tilfselde bruge storre Kvantiteter af Fro og Planter end det ssedvanlig er Brug. Jeg fremhgevede i det foregaaende, at de paa Bregentved an- lagte Boge- og Egekulturer, hvor der mange Steder er anvendt en Fro- eller Plantemeengde, der er storre end man almindelig anser fornoden, end yderligere taler for, at Anvendelse af rigelig Udsaed ikke bor skrseinme; dette viser sig mest frerntreedende efterhaanden — 155 — som Bevoksningerne bliver seldre, naar op til 20 Aar og derover, og hvor den Frygt, som mange har naeret for, at den store Tait- hed skulde give Bevoksninger med tynde, opknebne Stammer, viser sig ganske ubegrundet, tvoertimod kan der paavises unge Egebe- voksninger, hvor der ved et Tiifselde er anvendt et Overmaal af Udsoed, og hvor Plantetallet til en Begyndelse maaske har vgeret 300—400 Tusind pro 1 ha., som i 20 Aars Alderen netop udmserker sig ikke alene ved deres Hojde men ogsaa ved Stamm ernes Tyk- kelse og den kraftige Krone. Ligesom Trseartens Spredningsevne bor vsere vejledende ved Kulturanleegget, saaledes b0r den ogsaa vsere det ved Udhugningen. Naar vi vil opnaa det Maal: at danne den bedst mulige Bevoks- ning, maa vi ved vor Udhugning tage stasrke Hensyn til Spred- ningsevnen, og har vi opnaaet at frembringe en saadan tset og kraftig ung Bevoksning af B0g eller Eg, som i det foregaaende omtalt, da er det naeste Led i Rsekken af de Foranstaltninger, der maa foretages, at gennemfore Udhugningen paa en saadan Maade, at man saavel drager Fordelen af den store Teethed som undgaar dens Farer. Det mangier paa dette Punkt — som saa ofte i Skovbruget, hvor man frit kan docere fejlagtige Laeressetninger, fordi Fejlene forst ses, naar den, der har fremkaldt dem, er d0d — ikke paa vrange Anskuelser. Til disse horer i forste Raekke den, at man kan lade Bevoksningen henstaa uden Udhugning til 30—40 Aai's Alderen. En Modssetning hertil har man slaaet ind paa ved en altfor brat og voldsom hidgriben; flere Egedyrkere i Danmark folger denne Vej og holder paa, at man allerede i tiaars Alderen skal gennemf0re en saa steerk Udhugning, at man kun paa omtrent hver Kvadratmeter bevarer et Tree. Etter min Mening er begge disse Fremgangsmaader urigtige; det gaslder om dem begge, at de ikke tilfulde udnytter de Fordele, som den store Teethed byder, og ikke undgaar de Farer, som den kan afstedkomme. Ligesom den tsette Kultur skal give os det rige Materiale til Udvalg, skal Ud- hugningen hjselpe OS til at traeffe det rette Udvalg, men dette naar vi bedst, naar vi lader Spredningsevnen vejlede os ved Udhugningen; vi skal arbejde med, ikke imod Spredningsevnen, skal til en vis Grad kun lade Kampen fortssette sig, men saaledes at vi tillige retleder den og fjerner brede, slet formede, tvegede Individer, borttager et eller flere af hinanden nserstaaende lige store og lige kraftige Traeer, — 156 — saaledes at kuii et — det bedst formede og kraftigste forsynet med den st0rste Krone — bliver tllbage, ligesoni lange tynde Stammer, der ved deres Pidsk kan skade de herskende, fjernes. Derimod bevarer man alle saadanne belt eller delvis undertrykte Trseer, der skennes at vsere uskadelige for den herskende Del af Bevoksningen, det vil sige, man felger den Hegel: kun at fjerne, hvad der ger Skade. Den beskrevne Udhugning skal begynde tidlig — naar Be- voksningen er i kraftig Vsekst, i c. 15 Aars Alder — og den kan slet ikke gentages for ofte, heist maa man hvert Aar gennemgaa Bevoksningen i Tidsruramet fra dens 15. til dens ^0. Aar, og dette Arbejde kan netop, naar det gennemfores hvert Aar, foregaa med meget ringe Udgift, fordi det er saa lidt, man hver Gang borttager. Ad denne Vej kan man opnaa, at de Trseer, der bor vsere de herskende, kommer frem, de vil paa en Maade udpege sig selv, saaledes at den til at begynde med belt tsette unge Bevoksning faar et andet Udseende, kommer til at bestaa af de to Klasser: en 0verste Etage af ret vel fordelle herskende Stammer og en nederste Etage af undertrykte Trseer. Man undgaar ved den angivne Fremgangsmaade den Fare, som folger med at lade Bevoksningen henstaa uden Udhugning til 30—40 Aars Alderen, hvor mange af de bedste Individer vil gaa til Grunde i Kampen, medens brede og slet formede vinder Over- haand, og et Overtal af svage strenglede Stammer blive det over- vejende, og man foretager ej heller den pludselige Overgang til en Slags Lysstilling, hvorved Spredningsevnens Indflydelse til en vis Grad ophseves, og hvorved man tilvejebringer en kunstig Lighed mellem Individerne og fremfor alt er udsat for at trsetfe et urigtigt Valg af Stammer; man borttager maaske netop mange af de Trseer der burde vsere bevarede. Thi det maa erindres, at der er en Kilde til Fejl, der stammer fra, at man slutter fra det unge Traes Vsekst til Fremtiden. Vi kan saaledes taenke os tre Traeer A, B, C, som, naar de stilledes frit, vilde kunne Mge en af de i Fig. an- tydede H0Jdekurver; men ved den stasrke Hugning i ti Aars Alde- ren vilde man komme til at fjerne de to bedste A og B; ved den forsigtige Hugning i c. 15 Aars Alder vil man maaske bevare dem alle tre, og det kan jo saa ganske vist vgere, at A vil blive under- trykket, men der vil dog i alle Tilfgelde foreligge Valget mellem B og C^) (se omstaaende Figur). ^) Detle Forhold er omtalt af A. Oppermann i Dansk Botanisk Forening. — 157 Der er paa Bregentved gennemfert et Fors0g for at oplyse den forskoUige Udhugnings Indvirkning, idet der i en fuldkommen tset og i fortrinlig Vaekst vaerende Egebevoksning er aniagt 3 Fors0gs- arealer, der er behandlede paa forskellig Vis med Udhugning, saa- ledes at det ene er udhugget svagt i Lighed med hvad der i det foregaaende er fremstillet; i det andet Fors0gsstykke er udfert den ointalte stserke Udhugning, og endelig henstaar det tredje Fors0gs- areal ganske uden Udhugning. Fors0gsstykkerne var ved Fors0gets Begyndelse i Foraaret 1902 i en Alder af 9 Aar, og Forsoget skal udstraekke sig over et Tidsrum af 10 Aar. Medens det ved Fors0- gets Begyndelse, da man stod overfor en uigennem- traengelig taet Opvsekst, var forbundet med den storste Vanskelighed at trseffe et godt og rigtigt Vaig af Stammer til at belyse Be- voksningens Udvikling, og man den Gang maatte n0jes med i raa Grund- traek at angive Tal til nogenlunde Oplysning — og det viste sig da, at Stamtallet varierede fra 85 til 123 Tyisind pro 1 ha., Gennemsnitshojden fra 318 — 329 Ctm. — , er der i Foraaret 1907 fore- taget en mere nojagtig Undersogelse, idet der i hvert Fors0gsstykke er udvalgt 100 Trseer af de hojeste, tykkeste og mest velformede og tillige jaevnt fordelt over Fors0gsarealet. Disse Trgeer — som blev forsynede med Nummer og Nordmserke paa Voksestedet — bar man nu maalt i Aarene 1907, 1908 og 1909, saavel Hojde som Tykkelse. Den foretagne Unders0gelse, som forst i Aaret 1912 vil vaere afsluttet, giver allerede paa nservserende Tidspunkt Oplysninger, som synes at tale for, at den hyppig gentagne men svage Udhug- ning vil give det bedste. Dette synes at fremgaa af en Sammenligning 1 Ai 1 r 1 1 i i 4 1 1 "x 3 9 A 1 / / / / , / / / y / / / / / 7 ^ ,7 y y y' / 10 15 20 Aar. — 158 — mellem Hojder og Tykkelser af de 30 st0rste Trseer mellem de udvalgte 100 Trseer, maalt i 1907 og 1909, saaledes som vedfojede Tabeller udviser, og hvoraf det ses, at i det ikke udhuggede For- s0gsstykke er Gennemsnitsh0Jden vel i 1909 som i 1907 storre end i de andre Fors0gsstykker, men Gennemsnitstykkelsen, som i 1907 var st0rre end i det svagt udhuggede, er i 1909 sunket ned under Oversigt over de 30 storste Traeers Tykkelse og Hajde i 1907. Fors0gsstykke 1 Fors0gsstykke II Fors0gsstykk e III svag Udhugning stserk Udhu gning ikke udhugget No. Diara. Hejde No. Diam. Hojde No. Diam. H0Jde. mm. Fod mm. Fod mm. Fod 1 48 22 1 53 17.5 5 50 18.5 2 47 18.5 6 48 1' 8 54 20 5 49 19 7 46 17.5 13 50 20.5 8 49 18.5 8 51 18.5 19 48 20 9 56 21 9 48 19 25 49 23.5 10 57 21 11 49 17.5 26 47 20 11 55 20 13 51 19.5 28 48 22 13 52 19 21 52 - 19.5 34 69 20.5 14 48 1'^ 1 22 49 17.5 35 50 22 19 54 21 25 49 20 37 65 23.5 20 50 20.5 28 46 18 38 48 19 27 47 18 30 53 19.5 40 52 21.5 30 60 22 36 50 18.5 41 48 22 36 49 20 38 48 19 45 52 19 45 50 18 43 50 18.5 46 51 21 50 56 19 47 56 20 48 44 21 57 51 20 54 49 17.5 51 49 19.5 59 50 19 57 53 19 52 55 21 63 46 18.5 59 52 18 54 48 19.5 64 49 18 62 58 18.5 55 49' 20 66 68 21.5 69 48 18.5 56 73 21 69 52 21 73 48 18 59 52 22 75 49 18.5 74 52 18.5 60 53 19 81 53 19 78 50 17 61 44 18 83 46 19.5 79 51 19 66 49 20.5 89 50 20 87 52 20.5 69 54 22 90 52 18.5 89 49 19.5 71 54 21 92 58 19.5 90 51 17 74 52 20.5 97 50 17 91 50 19.5 93 44 19.5 99 53 20.5 92 48 15.5 99 48 16.5 30 St. Gennemsnit 30 St, Gennemsnit 30 St Gennemsnit 51.80 19.5 (612 cm.) 50.33 18.4 (578 cm.) 51.63 yo.o {642 cm.) 159 — Oversigt over de 30 storste Traeers Tykkelse og Hojcle i 1909. Forsogsstykis e I Fors0gsstykk e II Fors0gsstykke III svag Udhugning staerk Udhug ning ikke udhugget No. Diam. Hejde No. Diam. Hejde ' No. Diam. Hojde mm. Fod mm. Fod mm. Fod 1 56 24.5 1 64 20.5 5 58 22.5 5 61 23 7 56 21 8 64 23 8 60 22 8 58 22 13 56 23.5 9 67 22 9 57 22 19 55 23 10 69 25 11 60 21.5 23 52 23.5 11 67 24.5 13 61 20 25 57 25 13 66 24 21 60 21 26 54 22 14 58 22 22 57 19.5 : 28 55 25 19 63 24.5 24 58 20.5 34 78 25.5 20 57 24 25 58 23 35 ■ 58 25 30 68 25 30 63 23 37 72 27 36 59 22.5 36 62 21 38 57 22.5 45 60 21 38 59 21.5 40 60 26.5 50 61 21 43 58 22 41 56 24.5 57 59 23 47 67 24.5 45 58 21 59 61 24.5 48 57 19 46 61 24.5 64 56 22 54 60 22 50 52 23 65 56 20 57 62 22.5 51 56 22.5 66 79 25.5 59 62 20.5 : 52 68 26.5 69 62 22 62 70 23 54 57 23.5 75 59 23 69 59 21.5 i 55 55 22 77 56 23.5 73 58 21 I 56 85 25.5 81 68 24 74 63 25 57 52 21 83 60 22 78 60 20.5 i 59 55 22.5 89 61 21.5 79 61 23 60 61 21.5 90 64 23 83 57 18.5 66 56 23.5 92 69 20.5 87 66 22.5 69 63 26 97 57 19 89 61 20.5 71 64 24 99 61 21.5 90 57 21 74 60 23.5 100 57 23 91 58 22 99 55 20 30 St. Gennemsnit 30 St. Gennemsnit 30 St Gennemsnit 61.90 22.8 (715 cm.) 60.30 21.5 (675 cm.) 59.66 22.6 (742 cm.) denne, og at det gimstigste Forhold med Hensyn til Tykkelse og H0jde i Forening findes i det svagt udhuggede Fors0gsstykke. End- videre viser det sig, hvorledes man ved den stoerke Udhugning — som i det foregaaende udtalt — arbejder imod Spredningsevnen, medens denne ait for steerkt gor sig g^eldende, naar Udiiugningen helt undlades, iivad der ses ved at sammenligne Antallet af de — 160 — Traeer mellem de maerkede 100 Trseer, som har en Tykkelse, der er st0rre end den mellemste Tykkelseklasse: 51—55 mm. Dette Antal er i det svagt udhuggede Fors0gsstykke 48, i det stserkt ud- huggede 56 og i det Fors0gsstykke, hvor Udhugning slet ikke er udfort, 34. Ved den stserke Udhugning begunstiger man saaledes Traeerne, der henhorer til Mellemklasserne, men den indvirker hem- mende paa de Individer, der henhorer til de 0verste St0rrelseklasser. Den stserke Nedgang i Tykkelse i det Fors0gsstykke, hvor Ud- hugning helt er undladt, peger henimod den i det foregaaende om- talte Fare, og den Omstsendighed, at saavel Hojder som Tykkelser i det svagt udhuggede Areal er de samme Sterrelser i det staerkt udhuggede Fors0gsareal overlegen, taler for, at man vistnok skal vogte sig for paa et tidligt Tidspunkt af Bevoksningens Liv at gribe for staerkt ind. Det er dette Forhold, som Wagner hentyder til i „Die Grundrisse der raumlichen Ordnung im Walde". Han taler der imod ved Udhugningen at indfore et Prsedestinationsprincip og siger: „so will man im Walde schon in der friihen Jugend die Haubarkeitskandidaten vorausbestimmen und alle Konkurrenten mog- lichst aus dem Weg raumen um diesen Erwahlten im Laufe ihres Lebens Miihe und Kampf mit den Nachbarn zu ersparen ohne zu bedenken, dass man damit eine wichtige Einrichtung der Natur aus dem Walde bannt, dass der Kampf es ist, in dem die Indivi- duen ihr Uebergewicht zeigen konnen, das uns naturlieh und wirtschaftlich berechtigt sie vor andern zu bevorzugen. Wahlen wir, ohne die natiirliche und wirtschaftliche Ueberlegenheit sicher festgestellt zu haben, so arbeiten wir an der Verschlechterung der Rasse". 6—5-1910. Dansk Botanisk Forening. M0der i 1909 (Fortssettelse). Modet den 23. Oktober 1909. Professor V/. Johannsen: Nogle Mindeord over Professor Dr. Emil Chr. Hansen. Efter Mindetalen gjorde Prof. Warming nogle Bemgerkninger som dels gik ud paa at imodegaa nogle Udtalelser af Prof. Weis i to Nekro- loger over Emil Chr. Hansen, dels vedrorte Arvelighedsspergsmaal. Madet den 6. November 1909. Docent C. Raunkiser holdt Foredrag om Formationsunders0- gelse og Formationsstatistik. (Trykt i ngervaerende Bind S. 20 — 132). I den efterfolgende Diskussion del tog Prof. Warming, Prof. Johann- sen, Dr. Vahl, Mag. Porsild og stud. mag. 0. Winge. M0det den 13. November 1909. Professor Dr. Vr, Weis gav et udforligt Gensvar paa den Kritik, som Prof. Warming i Madet den 23. Oktober havde 0vet mod bans Omtale af afdade Prof. Emil Chr. Hansen. I den paafolgende Diskussion deltog Prof. Warming. Medet den 27. November 1909. Professor Dr. Eug. Warming talte om Formationsbegrebet. I Anledning af Foredraget fremsattes Bemaerkninger af Mag. 0. Paulsen og Dr. Kolderup Rosenvinge. Medet den 18. December 1909. Professor Dr. Fr. Weis talte om Elektrokulturer. Efter Foredraget fremsattes Bemaerkninger af Skoleinspektar Glaudi- Hansen og Prof. V. A. Poulsen. Mag. sc. M. P. Porsild fremviste nogle maegtige Rodfrugter (Kartofler og to Slags Kaalroer) som var hjembragte fra Igaliko i Syd-Gronland af den granlandske Handels Handelschef, Hr. Wesche; de var dyrkede af den kvaegavlende Gronlsenderfamilie Egede, der lever ved de gamle Nord- boers Bopladser i Igaliko. Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. 11 — 162 — M0der i 1910. Medet den 15. Januar 1910. Mag. sc. M. P. Porsild holdt et af Lysbilleder illustreret Foredrag om den arktiske Vegetation. I. Den halofile Vegetation, dens 0kologi og Spredningsbiologi. I den paaf0lgende Diskussion deltog Prof. Warming, Dr. Kolderup Rosenvinge, Dr. Ostenfeld og Assistent Sarauw. Modet den 5. Februar 1910. Museumsinspektor Dr. C. H. Ostenfeld : Fortsatte Undersagelser over Kimdannelse uden Befrugtning og over Krydsning hos Hogeurter. Trykt i Zeitsch. f. induktive Abstamm. u. Vererbungs- lehre. Bd. III. I den paafelgende Diskussion deltog Prof. Johannsen, Prof. War- ming, Dr. Kolderup Rosenvinge, Mag. sc. Ove Paulsen og Mag. sc. G. Ferdinandsen. Ekstraordinaert Mede. Foreningens Medlemmer var afNaturhistorisk Forening blevne indbudte til at overvsere Dr. Berger's Forevisning af Dyrefotogra- fier fra det indre Afrika, den 25. Februar 1910, i Polyteknisk Lsereanstalts Festsal. Medet den 26. Februar 1910. Professor Dr. Eug. Warming talte om sin Rejse i Tunisien, under Forevisning af mange Lysbilleder. Modet den 5. Marts 1910. Dr. C. Weseuberg-Lund: Bid rag til Stratiotes aloides's Biologi. I den efterfelgende Diskussion deltog Dr. G. H. Ostenfeld, Prof. V. A. Poulsen, Dr. Kolderup Rosenvinge, Frk. A. Seidelin og Kunstmaler K. Wiinstedt. Docent Dr. L. Kolderup Rosenvinge: Om Danmark-Ekspeditio- nens Havalger. (Trykkes i Meddelelser om Gronland XLIII). Til Foredraget knyttedes Bemserkninger af Mag. sc. Henning Petersen og Dr. C. H. Ostenfeld. Ordinser Generalforsamling d. 12. Februar 1910. Gand. jur. Ghr. Lundbye valgtes til Dirigent. 1. Formanden, Prof. Dr. Eug. Warming aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1909. Der var holdt 12 ordinaere Meder med 15 Foredrag af 12 Foredragsholdere ; endvidere afholdtes, i Forbindelse med Biologisk Selskab, Naturhistorisk Forening og Dansk Geologisk For- ening, d. 12. Februar et stort Mode i Anledning af 100-Aarsdagen for Gharles Darwin's Fadsel. — Af Ekskursioner havde der vseret fire: 1) til Ledreborg d. 16. Maj med 19 Deltagere, 2) til Moens Klint d. 12.— 13. Juni med 14 Deltagere, 3) til Rold Skov d. 16.— 18. Juli med 20 Del- tagere og 4) til Tokkekob Hegn d. 3. Oktober med 29 Deltagere. Se — 163 — naerrnere BoL. Tids., Bd. 29, S. 444 — 451. En projekteret 5. Ekskursion til Dragar den 19. September maatte opgives paa Grund af Regnvejr. — Af Tidsskriftet var udsendt ikke mindre end 4 Hefter, nemlig 2. — 4. Hefte af 29. Bind og 1. Hefte af 30. Bind — Medlemsantallet var nu, d. 1. Februar 1910: 3 ^Eresmedlemmer, 33 korresponderende^ 246 ordi- ngere Medlemmer (deraf 126 indenbys, 90 udenbys, 30 udenlandske). Af de i Aarets Lab afdade IVIedlemmer nsevntes Laege A. Herring, fhv. Apo- theker Boysen, Prof. Emil Chr. Hansen, Frk. Irene Pedersen og Mr. W. H. Beeby i England (ded 4. Januar 1910). Til hvert af disse Navne knyttede Formanden nogle Mindeord. — Tidsskriftet sendes til 103 For- eninger og Institutioner i Ind- og Udland, mest som Bytte for andre Pu- blikationer. Nye er: Det store kongelige Bibliothek og Universitetsbiblio- theket, begge i Kobenhavn, til Fremiaegning paa de respektive Laesesale. Udgaaede i 1909 er Gartnertidende, Journal of Mycology og Bulletin de I'herbier Boissier. Formanden oplaeste derefter den af Udvalget for Na- turfredning afgivne Beretning (se nedenfor S. 166), og bragte tilsidst Dr, Kolderup Rosenvinge en Tak for det Arbejde, ban i en Aarrsekke havde udrettet som Redaktar. I Anledning af Beretningen om Naturfredning forespurgte Prof. Kolpin Ravn, om Udvalget kendte noget til Muligheden af at faa Hjelm Hede fredet, og ikke beplantet, saaledes som det fra Hedeselskabets Side var projekteret, og til denne Foresporgsel sluttede Prof. Weis sig. Forman- den mente, at der desvaerre neppe var noget at gare. — Dr. Kolderup Rosenvinge spurgte, om det ikke var muligt at faa fuldstaendig Fredning, uden Militserevelser, af en Del af Borris Hede. — Endelig henledede Kon- sulent M. L. Mortensen Udvalgets Opmaerksomhed paa 0nskeligheden af at faa fredet en af de mange smaa gamle Egeskove med deres Kratvege- tation f. Eks. paa 0st-Fyn; endvidere paa Krattene paa Fyns Hoved med de mange sjaeldne Planter. Stud. mag. Alstrup mente, at lignende ejen- dommelig rig Egeskov med Krat fandtes i et vist Parti af Hald Egeskov. — Formanden lovede at naevne alle disse 0nsker for Udvalget, fra hvil- ket ban imidlertid traadte tilbage. 2 — 3. Kassereren, Gartner A. Lange, aflagde Regnskab for 1909 (se naeste Side) og Budget for 1910, som godkendtes. 4. Folgende Ekskursioner i 1910 vedtoges : 1) Foraarstur til Sora. 2) Juni-Ekskursion til Aamosen, efter Forslag af Gand. pharm. J. Hartz. 3) Hojsommer-Ekskursion til Nykobing-Mors med Hajris Skov — Feggeklit — Liv0 — Bjornsholm — Logstor. 5. Valg til Bestyrelsen. Da Prof. Warming frabad sig Genvalg, da bans Tid var saa optaget, valgtes i bans Sted Dr. Kolderup Rosenvinge til Formand. Til Naestformand valgtes Dr. Ostenfeld, og til Medlemmer af Bestyrelsen genvalgtes Mag. Ove Paulsen og valgtes cand. pharm. Jac. Hartz. Bestyrelsen bar derefter falgende Sammensaetning: Docent Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Formand; Museumsinspektor Dr. C. H. Osten- feld, Naestformand; cand. pharm. J. Hartz^ Arkivar; Gartner A. Lange, Kasserer ; Mag. so. Ove Paulsen, Sekretaer ; Professor Dr. F r, Weis. 6. Revisorerne, Kontorchef 0. J an sen og Mag. sc. A. Didrich- sen, genvalgtes. 7. Dr. G. H. Ostenfeld afgav Beretning fra Komiteen for den topografisk-botaniske Undersogelse (se Side 165). 11* 164 Konsulent M. L. Mor tensen udtalte sig i Tilslutning til Beretningen og opfordrede Medlemmerne til Deltagelse i Undersogelsen. Dr. Kolderup Rosenvinge bragte under Forsamlingens Tilslutning Prof. Warming en Tak for bans Arbejde i Foreningens Tjeneste. Efter Generalforsamlingen aflagde Dr. L. Kolderup Rosenvinge Be- retning om Botanisk Rejsefonds Virksomhed i 1909. Oversigt over Dansk Botanisk Foreiiiugs ludtaegter og Udgifter i 1909. Indtaegt: Kr. 0re Kassebeholdning fra 1908 . . 260. 11 Indkomne Restancer 52. 00 Medlemsbidrag 1343. 00 Tilskud fra Staten 1200. 00 Salg af Tidsskriftet 187. 34 Salg af alfab. Liste over Kar- planter 5. 04 Andet Bogsalg 269. 15 Rest af Tilskud fra Garlsberg- fondet til Dr. B0rgeseni). . 119. 85 Tilskud fra Grundfondet ... 20. 00 Indvundne Renter 7. 38 3463. 87 Udgift: Kr. Ore Tidsskriftet 2830. 13 M0der 124. 60 Ekskursioner 193. 55 Topograf.-bot. Undersogelse . . 13. 35 Tilskud til Udvalget for Natur- fredning 25. 00 Administrationen o. a. Udgifter 113. 67 Kassebeholdning 163. 57 3463. 87 Status d. 31. December 1909. Aktiva: Kr. 0re Kassebeholdning 163. .57 Restancer 59. 95 Balance 683. 46 906. 98 Passiva: Gaeld til Bogtrykkeren . . Kr. 0re 906. 98 906. 98 Grundl'oudet. I n d t ae g t : Kr. 0re Kassebeholdning fra 1908. . . 401. 29 Aarsbidrag 25. 00 Bogsalg 50. 25 Renter af Kreditforen. Obi. . 48. 00 — - Sparekasse 10. 44 534. 98 Udgift: Kr. 0re K0bt 2 Stk. 200 Kr.s Obligt.. 384. 18 Trykningsudgifter 16. 59 Afgift for Sparekassebog ... 0. 25 Udbetalt til Dansk Bot. Foren. Kasse 20. 00 Kassebeholdning 113. 96 534. 98 1) Til Illustrationer til Afhandlingen Bd. 29, S. 201 ff. - 165 — Grundfondens Status d. 31. December 1909. Kr. 0re 1400 Kr. K0benhavns Kreditforeningsobl. 4 "lo 1400. 00 Kassebeholdning i Landmandsbanken 1 13. 96 1513. 96 Januar 1910. Axel Lange, f. T. Kasserer. 7de Beretning fra Komiteen for de topografisk-botaniske Undersogelser i Danmark. (Afgivet paa Dansk Botanisk Forenings Generalforsamling d. l± Februar 1910). I Lobet af 1909 er der udsendt den 6te Beretning omhandlende Komiteens Virksomhed i 1908 og endvidere som Ekstra Meddelelse, C. H. Ostenfeld's Smaa Bidrag til den danske Flora V, der indehol- der en Del Angivelser om nye Fund, hovedsagelig fremkomne ved Under- S0gelsens Arbejde. lavrigt er der kun lidet nyt at meddele om Under- S0gelsen i 1909, da den bar fortsat sit jaevne Arbejde uden nogen Af- vigelse fra det tidligere. Der er kommet 5 Undersagere til. Fra Gaardejer H. Andersen (Distr. 42 og 43), Laerer N. J. Andersen (25), Apoteker K. Friderichsen (11), Hajskolelserer Niels Jul (9), Dr. C. H. Ostenfeld (37), stud. mag. S. Hanssen (31), exam, pharrn. J. Keiding (42) og Kunstmaler K. Wiin- stedt (22) er indsendt Lister, sserlig for de tre sidstes Vedkommende meget udferlige Lister fra Nyborgs Omegn, fra Bregninge-Bjergsted Sogne i N.V.-SJ8elland og fra Ebeltofthalvoen. Endvidere har Jydsk Forening for Naturvidenskab i Aar- hus, som har paataget sig Undersogelsen af Distriktet 21 og den sydlige Halvdel af 22, sendt en Indberetning om sit Arbejde, af hvilken falgende skal anfores. Der er ialt fundet 832 Arter; Undersogelserne omfatter Notei'inger af Planterne paa ialt 21 Omraader indenfor de to Distrikter, saaledes at en Art altsaa hojest har 21 Notater. Ikke mindre end 4879 Notater er gjorte. Af Arterne er 174 fselles for de fleste af de 21 Om- raader og Halvparten af Arterne for 6; men ikke mindre end 181 Arter er kun noterede en Gang, og en af Opgaverne for de fortsatte Undersa- gelser bliver at konstatere, om disse Arter virkeiig er saa sjaeldne. — Det vil heraf fremgaa, at den jydske Forening laegger et stort Arbejde ind paa at faa en grundig Undersogelse udfort, og det er kun rimeligt at naevne den Mand, som er Sjaelen i Arbejdet, nemlig Lserer Poul Lars en. Indsendelsen af Planter til Revision eller Bestemmelse har i 1909 omfattet 1391 Eksemplarer, hvoraf 767 er indgaaede i Universitetets bo- taniske Museums danske Samling. Storre Indsendelser er komne fra H. Hammer (Distr. 13), J. Keiding (42), A. E. Thomsen (39), Teilmann- Friis (8, Mors), A. og J. Juul (19 og 20), Frk. Tislund (25 og 27), F. Michelsen (7 og 11) og S. Hanssen (31); for nogle af disse Deltageres Vedkommende har det drejet sig om deres private Samling, som natur- ligvis er tilbagesendl til Ejeren, men de fleste har stillet til Museets Dis- position alt, hvad dette maatte anske at beholde. Planterne har vseret fordelte paa 84 Forespargsler, som nsesten alia — 166 — er blevne besvarede af G. H. Ostenfeld, enkelte af Mag. Paulsen og Mag. Ferdlnandsen, medens M. L. Mortensen bar besarget den ovrige Korre- spondance. 1 Sommeren 1909 indsendtes lige som i tidligere Aar et Andragende til Kultusministeriet fra Dansk Botanisk Forening om Underst0ttelse i nogle Aar til at gennemfore den topografisk-bolaniske Undersogelse, men heller ikke denne Gang er det lykkedes at faa den onskede pekuniaere Hjaelp. Man maa nojes med at haabe paa bedre Resultat, naar Tiderne bliver bedre, og for Tiden blot bede Deltagerne om at blive ved med deres Arbejde for Unders0gelsen. Dens Afslutning skydes paa denne Maade ud, men derfor ber man ikke miste Interessen for den; de for- lebne Aar bar vist, at den allerede bar gjort et stort Arbejde ved de mange Deltageres uegennyttige Virken. C. H. Ostenfeld. Mindre Meddelelser. Botanisk Rejsefond. Indtsegten bar i 1909 vgeret 524 Kr. 52 0re, deraf 383 Kr. 71 0re i Renter, 76 Kr. som aarlige Kontingenter, 64 Kr. 81 0re som Gaver. Der er blevet uddelt 300 Kr. til botaniske Rejser, nemlig 100 Kr. til Stud. mag. G. Ferdinandsen og Stud. mag. 0. Winge til Undersegelse af Borris Hede;, 100 Kr. til Lserer Poul Larsen, Aarbus, til Undersogelser over Midtjyllands Hymenomyceter, og 100 Kr. til Kunstmaler K. Wiinstedt til floristisk Undersogelse af Horsens Egnen. 1 1910 anvendes 350 Kr. til Rejseunderstottelser, nemlig 100 Kr. til Laerer Anton Andersen til floristiske Undersogelser over Nordfyen, 150 Kr. til Mag. sc. A. Mentz til Undersogelser over Bogens Vest- og Nordgra^nse i Jylland, og 100 Kr. til Kunstmaler K. Wiinstedt til afsluttende Unders0gelser over Horsens- egnens Flora. Udvalget for Naturfredning. Af den til Bestyrelsen for Dansk Botanisk Forening afgivne Beret- ning meddeles her felgende: „Som naevnt i Beretningen for 1908 har Udvalget opnaaet Fredlys- ning af den nordlige Del af Klsegbanken i Ringkobing Fjord. Arealet var da opmaalt, men man manglede Statens Afg0relse af, bvor Graense- linjen skulde trsekkes. Paa Grund af Indsigelse fra Statens Tilsynsforende paa Stedet, fornyet Andragende fra Udvalget m. m. forelaa denne Afg0- relse f0rst ved Udgangen af 1909. Det fredede Areals Sterrelse er da sat til 8 ji^ Tdr. Land. Ved Henvendelse til Bestyrelsen for Kong Frederik Vll's Stiftelse bar Udvalget opnaaet Fredning af en af de sidste Voksepladser her i Landet for Thesium ebracteatum. Pladsen — i Jsegerspris Fsergelund — var — 167 — bleven tilplantet med ^Edelgran; Granerne er nu fjsernede og Forholdene gjort saa gunstige som mulige for de sjseldne Planters Udvikling. Paa den Staten tilharende Kjelpen ved Frederikshavn syntes det, som om Udviklingen af Fuglelivet haemmedes i vaesentlig Grad, i Saerde- leshed i Rugetiden, idet 0en benyttedes af Flskere fra Frederikshavn til Rensning og Terring af Redskaber. Ved Forhandling med Statens Til- synsfarende bar Udvalget modtaget Tilsagn om, at dette saa vidt muligt ikke skulde finde Sted. Udvalget bar i flere Aar arbejdet paa at faa en lille jydsk Bakkee og noget af den omgivende Hedeflade fredet. Denne Sag bar forelobig maattet opgives. Derimod er der for nylig udlagt 83 Tdr. Land (Nord- og 0stsiden) af Isenbjerg som fredet Naturmindesmserke, og der er Haab om, at bele Bakkeeen med Tiden vil kunne fredes. Et vsesentligt Skridt fremad i Retning af at gore Fredningssagen kendt i videre Kredse og fremme Interessen derfor mener Udvalget at have opnaaet ved Udgivelsen af Magister Mentz' Bog om Naturfredning. Udgifterne ved Bogens Fremstilling er daekkede af Carlsbergfondet. Til forskellig Tid, til Dels ogsaa som Tak for Tilsendelsen af oven- naevnte Bog, bar Udvalget og Professor Warming fra udenlandske bisti- tutioner modtaget Publikationer vedrorende Naturfredning. Disse Skrifter er nu afgivne til Botanisk Museums Bibliotbek, bvor de vil boldes sam- lede som en lille separat Afdeling." Nekrologer. Johannes Hack Boysen, hvis Ded den 9. Juli 1909 kortelig blev nsevnt i Bot. Tidsskr. 29. Bind, blev fodt den 29. Maj 1833 i Ny- sted, bvor bans Fader var Apoteker; i 1849 blev ban Discipel paa Svane- apoteket i Kebenbavn, bvor ban blev i 4 Aar og med Forkaerligbed dyr- kede botaniske Studier. Farmaceutisk Kandidateksamen tog ban i Januar 1857, blev Aaret efter Medhjgelper i Assens og var derefter en kort Tid i Neustadt i Holsten. Fra 1861 til 1875 bestyrede ban Stege Apotek for Faderen, og da denne solgte Apoteket i 1875, flyttede Boysen til Kabenbavn, bvor ban levede Resten af sit Liv som Privatmand. Paa M0en dyrkede ban Floristik, ban blev i 1866 Medlem af Bota- nisk Forening og deltog i de ferste Aar hver Sommer i Foreningens Ekskursioner. Det var dog forst efter at ban var flyttet til Kebenbavn at ban i sterre Udstraekning optog botaniske Studier. 1 Begyndelsen tog ban fat paa Mosserne, men senere gik ban paa Prof. Warmings Initiativ over til Ferskvandsalgerne. Han foretog flittige Indsamlinger af dem, unders0gte dem paa det davserende botaniske Laboratorium i botanisk Museum og tilvejebragte en betydelig Samling af mikroskopiske Praeparater af dem. Han naaede aldrig selv at offentligg0re noget om sine Studier ; men bans Arbejde bar dog ikke vaeret forgseves. Hans Praeparatsambng, som ban skaenkede til Botanisk Laboratorium, da bans Syn ikke Isengere tillod bam at fortssette Algestudierne, indebolder et vaerdifuldt Materiale, som allerede delvis er blevet udnyttet for Oedogoniaceernes Vedkommende af Freken Emma Hallas. Sit efterladte Herbarium testamenterede ban til Farmaceutisk Laereanstalt. — Siden ban kom til Kobenbavn, levede Boy- — 168 — sen, der var ugift, meget regelmaessigt og efterhaanden som bans naer- meste dede, meget ensomt. Hans Algestudier opharte paa Grund af 0jensvaghed i Begyndelsen eller Midten af Firserne, og efter den Tid drev ban neppe egentlig videnskabeligt Arbejde, men ban var endnu en Del Aar en flittig Gaest i Botanisk Forening. Fra 1878 til 1881 var ban Foreningens Kasserer og som Fievisor fungerede ban fra 1898 til 1906. I den sidste Del af sit Liv var ban optaget af Oprettelsen af et Borne- hjem for fattige Pigeborn i Nysted, bvorlil ban testamenterede sin efter- ladte Formue. L. K. R. Irene Pedersen. Den 1. December 1909 afgik et af Dansk bo- tanisk Forenings mest interesserede yngre Medlemmer, Frk. Irene Peder- sen, ved Doden. Hun var fedt den 5. April 1880. Allerede tidligt vakte bun Opmaerksombed ved sine gode Evner, saa bun trods ydre Vanskelig- beder fik Lejligbed til at uddanne sig. Efter i 1902 at bave taget Almuelsererindeeksamen gennemgik Frk. P. Statens Laererkursus. Gennem- trsengt af en levende Interesse for Naturbistorie anvendte bun al den Tid, Skolegerningen levnede bende, til botaniske Studier. I 1905 gjorde bun afdode Apoteker Baagoe's Bekendtskab, bvad der gav Stodet til et Sam- arbejde mellem dem i Studiet af de danske Potamogeton-Arter. Frk. P. gav sig med levende Interesse ben i dette Arbejde, isaer i Arternes Ana- tomi, og skabte sammen med Baagoe et betydeligt Materiale til Kundska- ben om denne interessante Planteslsegt. Desvaerre blev dette Samarbejde afbrudt ved Baagoe's pludselige Dod. Frk. P. fortsatte paa egen Haand Arbejdet, skont bun forberedte sig til Faglaererindeeksamen, som bun, trods Sygdom, bestod i Foraaret 1909. Desvserre gik det derefter ned ad Bakke med Frk. P.'s Helbred, saa bun naaede ikke inden sin Dod at faa udgivet et samlet Arbejde; men bendes efterladte Papirer og Sam- linger viser bedst det belydelige Arbejde, bun bar udfort. Jac. Hartz. Personalia. Magisterkonferens i Naturbistorie med Botanik som Hovedfag absol- veredes den 22. December 1909 af G. F er din and sen. Magisterkonferens i Naturbistorie med Botanik som Hovedfag og Plantefysiologi som Speciale absolveredes den 26. Februar 1910 af Frk. Jenny Hempel. Professor Dr. F. Kolpin Ravn tiltraadte i April 1910 en tre Maa- neders Rejse til de Forenede Stater i Nordamerika for at gore sig bekendt med de plantepatbologiske Forsogs- og Undervisningsanstalter og Lovgiv- ning. Forsogsleder E. Lindbard deltager i den samme Rejse. Havunders0gelsesdamperen ^Tbor" afgik d. 30. April 1910, med Dr. Jobs. Scbmidt som Gbef, til Farvandene omkring Fseroerne og Island for at foretage Fiskeri- og Planktonundersogelser der; i dette Togt del- tager Mag. sc. Ove Paulsen. Derefter afgaar Skibet paa et tre Maane- ders Togt i Juli — September til Middelbavet, bvor Dr. Scbmidt agter at fortsaette de i forrige Vinter foretagne Undersogelser ; i dette Togt, bvortil Garlsbergfondet yder et Tilskud, deltager Museumsinspektor^ Dr. G. H. .Ostenfeld. - 169 — Ny Litteratur. Eug. M^arining : Dansk Plantevgekst. II. Klitterne. Gyldendalske Boghandel, Nord. Forlag. 1907-09. 376 Sider, 195 Billeder. Pris: 7 Kr. Denne Bog, som foreligger afsluttet nu, kun tre Aar efter at farste Bind^) af „Dansk Plantevaekst" udkom, indeholder i sine 23 Kapitler vistnok alt, hvad man i Nutiden ved om vore Klitters Plantevaekst. Det er saaledes et indholdsrigt Aibejde, vor Litteratur er bleven foreget med, og en indgaaende Redegerelse for Indholdet vilde fylde meget og skal derfor ikke forsoges her, — en kort Oversigt over Stoffets Behandling og Ordning maa vsere tilstraekkelig. Som bekendt er Forfatterens Betragtningsmaade okologisk, hvad der viser sig i BehandHngens inderlige og stadig tilbagevendende Kombination af Planterne og Kaarene. I store Trsek kan man dele Bogen i to Dele: i den forste er selve Klitterne behandlede, deres Tilblivelse, Tilgroning, Udblaesning, forskellige Former, alt i Afhsengighed af Vinden, Vandet og de Planter, der bevokser dem. Planterne er da her omtalte efter den Rolle, de spiller for Klitterne, — saaledes naar det beskrives, hvorledes Strandkvik kan vagre Oprindelsen til Smaaklitter, som senere erobres af Hjaelmen, eller hvorledes denne i den graa Klit trseder tilbage for Svingel eller Sandskaeg og hvorledes det hele maaske tilsidst daekkes af Lyng og bliver Klithede. — Til denne Afdeling af Bogen herer ogsaa et Kapi- tel om kunstig Klitdaempning og om Plantager, forfattet af Overklitfoged Dahlerup og Professor G. V. Prytz. En anden Del af Bogen — d. v. s. en Raekke Kapitler — behandler specielt Planterne og viser deres Afhsengighed af de Kaar, der hersker i Klitten i dens forskellige Former. Her beskrives Klitplanternes Kamp imod Sandflugten og Klimaet, deres Livsformer, Bladbygning, Blomstring o.s.v., kort sagt deres indre og ydre Tilpassethed til de forskellige Grader af Torhed, af Sandflugt o.s.v. I de sidste Kapitler omtales Klitlavninger, S0er og Vandlob, Gron- ninger og Kser, som findes i Klitlandskaber. Det er en stor Msengde lagttagelser, der findes samlede i ^Klitterne". De er ordnede og bearbejdede ud fra almene Synspunkter, idet der over- alt er abstraheret fra de enkelte Tilfaelde og uddraget den faslles Lsere, som disse kan give. Resultalet er blevet et Hele, et Billede af et af Danmarks faa naturlige Plantesamfund og et Billede, som det i hoj Grad er Umagen vaerd at laere at kende. Ove Paulsen. W. Johannsen: Elemente der exakten Erblichkeitslehre. Jena 1909. VI og 516 Sider. Pris: 9 Mark, indbundet: 10 Mark. Det her foreliggende Arbejde er en ny, og i meget vaesentlig Grad omarbejdet og for0get Udgave af Forfatterens i 1905 udkomne Forelaes- ningsraekke: ^Arvelighedslaerens Elementer". Man vil Isegge Maerke til, at der i Titelen paa den tyske Udgave er tilkommet det lille Ord ^eksakt". Hermed har Forf. aabenbart yderligere villet understrege det, som er Bogens vgesentligste Karaktertrsek, at Arvelighedsstudierne kun faar Vaerdi, naar de drives eksperimentalt, med talmsessig Bestemmelse af de vundne 1) Strandvegetationen 1906. Se B. T. 27, S. LXI. - 170 — Fors0gsresultater og med en paa matematisk Basis gennemfart Kritik af de fundne Talstei'relser. En Gennemlaesning af Bogen viser, at Forf. med endnu storre Stringens end i den danske har gennemfart denne Grundtanke. Den matematiske Del af Fremstillingen er overalt revideret og sup- pleret, saaledes at alle de for Biologien betydningsfulde Beregningsniaader nu er gennemgaaede. Ved en flygtig Gennembladning vil Bogen derfor for en Biolog af den gamle Skole se endnu mere afskraekkende ud med de mange matematiske Formler og Udviklinger. Men ved ngermere Efter- syn opdager man, at Forf. stadig har forstaaet at forme sin Fremstilling saaledes, at den er tilgsengelig for Laesere, som kun moder med meget begraensede matematiske Forkundskaber ; hvad Tilfseldet er hos de fleste Biologer. Denne elementaere Fremstillingsform bar kunne fore til, at alle Botanikere og Zoologer tilegner sig de meddelte Grundtrask af Fejllaeren og beslaegtede Problemer; thi det viser sig jo mere og mere, at ikke blot Arvelighedslaeren, men ogsaa andre biologiske Forskningsgrene nod- vendigvis maa komme ind paa at arbejde med talmsessige Bestemmelser i stor Stil, og et Studium af den foreliggende Bog vil sikkert bidrage til, at megen ukritisk Omgang med Tal undgaas. Selv om det matematiske tilsyneladende spiller en meget fremtrge- dende Rolle, vil man dog snart opdage, at det ikke er Hovedsagen for Forf. Arvelighedslasren er forst og fremmest Biologi, og Matematiken bar ikke vaere andet og mere end Biologens Redskab ; det er jo netop en af Forf.s Hovedfortjenester at have hsevdet dette Standpunkt overfor den engelske, ensidig matematiske Skole (Biometrikerne). Arvelighedslseren skal ikke blot beskaeftige sig med det, som Forf. kalder „Fremtonings- typerne" (Faenotyperne), men saerlig soge at finde „ Anlaegstyperne" (Ge- notyperne) og bestemme de Love, hvorefter de til Grand for Arveligheden liggende ^Anlaeg" (^Gener") virker. Paa et enkelt Omraade har Arve- lighedslaeren i den Henseende gjort rivende Fremskridt i de allerseneste Aar, nemlig ved Undersogelserne over Bastarder. Bogens Kapitler herom er voksede overordentlig staerkt, og vi faar i dem et klart Billede af Re- sultaterne af den seneste Tids Bastardforskning ; det viser sig overalt, at de Mendel'ske Principper er af fundamental Betydning for Forstaaelsen af Arvelighedsforholdene ; kan det end for en mere loselig Undersogelse se ud, som om disse Principper ikke er almengyldige, viser en virkelig eksakt Prevelse, at det ikke er Tilfaeldet; de tilsyneladende afvigende Tilfaelde repraesenterer sserlige Komplikationer, der kun bekragfter den Mendel'ske Grundlov. Om disse og mange andre Sporgsmaal faar ogsaa den, der kender den forrige Udgave ret godt, en Fylde af ny og vaerdifulde Oplysninger. For enhver, der vil saette sig ind i den moderne Arvelighedsforsknings- Principper, vil denne Bog vaere en uundvserlig Vejleder. Thi ved sit rige Stof af Positiviteter og den idevaekkende og belt igennem selvstaendige Fremstilling haevder Prof. Johannsens ^Elemente* sig som et af Verdens- litteraturens Standard-Vaerker paa Arvelighedslaerens Omraade. F. Kolpin Ravn. S. H. Blichfeldt og L. E. Walbum: Mikroorganismer. Kortfattet Haand- og Laerebog. Saertryk af Farmacevtisk Tidende. Kebenhavn 1908. 388 Sider, 166 Tekstbilleder. Pris: 3 Kroner. — 171 — Denne Bog, der er udgivet af Farmaceutisk Medhjgelperforening. er bestemt for Farmaceuter, der onsker at stifte ngermere Bekendtskab med Bakteriologi og Zymologi, og bygger derfor paa det Grundlag, som er- hverves ved Farmaceutisk Kandidateksamen. Den er delt i 3 Afsnit; det ferste omhandler Teknik, derunder Beskrivelse af Apparater og Methoder, Sterilisation, Fremstilling af Naeringssubstrater, Rendyrkning, biologisk Analyse af Luft, Jord og Vand, o. s. v. Andet Afsnit omhandler Mikro- organismernes almindelige Biologi, Morfologi og Systematik m. m. ; det indeholder foruden nogle almindelige Kapitler om Mikroorganismernes Forekomst, Ernsering, Formering, ydre Faktorers Indvirkning, Stofskifte- produkter m. m., en ret udforlig systematisk Oversigt over Mikroorganis- merne med Beskrivelse af de vigtigste Arter, hvorved der er taget sserligt Hensyn til de Arter, der bar praktisk Betydning. Der er her ogsaa med- taget Eksempler paa Ustilagineer og Uredineer o. a. Snyltesvampe. 1 det tredje og mindste Afsnit gives en Oversigt over de vigtigste Gaeringspro- cesser, dels de i Naturen almindeligst forekommende, dels de i industrielle Virksomheder anvendte (som 01gaeringer, Braenderigseringer, Mselkerigae- ringer, Eddikefabrikation ni. m.), og endelig omtales Fremstillingen af Tuberkulin, Serum og Toxin. I det botaniske Afsnit er der hist og her nogle Smaafejl at rette. Saaledes skrives Tapriaceag for Taphriacese eller TaphrinaceaS; Bassidiomy- cetes for Basidiomycetes, Clamydosporer for Ghlamydosporer, cereviciae flere Steder for cerevisiae, Botritis for Botrytis. Forraadnelsesbakterien Bacillus vulgaris, der i Figurforklaringen betegnes rigtigt med dette Navn, opfores i Teksten med det uheldige Navn Proteus vulgaris. Bacillus Ghauveaui betegnes med det tyske Navn Rauschbrandbacillen, som vel nok kunde vaere blevet erstattet med -et dansk, f. Eks. Raslesygebacillen. Om Vinstokkens Meldug, Oidium Tuckeri angives det, at den kun forme- rer sig ved Konidier, men denne Svamp bar vist sig at vaere identisk med Uncinula necator og er altsaa ogsaa i Stand til at danne Perithecier. Heller ikke er det korrekt at tillaegge Slaegten Ustilago en Basidie, som ved Tvaervaegge deler sig i 4 Led. Disse Anker hindrer dog ikke, at Bogen kan anbefales som saerdeles nyttig ikke alene for Farmaceuter, for hvem den saerlig er bestemt, men ogsaa for andre, som 0nsker Oplysning om Mikroorganismer og deres Kultur og Anvendelse. Den Omstsendighed, at Bogens Forfattere begge er knyttede til mikrobiologiske Laboratorier, ger, at den for en vaesentlig Del, saerlig for de tekniske Afsnits Vedkommende. bygger paa Forste- haandsviden. Den indeholder en Maengde nyttige Oplysninger, som for en slor Del ikke findes samlede andetsteds i den danske Litteratur. Den meget billige Pris vil sikkert lette dens Udbredelse. L. K. R. Harald Lindberg: Die nordischen Alchemilla vulgaris Formen und ihre Verbreitung. Ein Beitrag zur Kenntnis der Einwander- ung der Flora Fennoscandias mit besonderer Riicksicht auf die fin- landische Flora. — Acta Soc. Scient. Fenn. XXXVII, Nr. 10. Hel- singfors 1909. 4°. 172 Sider, 20 Tavler og 15 Kort. Den fmske Systematiker og Plantegeograf Dr. Harald Lindberg bar i dette store Arbejde nedlagt Resultaterne af flere Aars Studier over de Smaaarter af Lovefod, Alchimilla vulgaris, der findes i de nordiske - 172 — Lande. Hans Hensigt har vseret ved et detailleret Stadium af disse For- mers Udbredelse i Norden, at soge deres Vandringsveje opklarede. Ingen af Formerne er alene hiemmeharende (endemiske) i Norden (alle findes i Alperne), og alle maa vaere indvandrede hertil i postglacial Tid. Det var ud fra disse Synspunkter, at Dr. Lindberg mente det Umagen vaerd at tage fat paa det tidsrovende Arbejde at gennemgaa Alchimilla-For- merne i saa mange som muligt af nordiske Herbarier. Den foreliggende Afhandling, der er smukt udstyret med tyve Tavler, alle Gengivelser af fotograferede Herbarieeksemplarer, og med 15 Kort, som viser Smaaarternes Udbredelse angivet med rode Prikker, saaledes at hver Prik svarer til en Lokalitet, leverer et Bevis for, at Forf.s Moje ikke har vaeret spildt. Efter en udforlig historisk Indledning, der begynder med Slsegtens Omtale hos de gamle Patres og ender med dens Behandling i Nordens nutidige Floraer, folger en speciel Del. I denne fmdes for hver Art en udforlig Beskrivelse og en vidtloftig Opregning af Findestederne for alle de af Forf. sete Eksemplarer, ordnede efter Lande. Dette Parti, der ind- ledes af en paa Latin skrevet Bestemmelsesnogle, danner Basis for den almindelige Del. Heri omtales hver Arts Udbredelsesomraade indgaaende, og Kortene illustrerer dette for Nordens Vedkommende; til Udbredelsen skitter sig Betragtninger over den formodede Indvandringsvej. Forf.s Kendskab til kvartsergeologisk-botaniske og -zoologiske Emner, parret med hans sunde og negterne Syn paa Planternes Vandringsevner yder en Borgen for disse Betragtningers Tilforladelighed og Alsidighed. Det geografiske Omraade, hvorover Forf.'s Arbejde spaender, er Gronland, Island, Fseroerne, de britiske 0er, Danmark, Norge, Sverige, Finland og det nordlige og nordvestlige Rusland (0sters0provinserne). Det forekommer Ref., at her er en Svaghed i Afhandlingen, nemlig, at Arternes Udbredelse i det mellemeuropaeiske Sletteland (Nord-Tyskland) naesten ikke tages i Betragtning ; der er herved en Mulighed for Fejl- slutninger med Hensyn til Indvandringsvejene for enkelte Arter. Forf. synes nemlig tilbojelig til at antage en Indvandring fra 0st over Finland og Sverige til Norge og Danmark for en hel Raekke af Arter, og ikke altid er Lseseren overbevist om, at Rassonnementet er uangribeligt, netop fordi paa Kortene Nord-Tysklands Tomhed for rode Prikker vaekker en Tvivl. Imidlertid maa man jo tage i Betragtning, at Arbejdet har vaeret mere end vidtloftigt nok for Forf., og at skulde han tage alt, som onskes kunde, med, vil der ingen Ende blive paa det; i de fleste Tilfselde har iovrigt den her fremforte Indvending nseppe nogen reel Betydning, — saa raeget mere som Forf. betragter Udbredelsen fra et fmsk Standpunkt, medens Ref. naturligvis er mere tilbojelig til at se den, fra et belt andet Hjorne af Norden, fra Danmark. Derfor er da ogsaa for os de Arter saerlig interessante, hvis Udbre- delsesomraade omfatter Danmark, og endvidere de, der forekommer i vore nordlige Bilande. Efter Lindberg's Undersogelser af Botanisk Museums rige Materiale har vi i Danmark folgende 8 Arter: ui. puhescenSf A. pastoralis, A. micans, A. subcrenata, A. acutan- gula, A. pratensis, A. minor (<= A. filicaulis, var. vestita) med Under- arten -(ilicaulis, og A. alpestris. Paa Fseroerne forekommer A. minor og — 173 - subsp. filicaulis samt A. acutidens (= A. Wichurce) ; paa Island de samme samt A. glomendans ; og paa Grenland A. minor (et enkelt Fund) og subsp. filicaulis samt A. glomerulans, altsaa ikke A. acutidens. Udbredelsen her i Landet af de naevnte 8 Arter er ret forskellig, saa vidt man kan damme af det foreliggende Materiale; men her er sik- kert meget at gere endnu, og Ref. har for at anspore til najere Efter- S0gelse i Landets forskellige Egne nedenfor givet en Bestemmelsesnogle til vore Arter, i Hovedsagen en forkortet Oversaettelse af Lindberg's la- tinske Nogle. Udbredelsesforholdene for de enkelte Arter er i Korthed folgende: 1. A. pubescens (Lam.) Buser. Forekommer paa {qvyq, solbe- skinnede grgesklaedte Steder og holder af Kalk. Indvandret til Danmark sydfra. Kendt fra Jyll. (nogle faa Steder)^ Sjaell. (ret udbredt), Bornh. (ret udbredt) og Falst. (et Sted), ikke kendt f. Eks. fra Fyn. 2. A. pastoralis Buser. Forekommer paa graesklaedte Steder (Greftekanter langs Veje, etc.) og terre heje Enge, Efter Lindberg ind- vandret til Danmark fra Sverige. Kun kendt fra et Par Steder i Nord- 0st-SJEell. og Bornh. 3. A. m leans Buser. Forekommer paa heje Enge. Indvandring som foregaaende. Kun kendt fra Banders i Jyll. og Gudhjem paa Bornh. 4. A. subcrenata Buser. Forekommer paa hoje Enge. Indvan- dring som foregaaende. Kun kendt fra to Steder i Nord0st-Sj sell. 5. A. acutangula Buser. Forekommer paa hoje Enge. Indvan- dring rimeligvis som foregaaende. Kun kendt fra Hanstholm i Jyll., tre Steder i Nordost-Sjsell. og et Sted paa Bornh. 6. A. prat en sis Schmidt. Forekommer paa hoje Enge og Grefte- Icanter. Sydlig og vestlig Art, efter Lindberg rimeligvis en ^Ilex-plante." Kendt fra Jyll. (nogle faa Steder), Fyn (ret udbredt), Sjaell. (et Par Steder mod Sydest) og Bornh. (Hammershus).^) 7. A. minor Huds. (Syn. : A. filicaulis, var. vestita Buser). Fore- kommer paa Graftekanter, graesklaedte Skraenter og tarre h0Je Enge. Ind- vandret fra Syd. Vor naesthyppigste Art, kendt fra Jyll. (faa Steder), Fyn (et Sted), Sj«ll. (udbredt) og Loll, (et Par Steder). A. minor Huds., subsp. filicaulis (Buser) Lindb. f. (Syn.: A. filicaulis Buser). Forekomst og Indvandringsvej som Hovedarten, men mere nordlig (altsaa tidligere indvandret) Form. Kendt fra Frederikshavns Omegn i Jyll., nogle Steder i Nordost-Sjaeli. og et Par Steder paa Bornh. 8. A. alpestris Schmidt. Forekommer paa noget fugtige Enge og i Landevejsgr0fter etc. Indvandret sydfra (tidlig Indvandrer). Vor hyppigste Art; kendt fra Jyll., Fyn, Sjaell, Loll., Falst. og Bornh. Sserlig Arterne 2 — 5 traenger til at efters0ges n0Jere, saaledes at Udbredelsen kan blive bedre kendt, og det kan blive sikrere oplyst, om den formodede astlige Indvandringsvej er sandsynlig. G. H. Ostenfeld. ^) Findes i Skandinavien ellers kun i Skane eller Blekinge samt i Omeg- nen af Bergen (paa det sidste Sted efter Ref.'s Mening mest sandsynligt indvandret ved Menneskets Hjajlp); almindelig paa de britiske 0er." — 174 — Negle til Bestemmelsen af de danske Arter af Alchimilla vulgaris (efter Harald Lindberg.) A. Grundbladene 7 — 9-lappede, hele Undersiden silkehaaret, Midtlappen med 5 (4 — 6) Tsender paa hver Side; Behaaring tset og blad; alle Underbaegere og Blomsterstilke silkeagtigt lodne elier haarede, A. pubescens. B. Grundbladene 7— 9— 11-lappede, Midtlappen med 7—9 (6 — 10) Tsender paa hver Side; Behaaring tset eller meget svag (naesten manglende) ; Underbsegere og Blomsterstilke glatte eller sparsomt haa- rede (hos A. minor taettere behaarede). I. Staengler og Bladstilke mere eller mindre tset haarede af rette, udstaaende, sjseldnere opret-udstaaende eller -tiltrykte Haar (hos A. filicaulis sparsomt haarede). Bladene mere eller mindre haarede. a. Stsengler overalt haarede, kun i Blomsterstanden ofte sparsomt. 1. Blomsterstilke alle eller nsesten alle uden Haar. a. Bladenes Overside overalt eller alene i Folderne mere eller mindre tset haarede, Underbsegere efter Afblom- string 3 — 4 (5) mm. lange, uden Haar eller noget haarede. t Bladenes Overside overalt jsevnt tset haaret. * Stsengler og Bladstilke haarede af rette, udstaaende Haar, Stsengelblade smaa og kortstilkede ; Blomsterne samlede i tsette Nogler; Underbsegere oftest med flere eller fserre Haar, med ikke afsmainende Grund; Akselblade gronne A. pastoralis. ** Stsengler og Bladstilke (isser de unge) forneden med opret-udstaaende eller noget tiltrykte Haar; Stsengelblade ret store og langstilkede; Bladenes Ner- ver paa Undersiden mere eller mindre glinsende ; Blomsterne i lesere Nogler; Underbsegere oftest alle uden Haar, med afsmainende Grund; Akselbladene nier eller mindre rodligt anlobne. . . A. micans. ft Bladenes Overside beklaedt med blade Haar isser eller alene i Folderne. * Bladene belgede, kredsrundt-nyreformede, 9-lappede med butte Lapper, med oftest 7 brede, butte Tsender paa hver Side af Midtlappen, Stsengelblade kortstil- kede A. subcrenata. ** Bladene flade, nyreformede, 9 — 11-lappede med lange spidsere Lapper, med oftest 8 — 12 smallere og spidsere Tsender paa hver Side af Midtlappen; nedre Stsengelblade temmelig langt stilkede. A. acutangula. 19. Bladenes Overside uden Haar eller sjseldent med nogle Haar i Folderne; Bladene store med butte Lapper med 8—12 smaa Tsender paa hver Side af Midtlappen; Stsen- gelblade ret store; Blomsterstand aaben og ]0s; Under- bsegere efter Afblomstring kun ca. 2 mm. lange, uden eller med enkelte spredte Haar. . . . A. pratensis. 2. Blomsterstilke nsesten alle haarede; Underbsegere efter Af- - 175 — blomstring ca. 4 mm. lange, taet haarede; Grundblade 7— 9-lappede med 6 — 8 Taender paa hver Side af Midtlappen ; Akselbladene mere eller mindre redligt anl0bne. A. minor. b. Stsenglerne spinkle, foroven eller nsesten i hele deres Lgengde uden eller med faa Haar; Underbaegere og deres Blomster- stilke uden eller med enkelte Haar ; iovrigt som Hovedarten, men Blade og Bladstilke mindre taet behaarede. A. minor, subsp. filicaulis. II. Stsenglerne blot haarede paa nederste og (sparsomt) paa nsestne- derste Stsengelled, sjagldent haarede indtil nederste blomstrende Gren; Bladstilke uden eller med sparsomme Haar; Grundblade 9- (sjseldent 11-) lappede, foroven uden Haar (undertiden svagt kort- haarede paa Ta^nderne), forneden blot tiltrykt-haarede langs Ner- verne, isser paa de yderste Lapper; Midtlappens Taender 7 — 9 (6 — 10) paa hver Side; Underbaegere og Blomsterstilke uden Haar A. alpestris. Charles Thoin: Cultural Studies of Species of Penicillin m. U. S. Department of Agriculture. Bureau of Animal Industry. Bulle- tin 118. 1910. Dette fortragffelige med Tegninger rigt udstyrede Arbejde giver en udmaerket Vejledning til Identificering af de mange Penicilliumarter. For- fatteren laegger med Rette lige saa stor Vaegt paa de kulturelle som paa de morfologiske Kendetegn. Til de vigtigste Kendetegn horer saaledes Kulturernes Farve baade set ovenfra og fra Undersiden. Med Rorsukker, der synes at vaere disse Svampes bedste Kulstofkilde, fremtraeder Farve- tonerne klarere end ellers. Ogsaa ved Bestemmelsen af den peptonise- rende Evne burde i alle Tilfaelde vaere anvendt Gelatine med Rorsukker, thi uden Sukker gor Skimmelsvampene Gelatinen alkalisk og derved haem- mes Smeltningen. En af de vigtigste fysiologiske Forskelligheder paa Schizomyceter og Eumyceter er jo netop, at de farste angriber Protein- stofferne ved trypsinlignende Enzymer og de sidste ved pepsinlignende. Forfatteren undgaar det kollektive Artsnavn Penicillium glaucum. Den almindelige blaagronne Luftinfektion, Frembringeren af den ejendom- melige mugne Luft, kaldes P. commune n. sp., medens den Penicillium, der er medvirkende ved ^Eblernes Forraadnelse, og som frembringer en frugtseterlignende Lugt, kaldes P. expansiim {Link & Thorn). Hovedfor- skellen paa disse to naerforestaaende Arter bestaar i, at den ferste ingen Goremia danner, medens den anden danner saadanne i rigelig Maengde, om end ikke meget karakteristisk. Paa Granger forekommer efter Forfatteren foruden den blaagrenne P. italicum (Wehmer) en olivengran Art, P. digitatum (Saccardo). Hos begge er Konidierne mere langstrakte end hos de to foregaaende Arter. Saerlig Interesse knytter sig til de af Forfatteren allerede ved en tid- ligere Lejlighed beskrevne Ostemodningssvampe, P. roqueforti og P. ca- memherti. Den forste, der ikke blot forekommer i Roquefortost, men ogsaa i Gorgonzola- og Stiltonost, adskiller sig fra P. commune blandt andet ved ikke at frembringe den mugne Lugt og ved ikke at smelte — 176 — Sukkergelatine. Den belt hvide P. candidum, der samnien med P. ca- memberti spiller en stor Rolle ved de franske blade Ostes Modning, regner Forfatteren kun for en Varietet af den sidstnsevnte. Af 5tor Betydning er et nejagtigt Kendskab til disse udbredte Skim- melsvampes Maksimal- og Minimaltemperaturer. Af de 56 studerede Arter formaaede 13 at udvikle sig ved 37 °, og beraf voksede 7 (deriblandt den velkendte P. luteum) endog bedre ved denne Temperatur end ved 20 °. Kun disse sidste bar altsaa Betingelse for at kunne blive patogene for varmblodige Dyr. Orangernes Penicillier drsebtes ved 37 °. Imellem 15 — 25° trivedes alle Penicilliumarterne normalt. Ogsaa ved 9° er de alle i Stand til at vokse, men kun 17 Arter danner Kolonier af normalt Udseende. Ved Temperaturer imellem ^'2 — 2° vokser ialt 18 Arter, deraf danner de 12 imidlertid ingen Konidier, saaledes P. expansum og P. camemberti. Til de 6 konidiedannende Arter barer P. commune, P. italicum og P. roqueforti. For at kunne danne Konidier forlanger P. expansum en Temperatur paa mindst 4 ° og P. camemberti paa mindst 7 °. Da Temperaturen i lagrende Frugt ofte er et Par Grader bejere end Omgivelsernes, forstaar man, at det er nadvendigt at bolde Lager- rummets Temperatur belt nede ved °, hvis man vil undgaa, at Frugten skimler. Oria Jensen. Some new or little known West Indian Floridese. II. By F. Borgesen. 1 his past winter I have continued the determination of niy West Indian Florideae collected in the waters around the Danish Islands and the following pages give what I have found of more special interest. I beg here to offer my best thanks to several algologists who in different ways have helped me with the work of this paper. I am indebted to Dr. Ed. Bornet for some very valuable in- formations when visiting him in 1908, and through him I have also for comparison received some original specimens from Herb. Thuret now incorporated in the collections of Museum d'histoire naturelle in Paris, I also offer ray best thanks to Professor L. Mangin and Dr. Paul Hariot for their kindness in sending me these specimens. Further, I am very much obliged to Professor W, G. Far low not only for the sending of specimens but also for valuable infor- mation by letter. To Dr. Achille Forti in Verona for the loan of an original specimen of Herb, Piccone now in the possession of Dr. Forti, and to Dr. Nils Svedelius for having permitted me to see an original specimen of Callymenia perforata from Ceylon and to Mr. Frank S, Collins for allowing me to examine his collection of West Indian Chrysymenias, I would also tender my best thanks. The figures 5, 8, 11, 16^ and 18 were drawn by Mr, mag. sc. 0. Rostrup, The figure 7 is from a preparation which Mr. mag. sc. Hen- ning Petersen has most kindly made for me, Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. *a - 178 — Chantransia bispora nov. spec. Thallus caespitulosus e filis ramosis partim erectis partim ho- rizontalibus aut decumbentibus, parasiticis compositus. Fila horizon- talia interdum epiphytica interdum parasitica inter cellulas super- ficiei hospitis repentia, e quibus rami in contextum cellulosum . oOoO Fig. 1. Chantransia bispora nov. spec. A, plant with sporangia with two spores (120: 1). B, plant with monosporangia (120: 1). C, piece of a plant with sporangia having two spores. D. cells with chromatophore and pyrenoid (350: 1). E, a young plant (350: 1). f, G, H, I basal part of plants (/", 0, I, 250: 1, i? 350: 1) hospitis emittuntur. Fila erecta e medio ramosa, ramis sparsis, mul- tiseriatis, rarius secundatis. Cellulse fere cylindricse, c. 8 /^ latse, c. 19/i longse, in inferiore parte individui diametro duplo — autpaulo ultra — longiores, in superiore saspe breviores, chromatophorum robu- stiorem parietalem, pyrenoide laterali instructum continentes. Spo- rangia aut monospora, anguste ovata, c. 6;/ lata, 10^ longa, aut dispora, late ovata, 9/^ lata, 14// longa seriatim posita, sessilia aut rarius pedicellata. — 179 — This interesting species was found growing upon Acanthophora spicifera (Vahl) nob.^) From the basal cell which to begin with is roundish and thick-walled (Fig. \E), short horizontally creeping filaments grow out; some of these are epiphytic creeping upon the surface of the AcanthopJiora, others penetrate into the tissue of the host-plant (Fig. 1 F, G, H, 7.), but it sometimes happens that young plants occur which are not at all parasitic. From this basal layer several erect filaments gradually arise forming a small tuft. The cells which are usually a little constricted at the cross-walls in the lower part of the filaments contain a parietal, well-developed chromatophore often covering nearly the whole cell-wall with the exception of a few small holes, and a large pyrenoid lying on the one side of the cell (Fig. 1 D). The cells in the lower part of the plant are about 2^/2 times as long as broad, in the upper part they often grow shorter, being commonly only P's as long as broad; an exception from this is found however in the young plants which are still growing quickly, where the cells at the top also reach a length of 2^/2 times the breadth. The filaments are most often bare in the lower part but ramified from about their middle ; the side-branches grow at an acute angle from the mother-branch. In well-developed plants the branches ramify richly on all sides and they may also be again branched. The monosporangia are by far the most common : the greatest number of specimens possess only these. They are narrow ovate, often almost cylindric, most often sessile, uniseriate upon the upper side of the branch (Fig. 1 B). When a sporangium has been emptied a new sporangium very often grows out in its place. Only 2 — 3 plants with sporangia having two spores were seen (Fig. 1 A, C.) ; these sporangia are larger than the monosporangia, oval and divided by horizontal walls; they are also mostly sessile, seldom stalked; also here a new sporangium often grows out when the old is emptied. I may also point out that once a single spo- rangium was found in which the upper half-part was again divided by a vertical wall. Hairs do not occur. This species seems to be nearly related to Ch. Hypnece^) *) Concerning this name see later. 2) B0rgesen, F., Some new or little known West Indian Florideae (I). Bota- nisk Tidsskrift. 30. Bd. 1909, p. ± 12* — 180 — Bergs. When the bipartite sporangia are present it is naturally easily distinguished, but when these are wanting the lilteness is considerable and 1 have been in some doubt whether it was not most natural to refer our plant to this species. The reason why I have not done this is, because it may be separated from Ch. Hypnece not only by the bipartite sporangia but also by other characters. Of these differences I may point out that the whole habit of our plant is more robust. The cells are somewhat thicker and on the other hand a little shorter than those of Ch. Htjpnece. In Ch. bispora the cells are often a little swollen in the middle while they are cylindric in Ch. Hypnece. The chromatophore is more strongly developed in Cli. bispora. Finally the monosporangia are slender, more cylindric than the ovate sporangia of Ch. Hypnece. The plant was found growing upon Acanthophora spicifera in the harbour of St. Thomas near the French wharf. It had spo- rangia in December. Callymenia perforata J. Ag. J. Agardh, „Bidrag till Florideernes Systematik", p. 9; „Epi- crisis", p. 219. Exsicc. : „Phycotheca Bor.-Amer." Nr. 287. Specimens of this species, first described from Ceylon, were found a few times in the sea around St. Jan. From the Atlantic this species is known from Florida, first found here so far I know by Mrs. G.A.Hall and distributed in "Phycotheca Bor.-Am.". And later on, it was found at Jupiter Inlet, Florida by Mr. M.A.Howe. This species is also known from the Bermuda Isles, where Prof. Farlow has gathered it. From the West Indies I do not think it has been recorded earlier. Dr. Svedelius in Upsala has been so kind as to lend me a specimen of this species from Ceylon (Ferguson, C. A. Nr. 16, from Kalutara). In outer habit my specimens quite agree with the Ceylon specimen and the anatomical structure also seems to be quite the same in the specimens in question so far as this can be judged from dried material. The specimens I have found were all sterile; they were dredged in deep water only (ca. 15 fathoms) and found attached to other algae or to stones and shells. This species was found in the Sound between St. Thomas - 181 — and St. Jan near the Isle Gr. St. James, and near Maria Bluff at St. Jan (Dr. Th. Mo r tense n) and on the north side of St. Jan at Whistling Bay. Clirysymeuia J. Ag. Up to the present I have 5 species of this genus from the Danish Islands. As to the anatomical structure, referring for details to the description of each species, I shall only mention here that the membrane of the hollow thallus consists of a bark layer and a few (sometimes only one) layers of larger cells lining the cavity in the interior. On the innerside of the large membrane cells we find glands which are of different form and placed in different ways in each species. Further in some of the species (of the species found namely: Ch. Agardhii and Ch. ventricosa) we find in the interior of the older part of the thallus irregularly bent, articulated, hyphse-like filaments developed from the membrane cells. In the specimen of Ch. ventricosa I have examined no filaments at all were to be found in the young parts of the thallus; it was first towards the middle of the plant and from here downwards that they occurred richly. In the other species that I have met with: Ch. Uvaria, Ch. pyriformis and Ch. Enteromorpha no filaments were present. In "Species Algarum", vol. II, pars 1, p. 210 J. Agardh in his description of the genus also says the following: "Cellulse in- timee in tubulosis disruptionis qusedam vestigia monstrant, quae a tubo sensim inflato derivando videntur. Tubus insuper intus fills sparsissimis articulatis dichotomis interno strato aliorum generum comparandis percurritur". And in Engler und Prantl, "Natilrl. Pflanzenfamilien", 1. Teil, Abt. 2, p. 403 in the diagnosis of the genus we find : "Mark in den hohlen Thallusabschnitten durch das starke Flachenwachstum der angrenzenden Rinde friihzeitig aus einander gezerrt und in vereinzelte Zellen zerrissen, die zumeist die Innenseite der Rinde dauernd anhaften als kleinere, vielfach dri^isentragende Zellen". Whether such a bursting really does occur in the thallus as suggested in these statements, seems to me rather improbable. To begin with e. g. in Chrysymenia Uvaria, the quite young vesicles are solid but very early during growth the cavity begins to be formed, the tissue in the middle being more and more loosely con- — 182 — nected, forming an opening. In this young stage the cells in the middle of the vesicle are very loosely connected having often some prolongations and thus appearing nearly stellate but during the con- tinued growth the membrane cells take a roundish — polygonal form and quite coalesce. The gland cells are very early developed in the quite young leaf. The filaments in the interior towards the cavity are, in the species where they occur, a secondary formation and cannot in any case be compared with the gland-bearing ones occurring in Lomentaria, Champia and Chylodadia. Chrysymeuia Agardliii Harv. Harvey, "Nereis Bor.-Americana", p. 189, tab. XXX, A. Only a few specimens of this species Avere found. The thallus is Fig. 2. Chrysymenia Af/ardhii Harv. A, membrane-cells seen from the innerside; the cell to the left with glands (70: 1). B, transverse section of the membrane; the cell in the middle with a gland (70: 1). C, part of a cell with glands (170:1). D, tetrasporangia in the bark-layer (170:1). flat, compressed, but here and there openings are present between the innermost large membrane-cells. These cells are oblong-oval when seen from the surface (Fig. 2^.), in transverse section irregularly polygonal (Fig. 2 J^.). Towards the surface we find a dense layer of small bark-cells quite covering the underlying large cells. On the inside towards the small cavites here and there one of the mem- brane-cells bears 2—4 (seldom more) gland-cells (Fig. ^ A.) These are circular when seen from the top, often somewhat cap-like when .seen from the side (Fig. 2 C). Here we also find hyphae-like filaments growing out from — 183 — the innerside of the membrane-cells. The cells in the filaments are nearly cylindrical or somewhat thicker in the middle, about 20^ thick and 5 — 8 times as long. Only tetrasporic plants occurred. The tetrasporangia are devel- oped in the bark-layer. (Fig. 2 D.) They are cruciately divided and rather small, about 27/^ broad. This species has been found in deep water (12 — 16 fathoms) in the Sound between St. Thomas and St. Jan near the Island Gr. St. James and in the sea to the north of St. Jan: off America Hill, where it was collected by Dr. Th. Mortensen and myself, Chrysymenia ventricosa (Lamour.) J. Ag. J. Agardh, "Algge maris Mediterr. et Adriat." 1842, p. 106. Dumontia ventricosa Lamour., "Essai Thalassioph." 1813, p. 45, tab. 10, fig. 6. Fig. 3. Chrysymenia ventricosa (Lamour.) J. Ag. A, membraue-cells seen from the innerside; the cells in the middle with glands (70:1). B, trans- verse section of the membrane (70 : 1), C, filaments growing out from the innerside of the mem- brane-cells in about the middle part of the thallus (125:1). 184 — The membrane of this rather large species consists of several cell-layers; innermost the cells are large becoming smaller and smaller towards the surface where we find a layer of small roun- dish bark-cells quite covering the underlying cells (Fig. 3 B.). Here and there on the inside of the membrane towards the hollow in the middle of the thallus a single one of the big membrane-cells or some few in rows bear glands (Fig. 3 A.). These are as a rule placed immediately upon the membrane cells but once I have found a few of the glands placed upon a small roundish cell while the other glands occurring on the same membrane cell were placed immediately upon its wall. In a not yet published paper about the Mediterranean Ghrysymenias, the plates of which Professor K u c k u c k has most kindly allowed me to see, he has figured a quite similar oc- currence, but not having seen the ioOq Or O 'o^^^ss:^^ Fig. Chrysymenia ventricosa (Lamour.) J. Ag. Tetrasporangia in the bark-layer (250: 1). text I do not know how far this is a seldom or more common ap- pearance in the Mediterranean specimens of Ch. ventricosa. The glands seem always to be solitary but several occur on each cell. The gland-cells are oblong-roundish when seen from the side (Fig. 3 B). Further in the older part of the thallus we find hyphge-like filaments growing out from the innerside of the membrane-cells (Fig. 3 C). They are irregularly bent in the lowermost part and often sw^ollen, in their upper part nearly cylindrical consisting of cells about 16^ thick and 6—12 times as long. I have only found unbranched filaments. The tetrasporangia are produced in the bark-layer and occur over the whole thallus; they are about 20/^ broad and cruciately divided (Fig. 4). The cystocarps are likewise scattered over the thallus-surface they are hemispherical-prominent and have an apical porus. This species hitherto known, so far as I know, only from the Mediterranean and from the shores of Morrocco in the Atlantic, I have found abundantly in the sea to the north of St. Jan and especially in the Sound between St. Thomas and St. Jan. It occurred in rather deep water, 12 — 15 fathoms, and was found both with tetraspores and cystocarps in the month of March. — 185 — Chrysymenia Enteromorpha Harv. Harvey, "Nereis Boreali-Ainericana", Part. II, p, 187. Of this nice species I have found a few specimens in deep water in the sea round St. Jan. These reached a height of more than ten cms. (in the biggest spe- cimen collected the basal part was wanting). To begin with, as descri- bed by Harvey, the plant con- sists of a single saccate oblong frond, two — three cms. long, which at its base tapers into a short stalk ending in a small disc, by means of which the plant is fastened to the substratum. From this primary sac similar, often somewhat nar- rower and longer, secondary sacs originate to all sides and these are again ramified in the same way and so on (Fig. 5). At their base the sacs are always strongly con- Fig. 5. Chrysymenia Entero- morpha Harv. (about natural size). Fig. 6. Chrysymenia Enteromorpha Harv. A, membrane-cells seen from the innerside; the cell near the middle with a group of glands (70:1). B, another cell with glands (70 : 1). C, transverse section of the membrane, in the middle a cell with glands (70 : 1). D, glands (70:1). E, part of the membrane seen from above (compare the text) (125 : 1), stricted, while their apices are broadly rounded. The sacs are nearly cylindric some- times somewhat flattened. The membrane is rather thin and somewhat gelati- nous. It consists for the most part of a single layer of cells (Fig. 6 C) which only at their margins are covered by a layer of bark-cells. Seen from the surface this arrangement therefore gives the cell-tissue an embroidered-like appea- rance (Fig. 6 E). The bark- cells are largest just over the margins of the large mem- brane-cells, growing smaller and smaller from here. — 186 — The transverse section shows the membrane-cells to be roun- dish-rectangular (Fig. 6C); seen from the surface they are irregu- larly polygonal or oblong, two — three times as long as they are broad (Fig. 6^). On the inside of the membrane we find here and there a single cell bearing glands (Fig. 6 A, J5, C). These are obovate-oval with somewhat acute base when seen from the side (Fig. 6 D) and occur in small groups or they are more spread out upon the surface of the mother-cell ; a number of ten or more can be found on the same cell. At the constrictions between the junctions there is a tissue consisting in the middle of very large cells covered by smaller ones and at the sides passing evenly into the peri- pheral membrane. No tetrasporic plants oc- curred in my material. But in the "Phycotheca Bor.- Am." Nr. 386 a tetrasporic specimen collected at Key West, Florida by Mrs. G. A. Hall is distributed. The tetraspores which occur scat- tered over the whole thallus- surface in the bark layer are cruciately divided. Of a cystocarpic plant I have gathered a small part ; the cysto- carps are scattered over the surface of the thallus ; they are hemi- spherical, prominent and provided with an apical porus. Fig. 7 shows a longitudinal section through the middle of a nearly ripe- ned cystocarp; in the middle the placental branch is seen from which the gonimoblasts are formed. As is most commonly the case in Chrysymenia no special net-work surrounding the nucleus is present in the cavity of the cystocarp. This species has been dredged in deep water only (12 — 15 fathoms). It has been found with cystocarps in the month of March. In the Danish West Indies this species has hitherto only been found in the Sound between St. Thomas and St. Jan off Cruzbay and in the sea north of St. Jan off America Hill. Fig. 7. Chrysymenia Enteromorpha Hai'v. Longitudinal section through the middle of a cystocarp (70 : 1). 187 Chrysymenia pyriformis nov. spec. Frondes a callo radical! pliirinige exsLirgunt, 2—4 cm. et ultra longae. Caules filiformes ramosi, circiter 1 — l^'s mm. crassi, in- ferne subnudi, superne obsiti ramulis vesicseforraibus, pyriformibus, 5 mm. latis, 8 mm. longis. Color algae vivge purpm'eus ad fuscum vertens. Substantia mollis et lubricosus, Cystocarpia, antheridia et tetrasporangia ignota. Duobus diversis stratis frons cava contexta est; cellulae exteriores minores, rotundatae, interiores majores, poly- gonatae, glandulas pyriformes acervatim gerentes. Caules solidi, textura parenchymatica. The plant (Fig. 8) reaches a height of about 4^2 cm. (the largest specimen collected, the smaller ones were only two cm.). It is fastened to the substratum (stones, shells etc.) by means of a rather large, flat disc; from this one or more, erect ramified shoots grow up. The stem of these erect shoots is terete and solid; it bears the swollen, hollow, short shoots. The shape of these is obovate-pyriform reaching a length of about 8 mm. and a breadth of 5 mm.; the wall is about 90 ^ thick while the hollow in the interior is filled up with slime. The plant is when living somewhat trans- lucent. With the exception of the stem, which is firmer, it is of a rather soft and slimy con- sistency and adheres strongly to the paper. The colour is red with a yellows-brown tinge. As to the anatomy of the thallus, we find the membrane of the vesicles consisting of a layer of large cells (Fig. 9 A), which on their outer side are covered more or less com- pletely by a layer of small cells (Fig. 9 B). Seen from the surface the innermost large cells show themselves to be roundish polygonal (Fig. 9 J5, C). On the upper side over the transverse walls of the large cells, where some more space is left on account of the somewhat curved surface of these cells, we find a row of roundish cells and from these again smaller and smaller roundish and flat cells grow horizontally out over the surface of the large membrane-cells (Fig. 9 B). In younger vesicles the bark- cells leave a space free over the middle of the membrane-cells but in older vesicles the bark-cells very often quite cover them. On the inner side of the large membrane cells we find here Fig. 8. Chrysymenia 2yyriformis nov. spec. A little magnified (about 1V4 : 1). — 188 — and there groups of gland-cells (Fig. 9 A, C). These are pear- shaped, occurring from two to about eight together in a bunch. The cells which bear them are often smaller than the surrounding cells. Only sterile plants have been gathered. This species seems to me to be most nearly related to Chr. microphysa Hauck judging from the, to be sure rather short, descrip- tion by Hauck (Die Meeresalgen Deutschlands und Oesterreichs, p. 160) and from the figures of this species in the above mentioned, not yet pubhshed paper of Kuckuck. Of the hitherto known Chyysi/menia-species in the West Indian waters this plant comes Fig. 9. Clirysymenia pyriformis nov. spec. A, transverse section of the thallus, in the middle a cell with glands (70 : 1). B, surface of the thallus (70 : 1). C, membrane of the thallus seen from the inner side, in the middle a cell with glands (70 : 1). nearest to Chr. Uvaria, but among other characters, e. g, the small size of the thallus in comparison with that of Chr. Uvaria^ it is easily distinguished from this species by the shape of the vesicles being pear-shaped, in Chr. Uvaria nearly spherical, and by the fact that the vesicles are larger in Chr. 'pyriformis. Also in the anatomical characters, on comparing the descriptions and figures of both species, a great difference may be seen. This species has been dredged in deep water only, in about 15—16 fathoms. Only found in the sea to the north of St. Jan: off America Hill west of Thatch Island. — 189 — Chrysymenia Uvaria (L.) J. Ag. J. Agardh, "Algae maris Mediterranei et Adriatici", p. 106; "Epicrisis", p. 324; "Florideernes Morphologi", tab. XVI, fig. 20—22. Harvey, "Nereis Bor.-Am.", Part II, p. 191, pi. XX, B, fig. 1—3. Only sterile plants were found. As to the anatomy, the vesicles consist of a layer of larger membrane cells (Fig. 10 A, B), and these are densely covered by the bark-cells (Fig. 10 C). When the innermost large membrane- cells are seen from the surface they appear polygonal, in transverse section roundish-oblong. Towards the cavity in the interior of the vesicle the large membrane-cells here and there, but rather regularly Fig. 10. Chrysymenia Uvaria (L.) J. Ag. A, transverse section of the membrane, the uppermost cell with a gland (70:1). U, mem- brane cells seen from the inner side, some of the cells bearing glands (70 : 1). C, bark- layer seen from above (150 : 1). dispersed, bear gland-cells (Fig. 10 B). These are always solitary placed one in the middle of each cell; in shape they are nearly spherical (Fig. 10 A). All my material was, as mentioned above, sterile but in Oilman ns' "Morphologic und Biologle der Algen", vol. I, p. 653, a transverse section of a tetrasporic specimen is reproduced after a drawing of Kuckuck. This species has been found in deep water only (12 — 15 fathoms) in the Sound between St. Thomas and St. Jan near the Island Gr. St, James and to the north of St. Jan in the sea between St. Jan and Tortola, where it seems to occur in abundance. Coelarthrum Albertisii (Piccone) nob. In a collection of different living algae, which Dr. Th. Mor- ten sen had dredged in the sea north of St. Jan and which he — 190 - most kindly sent me, I have found a small remarkable Floridea which in its habit reminds one very much of Lomentaria articulata Lyngb., but nevertheless it does not quite agree with this species. During a stay in Paris I showed my plant to Dr. Bornet. On looking into Herb. Thuret. a specimen w^as found which seemed to agree rather well with my plant. It was gathered at Guadeloupe by Mr. W. Schramm and was marked "Herb. Grouan Nr. 277" and determined as ^^Chrysymenia lomentaria Grouan". It is not mentioned in Maze et Schramm, "Essai de classification des Algues de la Guadeloupe". Further in Herb. Thuret two other specimens seemingly of the same plant were present and both were sent to Dr. Bornet from Fig. 11. Coelarthrum Albertisii (Piccone) nob. A, part of a plant (about natural size). B, part of a female plant (about 2 : 1). C, trans- verse section showing the diaphragm between the joints (10 : 1). Professor Farlow of Gambridge; they had been collected by him at the Bermuda Isles. These specimens in Plerb. Thuret, of which I have the loan from Museum d'Histoire Naturelle, in the collections of which Herb. Thuret is now incorporated, have on a more detailed examination proved to be identical with my specimen from St. Jan. Later also I have received from Professor Farlow another specimen from the Bermuda Isles and Prof. Farlow has also most kindly sent me a preparation of alcohol material, by means of which I have been able to make a more thorough examination than is possible with dried material. Moreover Prof. Farlow, who had determined the specimens in Herb. Thuret as "-Chrysymenia ?", has informed me that the plant in question is most probably identical with Chylodadia — 191 — Alhertisii Piccone collected at the Canary Islands and described by Plccone. ') Piccone's paper was not available here in Copenhagen but Professor No rdstedt has lent me a copy belonging to the Botanical Institution in Lund and after seeing the figure of the general appearance of the plant given by Piccone, it was also clear to me that Piccone's plant is most probably the same as mine, but on the other hand the description and detailed figures of Piccone are so incomplete that nothing definite can be said of them. To be clear of all doubt I have therefore addressed myself to Dr. Achille Forti in Verona, in whose possession Herb. Piccone now is and he has allowed me to see the original specimen. From this and also from a microscopical examination of a small piece 1 feel quite convinced that Piccone's plant must be identical with the American, Of course, in the outer habit there was a little difference: the specimen of Piccone being somewhat more loosely ramified, as the joints were somewhat longer than in the Bermudan specimens, which are more compact with shorter joints and much denser ramification, while again the West Indian specimens seem to reach somewhat larger dimensions with larger joints. But upon these differences I do not think we can lay much importance, as they can all very well be referred to the influence of outer factors. Thus, the plant from the Bermuda Isles, according to what Professor Farlow has recently communicated to me, was growing "on corallinaceous rocks in grottoes", and my plant was found in deep water, about 16 fathoms, and therefore living under quite different external conditions of life. After this introductory account of what was hitherto known about this plant I shall now give a description of it in more detail. At first I referred our plant to the genus Ckrysymenia, to which it is also very closely related, but after a more thorough examination it showed rather essential differences. Firstly, I may here mention the diaphragms occurring at the narrowings of the thallus (Fig. 11 C and Fig. 12^), by means of which the cavity in the interior is divided into as many spaces as there are joints. Further, the gland-cells occurring in the cavities on the inner side of the membrane are sitting on some characteristic, irregularly 1) "Crociera del Corsaro alle Isole Madera e Canarie del Gapitano Enrica d'Albertis". Alghe per Antonio Piccone. Geneva 1884. — 192 - star-like cells, which again are placed upon the membrane cells (Fig. 12 A,B, E), while the gland cells in every case in the five species QiChrysy- menia I have found in the West Indies, are placed directly on the membrane cells.^) By means of these characters our plant may easily be distinguished from the genus Chrysymenia^ although on the other hand it agrees very much with the latter in the whole structure of the thallus and in the fact that the tetraspores are dispersed over the whole surface of the thallus. From the other genera with septa: Champia and Chylocladia, our plant is easily separated, as these genera have quite a different apical growth, and by the presence of the characteristic longitudinal filaments which bear the glands. The genus Lomentaria is quite in the same way well separated from it by the presence of the longitudinal filaments and also by the fact that the tetrasporangia occur in immersed groups. Finally the genus Bindera differs by having no diaphragms and by having the tetrasporangia arranged in groups. On the basis of these facts I therefore believe that our plant may be considered as a representative of a new genus to which I shall propose the name Coelarthrum, with the hitherto only known species: Coelarthrum Albertisii (Piccone) nob. Coelarthrum ^) nov. gen. Frons tereticuscula, articulata, dichotome ramosa, cava, sed ad geniculas diaphragmatibus instructa. Membrana intus ex cellulis majoribus oblongis rotundatis, extra cellulis corticalibus minoribus rotundatis composita. In interiore fronde ad cavitatem amplam eius spectantes cellulse glandulosge sphsericae ex cellulis irregulariter stelliformibus procrescentes occurrunt. Tetrasporangia in strato cor- ticali sparsa, cruciatim divisa. Gystocarpia per totam frondem sine ordine sparsa, hemisphserica prominentia, poro apicali minore aperta. C. Albertisii (Piccone) nob. Chylocladia Albertisii Piccone, A., Alghe in "Grociera del Corsaro alle Isole Maderae Canarie del Capitano Enrico d'Albertis", p. 37, tab. fig. 3— o.Genova 2884. (Fig. 11 and 12.) ^) In Chrysymenia ventricosa I have however as mentioned above once found some glands placed not immediately upon the wall of the large membrane cell but on a small roundish cell and Prof. Kuckuck has figured a similar case in his not yet published paper. ^) derivated from xddog = hole and ^dp^pov = joint. 193 To the description given by Pi ccone I may here add the following. The membrane consists of a layer of rather large oblong-rectangu- lar cells when seen from the surface (Fig. 12i), -E), more roundish- quadrangular in transverse section (Fig. 12 ^, 5, C). Towards the Fig. 12. Coelarthrnni Albertisii (Piccone) nob. A, transverse section of a joint at the apex of the thallus (about 10 : 1). B, C, transverse sections of the membrane, B with a gland, C with tetraspores (70 : 1). D, membrane of the thallus seen from the inner side (70 : 1). £, do, with glands (150 : 1). F, the membrane seen from the surface showing also the underlying cells (150 : 1). G, part of the bark- layer with tetraspores (150 : 1). surface they are covered by a bark-layer; this consists of oval- roundish cells forming a more or less dense cover. Where the large rounded membrane-cells touch each other and where there is some free space we have over the cross-wall some larger cells (Fig, 12 F) and from these smaller ones grow out over the surface Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. 13 — 194 — of the membrane-cells. Here and there towards the hollow in the interior of the thallus some of the cells in the membrane and diaphragms bear some smaller, irregularly star-like cells, provided with acute prolongations. Upon these cells again one or seldom two nearly globular gland-cells occur (Fig. 12 A, B, E). The tetrasporangia are formed in the bark-layer and are cru- ciately divided (Fig. 12 G); they reach a thickness of about 25 fx. The cystocarps occur scattered over the thallus (Fig. 11 B); they are hemispherically prominent and provided with a small apical porus. In the Danish West Indies this plant has only been found once in the sea north of St. Jan: off America Hill west of Tor- tola. It was taken in deep water (about 15 fathoms) and had tetraspores in the month of March. It has earlier been found: at Guadeloupe, a cystocarpic plant, leg. Schramm; at the Bermuda Isles from two localities: Ducking Stool, Hamilton, Jan. 1881, and Coopers Island, Febr. 1881, leg. Professor W. G. Farlow and finally from the Canary Islands: Isola di Lanzerote, leg. A. Piccone 14—16 Agosto 1882. Champia parvula (Ag.) J. Ag. J. Agardh, "Epicrisis", p. 303. Bigelow, "On the Structure of the Frond in Champia parvula, Harv." (Proceedings of the American Academy of Arts and Sciences, vol. XXIII, 1887). M. B. Davis, ''Development of the frond of Champia parvula Harv. from the carpospore" (Annals of Botany, vol. VI, 1892); "Development of the cystocarp of Champia parvula, Harv." (Bot, Gaz., vol. XXI, 1890). P. Hauptfleisch, "Die Fruchtentwickelung der Gattungen Ghylocladia, Champia und Lomentaria" (Flora, Bd. 75, 1892). I have only found specimens with tetraspores and antheridia. In this species the tetraspores occur as is well known in a broad belt in the middle part of the branches. The antheridial stands form small patches of irregularly rounded form dispersed over the surface of the thallus (Fig. 13^). The small spermatia are borne on the tips of short ramified filaments con- sisting of rather short cylindric cells (Fig. 13 B). Such long cells as figured by Davis 1. c, pi. VII, fig. 2, I have not seen in my material. The filaments arise from smaller cells cut off from the thallus cells (Fig. 13 B). — 195 — It was found with antheridia in February and with tetraspo- rangia in March. This species occurred both in shallow water in sheltered localities and in deep water down to a depth of about 20 fathoms. Fig. 13. Champia parvula (Ag.) J. Ag. A, part of the membrane seen from above and fl, transverse section of a male plant (350 : 1). St. Croix: Christianssteds Lagoon (epiphytic on Thalassia te- studinum), Krausse's Lagoon. St. Jan: Off America Hill (about 15 fathoms), Off Ramshead (about 20 fathoms). Cliampia salicornioides Harv. Harvey, W. H., "Nereis Boreali-Americana", Part. II, p. 76, tab. XIX B. This species was found in few specimens in the sea around St. Jan. It resembles to some extent Champia parvula, not only in its outer habit but also in its anatomy. Bigelow has pointed this out in his paper: "On the structure of the frond in Champia parvula, Harv."*), where he also gives a short description of the species in question (p. 118). ^) Reprinted from the Proceedings of the American Academy of Arts and Sciences, vol. XXIII. 13* — 196 — The following remarks are based upon the rather scarce ma- terial I have had at my disposal. The membrane consists of a single layer of nearly square- shaped cells in transverse section (Fig. 14 A, C, I); they have a rather thick outer wall which when in water often swells greatly. The diaphragms at the constriction of the thallus consist of a single layer of cells of an irregular, polygonal form seen from the surface (Fig. 14 A), more rectangular in transverse section (Fig. 14 B). On the inner side of the membrane we find the vertical fila- ments (Fig. 14 5, i)) very often in quite close connection with the Fig. 14. Champia salicornioides Harv. A, transverse section of the membrane (to the left), to the right part of the diaphragm seen from above (50 : 1). B, transverse section of the diaphragm, to the left with a part of the membrane (30 : 1). C, transverse section of the membrane and a filament with a gland (50 : 1). D, the membrane seen from the innerside with filaments (30 : 1). E, membrane- cells with glands seen from above (150 : 1). f, part of the same in transverse section (150 : 1). G, apex of a branch seen from above (150 : I). B, part of the membrane with tetraspores (50 : 1). /, tetrasporangiimi in section (50 : 1). membrane-cells, often even somewhat immersed in their thick wall (Fig. 14 C). The filaments run from the tip of the branches to the bottom and pass through the diaphragms (Fig. 14 A), as a rule constricted very little only or not at all (Fig. 14 B). The cells of the filaments bear one or sometimes two opposite gland-cells (Fig. 14 D); these are nearly spherical or somewhat ovate (Fig. 14 C). — 197 — On the outer side of the membrane we find, in any case in the younger branches, numerous small glands regularly distributed over the wliole surface ; they are quite short and consist of a small flat, roundish, basal cell and an oblong, pyriform topcell (Fig. 14 E, i'). They are quite enclosed in the gelatinous, thick outer wall of the thallus. The plant has an apical growth (Fig. 14 G) and I have found it quite in accordance with that of Champia parvula as described by Bigelow. When Bigelow on the other hand writes that "the branches in Champia saliconioides do not come off at the nodes but may spring from any part of the internodes" this does not quite agree with what I have found in my material, where the branches mostly came out at the diaphragms and very seldom from any part of the internodes. The tetraspores (Fig. 14 H, I) are scattered over the whole surface of the branches; they lie rather deeply in the membrane and emerge with more than the halfpart of their length into the cavity of the interior (Fig. 14 I). The cystocarps are urn-shaped and scattered over the surface of the thallus. As mentioned above this species comes rather near to Champia parvula and De-Toni in a paper: "II genere Champia Desv."^) also considers it a variety of this species, as was also earlier done by Farlow. In "Sylloge Algarum", vol. IV, sectio II, also published in 1900, it is on the other hand considered as a species. I am myself most inclined to the latter opinion, as in my, certainly rather small material, I have not found any transitional forms. From Champia parvula it is easily separated by its larger and stouter habit and by having the tetraspores scattered over the whole surface of the branches, while in Champia parvula they occur only in the middle of the branches. Plants with tetraspores and cystocarps were found in the month of March. It was only met with in deep water (about 14—15 fathoms). Found at St. Jan: off Christiansfort, near Mary's Bluff (leg. Dr. Th. Mortens en), and off Hermitage. ') In Memorie della Pontificia Accademia dei Nuovi Lincei, vol. XVII, Roma 1900. — 198 — Hypoglossum tenuifolium (Harv.) J. Ag, J. Agardh, "Spec. Alg.'\ vol. 3, pars 3, 1898, p. 186. Delesseria tenuifolia Harv., "Nereis Bor.-Am.", II, p. 97, t. XXII. This fine, delicate species was found rather abundantly in deep water in the Sound between St. Thomas and St. Jan. When living it had a bright yellow-greenish colour, but on drying it took on a reddish tinge. The thallus consisted of a single layer of cells only, with the exception of the midrib which consisted of three layers (Fig. 15 C). Plants with tetraspores, antheridia and cystocarps were found. Fig. 15. Hypoglossum tenuifolium (Harv.) J. Ag. A, part of an antheridial plant (120 : 1). B, transverse section of an antheridial stand (270 : 1). C, transverse section of the midrib in the leaf (120 : 1). Of tetrasporic plants I have only had dried material at my disposal. The tetrasporangia occurred close to the midrib, symme- trically arranged on both sides of it. They begin to be developed in about the middle of the leaf and continue their development towards the apex of the leaf, becoming here younger and younger. The male plants had the antheridia on both sides of the midrib; they occurred as low dense cushions covering the surfaces of the cells on both sides. They are arranged rather regularly and most often following every second segment in the leaf (Fig. 15 A), - 199 — but it often happens that several of these smaller tufts grow together to larger ones. The cystocarps were urn-shaped and placed at the midrib of the leaf. This species was found with tetrasporangia, antheridia and cystocarps in the month of March; it occurred at a depth of 15—20 fathoms and was found off Ghristiansfort (St. Jan). Asparagopsis Delilei Mont. J. Agardh, "Spec. Alg.", p. 776. Of this species I have only found female plants, most of the material collected being sterile. The procarps occurred at the tip Fig. 16. Asparagopsis Delilei Mont. A, part of a branch with procarp (25 : 1). B, cystocarp (about 8 : 1). of short clavate branches (Fig. 16 ^) growing at the base of the feather-like side-branches. A single nearly ripe cystocarp was found (Fig. 16 £); it was nearly spherical sitting terminally upon a short thick branch. This species has been dredged in deep water only (ca. 12 fathoms) and was taken in the Sound between St, Thomas and St. Jan: off Cruzbay. Falkenbergia Hillebrandii (Born.) Falkenb. Falkenberg, P., "Die Rhodomelaceen des Golfes von Neapel", p. 689; Polysiphonia Hillebrandii Bornet in Ar diss one, "Phyco- logia Mediterranea", I, p. 376. — 200 - This Rhodomelacea remarkable for its 3 pericentral cells has earlier, so far as I know, been found in America only at the Bermuda Isles. It was therefore of special interest to me to com- pare my plant from St. Croix with that from the Bermudas. At my request Mr. Frank S. Collins has most kindly sent me a specimen of the Bermuda plant. From this the agreement with my plant was quite clear and my plant also seems to agree very well with the description of Falkenberg, the filaments being only somewhat thinner. While namely, after De Toni, Sylloge Alg., Vol. IV, Sectio III, p. 864—5, these reach a thickness of 60—70 ^ and in the dried Bermuda specimen about 50 p. the filaments of the West Indian specimens were only 30 — ^ fx thick. Fig. 17. Fallienhergia Hillebrandii (Born.) Falkenb. A, part of a plant (25:1). 5 and C, apices of plants (150:1). /), part of a filament (120:1). E transverse section (150 : 1). F, G, hapterse (65 : 1). Epiphytic upon other algse the irregularly ramified and twisted filaments of this species (Fig. 17 A) form densely matted tufts up to a height of two— three cm. To the host-plant it is fixed by means of irregularly shaped, often disc-like hapterse (Fig. 17 F, G) emerging from the lowest, more or less horizontally growing and also irregularly ramified filaments. These as well as the hapterse are thick-walled in contrast to the otherwise rather thin walls of the thallus. The growth in length of the filaments takes place with the aid of a rather large conical-cylindric apical cell (Fig. 17 B, C), of which the lowest part is gradually cut off by means of a horizontal wall into flat, disc-like segments. These cells are again by vertical walls divided into the small central cell and the 3 pericentral cells — 201 — (Fig. 17 E), in accordance with the description of Falkenberg. In the same way the ramification, the development of the side-branches from a pericentral cell (Fig. 17 B), agrees with the description of Falkenberg, In the pericentral cells a large nucleus is present; in each set of pericentral cells the nuclei lie in the same plane and quite close to the wall towards the small central cell (Fig. 17 D, E). The length of the cells varies between 40 and 70 ^. Any kind of repro- ductive organs has not yet been found in this species and my plants were also quite sterile. This species occurred, as mentioned above, epiphytic on diffe- rent algae, e. g. Gelidium rigidum, and Chamcedoris annulata. It was growing in shallow water, 1 — 4 feet, in a rather open locality. Hitherto only found on the southern coast of St. Croix: at White Bay. Acanthopliora spicifera (Vahl) nob. Fucus spiciferus Vahl, "Endeel kryptogamiske Planter fra St. Croix" (Skrivter af Naturhistorie-Selskabet, S^^Bind, 2^^^^ Hefte, Kieben- havn 1802); Esper, "Icones Fucorum", l^''^ Heft, Niirnberg 1808, pag. 108, tab. CLIX. Fucus acanthophorus Lamouroux, "Dissertation sur quelques especes de Fucus", Agen, An XIII = 1805, p. 61, tab. XXX et XXXI fig. 1, Acanthopliora Thierii Lamouroux, "Essai sur les gen- res de la famille des Thalassiophytes non articulees", Paris 1813, p. 44. Harvey "Nereis Boreali-Americana", Part. II, p. 17 pi. XIV, A. J. Agardh, "Spec. gen. et ordines Algarum", vol. II, p. 3, Lund 1803, p. 819, Chondria acanthophora C. Agardh, "Spe- cies Algarum", Gryphiswaldise 1821, p. 363; "Systema Algarum", Lundse 1824, p. 209. As will be clear from the above, I believe that we are obliged to change Lamouroux's name for this plant to that of Martin Vahl. Vahl is the first who has a description of this plant, founded upon specimens collected at St. Croix by West who sent them to Vahl for determination. In Vahl's Herbarium now in the Botanical Museum, Copenhagen, a well preserved and typical tetrasporic specimen is to be found. On the label Vahl has writ- ten besides the name: "F. ex Ins. S. Cr. West" and it is con- sequently to be regarded as the original specimen. Further the above-cited figure by Esper of this plant is partly based upon a specimen from Vahl's collection; this is — 202 — evident from what he says p. 109: "Die Originale der hier vor- gestellten Abbildungen, haJDe ich nach dem erstem, als einem gan- zen Gewachse, aus der bertihmten Sammlung des Herrn Prasiden- tens von Schreber, mitgetheilt erhalten. Die einzelne StSmme aber wurden mir vom Herrn Doctor Mohr beliefert, und sind von Herrn Prof. Vahl selbsten aus St. Croix mitgebracht, und unter vorgesetzten Namen von ihm beschrieben v^orden." That Vahl himself should have collected the plants at St. Croix is however not right, they were as pointed out above collected by West. Fig. 18. Acantliopliora spicifera (Vahl) nob. A, ramulus with antheridial stands. B, a cystocarp C. sticliidial ramuli with tetrasporangia. Lamouroux has evidently not been aware of Vahl's de- scription, or the figure and description of Esper. These on the other hand were known to both G. Agardh and J. Agardh and it seems strange that they have not taken Vahl's name up again. J. Agardh writes (1. c. p. 820) for the rest about this matter: "Fucum spiciferum Vahlii ad Ac. Thierii pertinere, specimine ex Herbar. Hoffman, quod tamen an authenticum sit nescio, assumsi." This species has been found with tetraspores, antheridia and cystocarps. (Fig. 18.) The tetraspores are developed in stichidial ramuli bearing spines (Fig. 18 C), in contrast to the spineless ovate, roundish stichidia of Acanthophora Delilei Lamx. as mentioned and described — 203 — by Falkenberg in "Rhodomelaceen des Golfes von Neapel", p. 229, tab. 22, fig. 3. On the other hand they come very near to those of Acantho- p/iora orientalis J. Ag. as figured by Okamura in "Icones of Ja- panese . Algae", vol. 1, pi. VIII, fig. 6 — 7. When the stichidial bodies are short the tetraspores are developed near the base, when longer they are nearer to the tip. Sometimes the tetraspores are also de- veloped in the tip of the shoots which bear the tetrasporic ramuli. Only very seldom have I found stichidia in form like those of Acanthophora Delilei Lamx. but it was always only a single one and the other stichidial branches were all with spines. (Fig. 18 C.) So far as I know the antheridia of the genus Acanthophora have only been found in Acanthophora orientalis. Askenasy has in "Forschungsreise S. M. S. Gazelle" IV Theil, Botanik (Algen) p. 48, tab. IX, fig. 11 and 12, described and figured it. In my material of Acanthophora spicifera male plants were rather richly present and the antheridial stands seem to be in good accordance with those of A. orientalis. (Fig. 18 A). And they also remind one of the well-known antheridial stands of the genus Chondria, so splendidly figured by T buret and Bornet in "Etudes phyco- logiques", pag. 88, pi. 45 et 46. The antheridial stands are seemingly developed on the first side- branch upon the trichoblasts, the name Rosen vinge^) has given the hair-like shoots of the Rhodomelaceas (Fig. 19 ^,), but are most probably terminal, in accordance with what is the case in Polysiphonia. These trichoblasts are apparently dichotomously ramified but as well known (Gfr. Rosenvinge, I.e. p. 441), they are in reality monopodially ramified. The trichoblast itself is commonly very perishable and the fully developed, ripe antheridial stands are therefore placed terminally upon the shorter or longer lower cell of the trichoblast. The antheri- dial stand itself is a flat disc-formed body most often with a rather irregularly formed circumference. The margin is composed of large, oblong, thick-walled clear cells; inside these both the surfaces are densely covered by the spermatia-forming cells, through which in the middle of the antheridial stand we see a system of filaments ramified subdichotomously in the same plane. (Fig, 18 A.) These filaments Falkenberg (1. c. p. 201) who has followed the development of ^) Rosenvinge, L. K older up, Sur les organes pilifbrmes des Rhodome- lacees (Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1903, Nr. 4.) — 204 — the antheridial stands in Chondria dasyphylla, explains as Ihe central cells and the cells which bear the spermatia-forming cells as pericentral cells. As a transverse section of the antheridial stands (Fig. 19 C) shows, cavities are present among the filaments in the interior. Fig. 19 E shows a part of the antheridial stand more magnified, seen from above, and fig. 19 D a transverse section of the peri- central cells with the same magnification; we see that each cell of the pericentral cells bears 3 — 4 antheridia. This species occurs in shallow water both on sheltered and more open exposed coasts. In sheltered localities, e. g. in the lagoon where it is a common and characteristic species in the communities of algae which grow upon the roots of the mangroves, I te-/ /.Lis ^200/ aQ D Fig. 19. Acantlioioliora spicifera (Vahl). nob. A, trichoblast with a young antheridial stand (200 : 1). B, older antheridial stand (75 : 1). C, transverse section of an antheridial stand (150 : 1). D, part of the same more magnified (400 : 1). E, the same seen from above (400 : 1). the habit of the plant is more slender, the ramuli are more openly placed and bear fewer spines just as the colour of the plant is often darker. The plant has been found with tetraspores, antheridia and cystocarps in the months January— March. This species is very common at the shores of the Islands. Orifflthsia globifera (Harv.) J. Ag. J. Agardh, "Epicrisis", 1876 p. 67. De-Toni, "Sylloge Alg.", Vol. IV, p. 1280. Gr. corallina"^ var. globifera Harvey, "Nereis, — 205 — Bor.-Americana", Part II, p. 228, tab. XXXV, A. Gr. glohulifera {Harv. in litt.) Kiitzing, "Tabulas Phycologicse", 1862 vol. XII, p. 10, tab. 30. Gr. Bornetiana Farlow, "The marine Algoe of New Eng- land", p. 181, pi. X, fig. 4, pi. XI, figs. 3 and 5. As to the name of the plant I would remark that it seems to me that we may use the name first given by Harvey in "Nereis Bor.-Americana". To be sure Farlow, when describing Gr. Bornetiana., was the first' to give us a good and exhaustive description of the plant. And on the other hand I willingly admit that Harvey's descrip- tion of his var. globifera is rather defective as he has not at all understood the male plant, in spite of the fact that his description of the species and also the name of the plant highly refer just to the male plant, as is also pointed out by Farlow (1. c. p. 131). But Harvey also describes the female plant and he gives a rather good figure of the plant in question, so I do not think we are justified in not taking his description of the species for good and use his name just as J. Agardh has done in "Epicrisis". A dif- ficulty against the use of the combination Gr. globifera (Harv.) J. Ag. is that in Kiitzing: "Tab. Phycol." 1. c. we find this species called "Griffithsia globulifera (Harv. in litt.)." But is this name to be considered as anything else but a slip of the pen from the side of Kiitzing or Harvey for ''globifera'"^ This species characterized by its antheridial stands which were first described by Far low, I have found in great quantities partly in the sea around Buck Island north of St. Croix partly also in the Sound between St. Thomas and St. Jan. In the North Atlantic it is known from the shores of Massachusetts down to New Jersey. Here it is a summer plant while in the West Indies I have found it in the months February — March. Is it not certain that it has been found earlier in the West Indies. To be sure it is reported from Barbadoes in the list of algse from this island by Mile. Vi- ckers but as pointed out by Lewis^) Professor Farlow does not believe the specimens of Mile. Vickers to be identical with Gr. Bornetiana. Professor Farlow has also by letter informed me that he had written to Dr. B or net on the subject and the latter from ^) Lewis, I. F., The Life History of Griffithsia Bornetiana. Annals of Botany, Vol. XXIII, Nr. XCII, Oct. 1909. — 206 — specimens of Mile. Vickers he had seen, did not think that she was warranted in naming the algae Gr. glohifera^). The West Indian specimens seem to agree very well with those from the shores of the United States. It may be that the vegetative cells in my plants were somewhat thicker than in the specimens from the United States I have seen, but I do not think we can lay so very much stress upon this fact and Professor F a r I o w also kindly informs me that the shape and size of the North American plant vary very much, especially in the tetrasporic and sterile specimens, and as my plant on the other hand, in its tetraspores, antheridia and cystocarps, seems to agree completely with the description of the plant from the United States I have referred it without any doubt to this species. As to the life-history of this plant we have in recent times got a thorough description by Lewis (I.e.) to which I here refer, only giving a few figures with a short description of each to show the identity of my plant. Quite in accordance with what Lewis has pointed out, in my material also by far the most part of the specimens collected were tetraspoj'ic. The tetraspores form a ring at the upper end of the cell at the internode (Fig. 20, A, B). They are surrounded by a circle of short, somewhat inward curved involucral rays. The tetrasporangia are found commonly three together (Fig. 20 C) one of which is terminally the others laterally placed on a basal cell; the develop- ment of this tetrasporic branch is given in detail by Lewis. Fig. 20 E shows the mature procarp with the four-celled car- pogonic branch; it seems to be quite in accordance with the description given by Farlow (1. c), S pal din g^) and the detailed description as to its origin and development by Miss Smith ^) and now by Lewis. Finally, Fig. 20 D shows a terminal cell of the male plant with the characteristic cap-like disc of antheridia in accordance with the first description by Farlow and now in more detail by Lewis. 1) Vickers, A., Liste des algues marines de la Barbade. (Ann. Sc. Nat. Bot. 9e serie, t. 1, 1905.) -) Spalding, V. M., Development of the Sporocarp of Griffithsia Bornetiana. Proc. Am. Assoc. Adv. Science, 39, 1890. 3) Smith, A. A., The development of the cystocarp of Griffithsia Bornetiana. Bot. Gazette, XXII, 1896. 207 I may also point out that I have once found a plant with the greater part female yet on a few branches bearing tetraspores. Lewis mentions that he has found a female plant with a few an- theridial branches and another mostly antheridial plant [also with tetraspore-like mother-cells. In the West Indies this species is found fully developed with tetraspores, antheridia and cystocarps in February and March. Fig. 20. Griffithsia globifera (Harv.) J. Ag. A, part of a tetrasporic plant (8:1). B, part of the same more magnified (75 : 1). C, tetra- sporic branch (150 : 1). D, top-cell of a male plant (15 : 1). E, procarp with carpogonic branch (150 : 1). All the specimens were found in deeper water from 5 — 15 fathoms and in more open sea with the exception of one specimen gathered during my first visit to the West Indies in 1892. This specimen was taken in the environs of Ghristianssted, St. Croix, and had been most probably washed ashore. This species has been found near Buck Island at St. Croix at a depth of about 5 fathoms and in the Sound between St. Thomas and St. Jan: off Christiansfort. 13.— 5.— 1910. Fungi from prof. Warmings expedition to Venezuela and The West-Indies. By C. Ferdinandsen and 0. Winge. 1 he fungi below mentioned, which were brought home by prof. Warming's expedition to Venezuela and The West-Indies 1891 — 92, are collected partly in Venezuela, especially in the neigh- bourhood of Las Trincheras, partly in the islands of Trinidad and Barbadoes^); besides prof. Warming himself, the late baron Eggers and especially the late cand. Holger Lassen (H. L.) have parti- cipated in the collections; further a few specimens have been re- corded by mag. G. Levinsen (cfr. text). The records from The Danish West-Indies are not treated in this paper, as the authors intend to give collectively a more exhaustive list of the fungi from here on a subsequent occasion. The number of species determined comes to 34, among which 4 new^; of these again :2, Myxotheca hypocreoides and Stilhochalara dimorpha represent types of new genera. — Besides, we have examined several fungi of the families Auricular iaceae, Tremellaceae, Polyporaceae and Pezizaceae without its being possible, however, to determine the species with any cer- tainty. The system and the synonymy used in our paper agree with those of Saccardo. Phycomycetae. Cystopus Ipomaeae-panduratae (Schw.) St. et Sw. On leaves of Ipomaea pes caprae Roth.: Barbadoes, 11. 11. 91. ^) A single species only, namely Pilocrdtera triclioloma (Mont.) was also col- lected in Colombia. - 209 - Rhizopus nigricans Ehrbg. On leaves and bark in a garden near Las Trincheras. — On a cacao-fruit: Las Trincheras, 25. 12. 91. Basidioniycetae. Aecidium Cissi Wint. On leaves of Cissus f sicyoides L.: Las Trincheras, 15. 12. 91. — On Cissus sicyoides L: Barbadoes, November. — On a not determined host-plant: Barbadoes, near Bathseba. Calocera palmata (Schum.) Fr. Barbadoes: On a sleeper near Bathseba, 7. 11. 81 (H. L.). Clavaria fistulosa Fr. The spores on an average II — 13// x In; the fungus has quite the same appearance as our Danish species. Caracas, June 91 (Eggers). Hirneola auriformis (Schw.) Fr. No locahty, 31. 1. 91 (H. L. and Levinsen). Hirneola fusco-succinea Mont. Trinidad, Mara valli Valley, 30. 11. 91 (H. L.). Hirneola nigra (Schw.) Fr. Las Trincheras, 15. 12. 91 (H. L.). Hirneola polytricha Mont. ? Las Trincheras, December 91 (H. L. and Levinsen). Polystictus sanguineus (L.) Mey. Las Trincheras: 2. 12. 91 (H. L.). — Trinidad, Botanical Gar- den (H. L.). Schizopliyllum commune Fr., forma. On a dry branch in company with Nectria suhquaternata B. et Br.: Las Trincheras, U. 12. 91 (H. L.). Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. j^ — 210 - Schizopliylluni multifldum (Batsch) Fr. A somewhat differing form on a bamboo : Trinidad, Maravalli Valley, 30. 11. 91. (H. L.). Thelephora palmata (Scop.) Fr. Venezuela (Eggers nr. 1:2361). Tremella fuciformis Berk. Trinidad, Maravalli Valley, 30. 11. 91 (H. L.). Xerotus tomentosus Kl. On earth: Trinidad, Botanical Garden, :28. 11. 91 (H. L.). Ascomycetae. Anthostomella Puiggarii Speg. Our specimens of this fungus, which show quite the same macro- scopic appearance as the above species, differ as to the microscopic cha- racters by having somewhat less compressed spores. Further Spegazzini states the species A. Piiiggarii as "aparaphysata", while our fungus — as typically in the genus Anthostomella — shows paraphyses, ^/2 [j. crass. On leaves of Bambusa: Trinidad, Maravalli Valley. Cordyceps sp. Stroma intensely yellow, slender, clavate with sterile pointed apex, 3 — 4 cm. in hight, 2 — 3 mm. thick. The fruit unripe. On a larva of Chalcolepideus porcatus from rotten wood: Las Trin- cheras 21. 12. 91 (G. Levin sen). Dimerosporium eutrichum Sacc. et Berk. On the under side of leaves of Borreria sp.: Trinidad, Maravalli Valley. Glaziella vesiculosa Berk. The orange-yellow, hollow, irregularly roundish, rugose fruit-bodies were, as commonly occurring, sterile. On a rotten stub of a tree: Trinidad, Maravalli Valley, 28. 11. 91 (H. L.). Glonium microsporum. Sacc. var. americanum Starb. On naked wood: Las Trincheras, 25. 11. 91 (H. L.). — 211 Helotium (Helotiella) discula sp. n. — fig. 1 . Ascomatibus gregariis, sessilibus, juvenilibus cupulatis, rnaturis dis- coideo-explanatis, disco subconvexo, carnosulis, ad IbOju diam., flavidis vel (in sicco) succineis, extus glabris. Ascis cylindraceo-clavatis, sessilibus, 43 — 56/^ X i^U — 6^/2 fji, sporidia nonnumquam 8, saspius — nonnullis frustratis — pauciora foventibus. Sporidiis oblique monostichis, fusifor- mibus, utrinqiie acutiuscule rotundatis, primo bi-guttulatis, ad maturitatem medio 1-septatis, non constrictis, IOV2 — 14// X 2^/2— 3'^/4/^, hyalinis. Paraphysibus filiformibus, aseptatis, circ. 1 ju crass., hyalinis, superne in clavulam usque bju crassam, substantia oleosa, flavida repletam subito dilatatis, ascos parum superantibus. Membrana tota ascorum nee non paraphysibus jodi ope intense coerulescentibus. Ad lignum subputridum decorti- catum prope Las Trincheras Vene- zuelae (Leg. H. Lassen). Las Trincheras, 25. 12. 91 (H. L.). Lembosia Agaves Earle. Our spores have at the full-ripe stage (totally brown) an average size of 17 — 20// X 7—9// (against 14 — 16// X 6 — 7// in Earles diagnose). The young asci are strongly thickened in the apex. On Agave sp. : Loc. unknown, 18. 2. 92. Leptosphaeria saccharicola P. Henn. Fig. 1. Helotium discula sp. n. a: Ascomata; 6: Vertical section through an ascoma; c: Asci with paraphyses; d: Spores, (a and b; circ. ^"/i; c and d: "•■•"li). Our fungus on leaves of Sac- charum officinarum shows quite the same characteristic macroscopical aspect as the above species, what also has been confirmed by comparing a type specimen of L. saccharicola Henn., benevolently committed to us by the Botanical Museum of Berlin. — Our asci are a little narrower (8 — 10// against 12 — 15//) and the spores somewhat broader (5 — 5^/2// against 4//) as stated in Hennings' description of the species; unfortunately the type specimen examined did not contain any asci. A type specimen of SphaeruUna Sacchari P. Henn., likewise sent to us from Berlin, is thoroughly identic with the above species as to the 14 A* — 212 — macroscopic aspect; in microscopic regards, however, the two species are undoubtedly differing from each other, in spite of several coincident characters. On leaves of Saccharum: Trinidad, Maravalli Valley. Meliola brasiliensis Speg, Spores on an average 15 — 16;/ in breadth (against 18 — 20;/ in the type); sometimes are occurring perithecia, whose setae are provided with small stellated branches in the apex. On Hura crepitans L. and various leaves of indeterminated host-plants : Las Trincheras, 15. 12. 91 (H. L.). — On withered, dry branches: The wood near Las Trincheras, 17. 12. 91 (H. L.). — On leaves: St. Este- ban, 4.1.92 (H. L.). — On Panicum divaricattim L. and Mangifera sp.: Trinidad, Maravalli Valley, 30. 9. 91. Myxotheca gen. no v. Stroma epiphyllum, superficiale, tenue, membranaceum, structura indistincte pseudoparenchymatica, ambitu substrigosum, laeticolor. Asci in stromate singulatim sparsi, subglobosi, longiuscule stipitati, e centro com- muni 7 — 10 ( — plures) orientes , membrana gelatinoso-deliquescente, ideoque quasi intra locellos mucosos inclusi, nullo autem strato parietino a stromate cingente limitati. Sporidia objonga, curvula, dense tessellato- muriformia, flavida, deliquescentia ascorum et delapsu stromatis liberata. Genus quoad affmitatem ambiguum, Myriangiaceis, inprimis Asco- mycetellae, characteribus nonnuUis accedens, prope Plectascineas utique inserendum. Myxotheca hypocreoides sp. n. Stromatibus in epiphyllo hinc inde sparsis, e mycelio intracellulari ortis, plaguliformibus, rotundatis, ad 1 mm. diam., vix ^/lo mm. altis, ex ascis maturis prominulis luteolis, zonula albida sterili substrigosa cinctis, membranaceis, structura tenuiter et indistincte pseudoparenchymatica. Ascis in stromate singulatim sparsis, monostichis vel subdistichis, juvenilibus plerumque profundius immersis, maturis — stratis cingentibus incremento protrusis — parum supra superficiem stromatis prosilientibus, subglobosis, ovoideo-globosis vel citriformibus, 70 — 80// long., 50 — 70// lat. (^mem- brana gelatinosa excepta), deorsum in stipitem circ. 5/_/ crass, (membrana excepta), long, bis — pluries diametrum ascorum superantem, transeuntibus. Stipitibus singulis seu hyphis ascigeris e centro communi 7 — 10 (— pluribus) egredientibus, evanescentibus. Membrana ascorum nee non stipitum ma- ture gelatinoso-deliquescente, satis indistincte limitata, qua de causa asci singuli intra locellos gelatinosos inclusi et desuper visi circulo hyalino - ^13 - circumscripti videntur. Sporidiis octonls, conglobatis, e dorso cylindraceo- oblongis, medio turgidulis, e latere curvatis, utrinque rotundatis, medio (intus) ventricosis, tenuiter tunicatis, densissime murali-cellulosis, [septis transversalibus fere :20, longitudinalibus minus perspicuis, in iVonte qualibet W Fig. 2. Myxotheca hypocreoides gen. et sp. n. a: Vertical section trough a part of the stroma; b: Isolated peripheral hyphae with coccoidal algae; c: Bundle of ascigerous hyphae; d: Young asci with a great nucleus; e: Elder asci with spores;/: Spores, dorsal and ventral view, (a: -'"'/j; 6: circ. "»'/,; candd: -'^li; e and/: "'^/i). plerumque binis], 64 — 74^ x 18 — 20^, maturis flavidulis, deliquescentia ascoruni et delapsu stromatis liberatis. Ad pinnas languescentes Trichomanis pinnati Hedw. in valle Mara- valli dicta insulae Trinidad. Leg. H. Lassen. - 214 - The above described interesting fungus, which Hves, probably as a parasite, on the pinnae of Trichomanes pinnatum, was collected in the Maravalh-valley in Trinidad by H. Lassen. Unfortunately the material is very scarce, as upon the whole only a few stromata are at hand. The small, in alcohol greyish, stromata seem at first sight to be hypocreaceous ; in drying up they collapse and thereby disclose their deli- cate, membranaceous structure. Under the microscope they are seen (in vertical section) to be composed of a very thinwalled, small-celled, some- what indistinct parenchyma, in which the asci come into view. In the sterile margin (and on the surface) the stroma appears somewhat bys- soideous and as a rule the single hyphae can be distinguished; they are often uneven owing to very short branches, which project under a right angle. In many cases we have observed that these peripheral hyphae seize upon coccoidal algae (6 — 7/y. long.), the relation between the fungus and these algae however being of so superficial and fortuitous a character that there is by no means to be thought of a lichenisation (fig. 2 b). In the inner of the stroma appear a number of ascigerous cavities, each containing a single ascus; most frequently the asci are placed in 1—2 layers, as shows the fig. 2cr. The young asci are as a rule lying on a lower level and are encircled by a very thick gelatinous membrane; on increasing they distend the surrounding tissues and thereby approach to the surface of the stroma; the full-ripe ascus has a diameter almost equal to the height of the stroma and is provided with a gelatinous membrane, which, seen from above, appears as a conspicuous, light-refracling circle around the ascus. The liberation of the spores takes place by liquefac- tion of the asci and destruction of the upper part of the stroma; the tissues over the full-ripe ascus often project a little from the level of the surface of the stroma. There is no parietal layer around the single cavities, which however persist even when the asci are prepared out. Owing partly to the great difference between the structure of the fungus and that of its substratum, partly to the fact that the single stro- mata are rather losely affixed to the surface of the leaf we did not succeed in cutting good microtome-sections of the material; the nuclei however appearing distinct in the stained sections we observed in the young asci a very great nucleus. Far better results were obtained by cutting the material, enclosed in cork, with a razor, or by gently smashing the single stromata under the microscope. By this latter method we happened to establish that the asci arise terminally on hyphae, which in a number of 7 — 10 ( — more) go out from a common starting-point (fig. 2 c). The walls of these ascogeneous hyphae, the length of which surpasses the diameter of the ascus twice or more, likewise deliquesce at an early stage, owing to which the proximal parts of the hyphae easily disappear, — 215 — the common origin of the latter llius being difficult to recognize. In this our fungus reminds of the Microascus sordidiis Zukal (Bericht. Deutsch. Bot. Gesellsch. 1899 p. 297), the ripe asci namely appearing isolated in their respective cavities (fig. 2 a). When trying on base of the above investigations of the fungus to place it in the system a difficulty arises from the fact that its relatives evidently are to be sought for among little known forms, which are not until now decidedly placed themselves, namely the Phymatosphaeriaceae. This family was founded by Spegazzini 1888 (Fung. Guaran. II p. 55) and by this author looked upon as related to the Tuberaceae, differing however from these "vegetatione aerea parasitica vel saprophytica, minutie et loto habitu." Saccardo (Syll. VIII p. 743) repeats Spegazzini' s remarks without adding any critical note. In his work: Ascomyceten der ersten Regnellschen Expedition (Bihang K. Svenska Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 25, Afd. Ill nr. 1 p. 37) Starback reconsiderates the question of the systematic placing of the Phymatosphaeriaceae, for which he claims the name Myriangiaceae, the genus Phymatosphaeria Pass, being identic with Myriangium Mont, et Berk, and this latter being formerly created^). As chief-result of his examinations Starback states that the rela- tionship between the Myriangiaceae and the Tuberaceae (i. e. the Plect- ascineae of Fischer) is not to be overlooked — while on the other side the Myriangiaceae are connected with the Hypocreales and particularly the Dothideales. According to this author a likeness with the Hypocreales is to be found in the structure of the stroma, while on the other hand a difference arises from the fact that the Myriangiaceae are totally wanting perithecium-walls. As to this character they are in accordance with the Dothideales, because of which the author puts forward the view that a fungus of Myriangiuin' s typus is to be compared to a Dothidea with polystichous perithecia, whereof each contains a single ascus. It seems to us that a connection between the Myriangiaceae and the Plectascineae of Fischer is more obvious at least as to such tender forms as Ascomycetella and Cookella. We have not been able to examine any material of the genus Ascomycetella, while a Cookella is at hand in Rabenhorst's Fungi Europ. et extraeurop. {Cookella quercina (Peck) Sacc, nr. 3040). The rather rich and well preserved material of this last fungus being submitted to a closer investigation we found a certain amount of likeness to Myxotheca, while on the other side there is a distinct difference between the two types. The stroma of Cookella though ^) In his treatise: Des genres ^Ific/ua Fw., Myriancfium Mont, et Berk., Nae- frocymbc Koerb. (Strasbourg 1869) even Millardet states that the Myri- angiaceae are to be regarded as genuine fungi, because of their being quite without gonidia during their whole course of development- — 216 — being thinner and less compact has the same structure as that of Myxo- theca; in both fungi every single ascus is situated in a loculus, but in Cookella the asci are lying very closely together, sometimes pressing each other and by this reason becoming somewhat irregular (cfr. as to our fungus fig. 2 a) ; further, there is no trace of the long pedicels so charac- teristic in Myxotheca, as even the young asci are quite sessile. Finally there is a distinct resemblance between the asci of Cookella and those of higher ascomyceteous fungi (especially Perisporiaceae), the membrane being well limited and in younger asci thickened in the apex, while the ascus-membrane of Myxotheca at a very early stage becomes deliquescent and indistinet. Thus Myxotheca is seen to present characters partly resembling to and partly differing from those of Cookella, the phylogenetic position of the first upon the whole appearing more primitive. In many respects the accordance between our fungus and lower forms of the Plectascineae is not to be mistaken; in this respect is namely to be pointed out: The loculi are quite without ostiola, and the spores become liberated by lique- faction of the asci and destruction of the stroma; the asci are developed from different starting-points; further the above mentioned unevenness of the peripheral hyphae suggests not unlikely a relation to the Gymnoascaceae (cfr. Gymnoascus, Ctenomyces). The long pedicels of the asci, joining in bundles from common starling-points — and the independence of the spore-apparatus in the face of the surrounding stroma: both these charac- ters seem to be primitive. On the other hand the spores themselves have a highly differentiated form; it ought not to be overlooked, however, that muriform sporidia appear even on the still low phylogenetic level of the Myriangiaceae. The definitive placing of the fungus in the system can be undertaken only when comparative examinations have been made on this too little known domain — and more new forms eventually have been discovered; until that Myxotheca most naturally finds its place among the Plectascineae in nearest relation, as it seems, to the Gymnoascaceae. Upwards, if this term be allowed, there are connecting points with the Myriangiaceae. Nostocotheca amhigua Starb., which benevolently was sent to us from the Riksmuseum in Stockholm, presents no nearer connection with our fungus; macroscopically it appears rather Erysiphe-Yike, and also the microscopic characters seem to point towards the Perisporiales, namely thereby, that the asci of each glomerulus are aggregated in a sort of hymenium and separated from each other by paraphyses (cfr. Star back 1. c). Trinidad, Maravalli Valley, 30. 11. 91. Nectria subquaterna B. et Br. — fig. 3. Synonyms (sec. Weese in lit.). N. squamuUgera Sacc. 1875, N. 217 — granuUgera Starb. 1892, iY. farinosa (P. Henn.) A. Moell. 1897, iV. snh- squamuUgera P. Henn. et E. Nyman 1899, ? N. hotryosa P. Henn. 1902, N.suhhotnjosa v. Hohn. 1907, iY. Cycadis Rehm in herb. — The species enumerated are going over in N. ochroleuca (Schw.) Berk. (Grev. IV p. 16), within the range of which numerous species are belonging. Dr. Weese of Vienna, who is at present monographing the genus Nectrla, has most kindly determined our specimens of the above species on base of type specimens and given the above list of synonyms. As the description by Berkeley and Broome is very incomplete we are here giving a detailed diagnosis and figures of this characteristic fungus. Pei'itheciis nunc singulis, nunc in acervulos (sti'omatibus tubercularieis insidentes) pulvi- natos, nonnumquam elongatos confluentesque coacervatis, glo- boso - subconicis , vestimento squamuloso profunde 5 — 9 lon- gitudinaliter sulcato — ostiolis nudis exceptis — obsessis, in- deque formam Cerei juvenis imitantibus, ^/■i — '^'ls mm. diam., rubro-aurantiacis, in sicco subo- chraceis. Ascis juvenilibus sub- fusoideis, maturis cylindraceo- clavatis, tenuissime tunicatis, membrana sporidiis adjacente, 40 — bbfx X 5 — 7 /i, sessilibus. Sporidiis octonis, superne sub- distichis, inferne monostichis, ellipsoideo-fusoideis, 1 -septatis, ad septum non constrictis, 10 physibus nullis. Ad ramulos siccos corticalos prope LasTrincheras Venezuelae (Leg, H. Lassen). The fungus grew in company with Schizophyllum commune Fr, and was collected near Las Trincheras, 14. 12. 91 (H. L.). Fig. 3. Nectria subquatemcUa B. et Br. o: Perithecia; 6: Perithecia without covering; c: A young ascus; d: Ripe asci; e: Spores, (a: «/j; (• '"/i; c, d and e: "'"/i). li fx X 3'/2— 4=^/1 ^, hyahnis. Para- Pilocratera Hindsii (Berk.) P. Henn. On earth: Venezuela, 4. 8. 91 (Eggers nr. 12413). Maravalli Valley, 30. 11. 91 (H. L.). Trinidad, 218 - Pilocratera tricholoma (Mont.) P. Henn., forma — fig. 4. Ascomatibus profunde urceolatis, 1—2 cm. diam., nmic sessilibus, nunc stipite tenui, 3 mm. long, 1 mm. crass, suffultis, flavidis vel flavido- isabellinis, disco paulo obscuriore, extus costis longitudinaliter e basi in cupulam porrectis anastomosantibus venoso-rugosis, pruinosis, setis rigidis, concoloribus, ad i — 5 mm. altis, inprimis circa marginem obsessis. Setis simplicibus, coremiiformibus, ad basim usque 135// crass., apicem versus leniter attenuatis, ex hyphis dense septatis, 4 — 6 /u crassis, compositis. Ascis perfecte cylindraceis, crasse tunicatis, superne rotundatis, in- feme in hypham ascigeram su- bito transeuntibus, 270—340 // X 16 — 19 /i. Sporidiis ellip- soideis , utrinque acutiusculis, continuis, 1-pluriguttulatis, crasse tunicatis, 30 — 37 fj. x 13 — 15«, hyalinis. Paraphysibus tenuissi- mis, ramosis, ascos obvallantibus, in fasciculos coremiiformes, ple- rumque 12/i crass, conglutinatis, apicibus liberiS; subclavatis, flavi- dulis. J. -T-. Ad Jignum corticatum in monte Mt. Felix dicto Novae Granatae (leg. Eggers) et in silva insulae Trinidad. (Leg. H. Lassen). Our specimens of the above species, which has been hitherto somewhat incompletely described, are differing from the type espe- cially as to dimensions of the spores (30— 37/i x 13 — 15/i against 30 /i X 10 /i). To judge from the descrip- tion Pilocratera Engleriana P. Henn. is quite identical with P. tricholoma as to the macroscopical appearance, and in microscopical regards it is only differing by having the spores somewhat broader (14 — 17//); by comparing, however, the form above diagnosed, which is found in the middle of the American area of P. tricholoma and undoubtedly is to be conferred to this species — it seems justified to suppose that also Fig. 4. Pilocratera tricholoma (Mont.) Henn., forma. a: Habitus of the fungus; 6: A seta; c: Part of a seta; d: Asci; <•; Spores;/: A "coremiuni" of paraphyses. {a: Vi; b: i-Vi; c: I'Wi; d: ^'^U' e: ^w/i;/: ^^h). - 219 - P. Engleriana belongs within the range of P. tricholoma. As to the geographical distribution P. tricliohma is known from America and Cey- lon, P. Engleriana is recorded from Kamerun. Colombia, Mt. Felix, 1. 12. 89 (Eggers). — Trinidad, Maravalli Valley, 28. 11. 91 (H. L.). Deiiteromycetae. Asterostomella paraguayensis Speg. On the upper side of cacao-leaves. Our fungus shows a growth somewhat differing from that of the type, occurring namely in preference as a rather extended cover near the midrib of the leaves. Trinidad. Coniosporium Bambusae (Thiim. et Bolle) Sacc. Coniosporium pulvinatum A. L. Smith seems after the description not to be different. On splinters of bamboos: Trinidad, Botanical Garden. Penicillium glaucum Link On bark: Las Trincheras. — On wood: Trinidad. 24. and 29. 11. 91 M\\ NVfor0gurnes(i8|, ') 11,8 32,2 t 15 11,5 35 8,5 34,0 70 6,8 34,9 100 6,G 35,5 Sydvestkysten, SkarbsstoS ved Brei5ifjor5ur i^^ls) 10,9 34,0 8 10,8 34,5 Bjarni Saemundsson bar desuden godhedsfuldt givet mig Tilladelse til at ?jenytte nogle endnu ikke publicerede Temperatur- maalinger i Havet ved Sydvest-Island (BreiSifjorQur og Faxafloi) inde i Fjordene fra Sommeren 1909. Af disse anferes folgende: Brei5ifjor5ur Vadstakksey (Vt) M., 10,1° — 15 M., 10,1° — 30 M., 10,1° — 63 M., 10,0°; Kolgrafarfjoraur, det Indre {^Vi) M., 11,0° — 10 M., 10,6° — 20 M., 10,6° — 35 M., 10,5°; KolgrafarfjorSur, Mimdingen (18/7) M., 9,8° — 15 M., 9,7°; Hvammsfjoraur, 1 Kvm. S0 af Lambey (10/7) M., 11,4° — 15 M., 11,0° — 30 M., 11,0° — 45 M., 10,9°. Faxafloi 5 Kvm. SV af Akranes (^^/t) M., 11,5° — 15 M., 10,6° — 30 M., 9,2° - 60 M., 7,8°; c. 2 Kvm. S0 af form65ssker (^1/7) M., 12,2° — 15 M., 10,2° — 30 M., 9,5° — 45 M., 9,i°; Borgar- fjoram-, Mundingen (Vs) M., 11,7° — 10 M., 11,6° — 20 M., 11,-5°; Hvalfjoi-5ur, Hvammsdjiip {'^Is) M., 11,6° — 15 M., 11,4° — 30 M., 11,2° — 60 M., 11,1°. Man ser af de anforte Maalinger, at Temperaturen i Vandet er omtrent ens fra Overflade til Bund inde i Smaafjordene, niedens der straks maerkes en regelmaessig Aftagen af Varmen med til- tagende Dybde i mere aabne Farvande. Temperaturen i Fjord- vandet er 0jensynlig afhsengig af Landets Klima, men hvorledes den forholder sig f. Eks. om Vinteren, ved vi dog ikke noget om. En nsermere Behandling af Varmefordelingen i Kystvandet kan jeg ej heller give, da der ved de foreliggende spredte lagttagelser fra Sommertiden ikke kan opnaas tilfredsstillende Resultater, der be- lyser, under hvilke Varmeforhold Algevegetationen lever Aaret rundt. Der skal endnu tilfojes nogle Ord om Saltholdigheden. Denne er yderst varierende inde i Fjordene i Vandets Overflade, og Va- riationen er afhaengig af, hvor meget ferskt Vand der ibiandes — 230 - Fjordvandet dels som Flodvand dels som Nedber. Af de anforte Maalinger over Saltholdigheden ses, at Overfladevandets Saltholdig- hed inde i Fjordene er omtrent 30 **/oo, lavest 27,4 '^/oo. Der findes foruden de ant'orte Maalinger Oplysninger om Vandets Saltholdig- hed inde i Fjordene i 0st-lsland (Bjarni Ssemundsson: Fi'ski'rann- sdknir 1898, Andvari XXIV arg.). Ved Djupivogur {^■'Is) var Salt- holdigheden under Hojvande 29,47 °/oo, Overfladens Temperatur var 9°; under Ebben samme Dag var Saltholdigheden 33,14 "/oo og Overfladens Temperatur 7,4°. I Eskefjord maaltes i Fjorden efter Regn en Saltholdighed af 1,31 ^/oo (^■\/s), Overfl. Temp. 9,3°; ved udgaaende Str0m (^^/s) var Saltholdigheden ved Kysten 6,73 ^/oo (Overfl. Temp. 5°), noget fjernere fra Kysten 23,71 "/o (Overfl. Temp. 5°); ved indgaaende Strom samme Dag var Saltholdigheden 1 nogen Afstand fra Kysten 34,45 "/o (Overfl. Temp. 5°). Inde i Bunden af SeydisfjorSur var Saltholdigheden 9,23 °loo (Vs), og der- udenfor i den indre Del af Fjorden varierede Saltholdigheden fra 22,01 f'/oo til 31,96 '^/oo (8/8). I Mundingen af SeydisfjorQur (^^Is og ^/9) var Saltholdigheden 34,45 ^/oo. I 1898 har Ssemundsson kun maalt Temperatur og Saltholdighed i Overfladen af Vandet. Saltholdigheden er saaledes yderst varierende i Overfladen af Vandet inde i Fjordene. Den litorale Vegetation maa lempe sig derefter, og jeg synes i det hele taget, at de litorale Arter taaler Ferskvand ganske godt; de synes at staa lige friske, om det regner under Ebben eller ikke. Hvor Saltholdigheden er saa ringe som i Bunden af Seydisfjor5ur (9,23 ^'/oo), hvor der l0ber en temmelig stor Elv ud, er Algevegetationen sparsom, men der findes dog Alger, navnlig Gronalger og Brunalger. Den ringe Saltholdighed (1,31 *^/oo) efter Regn vil hurtig stige, og det ferske Overfladevand blandes med det mere salte Undervand, saa det vil ikke faa nogen varig Indflydelse paa Vegetationen, som, da den taaler, at det skylregner paa den under Ebben, ikke vil lide naevnevserdigt under saa kort et Ophold i nsesten fersk Vand, som der kan vaere Tale om her. For den sublitoralc Vegetations Vedkommende er Saltholdig- heden baade storre og sikkert nok meget mindre varierende. Algevegetationeiis Livskaar. De nu omtalte hydrografiske For- hold er saadanne, at der kan optraede rigelig Plantevaekst langs Kysterne, hvor Dybde og Bundforhold er gunstige for Algelivet. Planterne lever lige saa godt i det mindre salte og koldere Vand som i det mere salte og varmere, men der er Forskel paa Artssammen- ssetningen. De atlantiske eller boreale Arter ynder f. Eks. ikke det — 231 — kolde Vand ved 0st-lsland, medens derimod de arktiske Arter ikke findes i det varme Vand ved Syd-Island. Om Forholdene i det hele taget maa anses for gunstige, naar Algerne tages som Helhed, er de dog saa forskellige ved de forskellige Dele af Kysten, at de ikke tilsteder ligelig Udbredelse af alle Arterne overall langs Kysterne. De hydrografiske Graenser fremkalder saaledes plante- geografiske Greenser. I det varme Vand ved Syd- og Sydvest-Island er Floraens boreale, og isaer den koldt-boreale, Del fremherskende, medens det arktiske og subarktlske Element er rigeligst i det kolde Vand ved 0st-lsland. Ved Nordkysten, hvor det varme og kolde Vand blandes, bar Floraen en intermediser Stilling mellem Syd- Islands og 0st-lslands Algeflora. De klimatiske Forhold bar navnlig Betydning for den Del af Algevegetationen, som terlsegges under Ebbetiden, da der kan voere Fare for Udtorring navnlig paa varme og solrige Sommerdage. Disse indtrseffer ret hyppigt om Sommeren, og klart Vejr med Sol- skin kan da vare i flere Dage. Saadanne Dage kan Temperaturen stige temmelig hejt, og jeg bar maalt 20° G. en saadan Dag i selve Plantedaekket i et Fjaerebassin (se under Fjserehuller), og Luftvarmen kan stige endnu hojere. Jeg tillgegger det klare Solskinsvejr om Sommeren saa stor Betydning, at jeg anser det for en Faktor, der sammen med Middelvandstanden er bestemmende for, hvor hojt den overste Grtense for Algevegetationen gaar. At angive Middelvarme for Aaret eller Aarstiderne vil ikke vaere oplysende i denne Henseende, derimod bar Luftfugtighed og Skydsekke ikke ringe Betydning, derfor hidssettes folgende Tal for 4 Steder liggende hvert paa sin Del af Kysten (efter Willaume Jantzen : Meteorologiske Middeltal og Extremer for Fsereerne, Island og Gr0n- land, 1899): BerufjorSur Grimsey Luftfugtighed.. Aar 79 "lo (Sommer81-82) Aar 84«/o (Sommer og Efteraar 8ti) Skymaengde ^) . . Aar 6,7 (Sommer 6,8—7,1) Aar 8,3 (Sommer 7,s— 8,i) Stykkisholmur Vestmannaeyjar Luftfugtighed . . Aar 86 "lo (Sommer 82-83) Aar 81 "/o (Sommer 82) Skymsengde . . . Aar 6,6 (Sommer 5,7—5,9) Aar 6,2 (Sommer 5,9 — 6,3) Vinterkulden anser jeg ikke skadelig for Fjaerens Plantevgekst, da Algerne sikkert ganske godt taaler at vsere frosne. Jeg bar idetmindste tidlig i Maj Maaned set Alger, der havde vaeret stiv- frosne om Natten, tilsyneladende ganske ubeskadigede og levende, da de var teet op. Om nu Kulden ikke kan siges at have nogen 1) Skala 0-10. — 232 — vsesentlig skadelig Indvirkning direkte, kan den dog indirekte skade Vegetationen (dog ikke i hoj Grad) derved, at Vandet fryser, og der laegger sig Is langs Stranden. I de mindre Fjorde, og navnlig hvor Fjordvandet er rigelig blandet med Ferskvand, kan der i haarde Vintre ligge et Isdaekke den storste Del af Vinteren, og om Vintrene er nok saa milde, kan Vandet dog fryse af og til nsermest Stranden. I Fjaeren og paa Skser, som t0rl8egges under Ebben, former Isen sig efter Underlaget, og er dette njaevnt, gaar Isen i Stykker. Ved H0jvande bftes Isdsekket i Vejret; Isstykkerne kan da fryse sammen igen og after gaa i Stykker under nseste Ebbe. Navnlig ved Springtid er disse Bevaegelser ret betydelige, og Plante- daekket kan godt beskadiges en Del derved, men ser man paa Ky Sterne som Helhed, vil disse Forstyrrelser kun vgere ubetydelige. Drivisen er nieget farligere for Algevegetatlonen, da Isbjsergene skraber Klipperne, som de kommer i Ber0ring med. Da Strom- felt rejste i Island 1883, Aaret efter et af de storre Isaar, fandt han den litorale Vegetation daarlig udviklet i Nordlandet. Det har sikkert nok vseret en Folge af, at Drivisen blokerede Kysten hele Sommeren 1882. I Sommeren 1898 saa jeg paa Pynten mellem Sey6isfj6r9ur og Lo5mundarfjor6ur tydelige Maerker efter Drivisen, som havde vaeret der om Foraaret. Drivisens skadelige Indvirk- ning Jigger dels deri, at den skraber Vegetationen bort paa de Steder, den kommer i Beroring med, dels deri, at den nedssetter Temperaturen langt under det normale. Det maa virke hemmende paa al Vegetation, at den pludsellg befmder sig i et meget koldere Medium, end den er vant til, dog hemmes Havvegetationen mindre end Landvegetationen derved. Isaarene indtraeffer i Reglen med ret lange Mellemrum; den Skade, som Isen voider, maerkes derfor ikke i det lange L0b; den ses navnlig i samme Aar eller Aaret efter og udbedres forholdsvis hurtigt. Lysets Indvirkning paa Fordelingen af Algesamfundene og deres Udseende er, som almindelig kendt, overordentlig stor. Hovedind- delingen af Algevegetatlonen i et gr0nt, brunt og r0dt Baelte an- tages vistnok af de fleste at bero paa Lysets Kvalitet, men derfor kan man ikke frakende Lysets Intensitet Betydning. Hvorvidt Rod- algernes Farvenuancer skal opfattes som Tillempning til Lysintensi- teten eller Lysets Kvalitet, synes mig ret vanskeligt at afgore.^) ^) At henvise til Gonchocelis rosea (Gaidukow, iflg. B0rge.sen 4) synes mig ikke heldigt, da denne Art optrseder her i Fj^ren med sin rode Farve (i Spirorliis paa Fucus). — 233 — Jeg synes, i Tilslutning til Bertliold og Oltmanns, at Florideerne kan betegnes som Skyggeplanter (se senere, V. Afsnit) navnlig de, som vokser i Fjseren. Her undgaar de solaabne Steder og fore- trfBkker Spalter og Grotter, det vil sige svagt Lys, og optrgeder saa- ledes som Skyggevegetation. Jeg gaar ikke nsermere ind paa Lys- sp0rgsmaalet, som dog traenger til fornyede Undersogelser (Olt- manns 20), da jeg ingen Eksperimenter bar gjort i den Retning. 11. Arternes horizontale Udbredelse og Floraens Sammensaetning. I efterfolgende Lists (Tabel 1) over de hidtil kendte islandske Havalger er der foran hver Art et Meerke (A, B^, Eg, G, D, E^ og Eg), der viser, til hvilken plantegeografisk Griippe jeg benregner Arten^). A betyder den arktiske Gruppe, B^ den subarktiske Gruppes 1. Underafdeling, B.^ den subarktiske Gruppes 2. Under- afdeling, G den boreal-arktiske Gruppe, D den koldt-boreale Gruppe og Ej og Eg den varmt-boreale Gruppe. Et c efter Artsnavnet betyder, at Arten er funden i alle de 5 anforte Dele af Kysten, et (c) bagved Artsnavnet betyder, at Arten formodes at kunne fore- komme i alle Kystdele. Kystdelene betegnes i denne og folgende Tabeller ved romerske Tal: I = 0st-lsland omtrent fra LonsheiSi til Langanes, II = Nord-Island fra Langanes til Hornbjai'g, III = Nordvest-Island ^) fra Hornbjarg til Latrabjarg, IV = Sydvest-Island (Brei5ifjor5ur, Faxafloi) fra Latrabjarg til den yderste Spids af Reykjanes, V = Syd-Island fra Reykjanes til Vestmannaeyjar og videre til LonsheiSi. Ved et -|- betegnes, at Arten er fundet voksende i vedkom- mende Kystdel, ved (-f), at den kun er fundet opkastet. *) F. Borgesen and Helgi Jonsson: The Distribution of the Marine Algae of the Arctic Sea and the northernmost part of the Atlantic. 2) I ,The Marine A\gse of Iceland" er Nord vest-Island regnet fra Bund en af Hunafl(Ji til Latrabjarg. Findestederne paa Kysten fra det Inderste af Hiinafloi til Hornbjarg opf0res der under Nordvest-Island, men regnes her til Nord-Island. Disse er: Hriitafjorbur, Prestsbakki, Kolbeinsa, Skalholts- vi'k, KoUafjarbarnes, Broddanes, Grmisey i Hunafloi. — 234 — label 1. Arternes Udbredelse laiigs Kjsterne. C G D G D G B2 El D G B. D B2 A D A B2 Bi B2 E, D Ex Bx D A D E2 Ex D D A D Ba Bs D Ex D B2 Bx G D Rhodophyceae Bangia fusco-purpurea (c) Porphyra umbilicalis c P. miniata c P. coccinea Gonchocelis rosea c Chantransia microscopica (c) C. Alarias G. secundata c G. virgatula (c) Chondrus crispus Gigartina mamillosa (c) Ahnfeltia plicata Phyllophora Brodifei * interrupta . P. membranifolia Actinococcus subculaneus Geratocolax Hartzii Cystoclonium purpurascens Turnerella Pennyi Euthora cristata c Rhodophyllis dichotonia (c) Rhodymenia palmata c Loinentaria clavellosa L. rosea Plocamium coccineum Halosaccion ramentaceum c Delesseria alata D. Baerii * coryrnbosa •. D. sinuosa c D. sanguinea Bonnemaisonia asparagoides Polysiphonia parasitica P. urceolata c P. fastigiata P. arctica P. nigrescens Rhodomela lycopodioides c Odonthalia dentata c Gallithamnion Arbuscula G. scopulorum Plumaria elegans Ptilota plumosa P. pectinata Antithamnion Plumula v. boreale (c) A. floccosum (c) + + + + + + + + + + _!_ (+) + + + + + II III IV + + + + (+) + + + + + ; I + + I + + + + (+) (+) + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 4- 1 + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + I + + 235 Tabel 1. Arternes Udbredelse langs Kysterne (fortsat). C D C D D Bx C D D D A El Bi D Ba D Bi A A Bx D D Bx Bx D D D C Bx D Bx Ba D Bx D D Bx D Bx D D Bx D Ceramium ruhruui (o) C. acanthonotum Rhodochorton Rothii c R. repens R. minutum R. penicillifonne (c) R. membranaceum (c) Dumontia filiformis (c) Dilsea edulis Petrocelis Hennedyi Cruoria arctica G. pellita Peyssonellia Rosenvingii Rhododermis parasitica Lithotharnnion glaciale (c) . . . . L. Ungeri (c) . L. tophifoime (c) L. flavescens L. foecundum L. Ifeve c L. Lenormandi Phymatolithon polymorphum . Clathroinorphum compactum c C. circumscriptum (c) Lithophyllum Grouani Dermatolithon macrocarpum . Gorallina officinalis Hildenbrandia rosea c Phaeophyceae Lithoderma fatiscens (c) Petroderma maculiforme Ralfsia ovata (c) R. clavata (c) R. verrucosa (c) R. deusta (c) Myrionema vulgare M. Gorunnw M. globosum (c) M. faeroense M. Laminarise (c) Ascocyclus islandicus Microsypliar Polysiplioniae (c). . Streblonema secidioides (c) . . . . S. Stilophorae v. ca?spitosa c. . . II III + + + + + + + + + + + + + +■ + + + + + + + + + + + ? + + + + + -I- + + -1- + 4- + + + + + + + + + + + IV V + + + + + + + + + 4- + + + + + + + + + + I + + + 4- -U + + I + + + + 4- + 4- — 236 — Tabel 1. Arternes Udbredelse langs Kysterne (fortsat). G D G G D D D Ba B2 Bi D D Bi A B, B2 B. B2 B2 G D G Bi D D D A B2 B2 B2 B. El D El B2 B. B2 Bx D Bi A Bi D Pylaiella litoralis c Ectocarpus tomeiitosoides c E. tomentosus E. confervoides c E. siliculosus (c) E. penicillatus (c) E. fasciculatus E. Hinksiae Leptonema fasciculatum v. sub cylindrica (c) Elachista fucicola c Sphacelaria britannica (c) S. radicans (c) S. olivacea Chaetopteris plumosa (c) Omphalophyllum ulvaceum Punctaria plantaginea (c) Litosiphon filifoimis (c) Isthmoplea sph^iophora (c) Stictyosiphon tortilis (c) Phseostroma pustulosum (c) Scytosiphon Lomentaria c Phyllitis zosterifolia {c) P. fascia c Goilodesme bulligera Dictyosiphon Ekmani D. Mesogloia D. Chordaria (c) D. corymbosus D. hippuroides (c) D. foeniculaceus (c) Desmarestia viridis c D. aculeata c D. ligulata Gastagnea virescens (c) Leathesia difformis Chordaria flagelliformis c Chorda tomentosa (c) C. Filum (c) Saccorhiza dermatodea (c) Laminaria saccharina c L. faeroensis L. nigripes L. digitata c L. hyperborea c II III IV + + + + + + + + + + + + + + + + 4- I -r + + + + + + + + + + _1_ I + I + + + + + + + + + J- I + + + + + + + + + -I- + + + + + + I + + I + I + + -|- + + I -I- + + + + + + + + + + + I + + + 4- -h + 237 Tabel 1. Arternes Udbredelse langs Kysterne (fortsal). D D B3 D G D C B, B, B2 B3 D B2 D B, D Ex G G A Bi Bi G D D D Bx Bx Bx B2 B. D Bx D B, B2 Ba D B2 Bx Bo Alaria Pylaii c A, esculenta c Fucus spiralis (c) F. inflatus c . , F. serratus , F. vesiculosus c Pelvetia canaliculata Ascophyllum nodosum c Chlorophyceae Ghlorochytrium Cohnii (c) G. inclusum (c) G. devmatocolax (c) G. Schmitzii (c) Godiolum Petrocelidis G. gregarium (c) G. pusillum (c) Percuisaria percursa (c) Enleromorpha aureola E. Linza E. intestinalis c E. clathrata (c) Monostroma groenlandicum M. Grevillei c M. undulatum c M. fuscum c Ulva larctuca (c) Prasiola polyrhiza (c) P. furfuracea (c) P. stipitata (c) Ulothrix consociata v. islandica . . . U. subflaccida (c) U. pseudoflacca (c) U. flacca c Pseudendoclonium submarinum (c). Entoderma Witlrockii (c) Acrochaete parasitica (c) A. repens Bolbocoleon piliferum (c) Ulvella fucicola (c) Pringsheimia scutata (c) Ochlochsete ferox (c) Urospoi'a mirabilis c U. Hartzii (c) U. Wormskioldii c II III IV + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 4- a. + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + I + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + -h + + + + -t- 238 — Tahel 1. Arlernes Udbredelse langs Kysterne (fortsat). C G B2 D Bi D Bx B2 Ba B2 D C. G B, B« B. D E r; c G Chajtoniurpha tortuosa (c).. G. Melagonium c Rhizoclonium riparium (c) . Spongomorpha vernalis (c) . Acrosiphonia albescens c . . A. incurva c A. hystrix {c) A. flabelliformis A. penicilliformis Gladophora rupestris G. hirta (c) C. sericea (c) G. glaucescens (c) G. gracilis (c) Gomontia polyrhiza (c) Ostreobium Queketti (c). . . Vaucheria sphaerospora (c) . Cyanophyceae Pleurocapsa amethystea c . Plectonema norvegicum (c). Phormidium autumnale (c), Spirulina subsalsa (c) Galothrix scopulorum (c). . . Rivularia atra (c) + + + + + II III IV + + + _1_ 1 _J- + -1- 1 + _{_ + + + 4- 1 + + 4- • • + 1 + 1 + + + + + I + + + -J- 1 + + + + + + + + + + -t- Der er publiceret fra Island (13 og 6) 72 Arter af R0dalger^), 07 Arter af Brunalger, 52 af Gr0na]ger og 6 af Blaagr0na]ger eller i det hele 197 Arter. Der findes naturligvis flere Arter ved Is- land, og noget nyt findes der i mine nyere Algesamlinger, men da disse ikke er fuldt unders0gte og ingenting publiceret derom, regner jeg her kun med de ovenanforte 197 Arter. Disse er naturligvis ikke lige almindelige langs Kysterne, og deres kendte Findesteder i de 5 Afdelinger, som Kysterne er delte i, angives i Tabellen her- ovenfor. Det fremgaar deraf, at der er forholdsvis faa Arter, der er fundne i alle Kystafdelinger (de er i Tabellen mserkede med et c bagved Artsnavnet). I alle Kystdele er der nemlig fundet: af ') Jeg regner Arterne her, som de er publicerede i "The Marine Algfe of Iceland". Der er dog senere sket Forandring i Opfattelsen af Litlio- thamnionarter, idet Foslie anforer G. circumscriptum som Form af G. compactum og antyder, at L. Iteve maaske er en Form af L. flavescens. — 239 — R0dalger 15 Arter (20,8 Wo), af Brunalger 18 Arter (26,8 "/o), af Gi'0nalger 10 Arter (19,2 "/o) og af Blaagr0nalger 1 Art (16,6 ^/o). Af de 197 Arter er der saaledes faelles for alle Kystdele 44 Arter (22,3 «/o). Tager man nu Hensyn til, at den store Kystlaengde rundt hele Island er langt fra at vsere n0jagtig unders0gt, kan man vente, at der ved fremtidige LJnders0gelser baade findes flere Arter, og at Arternes Udbredelse i de forskellige Kystdele forandres fra det, vi for Tiden kender. Jeg bar derfor i ovenanf0rte Liste over Arternes Fordeling langs Kysterne ved et (c) bagved Artsnavnet maerket de Arter, som jeg formoder vil kunne findes i alle Kystdele. Denne Formodning st0tter sig dels til de kendte Findesteders Beliggenhed paa Kysten og dels til Arternes Forekomst i nserliggende Flora- omraader, f. Eks. Faer0erne og Gr0nland. Der er maerket med (c) af Rodalger 15 Arter, af Brunalger 29 Arter, af Gronalger 33 Arter og af Blaagr0nalger 5 Arter. Laegger vi nu de foromtalte med c maerkede Arter hertil, faar vi af Rod- alger 30 Arter (42 Wo), af Brunalger 47 Arter (70 Wo), af Gronalger 43 Arter (82 Wo) og af Blaagr0nalger 6 Arter (100 Wo), og af de 197 Arter bliver da 126 Arter faelles for alle Kystdele. Procent- tallene indenfor hver Gruppe er af st0rst Vigtighed, og for Tydelig- heds Skyld vil jeg stille disse Tal op i Tabelform, baade dem, som gselder for c, og dem, som gaelder for c -j- (c). Faelles Arter for alle Kystdele i ^/o c R0dalger Brunalger Gr0nalger Blaagr0n- alger Alle Grupper tilsammen 21 42 27 70 19 82 17 100 22 65 Ser vi paa de to Talraekker, er det ojensynligt, at de for c -f- (c) anforte Tal kommer de faktiske Forhold naermest, medens de for c anforte kun vidner om mangelfuldt Kendskab til Arternes Fordeling langs Kysten. Hvor der nemlig ikke er st0rre klimatisk Forskel melleni de forskellige Dele af Kysten, end der er i Island, vil man altid kunne vente, at det hojeste Antal faelles Arter falder paa Gronalger og Blaagr0nalger, og hvor der er saa udpraeget hydro- grafisk Forskel mellem forskellige Kystdele, er det naturligt, at det mindste Antal faelles Arter falder paa Rodalgerne og lige saa natur- Botanisk Tidsskrift. 30. Bind. H> — 240 — ligt, at Brunalgerne i denne Henseende stiller sig omtrent midt imellem Rodalger og Gronalger. Hvad den floristiske Forskel mellem de forskellige Dele af Kysten angaar, Isegges derfor Hovedva;gten paa Udbredelsen af de tilbageblevne 71 Arter. I efterfelgende Tabel er disse opstillede efter Findestederne. Under A anf0res Arter, der enten kun er fundne i 0st-lsland eller Nord-Island eller er almindeligst der og da har en sydgaaende Udbredelse langs Nordvestkysten og belt til Sydvest-Island. Under B anfores Arter, der enten kun er fundne i Syd- og Sydvest-Island eller er almindeligst der, og da har en nordgaaende Udbredelse langs Nordvestkysten og mange af dem desuden en 0stgaaende Udbredelse langs Nordkysten. Tal)el 2 . De ikke fselles 71 . ^rters Udbredelse. A I II III IV V I II Ill IV V B 1. Lithothamnion tlavescens. 2. Omphalophyllumulvaceum 3. Laminaria nigripes 4. Acrosiphonia penicilhform is 5. Delesseria Baerii tl. Turnerella Pennyi 7. Litiiothamnion foecundum 8. Laminaria fasroensis 9. Peti'oderma macuhforme . 10. Ascocyclus islandicus 11. Dictyosiphon Mesogloia. . . 12. D. corymbosus 13. Enteromorpha aureola . . . 14. Ulothrix consociata v. is- landica 1 + + •> + + + + + + -r 1 + + + 1 • • + + + -f + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + 4- 4- + .4- + + + 1 + 1 -r + + + + _i_ + 1. Lomentaria clavellosa 2. L. rosea 3. Plocamium coccineum 4. Bonnemaisonia asparagoides 5. Polysiphonia parasitica 6. Rhodochorton repens 7.PhymatoHthon polymorphum 8. Myrionema Gorunnas 9. Ectocarpus Hinksise 10. Desmarestia ligulata 11. Acrosiphonia flabelhformis 12. Porphyra coccinea 13. Ghantransia Alarise 14. Phyllophora membranifolia 15. Delesseria alata 1(3. Gallithamnion Arbuscula 17. G. scopulorum 18. Plumaria elegans 19. Geramium acanthonotum 20. Gruoria pellita 21. Dermatolithon macrocarpum 22. Ectocarpus tomentosus 23. E, fasciculatus 24. Fucus serratus 25. Pelvetia canahculata 26. Enteromorpha Linza 27. Rhodochorton minutum 28. Dilsea edulis 29. Lithothamnion Lenormandi 30. Myrionema faeroense — 241 label ^. De ikke faelles 71 Arters Udbredelse (fortsat). lo. Monostroma groenlandicum 10. Phyllophora Brodisei v. interrupta 17. Actinococcus sul)cutaneus. 18. Ceratocolax Hartzii H). Polysiphonia arctica .... 20. Ptilota pectinata ■21. Peyssonellia Rosen vingii. 22. Goilodesme bulligera .... 23. Cruoria arctica Tilsammen. . + + + + + 15 II 4- + + 13 III + + + + + 4 IV V I II III IV V + + + + (+) 1 (+) + + + + + + (+) + + (+) I + + + 12 + + + + + + + + + 4- + 4- 4- + + 35 + + + + 4- + + + + 4- 38 B 31. Dictyosiphon Ekmani 32. Godiolum Petrocelidis 33. Chondrus crispus 34. Polysiphonia fastigiata 35. Rhododermis parasitica 36. Sphacelaria olivacea 37. (Uadophora lupestris 38. Acrochaete lepens 39. Ahnfeltia plicata 40. Gystoclonium purpurascens 41. Ptilota plumosa 42. Petrocelis Hennedyi 43. Gorallina officinalis 44. Lithophylluin Grouani 45. Polysiphonia nigrescens 46. Myrionema vulgare 47. Leathesia difformis 48. Delesseria sanguinea Tilsammen For at anskueligg0re tydeligere, hvorledes Arter med nord0stlig Udbredelse (A) og Arter med sydvestlig Udbredelse (B) blandes sammen i Nord-, Nordvest- og Sydvest-Island, hidssettes folgende Tal after foregaaende Tabel: I II III IV V (1) 9 12 35 38 B A 15 9 + 4 8 5 Bemarkiiinger om Arterue. Af de 4 Arter (A 1—4 Tab. 2), som kun er fundne i 0st-lsland . er Nr. 1 og 3 fundne i rigelig Msengde i flere af Fjordene, medens Omphalophyllum kun er fundet i ReySarfjord, hvor den forekom i rigelig Maengde, og Acrosiphonia kun et enkelt Sted. Delesseria Baerii formoder jeg (13, p. 140) stammer enten fra 0st- eller Nord-Island. Turnerella er almindeligst i 0st-lsland; den er, foruden det publicerede (13, p. 135) Findested i Nord-Island, funden af B. Sse- mundsson i Steingrimsfjor5ur, paa den vestligste Del af Nordkysten, og maa saaledes have et stort Udbredelsesfelt langs denne Kyst. 16* — 242 — Oin Lithothamnion foecundum og Laminaria fceroensis maa for- modes, at de er hyppigere, end vi nu ved, i 0st- og Nord-Island, og da den sidstngevnte Art vokser ved F8er0erne, kunde man vente at trseffe den paa andre Dele af Islands Kyst. Af de 6 Arter (A 9—14), der kun er fundne i Nord-Island, kan ikke sluttes, at disses Udbredelse er begraenset til Nordkysten, og det er hejst rimeligt, at de bar en meget storre Udbredelse til begge Sider. Didyosiphoti corymbosus og Ulothrix consociata v. is- landica maa dog antages naermest at h0re til 0st- og Nord-Island. Hvad angaar de 8 Arter (A 15— -22), der findes saa langt mod Vest og Syd som i Nordvest-Island eller Sydvest-Island, da maa man antage, at deres Manglen i Nord-Island (og 0st-lsland {Cerato- colax, Cruoria)) kun er Tegn paa mangelfuldt Kendskab til deres Udbredelse. De af disse Arter, der gaar til Sydvest-Island, er dog ikke fundne Isengere sydpaa end i Bredebugten med Undtagelse af Peyssonellia, der er funden i Faxebugt ved Reykjavik. Af de under A anforte Arter maa saaledes Nr. 1—8, 12 og 14—23 antages at have 0st-nordlig Udbredelse ved Islands Kyster, medens Nr. 9, 11 og 13 maa antages at have en anden Hovedudbredelse; en Art (10) er endemisk paa den vestligste Del af Nordkysten. Under B anf0res 48 Arter. Af disse er 10 kun fundne i Syd- Island, de fleste kun paa Vestman0erne, dertil kommer Bonne- maisonia (13, p. 141), som jeg formoder maa vsere funden i Syd- Island. Det er ialfll Arter, hvoraf dog en {Rhodochorton repens) er endemisk. 15 Arter er kun fundne i Syd- og Sydvest-Island (B 12—26) og 6 Arter kun i Sydvest-Island. Der er saaledes i det hele 32 Arter, der kun kendes fra Syd- og Sydvest-Island. 6 Arter (B 33—38) bar mere nordgaaende Udbredelse, idet de er fundne i Nordvest-Island. Der er da 38 Arter, der kun kendes fra Syd- og Vest-Island (incl. Nordvest-Island), af disse Arter er der dog to, Cladophora rupestris og Codiolum Petrocelidis, der kan antages at have mere nordlig Udbredelse. 9 Arter (B 39 — 47), som bar en sydvestlig Hovedudbredelse (at de ikke er fundne i Nordvest-, Sydvest- og Syd-Island, maa antages at bero paa utilstrsekkeligt Kendskab til Udbredelsen), er ogsaa fundne i Nord-Island. Disse Arter gaar dog ikke lige langt ostpaa langs Nordkysten, Ptilota plumosa og Corallina officinalis er fundne laengst mod 0st, paa den 0stlige Del af Nordkysten, Lithophyllum Crouani og Myrionema viil- gare i 0tjord, Ahnfeltia og Petrocelis gaar til Skagafjord, medens Cystodonium, Polysiphonia nigrescens og Leathesia ikke gaar Isengere — 243 - end til den vestligste Del af Nordkysten (Smaafjordene fra Hiina- fldi). Saa er der kun tilbage Delesseria sanguinea; den synes egentlig at tilhere Syd- og Sydvestkysten, men er funden i 0st- Island en enkelt Gang opkastet paa Kysten. Den saa ikke ud til at vaere kommen langvejs fra og vokser rimeligvis der, skont jeg ikke har truffet den ved Skrabningerne. Alle disse 48 Arter har saaledes i det hele en sydlig og vestlig Udbredelse ved Island. Det ses af foranstaaende, at der er et stort Grsenseomraade (cfr. foranst. Tabel 2), hvor Arterne med sydvestlig og nordostlig Udbredelse modes og blandes sammen. Dette Grsenseomraade om- fatter omtrent hele Nordkysten, Nordvestfjordene og for en Del det nordlige Parti af Sydvestlandet (se forovrigt senere under de flor- istiske Grsenser). Floraens Sammenssetning. De 197 fra Island publicerede Arter fordeler sig paa folgende Maade i 6 plantegeografiske Grupper (se Borgesen og Jdnsson 6): Rod- Brim- Gron- Blaagren- alger alger alger alger 1. Den arktiske Gruppe 7 3 1 „ = 11 Arter (6 "lo) 2. Den subarktiske Gruppe 1. Un- derafdeling 9 13 10 , = 32 — (16 «/o) 3. Den subarktiske Gruppe 2. Un- derafdeling 12 17 21 1 = 51 — (25 »lo) 4. Den boreal-arktiske Gruppe . . 10 7 7 3 -= 27 — (14»lo) 5. Den koldt-boreale Gruppe 27 25 12 1 = 65 — (330/0) 6. Den vartnt-boreale Gruppe. . . 7 2 1 1 = 11 — (6''lo) Deler vi de 6 Grupper i to Dele: A: de 3 forste Grupper og B: de 3 sidste Grupper, faar vi folgende Tal: A 94 Arter (47 0/0) og B 103 Arter (53 ^/o). Floraen maa saaledes betegnes som boreal, da over Halvdelen af Arterne tilhorer de 3 sidste Grupper^), men de subarktiske Arter udg0r et hojt Procenttal (41 ^/o). Floraens Karakter bestemmes navnlig ved den koldt-boreale Gruppe (33 ^'/o), der i Forbindelse med den boreal-arktiske (14 "/o) udg0r naesten Halvdelen af det ^y Den boreal-arktiske Gruppe regnes til de boreale Grupper, da dens Arter, sk0nt de er almindelige i det arktiske Omraade, har rneget storre Ud- bredelsesfelt udenfor dette. — 244 label 3. I II III IV V I + 11 II + III III+IV +v IV + V 1 < »/o "lo ^ •4-> < »/o I 1- «lo t X.& < 0/0 Arts- tal «lo P «lo Arts- tal »lo il3 0|o ^ R0dalger... 5 7 3 4 2 3 2 3 5 7 4 6 3 4 2 3 % S' Brunalger . . 2 3 1 2 , . . . 3 4 1 2 . . . . . . '^ S Gronalger . . 1 2 1 2 1 2 . . 1 2 1 2 1 2 . . Q Blaagr0nalg. oj 2' Rodalger. . . 9 13 9 13 7 10 9 13 4 6 9 13 9 13 9 13 9 13 ^ % Brunalger . . 10 15 11 16 7 11 12 18 4 6 12 18 12 18 12 18 12 18 c Gronalger . . 7 14 5 10 3 6 7 14 4 8 8 15 5 10 7 14 7 14 -^ ^' Blaagronalg. . . if ^ Rodalger. . . 10 14 9 13 12 17 10 14 8 11 11 15 12 17 12 17 10 14 3 53 Brunalger . . 15 22 15 22 15 22 16 24 9 14 17 25 17 25 17 25 16 24 c c Gr0nalger . . 12 23 12 23 11 21 18 35 10 19 14 27 13 25 18 35 18 35 Ci s.,- Blaagr0nalg, 1 17 1 17 1 17 1 17 1 17 1 17 1 17 1 17 1 17 ^ g.R0dalger... 7 10 10 14 7 10 9 13 7 10 10 14 8 11 9 13 9 13 g g Brunalger . . 6 9 7 11 6 9 7 11 6 9 7 11 7 11 7 11 7 11 j_ ^. Gr0nalger . . 6 12 7 14 3 6 7 14 3 6 7 14 7 14 7 14 7 14 Q 55 Blaagr0nalg. 1 17 2 33 2 33 2 33 2 33 2 33 2 33 y, C. Redalger. . . 6 8 8 11 9 13 22 31 22 31 11 15 10 14 27 38 26 36 p ^ Brunalger . . 11 16 13 19 7 11 20 30 14 21 15 22 16 24 22 33 22 33 c g Gr0nalger . . 3 6 7 14 2 4 7 14 5 10 8 15 8 15 9 17 8 15 " -^ Blaagronalg. 1 17 . ■ . . . . 1 17 1 17 . . c, 2 Rodalger. . . , , . . . , . , 1 1 3 4 6 8 .. .. 1 1 6 8 6 8 g 53 Brunalger . . ^ j^ Gr0nalger . . g ^' Blaagr0nalg. 1 17 1 2 1 1 2 2 1 1 2 2 1 2 1 2 2 1 3 2 2 1 3 2 "^ 2' R0dalger. . . .. 1 1 1 1 1 1 E3 cC g ^ Brunalger . . , , . . , .. .. .. ^ H Gr0nalger . . . . . . , . . - . . Q si Blaagr0nalg. •• samlede Artstal (47°/o); dernaest kommer den subarktiske Gruppe som karaktergivende. Floraens Karakter er saaledes blandet sub- arktisk-koldt-boreal. Regner vi kun med Rod- og Brunalger tilsammen, trseder den koldt-boreale Karakter steerkere freni overfor den subarktiske. Tal- lene er disse: — 245 - Arktiske 10 Arter (7 *^/o), subarktiske 51 Arter (37 ^/o), boreal- arktiske Arter 17 (12 "/o), koldt-boreale Arter 52 (37 ^/o) og varmt- boreale Arter 9 (7 o/o). De 3 forste Grupper bar 61 Arter (44 Wo), de 3 sidste 78 Arter (56 o/o). Angaaende de forskellige Kystdele henvises til Tabel 5 nedenfor. Ifolge denne (Rod- og Brimalger tilsammen) er Floraen i 0st- fsland, Nord-Island og Nordvest-Island subai'ktisk, medens Floraen i Sydvest-Island og Syd-Island er koldt-boreal, dog med betydeligt subarktisk Element 1 Sydvest-Island (42 "/o). Gruppernes Artsrigdom indenfor de forskellige Dele af Kysten ses af Tabel 3 og folgende Tabeller. I foranstaaende Tabel viser der sig navnlig stor Forskel paa 0st-lsland og Syd-Island. 0st-lsland bar 8 arktiske Arter, medens Syd-Island ingen bar. I 0st-lsland bar den subarktiske Gruppe flest Arter, medens de boreale Grupper er talrigst repraesenterede i Syd-Island, men ellers viser Talforholdene indenfor de forskellige Grupper i hver af Kystdelene ikke den regelmsessige Aftagen og Tiltagen, man kunde vente, bvor arktisk Algeflora blandes med en boreal, og dette kommer sikkert nok af, at Arternes Udbredelse langs Kysterne er utilstraekkelig kendt. For dog at lette Oversigten over Tallene bidsaettes Tabellerne 4 og 5. Tabel 4. Redalger, Bi unalger, Uv enalger og Blaag [•enalger tilsammen. I II III IV V Arts- ni Arts- 0/ Arts- o; Arts- 01 Arts- 01 tal '" tal lo tal 10 tal /o tal "/o Arktisk Gr 8 7 5 4 3 3 2 1 Subarkt. Gr. 1 26 23 25 20 17 18 28 18 12 11 Subarkt. Gr. 2 38 33 37 30 39 42 45 30 28 26 Boreal-arkt. Gr. ... 20 18 26 21 16 17 23 15 16 15 Koldt-boreal Gr. . . . 20 18 29 24 18 19 49 32 41 39 Varmt-boreal Gr.. . 1 c. 1 1 c.l 1 1 5 4 9 9 Arter tilsammen. . 113 123 94 152 106 Alie disse Tal viser i Hovedtrsekkene kun et og det samme: at den arktiske Gruppe bar flest Arter i 0st- og Nord-Island, og at der spores et arktisk Element i Nordvestfjordene og Sydvest- Island. Den subarktiske Gruppe bar omtrent lige mange Arter i 0st-, Nord-, Nordvest- og Sydvest-Island, medens Syd-Island er fattigere. Den boreal-arktiske Gruppe bar omtrent samme Arts- — 246 — label 5. Rod- og Brunalger tilsammen. I II III IV V Arts- 01, Arts- 0/ Arts- 01 Arts- 01 Arts- 0/ tal /o tal "/o tal "/o tal ";o tal "lo Arktisk Gr 7 9 4 5 2 3 2 Subarkt. Gr. 1 19 23 20 23 14 19 21 19 8 10 Subarkt. Gr. 2 25 31 24 28 27 37 26 23 17 20 Boreal-arkt. Gr. ... 13 16 17 19 13 18 16 14 13 16 Koldt-boreal Gr.. . . 17 21 21 24 16 22 42 38 36 44 Varmt-boreal Gr. . . 1 1 1 1 4 4 8 10 Antal Arte)' tils. . . 81 87 73 111 82 antal i alle Kystdele, hvad der ogsaa var at vente. Den koldt- boreale Gruppe er bedst repraesenteret i Sydvest- og Syd-Island, medens Artsantallet er staerkt reduceret i de andre Kystdele. Den varmt-boreale Gruppe er kun repraesenteret af faa Arter, og disse Andes ngesten udelukkende i Syd- og Sydvest-Island. Modsaetningen mellem 0st-lsland og Syd-Island er tydeligst som foroven ber0rt. Antager vi, at de med (c) maerkede Arter (Tabel 1) er at anse for fselles i alle Kystdele (se foran), bliver Fordelingen af de 71 ikke-fselles Arter bestemmende for den floristiske Forskel mellem Kystdelene indbyrdes. I felgende Tabel vises derfor, hvorledes disse 71 Arter ordner sig i de 6 plantegeografiske Algegrupper. Tabel 6. Oruppefordeling af de 71 ikke-fselles Arter (se Tabel 2). A 1 I II III IV V B Arktisk Gruppe Arktisk Gr 8 5 3 o Subarkt. Gr. 1 Subarkt. Gr. 1 5 4 3 3 , . . . 1 2 2 2 Subarkt. Gr. 2 Subarkt. Gr. 2 2 2 1 1 1 1 Boreal-arkt. Gr. Boreal-arkt. Gr 1 6 8 27 26 Koldt-boreal Gr. Koldt-boreal Gr 4 , , 1 1 5 9 Varmt-boreal Gr. Varmt-boreal Gr , . , , , , . , ^ , 1 9 12 35 38 Arter i det Hele Arter i det Hele. . 15 9-f 4 8 5 16 22 20 40 38 — 247 — Denne Tabel viser del samme som de andre Tal, jeg har stillet op (Tabel 3—5); dog trreder det arktiske Element i 0st- Island og det boreale i Syd- og Sydvest-Island meget skarpere frem, hvad der er naturligt, da de formodede fselies Arter er ude- ladte. Om vi kun regnede med den kendte Udbredelse af Arterne i sin Helhed (se Tabel 1), vilde dog Fordelingen af de her anferte 71 Arter veere den vsesentligste Griind til den floristiske Forskel mellem Kystdelene. De formodede faelles Arter er 126 (seforan); af disse er: ingen arktiske, 26 horer til den subarktiske Gruppe 1 , 47 til den sub- arktiske Gruppe 2, 26 er boreal-arktiske , 26 koldt-boreale og 1 varmt-boreal {Phormidiiim autumnale). Af de 71 ikke-faelles Arter er: 11 arktiske, 6 herer til subarkt. Gr. 1, 4 til subarkt, Gr. 2, 1 er boreal-arktisk {Ahnfeltia plicata), 39 er koldt-boreale og 10 varmt- boreale. Adderer man tilsvarende Gruppers Artsantal for de for- modede fgelles 126 Arter og de ikke-faelles 71 Arter (efter Tabel 6), faar man f0lgende Tal: label 7. Griippefordeling af de 126 formodede fselles Arter og de 71 ikke- fjplles Arter. I II III IV V Arts- tal o/o Arts- tal °/o Arts- tal »/o Arts- tal °/o Arts- tal "/o Arktisk Gr 8 6 5 3 3 2 2 1 Subarkt. Gr. 1 31 21 30 20 29 20 29 18 26 16 Subarkt. Gr. '■2 49 35 48 32 51 35 49 29 49 30 Boreal-arkt. Gr. ... 26 18 27 19 27 19 27 16 27 16 Koldt-boreal Gr.... 27 19 36 25 34 23 53 32 52 32 Varmt-boreal Gr. . . 1 1 2 1 2 1 6 4 10 6 Antal Arter tils.. . 142 148 146 166 164 Ved Sammenligning af Tabel 4 med Tabel 7 ses, at Procent- tallene er oratrent de samme, om vi regner med den kendte Ud- bredelse af Arterne som i Tabel 4, eller vi regner med, at der fmdes 126 faelles Arter for alle Kystdele. Dette beviser yderligere, at den floristiske Forskel mellem Kystdelene for storste Delen er afhcfingig af de 71 „ikke-fajlles'* Arter, Angaaende Tabel 7 vil jeg dog bemgerke, at lige saa godt som man antager, at 126 Arter er faelles for alle Kystdele, kan man formode, at Artsantallet indenfor — 248 — den arktiske Gruppe i 0st- og Nord-Island og indenfor de boreale Grupper i Syd- og Sydvest-Island er h0jere end det, vi keiider for Tiden. De i Tabel 7 angivne Tal vil rinieligvis omtrentlig passe med de faktiske Forhold, naar man dog regner med lidt h0jere Antal arktiske Arter i 0st- og Nord-Island og lidt hojere Antal boreale Arter i Syd- og Sydvest-Island. Ser vi nu bort fra alle formodede Tal og holder os alene til Arternes kendte Udbredelse ved Island og vaelger f. Eks. R0dalgerne og Brunalgerne (Tabel 5) som Grundlag, da traeder Forskellen mellem de forskellige Dele af Kysten ganske tydelig frem. Den arktiske Gruppe indeholder flest Arter i 0st-lsland, og dette An- tal — f0lgende den samme Ordning af Kystdelene som i Tabel- lerne — aftager jsevnt i de andre Kystdele og er blevet til i Syd- Island. Den 1. subarktiske Gruppes Artsantal er omtrent ens i 0st-, Nord-, Nordvest- og Sydvest-Island i Forhold til disse Kyst- deles Artsmsengde i det Hele taget; Syd-Island har en betydelig mindre Msengde, kun 10 *^/o. Den 2. subarktiske Gruppe er talrigst reprsesenteret i Nordvest-Island ; 0st- og Nord-Island kommer der- nsest; men Syd- og Sydvest-Island har betydelig lavere Procenttal (c. 20 °/o). Den boreal-arktiske Gruppe forholder sig omtrent ens i alle Kystdele. Den koldt-boreale Gruppe viser omtrent de samme Procenttal i 0st-, Nord- og Nordvest-Island, medens Gruppen i Sydvest- og Syd-Island har et omtrent dobbelt saa stort Procenttal. Den varmt-boreale Gruppe er ikke reprsesenteret i 0st-lsland og yderst svagt (1 Art) i Nord- og Nordvest-Island. Sydvest-Island har kun 4 Arter, medens Syd-Island har 8 (10 ^/o). Der er meget stor Lighed mellem Syd-Island og Sydvest-Island, naar det arktiske Element i Sydvest-Island fraregnes, derimod er der st0rst Forskel paa 0st-lsland og Syd-Island, som f0lgende Tal viser : 0st- Island Syd-Island Arktisk Gruppe 9 o/o o/o Subarktiske Grupper 54 o/o 30 »lo Boreal-arktisk Gruppe... 16 "/o 16°/o Koldt-boreal Gruppe .... 21 o/o 44 "h Varmt-boreal Gruppe. ... O^lo 10°lo Floristiske Grraeuser. I det foregaaende er der flere Gauge be- rort, hvilket blandet Praeg Floraen i Nord- og Nordvest-Island har, — 249 — og det ses tydelig af de anferte Tabeller, se f. Eks, Tabel 2 og Tabel 6. Her findes da heller ingen skarp Graense mellem det boreale og subarktiske Floraomraade, og Nord- og Nordvestlandet maa naermest opfattes som et stort Graenseomraade, hvad der og- saa er i bedste Overensstemmelse med de hydrografiske Forhold; her blandes boreale, subarktiske og arktiske Arter sammen. Ved det sydostlige HJ0rne af Island er der derimod en temme- lig skarp hydrografisk Graense paa Straekningen fra Vestrahorn til Eystrahorn (elier L6nshei5i). Den storste Del af denne Kyst er sandet, og den er vanskelig tilgaengelig for Unders0gelse af Alge- vegetationen, Gaaende ud fra mine egne lagttagelser kan jeg ikke sige mere end, at det sydligste Sted i 0st-lsland, jeg bar undersegt med Hensyn til Algevegetation, BerufjorSur, bar Koldtvandsflora, og at det 0stligste Sted paa Sydkysten, jeg bar imders0gt i samme 0jemed, Vestmannaeyjar, bar en Varmtvands-Flora. Graensen maa ligge derimellem, og at den netop ligger paa den angivne Kyst- straekning, slutter jeg navnlig fra de hydrografiske Forhold og Ud- bredelsen af Plankton-Samfundene. Ove Paulsen (21) bar givet vaerdifulde Oplysninger angaaende denne Graense, og det ses af bans Unders0gelser, at Graensen er en lille Smule bevaegelig; i Maj — Juni fandtes den nemlig omtrent ved Eystrahorn (se bans Kort I); men i Juli-- August ved Vestrahorn (Kort II). Hvis der vokser Alger paa denne Kyststraekning, kan man fra Graensens Be- vaegelighed slutte, at der findes en blandet Flora i Ligbed med den i Nord- og Nordvest-Island. Hvorvidt boreale Arter ad denne Vej kan f0res til 0st-lsland, er ikke let for Tiden at sige med Sikker- hed, dog synes jeg, at Forekomsten af Dumontia filifornns og De- lesseria sanguined, der begge mangier i Nord- og Nordvest-Island, lettest kan forklares paa den Maade. Jeg vil, inden jeg slutter dette Afsnit, g0re opmaerksom paa, at Strom felt bar Fortjenesten af at vajre den f0rste, der bar givet Oplysninger om den store floristiske Forskel mellem Nord- og 0st-lslands og Syd- og Vest-Islands Algeflora (26, p. 12—17). — 250 — III, Sammenligning med nserliggende Flora- distrikter. I Tabel 8 er der givet Oversigt over den plantegeografiske For- deling af Rodalger og Brunalger tilsammen^) i nogle subarktiske og boreale Floraomraader. Disse er ordnede saaledes, at Floi'aer med st0rst arktisk Element staar Isengst til venstre. De arktiske og subarktiske Procenttal aftager, medens de boreale Procenttal vokser til h0jre. Den boreal-arktiske Gruppe er omtrent ens alle Steder, hvad der ogsaa er naturligt efter Gruppens geografiske Ud- bredelse. Den varmt-boreale Gruppe fmdes ikke repraesenteret i de subarktiske Floraer, og den arktiske Gruppe er aldeles forsvindende i Sydvest-Island og Nordland og mangier belt i Syd-Island og paa Fsereerne. Ved subarktisk Flora forstaar jeg en Flora, hvor de subark- tiske Gruppers Arter tilsammen udg0r over Halvdelen af det sam- lede Artsantal. Ved boreal Flora forstaar jeg paa samme Maade en Flora, hvor de boreale Gruppers (bor.-arkt. Gr., koldt-bor. Gr. og varmt-bor. Gr.) Arter tilsammen udgor over Halvdelen af det samlede Artsantal. De her anforte boreale Floraomraader bor dog naermest kaldes koldt-boreale, da Arterne af den boreal-arktiske Gruppe og den koldt-boreale udgor mere end Halvdelen af det samlede Antal. Kalder vi de 3 forste Grupper for A og de 3 sidste for B, ser Procenttallene saaledes ud: 0st-Grl. Spitsb. Vest-Grl. 0st-lsl. Finm. Sydv.-Isl. Syd-Isl. Fter. Nordl. A.... 81 77 71 63 46 44 30 39 27 B.... 19 23 29 37 54 56 70 71 73 0st-Gr0nland, Spitsbergen og Vest-Gronland har det samme Procenttal for de arktiske Arter (Tabel 8), og da dette Tal er temmelig hojt i Forhold til de boreale Arter, kunde disse Floraer kaldes arktisk-subarktiske i Modsaetning til 0st-lslands, hvor det arktiske Procenttal er 4 Gange mindre end Procenttallet for de boreale Arter. Som Eksempel paa en endnu mere arktisk Flora kunde Floraen i det Siberiske Ishav nsevnes. Herfra kendes der 23 Arter (B0rgesen og Jonsson 6 p. XXII), hvoraf 9 (39 ^Vo) er arktiske, 11 (48 '^/o) subarktiske og 3 (13 ^/o) boreal-arktiske. En Flora af denne Sammenssetning burde nsermest kaldes arktisk. ') Island undtagel er Tallene paa Arterne af Rod- og Brunalger tagne fra Borgesen og Jonsson 1. c. (6), p. XXII. — 251 — Tabel 8. Onippefordeling at" Rodalger og Brunalger tilsammeii i iiogle siibarktiske og boreale Floradistrikter. 0st- Spits- Vest- 0st- Fin- Sydv.- Syd- Fger- Nord- Gronl. bergen Gr0nl. Island mark Island Island 0erne land P »/o 1- 'lo P o/o 1 "/o 1 o/o <3 °lo t o/o 1 «/o ■5^ «lo Arktislv Gruppe. . . 13 17 10 17 18 17 7 9 7 6 2 2 1 1 Subarkt. Gruppe 1 25 32 14 23 27 26 19 23 21 17 21 19 8 10 14 9 12 10 Subarkt. Gruppe 2 25 32 22 37 29 28 25 31 29 23 26 23 17 20 31 20 20 16 Subarkt. Gr. 1 + 2 50 64 36 60 56 54 44 54 50 40 47 42 25 30 45 29 32 26 Boreal-arkt. Gr. . . . 12 15 9 15 17 16 13 16 18 14 16 14 13 16 17 11 16 13 Koldt-boreal Gr. . . 3 4 5 8 13 13 17 21 45 36 42 38 36 44 73 47 61 49 Varmt-boreal Gr, . 5 4 4 4 8 10 20 1 13 13 11 Tilsammen . . 78 60 104 81 125 111 82 155 123 subarktisk boreal Sydvest-Island har, som Tabellen viser, storst Lighed med Fin- niarken, medens Syd-Island og Faeroerne er omtrent ens, som Borgesen formoder (4, p. 804). Tager vi Island som Helhed, faar vi af 139 Arter (R0dalger og Brunalger tilsammen) 10 (7 ^/o) arktiske, 22 (16 ^/o) subarktiske (1. Underafdeling), 29 (21 o/o) subarktiske (2. Underafdeling), 17 (12 o/o) boreal-arktiske, 52 (37 7o) koldt-boreale og 9 (7 ^/o) varmt-boreale. Disse Tal er omtrent de samme som for Finmarken (se Tabel 8) og afviger i vaesentlig Grad kun fra Sydvest-Islands Tal ved h0jere Procent-Maengde arktiske og varmt-boreale Arter. Regner vi der- imod de 3 f0rste Grupper som et og de 3 sidste Grupper paa samme Maade under et, faar vi de samme Procenttal som for Syd- vest-Island. Kombinerer man forskellige Dele af Kysten (se Tabel 3) som f. Eks. 0st-lsland og Nord-Island, faar vi omtrent de samme Tal som for 0st-lsland, og kombinerer vi Nordvest-, Sydvest- og Syd-Lsland, faar vi omtrent de samme Tal som for Sydvest-Island. Hvad Floraens Sammenssetning angaar, ligner baade Island som Helhed og Sydvest-Island Finmarken; Syd-Island ligner Faer- 0erne og Nordland og 0st-lsland det Hvide Hav^). 1) If0lge B0rgesen og Jonsson (6) kendes der fra det Hvide Hav 52 Arter, hvoraf 3 (6»/o) er arktiske, 10 (l9 0|o) er subarktiske (1. Underafde- ling), 19 (37»lo) subarktiske (± Underafdeling), 8 (15 "/o) boreal-arktiske og 12 (23 "io) koldt-boreale. De subarktiske Arter udg0r 56 "lo af det sainlede Artstal, og Floraens subarktiske Karakter er da af samme Grad som 0st- Islands. — 252 — Det er ojensynlig ingen TilfEeldighed, at Floraernes Lighed falder paa denne Maade. Islands Beliggenhed lige sydfor og paa Graensen mellem det arktiske og koldt-boreale Omraade svarer n0j- agtig til Nordland-Finniarken-Hvide Havs Beliggenhed i Forhold til samme Grsense. 0st-lsland og det Hvide Hav er paa selve Green- sen, og der vil sikkert nok i Finmarken kunne udskilles Kystdele med lignende blandet Flora sorn i Nord-Island og Nordvest-Island; den sydlige Del af Finmarken vil da blive omtrentlig som Sydvest- Island, medens Syd-Island svarer til Nordland, som allerede frem- hsevet, Denne Sammenligning viser Floraernes plantegeografiske Lig- hed, som ogsaa er af storst Vigtighed; men saa er der tilbage at undersoge Antallet af fselles Arter i de forskellige Floraomraader eller den floristiske Lighed. Det er dog i Grunden mindre vigtigt, og man kan, i alt Fald for Tiden, ikke opnaa tilfredsstillende Re- sultater, da de paagseldende Floraomraader ikke er lige godt kendte allesammen; ved fremtidige Undersogelser vil der sikkert nok fmdes flere Arter i de fleste Floraomraader, og Artsmsengden saaledes forandres, men Floraernes plantegeografiske Karakter vil dog sik- kert nok holde sig omtrent uforandret. Sammenligner vi Syd-Island og Fseroerne med Hensyn til fselles Arter, faar vi folgende Tal: Syd-Island 82 Arter i) Faer0erne 155 Arter ikke-faelles faelles ikke-felles 9 (b^lo) 73 (45«/o) 82 (50o/o) Hertil er at bemserke, at Syd-Island er saa lidt kendt, at det nseppe er forsvarligt at sammenligne det med et saa godt under- S0gt Omraade som Fseroerne. En Meengde af de for Feeroerne i denne Sammenhaeng speeielle Arter vil kunne findes i Syd-Island, og 32 af dem er i alt Fald kendt fra andre Dele af Island, mest fra Syd vest-Island. Efter de her anforte Tal at demme er Syd- Island saa ligt Faeroerne, at det nsesten kiinde opfattes som en Del af det feereske Floraomraade. En Sammenligning mellem hele Island og Finmarken giver fol- gende Tal: Island 139 Arter Finmarken 125 Arter ikke-faelles faelles ikke-faelles 43 (26 o/o) 96 (58 '^/o) 29 (16«lo) ') Disse og folgende Tal gaelder Rodalger og Brunalger tilsammen. — 253 — Overensstemmelsen med Finmarken er saaledes meget stor, hvad de fselles Arter angaar, og man kan vente, at en Del af de ikke-faelles Arter vil vise sig i Fremtiden ogsaa at vaere fselles. Dog vil Laniinaria Agardhi naeppe treeffes ved Island og OmphalophtjUum ulvaceum naeppe i Finmarken; der kan dog ikke siges noget derom med fuld Bestemthed. Jeg Isegger ikke nogen Vaegt paa Fore- komsten af Bonnemaisonia asparagoides ved Island, da den ikke er bleven genfunden endnu. Vender vi os til 0st-lsland og sammenligner det med det Hvide Hav, faar vi f0lgende Tal: Ost-Island 81 Arter Hvide Hav 52 Arter ikke-faelles ffelles ikke-ffelles 44 (46 0|o) 37 (38 "lo) 15 (10 "lo) Den floristiske Lighed er ret betydelig, og af de for det Hvide Hav specielle Arter kendes 10 fra andre Kystdele i Island. Hvor- vidt disse 10 Arter kan fmdes i 0st-lsland, skal jeg ikke udtale mig om, dog synes det mig ret tvivlsomt, at Fucus serratus, Dilsea edulis og Pelvetia skulde trseffes der ; de manglende 5 Arter kan maaske troeffes ved Islands Kyster, om ikke i 0st-lsland, dog er det ret tvivlsomt for Laniinaria Agardhi's Vedkommende. En Sammenligning mellem 0st-ls]and og 0st- og Vest-Gron- land giver folgende Tal: 0st-lsland 81 Arter 0st-Gr0nland 78 Arter ikke-feUes fpelles ikke-felles 27 (26»lo) 54 (51 "/o) 24 (23 "lo) 0st-lsland 81 Arter Vest-Gr0nland 104 Arter ikke-ffelles failles ikke-faslles 11 (Qo/o) 70 (61 "lo) 34 (30°lo) Af de 24 for 0st-Gr0nland specielle Arter er 7 Arter fundne i de andre Kystdele i Island, og man kan sikkert gaa ud fra, at de ogsaa vil fmdes i 0st-lsland, men hvorvidt den floristiske Lighed bliver st0rre dei'ved, skal jeg lade staa hen, da man i 0st-lsland ogsaa kan vente at finde flere Arter, der nseppe vil findes ved 0st-Gr0nland. Af de for Vest-Gr0nland specielle 34 Arter er 10 fundne i andre Dele af Island og kan sikkert ventes at fmdes i 0st-lsland. Om de ovrige Arter, der findes i Gronland, og som mangier i 0st-lsland, skal jeg nojes med at sige, at det er mindre sandsyn- ligt, at f0lgende Arter trseffes i 0st-lsland: — 254 — Callymenia sanguinea, Delesseria Montagnei, Dilsea Integra, Petrocelis polygyna, Laminaria solidungula, L. ciineifolia, L. groeti- landica og Agarum Turneri. De anf0rte Tal viser, at der er langt storre floristisk Lighed mellem 0st-lsland og Gronland end mellem 0st-lsland og det Hvide Hav, skont 0st-lslands Algeflora stemmer bedst med det Hvide Havs, hvad den plantegeografiske Karakter angaar. Ligheden mellem 0st-lsland og Vest-Gr0nland er storst (61 "/o fselles og 39 "/o ikke-faelles Arter), noget mindre mellem 0st-lsland og 0st-Gr0nland (51 ^h felles og 49 ^/o ikke-fselles) og mindst mellem 0st-lsland og det Hvide Hav (38 o/o fselles og 62 o/o ikke-faslles Arter). IV. Arternes vertikale Udbredelse. Gaar man langs Stranden ved Ebbetid og ser paa den tor- lagte Algevegetation, er der navnlig tre Graenselinier, der falder i 0jnene, nemlig den overste Grsense for Vegetationen, Fucusbaeltets nedre Graense og Ebbegrsensen. Den sidstnsevnte Grsense er be- vsegelig, undertiden falder den omtrentlig sammen med Fucusbaeltets nedre Grsense, nemlig ved og omkring Niptid; ved og omkring Springtid er Ebbegrsensen derimod betydelig fjsernet fra Fucusbseltet. Ved Unders0gelsen af Arternes vertikale Udbredelse gaas der ud fra en Slags normal Ebbegrsense, der falder omtrentlig sammen med den ovre Graense for de smaa Laminarier, og der tages ikke Hensyn til de af og til indtrsedende ekstraordinsert store Ebber, hvorved store Laminarier ofte belt torlsegges. Ved disse Graense- linier deles Algevegetationens Bund i tre Baelter, den 0vre Fjgere fra 0verste Algegraense til Fucusbeeitets nedre Grasnse og Nedre Fjsere herfra til Ebbegraensen. Ved Ebbegrsensen begynder det sublitorale Bselte, der nedadtil begraenses af en bestemt Dybde. I det f0lgende anf0res, hvilke Arter der er fundne inden for de for- skellige Graenser. A. Arter, som kun er fundne i den tarlagte Del af Kysten (Fjaeren). a. Ovre Fjsere. R0dalger Brunalger Bangia fuscopurpurea Petroderma maculiforme Polysiplionia fastigiata Ralfsia clavata n Povphyra umhilicalis R. verrucosa 255 — Ectocarpus tomentosus Sphacelaria britannica Fucus spiialis F. inflatus F. serratus F. vesiculosus Pelvetia canaliculata Ascophyllum nodosum G r n a 1 g e !■ Chlorochytrium Cohnii G. Schmitzii Godiolum gregarium C. pusillum Percursaria percursa Enteromorpha aureola E. Linza E. intestinalis E. clathrata Monostroma groenlandicuin Prasiola polyrhiza P. furfui-acea P. stipitata Ulothrix consociata U. subflaccida Ulothrix pseudoflacca Pseudendocloniuin submarinum Acrochaite i)arasitica Ochlochfete ferox Urospora mirabilis U. Hartzii Ghaitomorpha tortuosa Rhizoclonium ripariuru Acrosiphonla albescens A. flabelliforinis A. penicilliformis Gladophora rupestris C. hirta G. sericea G. glaucescens G. gracilis Vaucheria sphterospora Blaagronalger Pleurocapsa amethystea Plectonema norvegicum Phormidium autumnale Spirulina subsalsa Galothvix scopulorum Piivularia alra b. Nedfe Fjaere. Rodalger 6 Ghanlransia virgatula 6 G. secundata 6 C. microscopica Phyllophora membranifolia 6 Gallithamnion Arbuscula o C. scopulorum 6 Plumaria elegans Geramium aca